Den ensomme
Altid paa lettende vinge gjennem verden —
endog i digtningens stund i evig rædsel,
skriver han ned med høire haand de tanker,
mot hvilke venstre maa hans liv forsvare!
Derfor til hver en tid i dødsens fare —
forsvaret føres svakt, men digtet stiger —
styrken er lagt i hans digt, og kræfter banker
kun i hans høire haand, mens venstre sviger!
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |