John Griegs Forlag (s. 19-23).
◄  Navnløs
Julaften  ►

Jeg havde ild nok, da jeg var ung,
— ild nok, —

et blaatoppet luehav,
ideer, ideer,
gjæring og fødsel,
brusen og smelten!

Da jeg var ung!

— Noget, som tabtes,
noget, som ei fandtes,
haab, som brast,
ild, som sluktes . . .


Der arbeider sig frem her inat
hos en forpint mand,
i en jaget sjæl,
ord.

Ord...

Mit liv er ord.
(Og det er skade.)
Visne ord.
Stivnede hjerteslag.

Hjerteslag!

Gud!
Du, som er jeget i livsfylden!

Gud,
du, som skaber!
— smerter,
kimer,
ord —


du —
hvem jeg tænker mig lig os,
men dit ansigt klart,
din pande lys —

du —
hvis menneskenavn
ensomheden
atter og atter
om mig hvisker,
vifter og hvisker,
med ukjendte stemmer nynner,

— dette forpinte menneske,
som blot, blot, blot
har ord —
husker du det da?

— — — — — — — — — —

Nu brænder lyset ned i stagen,
nu vandrer mørkets aander
paa spidse tær
ind i mit rum.


Lysner der linjer
der borte i krogen?

Var det mørket, som hvisked
om kvindelinjer,
hvide og runde?

Hulker der hjerter
der borte i krogen?

Er det aander, som sukker?
om død, og om nat?

Hjerteslag . . .:

Den,
hvem dødsdronningen
har udkaaret,
den,
hvem dødsdronningen
elsker,
han
er ene.


Den,
hvem dødsdronningen,
naar paa jord
er nat,
men det i himlens lydfyldte hvælving
er dag,
er blændende, himmelsk dag,

den,
hvem dødsdronningen
har da betegnet,
dødsdronningen, dødsdronningen,
han
er ved jorddag ene.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.