Fra Romsdals Amt
I Aaret 1855: 6,528 Spd., i 1856: 6,654½ Spd., med et rundt Tal mellem 6 og 7 Tusinde Daler aarlig – se, det er hvad Amtmanden i Romsdals Amt har maattet tilpligte uægte Børns Fædre at udrede som Opfostrings-Bidrag.
Det Beløb, som falder paa Fædrene, er kun Halvdelen af, hvad Børnenes Opfostring antages at koste; den anden Halvdel maa Mødrene bære. Den hele Udgift for de samme uægte Børn bliver altsaa ikke 6–7000 Spd., men det Dobbelte deraf eller 13000 Spd. aarlig.
13000 Spd. – er det mange Penge, regnet for et helt Amt?
Vi skulle gjøre en Sammenligning: Efter Bevilgning af Amts-Formandskabet blev der i det samme Amt udlignet paa Matrikul-Skylden:
| i | Aaret | 1851: | 10,641 | Spd., |
| - | – | 1852 | 10,636 | –, |
| - | – | 1853: | 9,669 | –, |
| - | – | 1854: | 14,500 | –, |
| - | – | 1855: | 14,497 | –. |
Hin Skat paa Usædeligheden er altsaa omtrent jevnstor med samtlige Gaardbrugeres Udredsler til Amts-Kommunen (til Veivæsenet, Medicinalvæsenet, Landbrugsskolen og den øvrige Mangfoldighed.)[1]
Det har sig paa flere Maader med de uægte Børns Forældre: 1) nogle faa dødfødte Børn eller se dem dø saa snart efter Fødselen, at der ikke bliver Tale om Opfostring for dem; 2) andre og forhaabentlig de fleste gifte sig sammen, saa Øvrigheden ikke faar noget med Børnenes Opdragelse at gjøre; 3) atter andre Forældre-Par blive uden Tvivl forligte saaledes, at Fædrene godvillig vedtage at yde Mødrene rimeligt Opfostrings-Bidrag, saa det ikke gjøres Behov at paakaldte Øvrighedens Mellemkomst; 4) endelig er der en Del Forældre-Par, som beholde Børnene ilige, men som hverken gifte sig sammen eller forliges angaaende Opfostrings-Byrden, saa Amtmanden efter Mødrenes Klage og Begjæring overensstemmende med Loven maa tilpligte Fædrene at udrede et vist Opfostrings-Bidrag. Det er altsaa kun denne 4de Del af Forældre-Parrene, som den ovenanførte Opgave gjælder.
Antallet af uægte fødte Børn i Romsdals Amt, Byerne medregnede, var
| i | Aaret | 1851: | 311 |
| - | – | 1852: | 320 |
| - | – | 1853: | 340 |
| - | – | 1854: | 377 |
| - | – | 1855: | 396 |
Saa stort var da ogsaa Antallet af Forældrepar (hvis ingen Tvillingfødsler gjorde en Smule Forandring). Men Antallet af de Barnefædre eller af de Forældre-Par, hvis Opfostrings-Byrde ovenfor blev angivet til 6–7000 eller til 13000 Spd., var i Aaret 1855: 96, i 1856: 90, altsaa kun en Fjerde-Del at det hele Antal.
Dersom vi havde Opgaver over Opfostrings-Udgifterne for de Forældre, som ovenfor bleve nævnte under No. 3, – dersom vi kunde sætte i Penge det Formues-Tab, som vistnok opstaar for adskillige af Forældrene under No. 2 derved, at de formedelst et Barns Fødsel finde sig nødsagede til at gifte sig i Utide, hvoraf Følgen kan blive, at de komme til at leve sit hele Familieliv i Armod, – dersom vi endelig kunde beregne Formues-Tabet for de Forældre eller ialfald de Mødre, som erindredes under No. 1 (f. Ex. Piger, som formedelst frugtsommelig Tilstand maa forlade sin Tjeneste), se, da skulde det vise sig, at selv det store Tal 13,000 Spd. ingenlunde angiver den hele Skat paa Usædeligheden.
Her faar jeg ellers ikke opsætte længer med at tilføie en Oplysning angaaende de samme 13,000 Spdr.
Naar Amtmanden afgiver Resolution om Opfostrings-Bidrag, saa fastsætter han Beløbet efter et Skjøn om, hvad det kan koste at fremføde et Barn saaledes, som dette Slags Børn ialmindelighed blive fremfødte. Møien og Omkostningen antages at være større i de yngre Aar, mindre og mindre i den følgende, og Opfostrings-Pligten varer for Faderens Vedkommende indtil Barnets fyldte 15de Aar. Resolutionen kan da lyde f. Ex. saa, at Barnefaderen skal udrede for hvert af de 10 første Aar 5 Spd og for hvert af de følgende 5 Aar 4 Spd., hvilket bliver tilsammen for alle 15 Aar 70 Spd., og det er paa denne Maade, at de i Begyndelsen af dette Stykke nævnte Summer ere fremkomne: de angive, hvor meget de Barnefædre, som Amtmanden i 1855 og 1856 gav Resolution om, skulde udrede i Løbet af 15 Aar eller indtil at Børnene naaede den Alder. Men tænke vi os, at der hvert Aar er henved 100 Barnefædre, som faa saadanne Resolutioner paa sig til et Beløb af 6–7000 Spd., saa forstaa vi let, at den aarlige Udgift for Amtets Barnefædre vil blive 6–7000 Spd., at sige, hvis Intet støder til, som kan gjøre Forandring heri.
Men Forandring indtræder, naar et Barn dør, inden det har naaet den nævnte Alder: da slipper Barnefaderen for at udrede den hele, for 15 Aar bestemte Skat.
Og da der altid dør en Del i den unge Alder og det især af uægte fødte Børn, saa maa vi tænke os nogen Afkortning i de oftnævnte Tal 6–7000 og 13,000 Spd.
Men man tør ikke glæde sig ved en Lettelse i Penge-Udgift, naar samme Lettelse skal bevirkes ved smaa Børns Død Her kommer man snarere til at tænke paa dette Smertelige, at netop nægte fødte Børn som sagt ere mere end andre udsatte for at bortrykkes af en tidlig Død. Dette er Noget som er tilstrækkelig bekjendt for Norges som for andre Landes Vedkommende, og Aarsagen er naturligvis, at saa mange af dette Slags Børn blive vanrøgtede.
Og det tør være, at hin Lettelse bliver mere end opveiet paa en anden Kant. Jeg vil nu ikke tale om det, at jeg ikke begriber, hvorledes 70 Spd. skulde være, hvad det kaldes, Halvdelen af Opfostrings-Bekostningen for et Barn indtil dets 15de Aar. Men her vil jeg henpege paa dette, at naar f. Ex. en fattig Tjeneste-Gut (og det er mest de fattige Barnefædre, hvis Sag kommer til Amtmandens Afgjørelse) faar den Byrde at udrede 5 Spd aarlig, saa gaar dermed Størstedelen af, hvad han med Flid og Sparsomhed skulde lægge sig til bedste, og saaledes faar hans hele Formuesvæsen en Knæk, som han sent eller aldrig forvinder; selv om det ikke derhos bliver en Følge, at han over den hele Sag taber Modet og slaar sig paa Letsindighed værre end før, bliver dog hint indirekte Velfærds-Tab i mange Tilfælde større end den af Amtmanden paalagte Udredsel, hvad enten denne bliver betalt helt ud for alle 15 Aar eller ei. Uberegneligt, men sørgeligt stort er ogsaa det Velfærdstab, som Barnemødrene formedelst deres ulykkelige Stilling som oftest maa lide, og det uden Hensyn til om Børnene dø i spæd Alder eller ikke. Thi „et godt Navn og Rygte er Penge“ – det er en Sætning, som burde indskjærpes lige med denne velbekjendte, at „Tid er Penge.“
Amtmanden pleier at bestemme Opfostringsbidraget forskjelligt, større for velstaaende, mindre for fattige Barnefædre, større for Byfolk, mindre for Landfolk; endelig blev Bidraget sat større i 1856 – formedelst de forhøiede Priser paa Livsfornødenheder – end i 1855.
| I | Aarene | 1855 og 1856 | |
| var | Bidraget | mindst | 43 Spd., 50 Spd. |
| - | – | høist | 110 –, 140 – |
| i | Gjennemsnit | 68 –, c. 74 –. |
Særskilt beregnet for Barnefædre, som opholdt sig i By og paa Land, var bidraget i Gjennemsnit saa:
| By | c. 84 | Spd., | c. 91 | Spd. |
| Land | c. 66 | –, | 69 | –. |
Det var i 1855: 12, og i 1856: 20 Barnefædre, som opholdt sig i Byer, Resten altsaa paa Landet.
De angjældende Barnemødre, som opholdt sig i Amtets Land-Distrikter, vare saaledes fordelte over de tre Fogderier, som Amtet bestaar af:
| 1855. | 1856. | |
| Søndmøre | 18 | 9 |
| Romsdal | 34 | 20 |
| Nordmøre | 39 | 44 |
Uagtet Søndmøre med Hensyn til Folketal er jevnstort med Nordmøre og meget større end Romsdal, er der dog i den første Egn langt færre Kvinder, som maa søge Øvrighedens Mellemkomst for fine uægte Børns Opfostring, og dette stemmer med, hvad jeg i Afhandlingen „om Harham“, Side 28 i denne Aargang af Folkevennen, har oplyst om disse Bygdelags ulige Sædeligheds-Tilstand.
Af den samme Afhandling om Harham vil Læseren maaske ogsaa have bemærket, at jeg for 2–3 Aar siden var i Romsdalen. Ved denne Leilighed yttrede jeg paa Amtskontoret Ønske om at faa Opgaver over Antallet af Amts-Resolutioner om Opfostringsbidrag, og kort Tid efter havde Amtsfuldmægtig Thuesen den Godhed at sende mig de Uddrag af vedkommende Protokoller, hvorefter jeg nu har skrevet dette Stykke.
Jeg har nok betænkt mig paa, om jeg ogsaa skulde sætte dette Stykke ind i Folkevennen. Det er ikke fornøieligt at læse. Men Enden paa Betænkningen bleve den, at skal Folkevennen fortjene det Navn, den bærer, saa maa den vove at tale om alvorlige Ting, saa vidt vedholdende, at det kan antages, at de omsider bliver tilbørlig paaagtede.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Ganske nøiagtig er dog ikke denne Sammenligning: disse Amtskommune-Udgifter ere kun for Land-Distrikterne, hin Usædeligheds-Skat derimod falder ogsaa paa de inden Amtets Grændser liggende Byer (Aalesund, Molde og Christiansand), hvorom mere nedenfor.