Diskusjon:John Gabriel Borkman/Fjerde akt
Denne teksten var med på Ibsen.no, men er ikke med i den innskannede boken. Den lå mellom det som er side 465 og 466.
- Borkman
Mit rige vel!
Det rige, jeg var lige vel at tage i besiddelse den gang jeg – den gang jeg døde.
- Ella Rentheim
(stille, rystet). Å, John, John!
- Borkman
Og nu ligger det der – forsvarsløst, herreløst, – udsat for røveres overfald og plyndring. – Ella! Ser du fjeldrækkerne der – langt borte? Den ene bagenfor den anden. De højner sig. De tårner sig. Det er mit dybe, endeløse, uudtømmelige rige!
- Ella Rentheim
Å, men der står et så isnende pust fra det rige, John!
- Borkman
Det pust virker som livsluft på mig. Det pust kommer til mig som en hilsen fra underdanige ånder. Jeg fornemmer dem, de bundne millioner; jeg føler malmårerne, som strækker sine bugtede, grenede, lokkende arme ud efter mig. Jeg så dem for mig som levendegjorte skygger – den nat, da jeg stod i bankkælderen med lygten i hånden. I vilde frigøres dengang. Og jeg prøvte på det. Men jeg mægted det ikke. Skatten sank i dybet igen. (med fremrakte hænder.) Men jeg vil hviske det til jer her i nattestilheden. Jeg elsker eder, der I ligger skindøde i dybet og i mørket! Jeg elsker eder, I livkrævende værdier – med alt eders lysende følge af magt og ære. Jeg elsker, elsker, elsker eder!
- Ella Rentheim
(i stille, stigende oprør). Ja, der nede har du din kærlighed endnu, John. Har altid havt den der. Men her oppe i dagen, du, – her var der et varmt, levende menneskehjerte, som banked og slog for dig. Og dette hjerte, det knuste du. Å, mere end det! Tifold værre! Du solgte det for – for –
- Borkman
(ryster; det går ligesom koldt igennem ham). For rigets – og magtens – og ærens skyld, – mener du?
- Ella Rentheim
Ja, det mener jeg. Jeg har sagt dig det før engang ikveld. Du har myrdet kærlighedslivet i den kvinde, som elsked dig. Og som du elsked igen. Så vidt du kunde elske nogen da. (med opløftet arm.) Og derfor så spår jeg dig det, – John Gabriel Borkman, – du vinder aldrig den pris, du kræved for mordet. Du får aldrig holde noget sejersindtog i dit kolde, mørke rige!
- Borkman
(vakler hen til bænken og sætter sig tungt ned). Jeg frygter næsten, at du får ret i den spådom, Ella.
- Ella Rentheim
(henne hos ham). Du skal ikke frygte for det, John. Just det vilde være det bedste, som kunde times dig.
- Borkman
(med et skrig; griber sig for brystet). Ah –! (mat.) Nu slap den mig.
- Ella Rentheim
(rusker i ham). Hvad var det, John!
Begynn en diskusjon om siden «John Gabriel Borkman/Fjerde akt»
Diskusjonssider er der man diskuterer hvordan innholdet på Wikikilden kan bli så bra som mulig. Du kan bruke denne siden for å begynne en diskusjon med andre om hvordan John Gabriel Borkman/Fjerde akt kan forbedres.
