Det norske Folks Historie/2/Forklaring over Kartet
De tre Hoveddele, hvoraf Norge i legislatorisk Henseende kom til at bestaa, efter at alle dets Fylker og Landskaber havde antaget en af de tre Hovedlove, Frostathingsloven, Gulathingsloven og Eidsivathingsloven, ere her saaledes betegnede at
hele den Strækning hvor Frostathingsloven gjaldt (Jemteland og Herdalen undtagen, der først senere forenedes med Norge) er betegnet med Blaat.
Hele den Strækning, hvor Gulathingsloven gjaldt, er betegnet med Guult.
Hele den Strækning, hvor den oprindelige Eidsivathingslov gjaldt, er betegnet med Rødt.
Men af Frostathingslagen var det kun Thrøndelagens 8 Fylker, der udgjorde den oprindelige Thingforening. Disse ere her særskilt afgrændsede med Bruunt. Da der ej var Rum til deres Navne, ere de betegnede med Tal, saaledes:
1. Strindafylke. 2. Orkdølafylke. 3. Gauldølafylke. 4. Stjordølafylke. (Disse vare „Ud-Thrøndernes Fylker“).
5. Skeynafylke. 6. Verdølafylke. 7. Eynafylke. 8. Sparbyggjafylke. (Disse vare „Ind-Thrøndernes Fylker“).
Til denne Thingforening sluttede sig siden følgende Fylker:
9. Naumdølafylke. 10. Nordmørafylke. 11. Raumsdølafylke.
Haalogaland, der ligeledes er betegnet med blaat, fordi Frostathingsloven gjaldt der, dannede et eget Fylke for sig, der aldrig tilhørte Thingforeningen. Dette har man søgt at antyde ved at anbringe en særegen Grændse.
Hvad de to øvrige Lovgivningsdistrikter angaar, har man søgt at skjelne mellem de egentlige Fylker, der oprindelig udgjorde Hoved-Thingforeninger, eller tidligt sluttede sig til de bestaaende, og de øvre Dal-Distrikter; der henførtes under Fællesbenævnelsen „Oplande“, og oprindelig ej betragtedes som egentlige Fylker, men deels kun som Udvexter paa disse, f. Ex. Valdres og Haddingjadal paa Sogn, deels som særegne, fra Thingforeningerne adskilte, Bi-Landskaber, der først sildigere sluttede sig til dem. Disse, nemlig Setr (Setersdalen), Thelamark (Thelemarken) med Grenland, Haddingjadal, Valdres, Dalerne (den øvre Deel af Gudbrandsdalen og Østerdalen) ere her ej, som Fylkerne, betegnede med Tal, men med Navnene selv, og indcirklede med Grønt. Af Eidsivalovens Distrikt dannede igjen de tre sydligste Fylker fra de tidligste Tider en særegen Afdeling, den saakaldte Viken, der endog senere aldeles udsondrede sig som en egen Thingforening, Borgarthingets. Denne er her afgrændset med Violet.
Af hine forhen uforbundne Oplande høre Setr, Haddingjadal og Valdres til Gulathingslagens Distrikt, Dalerne og Thelamark m. m. til Eidsivalovens, dog saaledes at man, naar der skal skjelnes mellem Viken og Eidsivathingslagen i streng Forstand, maa regne Thelamark og Grenland til den første. Grenlands Kystdistrikt, de saakaldte Vestmare, synes i ældre Tider snart at have været regnede til Vestfold, snart til Grenland: det maatte saaledes afgrændses for sig selv. Senere, da et eget „Grønafylke“ oprettedes, kom de til at høre til dette.
Fylkerne i de to Lovgivningsdistrikter ere saaledes betegnede:
Gulathingslagens:
12. Sunnmørafylke. 13. Firdafylke. 14. Sygnafylke. 15. Hørdafylke. 16. Rygjafylke. 17. Egdafylke.
Eidsivathingslagens:
18. Hadafylke. 19. Heinafylke. 20. Raumafylke. (Disse udgjøre Eidsivathingslagen i streng Forstand).
21. Vestfold. 22. Vingulmark. 23. Ranafylke. (Disse udgjøre det egentlige Viken). 