Wikikilden

Diplomatarium Norvegicum/1/Hjælpemidler/II

< Diplomatarium Norvegicum | 1 | Hjælpemidler
(red.)
Diplomatarium Norvegicum I, Andet Hefte
P. T. Mallings Forlagshandel,  (I-1, s. xxv-xxxi).

I norske Breve fra Middelalderen betegnes Udstedelses-Dagen i det Hele paa samme Maade som i det övrige Europa, i kirkelige Dokumenter nemlig for det Meste efter den romerske Kalender, og i verdslige efter en nærliggende Fest- eller Helgendag. Forskjellen er alene den, at det af Nordmændene benyttede Helgen-Kalendarium synes at have været langt mere indskrænket end Andres, f. Ex. Svenskernes og de Danskes[1]. Ved at gjennemgaa de i nærvaerende Samling trykte Breve ældre end 1400, d. e. inden udenlandsk Indflydelse fik Magt over Sprog og Sædvaner, vil man see, at yderst faa Breve ere henförte til de mindre anseelige Helgeners Dage, men næsten alle, tildels ved besværlig Beregning, til Julen og Paaskefesten med de deraf hængende rörlige Fester, til Apostel-Dagene, Evangelisternes, enkelte Martyrers og de indenlandske Helgeners Festdage, eller til enkelte, Aarsskifterne vedkommende, Mærkedage, det er omtrent til de Festdage, som ifölge den geistlige og verdslige Lovgivning i forskjellig Grad skulde holdes hellige. I denne Henseende indeholde saavel Landsloven som Christenretterne forskjellige Bestemmelser, af hvilke vi her i Oversættelse ville meddele det 26de Kapittel af Erkebiskop Jons Christenret (fra Slutningen af 13de Aarh.), fordi de mærkeligste faste Festdage Aaret rundt deri opregnes med Angivelse af Afstanden mellem dem. Heri vil nemig Grunden findes til, at enkelte Helgendage i den nedenfor aftrykte Liste ere henförte til en anden Dag, end i andre nordiske Kalendarier[2]. De tilsvarende Maanedsdage ere for Oversigtens Skyld tilföiede i Parenthes, ligesom nogle af de væsentligste Varianter ere indtagne som Anmærkninger.

„Fra trettende Dag i Julen (6 Jan.)[3] er 19 Nætter til Paalsmesse (25 Jan.). Derfra er 8 Nætter til Kyndelsmesse (2 Febr.). Derfra[4] 22 Nætter til Mathiæmesse (24 Febr.), derfra 16 Nætter til Gregorsmesse (12 Marts), men 17 naar det er Skudaar; da er 13 Nætter til Mariemesse (25 Marts) og 22 til Magnusmesse (16 Apr.) og 9 Nætter til Gangdagen (25 Apr.). Saa er 6[5] Nætter til de to Apostles Philips og Jakobs Dag (1 Mai) og 2 til Korsmesse (3 Mai); derfra er 12 Nætter til Halvardsmesse (15 Mai), og saa er der 33 Nætter til Botolfsmesse (17 Juni). Da er 7 Netter til Jonsmesse (24 Juni), 5 Nætter til Petersmesse (29 Juni) og 3 til Sviptunsmesse (2 Juli). Da er der 6 Nætter til Seljemændenes Messe (8 Juli); derfra 12 Nætter til Margretamesse (20 Juli), 2 til Marie Magdalene Messe (22 Juli); saa er 3 Nætter til Jakobsmesse (25 Juli), saa 4[6] til förste Olafsmesse (29 Juli); derfra er 5 Nætter til den senere Olafsmesse (3 Aug.); saa 7 Nætter til Lafrantsmesse (10 Aug.), saa 5 Nætter til Mariemesse (15 Aug.); saa 9 Nætter til Bartholomeimesse (24 Aug.); da er 15 Nætter til den senere Mariemesse (8 Septbr.), da er 6 Nætter til Korsmesse (14 Septbr.) og 7 Nætter til Mathæimesse (21 Septbr.). Saa er det 8 Nætter til Mikkelsmesse (29 Septbr.) og 29 Nætter til de to Apostles Simonis et Judæ Messe (28 Oktbr.). Da er der 4 Nætter til Allebelgensmesse (1 Novbr.), saa er 10 Nætter til Marteinsmesse (11 Novbr.); saa 12 Nætter til Klemetsmesse (23 Novbr.). Saa er der 7 Nætter til Andreasmesse (30 Novbr.), 6 Nætter til Nikulasmesse (6 Decbr.), 15 Nætter til Thomasmesse (21 Decbr.) og derfra 4 Nætter til Juledagen (25 Decbr.)“

Med denne Festrække fra den ældste Tid, hvorfra vi have norske Breve, stemmer det i Missale Nidrosiense (trykt 1519) indförte norske Kalendarium, og heraf er man formentlig berettiget til at slutte, at Festregningen i Norge ingen væsentlig Forandring har gjennemgaaet i det Tidsrum, Diplomatariet omfatter. De Afvigelser fra det i Kirken Almindelige, som enkelte Indlændinger eller Udlændinger kunne have tilladt sig, rokke ikke Regelen, ligesom de vist ei heller lade sig bringe under nogen saadan. Man maa, naar Tilfældet öiensynligt indtræffer, slutte sig til det rette Forhold, saavidt det er gjörligt, og iövrigt holde sig til det Sandsynlige i, at den norske Kirke har fulgt almindelig nordisk og engelsk Brug med Hensyn til alle de mindre anseede Helgendage. En særegen, i de fleste Tilfælde uafhjælpelig Vanskelighed frembyde Diplomer, daterede efter Helgen- eller Mærkedage, hvoraf der kjendtes flere af samme Navn, uden at Diplomet angiver, hvilken der menes, f. Ex. Korsmesse (Vaar eller Höst?), Qvatemper (for hvilket Fjerdingaar?), Magni, Germani, Thomæ Dag o. fl. Vi have i Regelen valgt den Festdag, som efter Lovene sees at være den mest anseede, fordi denne snarest kunde anföres uden nærmere Betegnelse; men dette udelukker langtfra ikke Feiltagelser. Den nedenstaaende Fortegnelse over de rörlige og urörlige Festdage indebolder iövrigt kun en liden Del af den utallige Mængde Helgendage, som virkelig gives, men der mangler neppe mange i norske Breve forekommende, og paa den anden Side ere i denne flere for Norge eiendommelige Fest- og Mærkedags-Navne optagne, som ikke findes i fremmede Lister eller kalendariske Skrifter: Om disse er det derfor nödvendigt at meddele nogle nærmere Oplysninger, uagtet det man forbeholdes Fremtiden at bestemme enkelte af dem (f. Ex. afgipto-tyrsdag, þoko-tyrsdag), om hvilke endnu intet vides.

1. Brictiva eller Brettiva virgo synes at have været dyrket mere i Norge end i noget andet Land, og mangfoldige norske Breve have Datering derefter. Hendes Festdag 11 Januar forekommer ovenfor i Christenretten blandt Messedagene; der nævnes og ved denne Dag en Brictia virgo hos Helwig, men andensteds har jeg ei fundet hende omtalt. I danske Breve eller Kalendarier forekommer hun ikke, men er bleven forvexlet med Brigida virgo (1 Februar).

2. Gangdagar (dies rogationum) kaldtes Mandag, Tirsdag og Onsdag för Christi Himmelfartsdag[7], da man i Procession gik omkring med Christi Kors. Efter disse Dage kaldes Himmelfarts-Ugen gangdaga-vika, og Skikken var amindelig over hele Christenheden. Men foruden disse Gangdage forekommer oftere gangdagr fyrri, litli eller eini, eller gangdagren uden noget Tillæg[8]. Der kan neppe være Tvivl om, at der med disse Benævnelser menes, uafhængigt af Paaskecyklen, Markusdag 25 April, som det udtrykkelig siges om gangdagr (uden Tillæg)[9], skjönt man og finder gangdagr litli henfört til 1 Mai[10]. Hint stemmer nemlig med almindelig katholsk Brug. Tydskerne have en Kruczegang der mereste paa 25 April, og en Kruczegang der mnneste paa Dagene för Himmelfart[11], hvilke Benævnelser maa forklares af hvad vi i norske Kilder finde, at den förste Gangdag var helligere end de 3 senere Gangdage[12]. Der er opstillet en Modsætning mellem to Fester: den ene eller den förste Gangdag, og de 3 senere Gangdage; nogen tredie mellemliggende kan saaledes ikke tænkes; paa 1 Mai vilde den desuden stundom falde samnen med, ja i enkelte Aar endog falde efter de 3 Gangdage. Skulde der desuagtet virkelig være Forskjel mellem gangdagr fyrri og litli, saa maa den sidste være en af de 3 Dage i Himmelfartsugen, nærmest Mandagen, ingen mellemliggende fast Festdag.

3. Gauksmessa, 1 Mai. Paa Primstaven er denne Dag antydet ved en Gjög i et Træ, og Benævnelsen er endnu brugelig i Norge, ligesom den nu og da forekommer i Diplomer[13].

4. Geisladagr (Straaledag), 13 Januar, og 5. Heitdagr (Löftedag) 20 Marts, forekomme i islandske Kalendere; derimod ere de ikke hidtil forefundne i norske Diplomer, saa at det er uvist, om Nordmændene have kjendt og brugt disse Benævnelser.

6. Helgi þórsdagr, Hellig Thorsdag, forekommer oftere i Diplomerne. Man kan tænke sig 3 Festdage med dette Navn: Skjærthorsdag (skiri-þórsdagr), Christi Himmelfartsdag (uppstigningar-dagr) og Christi Legems Fest (fest. Side:Diplomatarium Norvegicum 1-2.djvu/29

11. Níu vikna fasta, Ni-Ugers Fasten, er en stundom forekommende Fasteregning fra Söndag Septuagesima, d. e. fra den förste af Paaskeregningen afhængige Söndag[14].

19. Páska-vika, Paaskeugen, er den med Paaskedag bgyndende Uge[15], ligesom hvitasunnu-vika er Ugen mellem Pindsedag og Trefoldigheds-Söndag.

13. Seljumanna-messa, Seljemændenes Messe, 8 Juli, er den norske almindelige Benævnelse paa Festdagen Sunniva med Fölge. Hun var efter Legenden[16] en irsk Kongedatter, som var flygtet fra Irland, og ankom med sine Ledsagere til Öen Selje i Nordfjord, hvor de alle fandt Martyrdöden, og hvor siden Mirakler foregik, der gave Anlednlng til Selje Klosters Anleg. Disse Martyrers Ben flyttedes senere til Bergen og forvaredes paa Domkirkens Höialter (St. Sunnives Skrin.)

14. At sumarsdagr er den förste Sommerdag 14 April, ligesom vetrnátt er förste Vinterdag 14 Oktober, anföres blot her som en afgjort Kjendsgjerning, fordi nogle ældre Forfattere have forvexlet Sommerdagen med Midsommerdagen 24 Juni.

15. Vaka, Vaagen, er ligefrem en Oversættelse af vigilia, hvormed Aftenen för en större Festdag almindelig betegnes. Man har derfor og almindelig antaget, at vaka kun udtrykte Helligaftenen, at altsaa Olafsvaka var 28 Juli, d. s. s. vigilia Olavi, Jonsvaka vigilia Johannis, 23 Juni o. s. v. Men da messa og vaka bruges iflæng (f. Ex. overalt i Lovene), da det i modsat Fald tautologiske Jonsvakuaptan og lignende oftere forekommer, og da Ordet endnu findes i det norske Almuesprog i Formen sok (ɔ: ok for vok med s’et overtrukket fra foregaaende Ord, saasom: Jonsok, Syftesok, Olsok, Barsokslöyte ɔ: ved Bartholomæi-Tider, jfr. suku for voku allerede Aar 1292 i Dipl. Norv. I. No. 81 samt No. 456), og stedse betegner selve Festdagen med den foregaaende Helligaften, saa maa det antages, at vaka betegner den större Fest med den til samme hörende Vigilie. Dipl. Norv. I. No. 197 er ved dette Spörgsmaal afgjörende[17].

16. þrídja vaka er en i Diplomerne tit forekommende Festdag, som i Diplomatariet er antaget for annuntiatio Mariæ, 25 Marts, af fölgende Grunde. I Hertug Haakons Retterbod af 9 Febr. 1291 om Arbeidstaxter for Oplandene[18] bestemmes, at Aanfreden skal staa en halv Maaned efter Halvardsmesse, og saameget længere skal ingen Retssag foretages („skal standa soknen) eptir þridja voku”. Ved Aanfred (anfriðr) forstaaes de Tider af Aaret, da det paa Grund af Aannen (Markarbeidet) var forbudet at sagsöge Nogen. Dette var efter Landsloven to Gange aarlig, nemlig for Plovaannen fra Mariæmesse i Fasten (25 Marts) til Halvardsmesse (15 Mai), og for Höaannen fra Seljumannamesse (8 Juli) til Korsmesse om Hösten (14 Septbr.)[19]. Denne Aanfred har imidlertid ei passet for Böndernes Leilighed paa alle Kanter af Landet, og dette har foranlediget den her nævnte Retterbod, hvorved Aanfreden for Oplandene, hvor Vaaren kommer senere end langs Kysten, er forlænget 14 Dage (fra 15 Mai til 1 Juni); men som Fölge deraf maatte atter dens Begyndelse, efter Landsloven: Mariæmesse i Fasten, udsættes saameget længere. Retterbodens þridja vaka synes derfor netop at være Lovens Mariæmesse, da Sagsögningen i Regelen skulde ophöre[20].

  1. ↑ Dipl. Norv. I. No. 407 og 408.
  2. ↑ Norges gamle Love. II. 359–360. Denne samme Opregning med nogle for Island særegne Festdage findes i Arnes islandske Christenret cap. 25. (Thorkelins Udg. p. 156–162.)
  3. ↑ To yngre Codd. have: „er 5 Nætter til Brettivemesse (11 Jan.), 6 Nætter til Antonsmesse (17 Jan.) og derfra 8 Nætter til Paalsmesse.“
  4. ↑ De samme have: „er en Nat til Blasiimesse (3 Feb.) og tre til Agatem. (5 Feb.), derfra 19 Nætter til Mathias, men 2O i Skudaar.“
  5. ↑ Nogle Codd. have urigtigt her: 7.
  6. ↑ Nogle Codd. have urigtigt her: 3.
  7. ↑ Norges gamle Love. I. 422 o. fl. St.
  8. ↑ Norges gamle Love. I. 141. II. 359. var. 2. Arna bps. Kristinrettr. p. 158. Tkorkelin Dipl. II. 265. Dipl. Norv. I. No. 461. 569.
  9. ↑ Sammest. II. 359. cap. 26 i Texten. Jfr. Wille Sillejords Beskr. p. 245.
  10. ↑ Thorkelin Dipl. II. 262. 265.
  11. ↑ Helwig Zeitrechnung. p. 35.
  12. ↑ Norges gamle Love. I. 141. 422. 25 April skulde holdes Litania major (Miss. Nidros.), i Gangdagene derimod Litania minor (Dipl. Svecan. II. p. XXIV), af hvilken Ritus den tydske Betegning ligefrem synes tagen.
  13. ↑ Norges gamle Love. III. 193. Dipl. Norv. I. No. 490. Wille Sillejords Beskr. S. 246.
  14. ↑ Dette sees af Dipl. Arn. Magn. fasc. 84. No. 4, dateret: „fyrsta midvikudagen i ix vikna fastu aa xix aare Eriks kgs. et anno domini 1408 crastino Valentini martyris.“ Valentini Dag 14 Febr. er i 1408 ganske rigtig en Tirsdag, og Dagen efter er Onsdag efter Septuagesima.
  15. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 69. No. 2 er udstedt: Thorsdag i Paaskeugen in festo Marci evang. Kong Haakons 4de Aar. (1359.) Paaskedag er 21 April, og Thorsdag derefter er Marci Dag 25 April.
  16. ↑ Script. Rer. Dan. IV. 1–22.
  17. ↑ Det er udstedt Dagen efter Jakobs vaka. Var nu vaka Vigilien, vilde selve Festdagen været betegnet ved Dagen efter den foregaaende Helligaften, hvilket er urimeligt.
  18. ↑ Norges gamle Love. III. 18–19. 94. Tkorkelin Dipl. II. 119.
  19. ↑ Sammesteds. II. 20. Thingf. B. c. 10. Ved Mariæmessen er tilföiet, at hvis den falder nær Paaske, maa man ei stævne senere end en halv Maaned för Paaske.
  20. ↑ Imidlertid tale enkelte Diplomer herimod. Saaledes Dipl. Norv. I. No. 213, dat. Löverdag efter þriðiu voku, som her falder sammen med Paaskeaften, hvilket er usandsynligt. Tvivl vækker og Dipl. Arn. Magn. fasc. 66. No. 2. sammenl. med No. 3. og 21.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Diplomatarium_Norvegicum/1/Hjælpemidler/II&oldid=85666»