Hr. Halvor og Graatopsslottet i Drangedal

Utgitt av Ludvig DaaeJ. W. Cappelens Forlag (Første Samlings. 80-81).

Paa Gaarden Holte i Drangedals Hovedsogn findes paa et Fjeld nogle Ruiner af en Skandse, som kaldes Graatopsslot, men hvis Stene nu fordetmeste ere borttagne til Mure paa Gaarden. Der fortælles ogsaa i Egnen meget om en „gammel Helt“, Hr. Halvor. I Tørrisdal Annex til samme Præstegjeld ligger Gaarden Vraalstad, hvor der 1743 stod et gammelt høit Hus, nedentil af en almindelig Bygnings Længde, men oventil bredere og omsat med Gange og Svaler, hvorpaa saaes rundt omkring smaa Huller, men forøvrigt ikke Vinduer. Her skal „Herren Halvor“ have boet. En Fjerdingvei derfra paa den anden Side af Vandet er et Fjeld, som kaldes Daareløb. Det heder, at en Mand, „der havde krænket en af Herren Halvors Piger“, blev dømt til at springe ned fra et lige ved værende mindre Fjeld og to Gange slap vel fra det, men saa vilde prøve at springe ogsaa ned fra det høiere. Han sprang ud med de Ord: „Nu springer jeg for Herren Halvors Piger“, men her slog han sig ihjel, og Fjeldet heder siden Daareløb.

C. N. Schwachs „Thelemarkiske Optegnelser“ i Bratsbergs Amtstidende og Meldahls utrykte Beskrivelse af Drangedal i Chra. Univ.-Bibl. (smlgn. Løvenskiolds Beskrivelse over Bratsbergs Amt, S. 133).

Navnene Hr. Halvor og Graatopsslot pege tydelig nok paa en historisk Person, nemlig den Halvard Graatop, som i Erik af Pommerns Regjeringstid først deltog i Amund Sigurdssøn Bolts Opstand mod denne Konge og derefter selv stiftede et Oprør netop blandt Almuen i Thelemarken og Skida-Syssel. Han havde til Hensigt i Spidsen for Bønderne at ødelægge Oslo. Hans Tilhængere maatte med svære Bøder afsone sin Færd i Aarene 1438 og 1439, men Gjæringen i Thelemarken vedblev endnu i de følgende Aar. Se herom L. Daae i norsk historisk Tidsskrift, IV. S. 86–89. „Graatopsslottet“ er forøvrigt vistnok en af de ældgamle Befæstninger, hvoraf flere findes rundt om i Landet, og meget ældre end Halvards Tid.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.