En ny Vise om Badet paa Eidsvold og Gjeitungen som blev døbt der
1.
Paa Eidsvold ved Mjøsa der er nu et Ba’
Der ligg’ de og tvætter, som Helsa vil ha’
Thi sjuke de ere. Gu’ naa’ os!
2.
Og rige de ere, som ligge kan der;
Thi Alting saa dyrt og saa staselig er,
At Folk ei har Raad til. Gu’ naa’ os’
3.
Der ligg’ de, som Helsa har mistet af Vin,
Og mangen skjøn Jomfru og Frøken saa fiin.
Som aldrig bli’r gifte. Gu’ naa’ os!
4.
Og staselig’ Fruer, som inte er tes,
Og lede og kjede af Mand paa halvtres
Saa gaar det i Verden. Gu’ naa’ os’
5.
Der kommer vel sammen af Raadent og Raat.
Og Doktere, fødte og baarne til Vaadt;
Thl lidt maa man gjøre. Gu’ naa’ os!
6.
Naar Sligt er tilhobe hver evige Daa,
Da blir der vel Leven og folkeligt Lag!
Man vittig skal være! Gu’ naa’ os’
7.
Hvor Folk dog kan fare og fjolle med Fjas!
Nu skal I vel høre en drøvelig Spas,
Som Moro skal være! Gu’ naa’ os’
8.
En Gjeitunge døbtes, og Somme si’r to.
Til Daaben man bar den og skratted’ og lo!
Hvad kan man ei le af! Gu’ naa’ os’
9.
Og Daaben gik for sig med Funt og med Fat;
og Præsten det var medicinsk Candidat
Med Næsen i Veiret. Gu’ naa’ os’
10.
Paa Ho’det han havde som Næsen en Hat,
En Kappe af Gummi han havde faa’t fat,
Tillaans eller borget. Gu’ naa’ os!
11.
Han døbte og læste af et Ritual;
Er Nogen i Verden, han være maa gal,
Og kommer paa Gausta. Gu’ naa’ os’
12.
Og Fruer fra Byen bar Gjeitungen fram,
Og Frøkener Faddere stode til ham!
Sligt gjøre de Store! Gu’ naa’ os!
13.
Og en Pharmacoite var Klokker dertil.
Og lagde et Amen til spottelig Spil!
Hvad gjør ei en Klokker Gu’ naa’ os!
14.
Og Barsel man fik sig! thi vid en Madam
Til Manden i Byen skrev efter en Dram!
Og Vinen han sendte! Gu’ naa’ os!
15.
Nu ere de Alle i Anklagestand,
Og Loven og Retten gjør nok hvad den kan,
Og straffer de Arme! Gu’ naa’ os!
16.
Hvis dette er Sanning, som Sanning det gaar,
Da ser man, hvad Ende Letsindighed faar
Med Spot og med Spe saa Gu’ naa’ os!
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |