Johan Dahls Forlag, (s. 60).
En Skytter gik engang i Skoven; saa mødte han Myrsnipen.[1] „Kjære Vene, skyd ikke mine Børn!“ sagde Myrsneppen. „Hvad er det for nogen, som er dine Børn da?“ spurgte Skytteren. „De vakreste Børnene, i Skoven gaae, er mine“, svarede Snipen. „Jeg faaer vel ikke skyde dem da,“ sagde Skytteren. Men da han kom tilbage, havde han et heelt Knippe Myrsnipeunger i Haanden, som han havde skudt. „Au! au! hvorfor skjød du Børnene mine ligevel da?“ sagde Snipen. „Var det dine disse?“ spurgte Skytteren - „jeg skjød de styggeste jeg fandt, jeg.“ „Ak ja!“ svarede Snipen, „veed du da ikke, at Hver synes bedst om sine Børn?“
- ↑ Holtsneppen.