Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen/13
13. Nordmændenes, eller overhoved den nordiske Stammes ældste Benævnelse paa Handelspladse synes at have været deels bjarkey (birkrey, berkrey), deels kaupangr. Den første maa nærmest have været brugt om Handelspladse paa Øer, hvor Handelen ej saameget dreves mellem Handelsmændene paa den ene og Landets Beboere paa den anden Side, som mellem de fra forskjellige Kanter sammenkomne Handelsmænd selv. Kaupangr (egentl. Kjøb-Fjord, af angr, en smal Fjord), synes derimod nærmest at have betegnet det Sted, hvor Handelsskibene plejede at lægge ind for at handle med Districtets Indbyggere. Siden bleve Navnene eenstydige, eller rettere: Navnet bjarkey, hvis egentlige Betydning taber sig i den fjerneste Oldtid[1], synes allerede tidligt at være gaaet af Brug undtagen i den ene Sammensætning „bjarkeyjar-réttr“, ɔ: Kjøbstads-Ret. „ Derimod finder man Navnet kaupangr ogsaa paa Handelspladse dybt inde i Landet, langt fra Kysten.
- ↑ Imidlertid maa dog vel den oprindelige Benævnelse kun have været birk, eller bjark, uden Hensyn til Beliggenheden, og bjarkey kan ej have været brugt om noget andet Sted end en virkelig Ø. Da nu „Birk“ i Danmark bruges i Betydningen „særeget District“, ledes man heraf til at slutte, at Navnet birk, }}bjarkey}} nærmest antyder „et afgrændset Sted“, „en afgrændset Ø“, og dette sigter igjen til Forholdene under den urolige Vikingstid, da man, for at kunne drive Handelen i Fred, maatte fredlyse den Plads, hvor Handels-Sammenkomsten holdtes. Muligviis har Pladsen været afstukken med Birkekviste. „Véey“ faar omtrent samme Betydning, Helligdoms-Øen, den fredhellige Ø, ligesom „Weihbild“ i Tydsk betegner en Byes Enemerker.