Folgefonden
Hvor denne mærkelige Iisbræ nu kneiser, var i gamle Dage en frugtbar Dal, som hedte Folgedalen og bestod af 7 Kirkesogne. Dalens Beboere vare imidlertid saa overmodige og ugudelige, at Gud endelig i 10 samfulde Uger lod det der snee og slude uden Ophør. Den hele Dal blev nu opfyldt med Sne og alt Levende omkom; og fra den Stund har Sne og Iis voxet til den uhyre Masse, der udgjør den berømte Folgefond. Her fandtes i gamle Dage utallige smaa Fugle af forskjellig Farve, hvide, sorte, grønne, gule og røde, der fløi op og ned i talløse Sværme, og disse ansaa man da for at være de ugudelige og fordømte Indbyggeres Sjele, der her vankede omkring og lode sig see i Fugleskikkelse. Anm. Som Beviis for dette Sagns Sandhed anføre Bønderne, at de Elve, som rinde fra denne Fond, ofte have medført tilhuggede Stokke, gamle Fade o. s. v.[1]. (Pontoppidans Norges naturlige Historie 1, 49. Schnabels Hardangers Beskr. 45. Samlinger til den danske Historie 2, 3. 39). Peder Claussøn S. 65 og Ramus S. 133 kalder Bræen Fuglesang. formedelst den Mængde Smaafugle, som opholde sig i Snerevnerne. Nogle mene, at disse Fugle kun er Fygesne i Solskin. Andre, at derved menes de hvidspraglede Fjeldspurve, der opholde sig paa de høieste Fjelde, og ofte om Vaaren i store Flokke tye ned til Gaardene ved Søen. Navnet Fuglefonden er udentvivl en Forvanskning af Foglefonden. Om denne mærkelige Snebræ see Kraft 4, 580.
Mellem Snefjeldene Jøkulen og Fagre-Faani i Sillejord i Øvrethelemarlen findes en lignende Snebræ, hvorunder en Elv gaaer, der efter Sagnet medfører Træ af Hustage o. m. som Beviis paa, at en Bygd ligger begraven under den evige Sne. (Willes Beskr. over Sillejord S. 61).
- ↑ N. N. Herzberg søger i Budst. for 1817, S. 719, at forklare de Melkekoller, Bytter og andet Husgeraad, som Sagnene omtale, af de Gaarde, som i gamle Dage ved Sneskrid ere gangne under og blevne begravne, da han antager Sagnet for ligesaa ugrundet som det, „at man endnu hører Hanen gale under Snebræen.“