Den kristelige Troeslære i dens Grundtræk/Forord

Min Hensigt med at indbyde til disse Foredrag har været den efter Evne at bidrage noget til at skaffe oplyste Menighedslemmer et noget dybere Indblik i vort kristelige Lærebegreb og et Overblik over dette Lærebegrebs enkelte Hoveddele i begrundet Sammenhæng. Enhver Kristen, som er noget fremskreden i Oplysning og Udvikling, føler visselig, at det ikke er nok med at have tilegnet sig en vis Sum af det kristelige Troesindholds enkelte Punkter; han føler også Trang dels til en dybere Begrundslse af disse Punkter i det Enkelte, dels til et Bånd, som kan forene Enkelthederne til et levende Hélt. Meget af den Vaklen og Løshed, som viser sig i det kristelige Liv, meget af den Svaghed, som åbenbarer sig ligeoverfor skjære, usunde og sektereriske Bevægelser, har visselig sin Grund deri, at man ikke har tilegnet sig vor kristelige Troes Læreindhold i dets indre, levende Enhed og Helhed.

Et Indblik i Troeslæren, som ikke alene giver Klarhed over de kristelige Sandheder, men som tillige opfatter den kristelige Sandhed i dens Enhed og Udelelighed, er ikke alene i sig selv yderst velgjørende for Ånden, idet det tilfredsstiller en Trang til Erkjendelse, som ingen moden Kristen ganske kan mangle; men det giver også, når det sker i kristelig Ydmyghed og Enfoldighed, Sikkerhed og Ro i det kristelige Liv.

En sådan levende, organisk Enhed, i hvilken de enkelte Dele naturligt og harmonisk er forbundne indenfor den ene store Grundsandhed ligesom de forskjellige Lemmer på det samme Legeme, har vi i vort evangelisk-lutherske Lærebegreb. Det er en skjøn Bygning, som det er vel værd at betragte ret nøje, og i hvilken det er godt at være.

Jeg vil derfor søge at give et Billede af denne Lærebygning; og jeg skal søge at gjøre Fremstillingen så let fattelig som muligt uden at lade det skorte altfor meget på Grundighed. Til den Ende skal vi ikke gå ind på allehånde Enkeltheder, men skjænke de større Partier vor Opmærksomhed for at vinde Tid til at betragte dem noget nærmere.

Af det Foregående vil det forhåbentlig skjønnes, at det ikke egentlig er min Opgave her at holde Opbyggelsestimer. Det er ikke nærmest det kristelige Liv, men det er den kristelige Sandhed, hvormed vi skal beskjæftige os i disse Timer. Derimod er det vistnok så, at Sandheden selv altid har en opbyggende Magt. Kunde det ved Guds Nåde lykkes mig at fremstille den rent og klart, da skulde vel heller ikke Opbyggelsen mangle.

Efterskrift.

Fra en Række Foredrag, jeg holdt i dette Års Sommer, adskiller denne Bog sig væsentligt kun deri, at Inddelingen i Foredrag for Stoffets tydeligere Anordnings og Oversigtens Skyld er ombyttet med Inddelingen i Kapitler og Paragrafer. Fordelene ved denne Inddeling var mig utvivlsomme; derfor har jeg valgt den, uagtet jeg derved berøvede mig selv den formelle Adgang til at give Bogen Titelen „Foredrag“ — en Titel, som jeg ellers gjerne havde valgt, fordi den vilde havt en mindre fordringsfuld Klang end den Titel, Bogen nu har fået. — Forøvrigt er nok Sporene af den oprindelige Foredragsform ikke overalt således udslettede, som man kunde have Grund til at vente efter Bogens nuværende Anlæg. Jeg vilde nødigt omkalfatre det Hele således, at det blev uigjenkjendeligt for mine Tilhørere.

Jeg skal ikke trætte Læseren med en Opregning af de Betænkeligheder, jeg har havt ved at skride til Udgivelsen af dette Arbejde. Det er hovedsageligt mine Tilhøreres gjentagne Anmodninger, som endelig har drevet mig til at vove dette Skridt.

Den theologisk dannede Læser vil af Fremstillingen straks se, at jeg ingenlunde har overkommet at gjennemarbejde alle Punkter af vort Lærebegreb med nogen Selvstændighed. Flere Afsnit er derfor væsentligt kun en temmelig umiddelbar Reproduction af den dogmatiske Undervisning, jeg har modtaget. Jeg har dog ment, at Bogen trods denne Omstændighed kunde have sin Nytte, og jeg har så meget mindre derved ladet mig afholde fra Udgivelsen, som jeg i ingen Henseende har villet levere noget Nyt; jeg har kun, så objektivt som det var mig muligt, villet fremlægge vort kirkelige Lærebegreb således, som det historisk foreligger.

Ifølge min Stilling som Lærer for vordende Lærere var det nærmest Seminaristers og Skolelæreres Tarv, jeg havde for Øje, da jeg påtog mig dette Arbejde. Derfor tilslut et Par Ord til Lærerne. — Det vilde bero på en fuldstændig Misforståelse af min Hensigt med dette Arbejde, dersom nogen Lærer vilde forsøge på at meddele Lærestoffet i Almueskolen i den Form, hvori det foreligger her. For Skolen vil dette Skrift kun da være til nogen Nytte, når det i nogen Mon kunde bidrage til Lærerens egen Udvikling i kristelig Erkjendelse. Kunde mit Skrift anspore Lærerne til grundig og klar Selvtænkning, da først turde jeg gjøre mig Håb om at have virket noget til Gavn for Skolen.

Kun for akademisk dannede Læsere har jeg lejlighedsvis medtaget Lærebestemmelsernes videnskabelige Betegnelser i Parentes. Jeg har herved særligt tænkt på theologiske Studerende, for hvem min Bog måske kunde tjene til en foreløbig Orientering i det dogmatiske Lærestof.

Henvisningerne til vore Bekjendelsesskrifter gjælder „Konkordiebogen“ eller den evang. luth. Kirkes Bekjendelsesskrifter. I norsk Oversættelse udg. af C. P. Caspari og Gisle Johnson. Kristiania 1866“.

Mit Arbejde er endt. Om få Timer lyder dette Års sidste Klokkeslag. Måtte det Arbejde, jeg i det forløbne År i så mange kjære Timer og tildels i mange tunge Timer har anvendt på dette Skrift, ved Herrens Nåde blive velsignet. Jeg kjender en Del af dets Skrøbeligheder, andre vil opdage flere. Skal min fordringsfrie Bog i det kommende År kunne blive en Gave, som er værd at modtages i Menigheden, så får Herren vise sin Kraft i min Skrøbelighed.

Min Frelser! så vær da du ved Ården tilstede i dette svage Vidnesbyrd, og lad dit Lys og din Sandhed vederkvæge Sjelene!

BALESTRAND, Nytårsaften 1869.

Forf.