Forelæsninger over den norske Retshistorie/16
De kongelige Forordninger efter Recessen af 1643 besidder vi trykte i H. Gødes Udgave, der udgjør 1ste Bind af Kvartudgaven af Forordninger, hvilken dog ikke er fuldstændig. Som nogle af de vigtigste kan mærkes:
1. Frederik den 3djes Forordning om Skyds- og Vejvæsenet af 24 Oktbr. 1648, hvilken de jure gjaldt lige til Skydsloven af 1816 og Vejloven af 1824.
2. Skibsartikler af 1 Juni 1657.
3. Arvehyldningsakten af 28 Oktbr. 1660, jfr. Revers af 7 Aug. 1661.
4. Provisional-Ordinans af 4 Novbr. 1660, hvorved Regjeringskollegiernes Anordning, som Følge af den nye Statsforfatnings Indførelse, foreløbig blev bestemt.
5. Privilegier for Adelen og Gejstligheden af 24 Juni 1661.
6. Privilegier for Kjøbstæderne i Norge af 30 Juli 1662.
7. Kongeloven af 14 Novbr. 1665, der dog først blev kundgjort ved Trykken under 4 Septbr. 1709.
8. Kristian den 5tes Privilegier for Greverne og Friherrerne af 25 Maj 1671.
9. Fr. om Medicis og Apothekere af 4 Septbr. 1672.
10. Fr. om Commercien af 16 April 1681.
11. Lagsartiklerne af 4 Novbr. 1682 o. fl.
12. Krigsartikelsbrev for Landetaten og Krigsrets-Instruktion af 9 Marts 1683.
13. Bergordinans af 23 Juni 1683.
14. Instrux for Amtmændene af 1 Febr. 1685.
15. Kirkeritual af 25 Juli 1685.
Derhos kan mærkes Forordningerne om en Høiesterets Oprettelse i Kjøbenhavn af 14 Febr. 1661 og om en Overhofrets Oprettelse i Kristiania, Reskr. og Fr. 14 Marts 1666.
Strax efter Suverænitetens Indførelse traf Frederik den 3dje Foranstaltninger til en ny almindelig dansk Lovbogs Udgivelse, der skulde erstatte de gamle, indbyrdes uoverensstemmende og ved en Mængde sednere Forordninger forandrede og derhos forældede, danske Provinciallove (Skaanske Lov, Valdemars og Eriks Sjællandske Love samt Valdemar den 2dens Jydske Lov af 1241). Ved Befaling af 26 Jan. 1661 nedsattes en Lovkommission af 22 Medlemmer af den adelige, borgerlige og lærde Stand, og, da der intet kom ud af denne mandstærke Kommissions Arbejde, blev det ved Reskr. 16 Novbr. 1662 overdraget 4 af dens Medlemmer at fuldføre det. Denne Kommission forelagde et Udkast til en Rettergangslov; men noget andet Udbytte kom der ikke, hvorfor der ved Reskr. 23 Febr. 1666 blev nedsat en tredje Kommission. Fra denne fremkom der ogsaa i 1667 et Udkast til Lovbog. (codex Fredericius), forfattet af den lærde Professor Rasmus Vinding, og omarbejdet af ham 1669. I det følgende Aar døde Kongen, men hans Søn, Kong Kristian den 5te, fortsatte Faderens Værk Udkastet af 1669 blev gjennemgaaet og drøftet, revideret af en Kommission 1672 og atter omarbejdet af Forfatteren (formodentlig 1674). Efter at derefter dette Vindings 3dje Udkast havde undergaaet ikke mindre end 3 Revisioner, blev det endelig ved Resl. 3 Jan. 1682 befalet trykt, og derefter ved Fr. 23 Juni 1683 publiceret som Lov.[1]
Under dette vaktes ogsaa Forsæt om en ny Revision af den norske Lovgivning, hvorunder man tillige tilsigtede at bringe denne til saa meget som muligt at stemme med den danske. Allerede i 1664 havde Statholder Gyldenløve gjenoptaget Bjelkes gamle Forslag om en Revision af den norske Lov, hvilken han foreslog overdraget til Medlemmerne af Overhofretten, idet han tillige fremhævede Ønskeligheden af, at Loven blev bragt i Overensstemmelse med den forandrede Regjeringsform. Paa gjentagen Forestilling af Gyldenløve, blev det ved Reskr. 25 Marts 1666 paalagt Lagmændene under Gyldenløves Ledelse at foretage Lovbogens Revision. Men uagtet gjentagne Paamindelser blev der heller ikke denne Gang noget af Sagen. – Først ved Reskr. 10 April 1680 blev den nys nedsatte 3dje Revisionskommission for danske Lov, for Tilfældet forstærket med 4 norske Medlemmer, paalagt at tage den norske Lov for sig, konferere den med de danske Udkast og overveje, hvorledes den norske Lov paa bedste Maade kunde «annecteres» med den danske. Denne Plan om en, som det synes, fælles Lovbog for Norge og Danmark blev dog snart igjen forladt, og ved Beskr. 5 Juni 1680 en særskilt Kommission i Norge nedsat «til Revision» af den norske Lov. Da imidlertid Kongen mærkede, at Værket kun gik langsomt fra Haanden, blev ved Rskr. 14 Jan. 1682 de vigtigste Medlemmer af Lovkommissionen befalede at komme til Kjøbenhavn, og ved Reskr. af 4 Febr. s. A. paalagdes det derhos Biskopperne at efterse den norske Kirkeordinans, om noget til dens Forandring ener Forbedring kunde være at erindre og inden en Maaned nedsende sin Betænkning til Kommissionen. Ved Reskr. 22 Marts s. A. blev det derefter Lovkommissionen paalagt at efterse den nu færdige danske Lov og overveje, hvorvidt den norske Lov kan stemme overens dermed, saa at Uniformitet i begge Rigers Love saavidt muligt kan iagttages. Hvad der i den norske Lov fandtes af den Beskaffenhed, at det ikke kunde forandres efter den danske, skulde indrettes efter Norges Riges Skik og Sædvane, dog Alting «saa det sig med vor Arveregjering bedst kan skikke». – Endnu inden Udgangen af samme Aar indgav Kommissionen sit Udkast, hvis Hovedforfatter var Præsident Kristian Stockfleth. Til dettes Gjennemgaaelse nedsattes ved Reskr. 23 Januar 1683 en ny Kommission af 6 Medlemmer, hvoraf de 5 havde deltaget i Udarbejdelsen af den danske Lov. Denne Kommission lagde en ganske ensidig Vægt paa at tilvejebringe Overensstemmelse med den danske Lov, og fjernede overalt, hvor det paa nogen Maade syntes gjørligt, de mange og vigtige Afvigelser, som fandtes i den norske Kommissions Udkast. Det saaledes reviderede Udkast blev derefter Bog for Bog oversendt til Gjennemgaaelse af en i Kristiania nedsat norsk Kommission (Reskr. 11 Oktbr. 1684); dette Arbejde skulde være tilendebragt og Kommissarierne i Kjøbenhavn tilstillet inden Paaske 1685. Den danske Revisionskommission gjennemgik derefter ifølge Reskr. 8 April 1685 Udkastet endnu engang, hvormed den først blev færdig i Juli 1687. Lovbogens Fortale er dateret 15 April 1687, og den blev publiceret som Lov i Forbindelse med Kirkeritualet af 1685 ved Fr. 14 April 1688, og skulde træde i Kraft Mikkelsdag (29 Septbr.) s. A.[2]
Paa Færøerne, indførtes Kristian d. 5tes norske Lov ved Reskr. 12 Maj 1688. For Island synes det at have været Meningen at udgive en egen Lov; dette blev dog ikke gjort, men den ældre Lovgivning forblev gjældende. Sednere er imidlertid større Dele af den norske Ret udstrakt til Island, saaledes Rettergangen (Reskr. 2 Maj 1732), strafferetten (Reskr. 19 Febr. 1734), Arveretten (Reskr. 17 Febr. 1769) m. m. Odelsretten var indført paa Island ved Kristian IV. Fr. 29 Novbr. 1622.
Lovbøgernes væsenligste Kilder er: Jydske Lov af 1241, Kristian den 3djes Koldinghusiske Reces af 13 Decbr. 1558, og Kristian IV. store Reces af 27 Febr. 1643. Derhos Kristian IV. Norske Lov af 1604, Kirkeordinansen af 1607, Frederik den 2dens Forordning om Ægteskabssager af 19 Juni 1582 og samme Konges Søret af 9 Maj 1561.
- ↑ Aubert, De norske Retskilder I. S. 62 fgg. V. A. Secher, om Teksterne af Kong Christian V. Danske Lov; i Ugeskrift for Retsvæsen 1878 S. 737 fgg. Kofod Ancher, Om det danske og norske Lovarbejde under Frederik III og Christian V. i Juridisk Arkiv I. S. 66 fgg.
- ↑ Aubert, De norske Retskilder I. S. 71–2, 91–104, 338–70 samt 390–94.