Gjætlugutin
Og Himlin æ grutin[1] og Luktæ so raa.
og Liane lava taa Væta.
og Skodden ho gyrme ti Lægdæ[2] so traa.
og enddaa lyt’ æg ofta gjæta
mæ svultalæ Mat[3] og mæ skarvulæ Sko,
– dei dætta taa Fotin skam snart baae Tvo –
og litlo æ Sokkane bære.
Om Morgandin tilæ dei jaga mæg ut,
ei Otta[4] før Fuglane vakna;
æg flygu paa Sprængjen mæ Hugværk og Sut.[5]
Sæg Inkvat kom burt og vat sakna!
jau daa skje Du høira ei Preik og ein Saang,
og daa skje ho Matmor faa Skolmæ[6] paa Gaang;
æg meinær, ho flaug mæg i Synæ.
Og Dagjin so langu ti Regn og i Rusk
aleina ti Skogjin æg traskar;
og Væto ho drysu taa Bar og taa Busk,
og Røive[7] paa Kroppin ho vaskar.
Og Neburin sile so strit undaa Sky;
æg hev’ ingjei Sjurta, æg veit inkje Ly;
æg ynskje æg laag ner i Grovæ.[8]
Men Saaning te seja: da stundo æ bær.[9]
naar Skoddæ sæg littar or Liæ.
Daa pitlar æg Moltur og Tytingubær,
og mæa so skriu vel Tiæ.
Naar Skyin han glosser[10] so todnar[11] æg vel,
aa sovnar paa Tuo og drøime mæg sæl’
og vaknar so steiktu[12] taa Solæ.
Ein Lur æg mæg flækkje, naar Borkjin æ sva;[13]
paa dan æg so flittulæ tutar.
daa gløim’ æg mi Møia og kjennest so gla’,
da svarar i Berg og i Nutar:[14]
or nemaste Bergje dar kjæmu eit Ljom,[15]
og langt bort i Rustena[16] høirest eit Om,[17]
so laagar’ og laagare vættu.
Og stundo aa stændu paa høgaste Fjædl
og vælta paa Steinar utyve;[18]
dei rulta n’i Djue[19] mæ Ryk og mæ Smædl,
og høgt op i Vere fær Gyve,[20]
Og Ørnæ ho flumsar forskrøimd or sit Reir,
og aldre fra Ungjin faa Lambakjøt meir:
paa sundu vat slegin taa Raasæ.
Men kjæmu so Bjødnin – Gud tryste mæg daa! –
han gjære ei syrjulæ Greia;
aa fær sliku Skjælte,[21] æg rymme mest’ aa,
– da æ no ’kje bære te seia –
æg hujar og skriku og hevjar paa Stein,
og stundo han styggjast[22] og gjær’ ingjei Mein,
men javnast’ han tæku kva’n likar.
Og naar da no lakkar te Solagla-Beel,[23]
og endulæ Dagjin æ farin;
dar vættu[24] slik Uro og Fjaking og Sveel[25]
paa Tauser og Bodn heim i Garin,
dei ratla paa Stølin[26] mæ Byttur og Stædl,
og Solæ ho ronar[27] i Nutar og Fjædl;
daa starvar[28] æg heimat’ or Liæ.
Sexe.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ uklar.
- ↑ ligger i Dalen.
- ↑ Sulteføde.
- ↑ en Stund.
- ↑ Bekymring og Omsorg.
- ↑ Munden.
- ↑ Klæderne.
- ↑ Graven.
- ↑ det er stundom bedre.
- ↑ adskilles.
- ↑ tørkes.
- ↑ ligesom stegt.
- ↑ vil løsne.
- ↑ Fjældtinder.
- ↑ stærkt Gjensvar.
- ↑ Aaserne.
- ↑ svag Gjenlyd.
- ↑ udover.
- ↑ Dybet.
- ↑ Støvet.
- ↑ Skjælven.
- ↑ skræmmes væk.
- ↑ Solnedgangs-Tid.
- ↑ bliver.
- ↑ Gaaen.
- ↑ til Fæhusene.
- ↑ skinner rødt.
- ↑ gaar smaat.