Hun stod paa bryggen
John Griegs Forlag, (s. 79-80).
Hun stod paa bryggen
i solskjærmskyggen,
viftende hvidt
mod mig.
Hun havde ilet!
Hun havde stilet
skiftende skridt
mod mig.
Og derfor sødmen
ved halsens rødmen
strøg sig saa blidt
mod mig.
Og derfor navnet
ved nye havne
smøg sig saa tidt
mod mig.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |