Feltseng til Brug på Reiser i Norge
Feltseng
til Brug paa Reiser i Norge.
Christiania.
Trykt hos H. J. Jensen.
—
1860.
Aftrykt efter Illustreret Nyhedsblad 1859 Nr. 52, 1860 Nr. 2.
Man behøver ikke at gjøre nogen lang Reise udenfor de mest befærdede Veie i vort Land, før man faar den Erfaring, at man især i Sommertiden, naar Folk og Fæ er tilfjelds, maa gjøre Afkald paa en stor, ja den største Del af Livets tilvante Bekvemmeligheder, og kommer man rigtig bort i Fjeldbygder og Afdale, eller man færdes oppe i Sæterregionen og paa Høifjeldet, eller i Vest- og Nordlandets Kysttracter, tør det vel hænde, at det mangen Gang kniber før de første Livsfornødenheder, om den Reisende ikke med sin Vandringsdont forener Jægerens og Fiskerens Idræt eller fragter med sig — en velforsynet Riste-Bomme. Dette er noget, som i sin Almindelighed for lang Tid siden har fremstillet sig for de practiske Englænderes Reisesands, endskjønt de ikke have været saa sœrdeles meget practiske i Detaillen. Murray's Haandbog for Reisende i Norge indeholder følgende Vink angaaende Nistetinen og dens Forsyning paa Reiser her i Landet:
„Kniv, Gaffel, Ske og Tindaaser med Salt og Sennep maa man føre med. Kjød, godt Brød og Kavringer eller Skonrokker ere rare Sager, undtagen i Byerne, hos Landhandlerne og paa enkelte af de bedste Skifter; derfor maa man holde starpt Udkig for Proviantering, og ikke tabe nogen Leiligbed til at forsvne Riste-Bommen (provigion box) af Sigte. Kjødextract, conserveret eller hermetisk opbevaret Kjødsuppe (preserved soup)[1], et Stykke Faarekjød og Skinke ere de bedste og henstgtsmessigste Former af Kjød. Ønsker man The, maa man tage den med fra England; thi i Norge er ikke god The at faa. Reiser man paa Høstiiden, bør man mcdtage Vox- eller Stearinlys; thi paa Skifterne gives i Regelen ikte andet end de jammerligste Talgpraaser. Udmærket Kaffe, Mælk, Sukker, Æg og undertiden Rugbrød, men oftere Fladbrød, Fisk eller Skinke forefindes dog paa mange Stationer. Skinke og Æg, som steges sammen til en Kake samt tyk Mælk, som man spiser med lidt Sukker og Fladbrød, ere delicate og skandinaviske Yndlingsretter; men Bøndernes Hovednæring og solideste Føde er Grød, og denne kan man faa i næsten hvert Hul i Norge og Sverige. Den koges overordentlig omhyggelig og godt (carefuily and admirably), og det er en Capitalkost at slaa sig paa, vel at mærke, naar man ikke har noget bedre.“
Disse Antydninger i Risteveien og Reiseforpleiningsvæsenet ere vistnok hverken fuldkommen paalidelige, tilstrækkelige eller hensigtsmæssige, naar der overhovcd skal være Tale om at forsyne sig med noget. Det skulde være artigt at se hvike Fagter en civiliseret Mave, opvant ved Beafsteaks, Meckturtle og veltillavede Melspiser, vilde gjøre til et ordentligt Skud Grød af den Slags, som stampes paa Vestlandet, koges kan man ikke sige; thi efterat Gryden er taget af Ilden, træder Gaardens stærkeste Slamp op paa Grydekantcn med den ene Fod, for at fastholde Gryden og hindre dens Omstyrtelse, idet et eller andet Fjerdingkar raat Mel, ved en kjæmpemæssige Tvare, en hel liden Fure, med Mandemagt stampes ned i Massen. Herred fremkommer et Product, som skal være „drugt“ at bie paa, hvilket er saare sandsynligt, fordi Melet er ukogt, og følgelig ikke har undergaaet den chemiske Forandring, som frembringes ved Kogningen, og som alene gjør det let fordøieligt og skikket til menneskelig Næring; men det forstaar sig, i Hungersnød spiser man selv Barkbrød, og naar man intet andet kan faa, gaar endog Havregrød med lange Saaer og Klep som Kyllinghoveder ned. Enhver der begiver sig ud paa de vildsomme Stier, uden at ville eller kunne gjøre fuldkommen Afkald paa en kraftig og ordentlig Næring, gjør, naar han har Leilighed til at føre noget med sig, bedre i at forsyne sig med en Del af Thornes hermetiske Sager. Skulde det gjelde at medføre den størst mulige Mængde Næringsstof i den mest sammentrængte Tilstand, turde under mange Omstændigheder de saakaldte Kjødkavringer,[2] Mettwurst samt tørrede Grønsager fra Frankfurt, der have været og fremdeles ere at faa hos Kjøbmand Bertr. Dahl i Christiania, vise sig som den hensigtsmæssigste Niste.
Det Tab, som Legemet lider under Reiselivets raskere Stofvexling kræver sin Erstatning i rigelig Næring, men den livligere Omsætning og den dermed følgende skarpere Hunger tilsteder ikke det Udvalg og den Kræsenhed, som under det roligere Liv i Hjemmet, og følgelig er man, naar man intet andet Valg har, mangen Gang nødsaget til at tage tiltakke med landlige Delicatesser som Kleppegrant, sur Sild, Havrebrød, Gammelostmaggjer og Ragefiskspa, hvis Næringskraft ingen Chemiker skal kunne benægte, om end Physiologen under mange Omstændigheder vil finde dem mindre hensigtsmæssige. Saalænge som der vanker Spegekjød og Skinke, gaar det an for de fleste Indlændinger; men slippe disse op, og man slet ikke kan med den maadelige, slet tillavede Landskost, saa faar man tage sin Erstatning i Melkemad, naar dertil er Leilighed; kan man heller ikke dette, og man ikke har forsynet sig med noget, er der intet andet for end at undvære og spæge sig, hvilket i mange Tilfælde til Afvezling tør findes at være noksaa velgjørende.
Det, som man imidlertid mindst af alt kan undvære under Reiselivets Anstrængelser, er den Vederkvægelsens og Fornyelsens Kraft, som tilflyder Legeme og Sjæl gjennem en sund og uforstyrret Søvn; denne er det imidlertid, den Reisende, som færdes i det Vide og Brede, udenfor de med Landhandlere, Embedsmænd eller bedre Gjæstgiverier og Bondegaarde forsynede Strøg, ligesaa ofte nødes til at gjøre Afkald paa som paa ordentlig Næring. Enhver, som er fortrolig med Reiselivet i vore Kvstdistricter og Fjeldegne, (ja undertiden er det ikke stort bedre i Skovtracterne og paa endel af Sletlandsbygderne), kjender fuldtvel de Stillinger og Tilstande man ofte kommer i, naar det gjelder den søde Hvile efter Dagens Møie. Saalænge Ungdomsblodet strømmer friskt gjennem de kraftige Lemmer, kan det kanske gaa at sove den sundeste Søvn Nat efter Nat paa et Bord, en Bænk, en Dør eller i Baaden med Skræppen under Hovedet og Reiseplagget til Overklæde, men naar de Dage nærme sig, om hvilke det hedder, de behage mig ikke, da tør det vel hænde, at der efter slige Nætter, selv om man har det bedste Hjerte til at sove under de uheldigste Betingelser, indfinder sig en Stivhed og Lemsterhed, der gjør den kommende Dags Anstrængelser surere og tungere end den svundnes.
Alle de Skidenfærdighedens og Urenlighedens Ulæmper man er udsat for i vort Land ere saa ofte blevne drøftede, sidst, omhyggeligst og med den største Forkjærlighed af Professionstouristen, Yankeen, Bayard Taylor, at vi ikke behøve at dvæle ved dem. Der kræves følgelig heller ikke nogen lang Bevisførelse for hvilket uskaterligt Gode det paa Reiser i vort Land vil være, med Hensyn til Leie og Søvn at kunne gjøre sig saagodtsom fuldkommen uafhængig af de allerfleste af de heri hinderlige Omstændigheder.
Dette Gode tilbyder Krimfeldtsengen. Den veier tilligemed de nødvendige Lagen og Tæpper, i det høieste 30 til 36 ℔ eller omtrent en Vog, og indtager, som Fig. 3 S. 10 udviser, ikke større Rum, end at den med Lethed kan fragtes baade paa Kariol og Kløvhest, eller bæres paa Nakken. Den kan, naar man først et Par Gange har sat den sammen, sættes op i et Par Minuter, altsaa i kortere Tid end nogen Seng redes, samt tages fra hverandre og pakkes sammen i ligesaa kort Tid. Sætter man den op paa Langbordet, hvor et saadant findes, kan man være temmelig trvg for alt, uden det, der kan slippe sig ned fra Taget. Om Dagen kan den i Sælet eller i den fattigslige Stue, i Skoven eller paa fri Mark bruges til Bord, Stol eller Sofa.
At man, forsynet mcd denne, ogsaa med større Tryghed kan opslaa sit Leie under aaben Himmel, siger sig selv. Oprindelig bestemt til Militærbrug for Officiersteltet og Ambulancen, viser Krimsengen sig i vort Land lige nyttig for vidtomstreifende Tourister, Jægere, Fiskere, Naturforskere, Ingenieurer, inspicerende og undersøgende Embedsmænd, ja i mange Egne endog for Præster, Jurister og Læger paa Reiser i deres egne Districter, og det turde vel være et Spørgsmaal om den ikke under mange huslige Forhold, f. Ex. hvor der er stor Familie med indskrænket Husrum, eller hvor der vanker talrige Gjester, var baade hensigtsmæssigere og billigere end det almindelige Sengebraak.
Fig. 1
Fig. 3.
Fig. 2.
Fig. 4.Fig. 5.
Fig. 6.Fig. 7.Fig. 8.
Fig. 9.
Fig. 1 viser Feldtsengen opstillet til Brug. a Hovedstykket, Skraastykket eller Hovedpuden, b Fodspændet, c c c Remmer til at spænde den sammen med, q q Trækkebaand til samme Øiemed.
Fig. 2 fremstiller samme med Skraastykket a og Fodspændet b nedslaget til Feltstol eller Sopha om Dagen. Skraastykket a kan ogsaa reises og fæstes ret op og ned saa at Sengen kan bruges som Sove- eller Lænestol. See Fig. 8 k k.
Fig. 3 viser Sengen sammenspendt og færdig til Indpakning; c c de sammenspændte Remmer, befæstede i Sengestokkene h h h h. q q de sammenknyttede Trækkebaand, fæstede i Sengcbundens Ender.
Fig. 4. Et Fodkryds. a en stærk Rem, som er fastspigret paa Indsiden og paa Udsiden knappet paa en stærk Knapspiger eller Knapskrue. Naar Remmen bøies om det ene Stykke e, kan Krydset, som bevæger sig om sin Tap, (hvilken tjlligemed Møttriken d og Axetap e sees særskilt tegnet Fig. 6) lægges helt sammen til Indpakning i Sengen. Remmerne tjene til at holde Fodkrydsene sammen under Opstillingen; thi Trykket eller Vægten hviler paa Sengebunden y, som bør være af tvende Lag, Seildug paa Undersiden og Bolster paa Oversiden; den holdes udspændt mellem Sengestokkene h h, som paa Undersiden have 4 Huller, der ere omgivne med et Stykke paaskruet Messingblik, hvori Fodkrydsenes fire stærke Jernstifter w w w w passe ind. Det tjener meget til at styrke Fodkrydsene og gjøre dem varigere, om deres øverste Ender, som ere svækkede ved Jernstifternes Indsætning, og hvorpaa den hele Tyngde og Trykket hviler, forsynes med Messingbeslag.
Fig. 5. Her sees begge Fodkryds b c, b c, forbundne ved Axestangen g, hvis Holker f f nøiagtigt passe til og omfatte Fodkrydsenes Tapper (e Fig. 6).
Fig. 6. Mottrik d, Krydstap med Skrue c og en tykkere indadvendende Tap e, som nøiagtig passer ind i Axeholken eller Axebøssingcn f. Fig. 7 Tapper og Holker ere af Messing. Fig. 6 og 7 ere fremstillede større end de øvrige Dele, saaledes at Maalestokken ikke passer her.
Fig. 8 fremstiller Hovedstykket eller Hovedpuden a, der oventil ved t er stærkere og fyldigere stoppet til Hvile for Hovedet. Armene i i ere bevægeligt forenede med den indre Side af Sengestokkene h h, og hvile paa Jernpindene j j, naar de lægges ned i skraa Stilling, saaledes som det sees paa Fig. 1 I den ene Arm i findes oventil ved p et lidet Hul, i den anden modsvarende ved o en Spalte, hvori Tværstykket eller Kavlen m passer med sine Stifter n, n. Naar Sengen skal opstilles, indskydes dette Tværstykke gjennem Stroppen l først med sin ene Stift i Hullet p, hvorpaa den anden klemmes ned gjennem Spalten til Hullet ved o. Dette tjener til at støtte og holde Hovedpudens Arme fra hinanden. Jernskinnerne k k ere forsynede med et Hak, som passer ind paa Stifterne eller Jernpindene j j, og ved Hjelp af hvilke Skraastykket eller Hovedpuden kan stilles høiere eller næsten ret op og ned. Armene styrkes betydeligt, om de nedentil, hvor Figuren er straveret, forsynes med et Beslag af Jern eller Messing, q q er et Snørebaand til at binde Sengen sammen med ved Indpakningen, men naar den opstilles maa dette altid løses op, da Sengebunden ellers er udsat for at slides istykker.
Fig. 9 viser Fodspændet, der bestaar af to Led s s og r r, hvilke ved Naglerne u u ere bevægeligt forbundne med Sengestokkene h h. Om de tvende hertil hørende Tværstokke, der stikkes gjennem Stropperne l l, gjelder det samme, som er sagt om Kavlen under foregaaende Figur. Dette Fodspænd er en Opfindelse og Forbedring af Bøssemager Petersen og Capitain Bølling.
Naar Sengen skal indpakkes, udtages først Tværtræerne eller Kavlerne m m m; derpaa løstes Sengebunden, med det sammenhængende og ikke sammenslaaede Skraastykke og Fodspændet, af Stifterne w w w w, idet man sætter den ene Fod ind i Krydset for at holde dette ned. Saa tages Fodkrydsenes Tapper ud af Axens Holker, Remmen bøies om, og Krydsene lægges sammen. Endelig lægges samtlige Tværtræer eller Kavler, Fodkryds og Axe op i Sengen; Fodspænd og Hovedstykke slaaes ned, Sengestokkene bøies mod hverandre, og det hele spændes sammen til en Rulle ved Hjælp af Remmerne c c c c Fig. 1 2 3. Nu er den færdig til Indpakning og Transport. Denne bør foregaa i en Seildugspose, som bør være oliet eller oliemalet for at værge mod Smuds og Væde, og saa rummelig at de nødvendige Lagener og Tæpper kunne indlægges, og i det allermindste saa lang, at man med Mulebaandet kan tage et Par ordentlige Tørn om Enden og knytte Sækken tæt til. Er man saa sybaritisk, at man tiltrænger anden Hovedpude, end den som Sengen tilbyder, hvilken forresten er fuldkommen tilstrækkelig, eller man ønsker at have et let tilkommeligt Opbevaringssted for Frakke, Regnklæder eller andre Reisefornødenheder, kan man bestille Sækken en hel eller halv Alen længre end Sengen, men herved bliver den jo under visse Omstændigheder übekvemmere at føre. Seildugsposen bør hverken forsynes med Remmer eller Trækkebaand, men med en, Snør, der et Stykke fra Kanten syes godt fast. — Seildugen og Bolsteret burde paaspigres med fortinnede Spiger, for at der ikke skal ruste Huller i det, hvorved Tøiet løsner tidligere, iser i Kystegnens fugtige Veirlag.
Saavidt os bekjendt ere saadanne Feltsenge hidtil blevne arbeidede hos Bøssemagerne Petersen og Hagen samt paa Bodsfængslet i Christiania og af Sadelmager Rode i Bergen. Der leveres imidlertid ogsaa forskjellige Sorter.
1. Simplere Feltsenge med Jernbeslag Nødehaars Stop, uden Fodspænd. Priis 5 Spd. hos Bøssemager Hagen og paa Bodsfængslet. Sengens Vægt er 20 ℔; med Lagen, Tæppe og Pose 27 a 30 ℔.
2. Bedre Sort. Med Messingbeslag, Fodspænd, forresten af solid Seildug uden Stop. Priis 6 Spd. hos Bøssemager Hagen. Vægt 16 ℔, med Lagen og Tæppe 23 a 25 ℔.
3. Bedste Sort med Messingbeslag, Fodspænd, solid Seildug og Bolster samt noget Krølhaars Stop og oliet Træverk. Pris 9 Spd. hos Petersen og Hagen, med Messingbeslag paa Øverenden af Fødderne eller Fodkrydserne 9 Spd. 60 ß. Vægt 23-24 ℔, med Lagen, Tæppe og Pose i det høieste 30 ℔.
4. Elegant udstyret mcd rent Krølhaars Stop, Snorer i Sømmerne, dobbelt Spigring (Messingspiger), alt Beslag og Træværk poleret og Sengestokkene med Messingcapsler paa Enderne for 16 Spd. hos Hagen.
I Christiania koster Seildugsposen extra 1 Spd. 48 ß til 1 Spd. 84 ß.
Hos Sadelmager Rode i Bergen sælges en Sort, som har nogen Lighed med den bedste i Christiania, men af maadeligt Arbeide, med Messingbeslag, solid Seildug, Bolster og Stop, samt med oliemalet Seildugspose for 8 Spd. 60 ß a 9 Spd. altsaa 1½ a 2 Spd. billigere end i Cbristiania og med Tæppe til for 11 Spd.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |