Gudmundsskjeret
Paa den Tid, da den danske Konge havde besluttet at indføre den lutherske Lære, sendtes fra Christiania en luthersk Prest til Qvilleherred i Bahus. Ved sin Ankomst lod han den forrige papistiske Prest Hr. Gudmund vide, hvorfor han var kommen. Da denne fik det at høre, udbad han sig Tilladelse til næste Søndag at holde sin Afskedsprædiken. Da dette blev indvilget, holdt han en Tale, hvori han til Slutning bad, at Herren ved et Tegn vilde bevise, at den Lære, han lærte, var den rette. Denne Tale blev holdt Søndags Formiddag. Om Eftermiddagen prædikede den lutherske Prest, som hedte Gude Gjädde. Ogsaa han endte sin Prædiken med en Bøn om, at Gud ved et Tegn vilde vise, at hans Lære var den rette. Den katholske Prest bestiger nu en Baad; men neppe var han kommen ud paa Søen, førend han støder an mod en Klippe, hvoraf man tilforn Intet havde vidst, kuldseiler og drukner. Til Minde herom kaldes Klippen endnu Gudmundsskjer. Bevæget ved dette Tegn, antog Almuen i Hobetal den nye Lære.
Anm. Kalms bahuslänska Resa 157. Oedmann i sin Bahus-Beskr. 320 fortæller derimod, at hr. Gudmund fra sin Baad holdt en Tale, som han endte med Ønsket om at gaae tilgrunde ved næste Skjer, hvis hans Lære ei var den rette. Dette indtraf. I en stærk Storm stødte han mod det Skjer, som endnu hedder Gudmundsskjer. Hr. Gudde Axelson Gjädde, som fra 1534–1573 var Prest paa dette Sted, var af thrøndersk Adel; men hans Fader havde ved at ægte en Kjøbmandsdatter forbrudt sit Adelskab. Han var en driftig Mand, der i sin Ungdom havde studeret i Wittenberg og siden som Lieutenant brugt Sværdet, hvorfor han ogsaa stedse som Prest og Provst over Viken bar Pistoler og et stort Slagsværd. Han stod i Brevvexling med Luther, og modtog som Olding Besøg af den lærde engelske Konge, Jacob V, da denne reiste fra Oslo til Kjøbenhavn. Han døde blind og blev efterfulgt af sin Søn Jens († 1624) og Sønnesøn Johan, der 1628 giftede sig med Maria Michelsdatter paa Huseby ved Drammen og døde 1664.