Guri Kunnan (Faye)
„Da kom fra Østen den mægtige Gout
Og dræbte min Fader med stærken Sout.“
Paa Østerraad sad i fordums Dage en rig og mægtig Mand, der havde en Datter, Aslaug, som var den deiligste Pige viden om. Hun havde derfor, som rimeligt er, mangen gjev Beiler; men hun foretrak for enhver Anden en Ungkarl, der med hende var fostret i Faderens Gaard, endskjønt han kun var af ringe Æt. Da de ei kunde haabe, at den stolte Fader vilde give sit Minde til deres Forbindelse, flygtede de hemmelig bort og søgte Skjul og Tilhold i en Hule, som den Dag i Dag er at see ved Gaarden Tøndel[1], og ei ligger langt fra Østerraad. Ved en Hendelse fik den af Forbittrelse rasende Fader næste Vaar Kundskab om Stedet, hvor hans Datter havde Tilhold, og flux foer han did for at straffe den forvovne Pigeraner; men just som han kom til Hulen styrtede en saadan Mængde Stene og Gruus ned, at Indgangen til Hulen næsten ganske blev tillukket, og Ingen kunde finde de Flygtende. Med Nød og Neppe lykkedes det siden det elskende Par, da den første Fare lykkelig var overstaaet, at arbeide sig ud gjennem de nedfaldne Stene. De toge nu en ved Stranden liggende Baad og naaede under mange Farer den ubeboede Øgruppe Tarven, der den Tid kun tjente Trold til Ophold. Den fornemste blandt disse, Huldren Gurri Kunnan, modtog dem venlig og tillod dem at opholde sig i sin Bolig dog under den Betingelse, at de aldrig maatte gjøre Korsets Tegn, som hun ei kunde fordrage. En Juleqveld, da Gurri og en utallig Mængde Trold vare samlede til en Høitid, glemte imidlertid den bestyrtsede Aslaug sit Løfte og korsede sig idet hun nævnte Jesu Navn. Pludselig var al Troldommen forsvunden, og af den hele Herlighed stod kun en stor Kobberkjedel tilbage, som fra umindelige Tider siden opbevaredes paa den største af denne Øgruppe, den nu beboede Husø[2].
Denne Gurri var ellers en Datter af en Jutul, der boede paa Øen Kunnan[3] paa Halogaland. Da hun var saare smuk, havde hun mange Beilere, der kjæmpede om den vene Bruds Besiddelse. End sees rundt om Kunnan en Klynge af Skjer, der fremkom af de Stene, som de slyngede mod hverandre. De maatte dog alle vige Pladsen for Jutulen Anfind, der ægtede den fagre Mø og levede glad med hende, indtil hendes Fader blev dræbt med den stærke Sout af den mægtige Gout, der kom fra Østen, thi nu blev den hele Æt fordreven fra Kunnan, og Anfind søgte med sin Hustru Tilhold hos Frøi[4], der skjenkede dem Tarven til Ophold. Her levede de i Ro indtil St. Olaf kom til Øen; thi ved Korsets Tegn og Jesu Navn betvang han ei alene den Storm, som Jutulen opvakte, men forvandlede ham selv til den haarde Kampesteen.
Anm. Dette er det egentlige Sagn, som ligger til Grund for det deilige Digt Gurri Kunnan (See Frigge 1813). Sammes Forfatter,nHr. Professor Steenblok, har godhedsfuld meddeelt mig Sagnet saaledes som han hørte det i sin Ungdom, førend han bearbeidede det. En prosaisk Bearbeidelse af Digtet findes i Mythologie der Feen und Elfen von Professor Wolff 1, 234. Dette i flere Henseender interessante Sagn synes at pege hen paa den dunkle Old, da Nordens Urindvaanere efter blodig Kamp maatte vige for de indtrængende Erobrere, der vare beslægtede med Gauter eller Gøter (Sagnets Gout), og med deres større Cultur og tilforn ukjendte Færdigheder (den stærke Sout ɔ: Seid) dræbte eller fordrev deres Modstandere.
- ↑ ¼ Miil nordenfor Tøndel findes en mærkelig Hule, som kaldes Duve-Hullet. Omtrent midt i Hulen ligger en stor Dynge af mindre og større, rimeligviis nedfaldne Stene. Hulen er 200 Alen dyb. Da Indgangen til Hulen har været sikkret ved en Steenmuur, saa synes det, som den engang har været beboet eller brugt som Tilflugtssted. Kraft 5, 746.
- ↑ „Tarven er en temmelig stor Ø omgiven af nogle mindre, som samtlige høre under Østerraads Herregaard. Den største Ø er beboet og kaldes Husøen; de øvrige bruges kun til Græsning for vilde Faar, Heste og Stude, da man har den Overtro, at Ingen kan boe der i Fred for Trolde og andet Djevelskab. Den omtalte Kobberkjedel har man fersikkret mig endnu at skulle bevares af Indbyggerne paa Tarven.“ Frigge Pag. 98. Paa Tarven boe nu en Deel Husmænd, der høre under Østerraad, Kraft 5, 734.
- ↑ Kunnen er et for sin farlige Passage berygtet Forbjerg paa den nordlige Kant af Helgeland (Bloms Reise i Nordlandene Pag. 73). Gurri er ligesom Djurre, Gyvri o. s. v. maaskee kun en Forvanskning af det oldnordiske Gyfr eller Gygr. Gurri Kunnan bliver da det samme som Jettinden fra Kunnen.
- ↑ Frøyen hedder en Ø ved Hittern, Kraft 5, 689 og 723. Saxo kalder Guden Freyr Frø, der ligesom det moesogothiske Frauja egentlig skal betyde Herre, hvoraf vort Frue. Geijer Svea Rikes Häfder 1, 252.