Et Ord om Hungersnød af A. Lange

17. Et Ord om Hungersnød. Prædiken paa 1ste Søndag i Faste 1847 af A. Lange, Sognepræst i Asker. Christiania. C. A. Dybwad. 16 S. 8vo. 6 ß.

Jeg har hørt bedre Taler af Hr. Pastor Lange, end nærværende Prædiken, der vistnok kun af den Grund fortrinsviis er bleven offentliggjort, at den slaaer ind i et Tidsæmne. Imidlertid er ogsaa denne et ret vakkert Arbeide, der ikke fornegter sin Forfatter, den bekjendte dygtige Taler. Af Texten (Jesu Fristelse i Ørken) tager Prædikanten – som mig synes, en Smule hovedkuls – Anledning til at tale om den nu paa flere Steder i Europa herskende Hungersnød. Først en Skildring af Hungersnødens Skrækkelighed, hvorved en af de nyeste Beretninger om Tilstanden i Ireland benyttes – et Middel, som mangen Præst maaskee vilde have forsmaaet, men som dog netop her er af gribende Virkning. Dernæst Opfordring til Forbøn for de Ulykkelige samt til Taknemmelighed, fordi Guds Miskundhed hidtil har skaanet os, en Taknemmelighed, der især maa ytres i viis Benyttelse af Herrens Gaver – Alt udført i egte christelig Aand, i et simpelt og kraftigt Sprog og under skjønsom Benyttelse af den hellige Skrivt. – At Præsten engang imellem taler med sin Menighed om Tidens nærmeste Tilstande for at opfordre til at betragte ogsaa disse med et christeligt Øie, – naar han alligevel først og sidst taler om det Evige, og slige Leilighedstaler ikke udgjøre nogen Hovedsag i hans Virksomhed – derpaa er vist ikke Noget at udsætte. Imidlertid finder jeg det i nærværende Prædiken vel praktisk, at Leiligheden med det Samme gribes til at modvirke Brændeviinsbrændingen og Udvandringen til Amerika, samt til at indlægge et godt Ord for Bygdemagazinerne.

M. J. Monrad.




Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.