Dyre Vaa
Den gjeveste Bonde i Vinje Gjeld
var Dyre fra Vaa at nævne.
Han var saa sikker og stø som et Fjeld
og eiede tolv Mands Evne.
Hans Grander sagde saa stort et Ord:
„„Du turde vel prøve en Leg som Thor
med Trold og med Bjerguhyre.““
„Ja, om der var mørkt,“ sagde Dyre.
Saa skulde det hende, at Dyre Vaa
sad lunt i et Julekveldsgilde.
Mens Ølet gik rundt og Natten faldt paa,
de drukke saa meget de vilde.
Med Et blev der tyst i det lystige Lag;
der hørtes fra Fjeldet et grueligt Brag
og et Brøl som af hundrede Tyre.
„Nu er det vel mørkt,“ ssagde Dyre.
Og Dyre gik flux til Totak-Vand
og løste sin Baad behendigt;
men da han kom nær til den anden Strand,
det raabte ham an ubendigt:
„„Hvem er det som pusler i Kjernet nu?““
„Det er nok Dyre fra Vaa. — End du?,
der rusler i Urer og Myre,
saa mørkt som det er?“ spurgte Dyre.
„„Jeg er fra Aashoug og skal afsted
til Glomshougs-Møerne mine.
Læg hid til Stranden og tag mig med,
og brug saa Kræfterne dine!““
„Ja, let dig først,“ gav Dyre til Svar,
„For Prammen er klein, og jeg tænker, du har
en Krop som de sværeste Fyre,
og husk, det er mørkt,“ sagde Dyre.
Saa skrumpede Trolden sig dygtig ind
og sad som en Dværg paa Tilie;
men da fik Dyre et andet Sind
og meldte paa Stand sin Villie:
„Aa, syn mig nu, hvad Rise du er!“
Men Trolden brummede studs og tvær:
„„Nei stop, den Lyst faaer du styre!““
„Ja, mørkt er det og,“ sagde Dyre.
Men Trolden gjorde sig blid om Lidt
og sagde ved Fartens Ende:
„„Jeg lægger et Mærke i Truget dit,
hvoraf du mit Maal kan kjende.
Se vel under Toften, naar det er Dag,
og tag, hvad du finder, for din Umag;
det er din Færgemandshyre.““
„For nu er det mørkt,“ sagde Dyre.
Det var en Vantefinger af Uld,
der laae under Dyres Tofte.
Med fire Skjepper den maaltes fuld,
og Dyre har maalt den ofte.
Da blev det for Alvor et stadigt Ord,
at Dyre var Karl for at gaae som Thor
mod Trold og mod Bjergehyre.
„Helst naar det er mørkt,“ tænkte Dyre.