Hus-Skikke
Ved Verdens-Udstillingen i London nu i Sommer var at se en uventet Udstillings-Gjenstand, nemlig hverken mere eller mindre end et Hus, og det ikke alene i beboelig, men i beboet Stand. Det var bygget og indredet og bortsat til Beboere – ene og alene for at vises frem. Der var Stole og Borde, Senge og Skabe, Ild paa Skorstenen og Gryde over Ilden og en Husmoder, som passede Gryden og lavede Maden for sig og Manden, der boede her som for Alvor (det var en Politi-Konstabel, som havde sit Distrikt her i Naboskabet). Have var der ogsaa anlagt og dyrket for Husets Skyld, og Rædikker og andre hurtigvoxende Kjøkkenplanter samt Blomster stode allerede færdige til Brug. Og Huset var ikke blot som ethvert andet til at se udvendig; man blev indbuden til at gaa ind og se sig om i hvert Rum og betragte alle Indretninger for at forsøge, om man kunde finde det hensigtsmæssigt og hyggeligt, saa man kunde have Lyst til at eie eller leie et Hus af det Slag.
Selve Udstillings-Bygningen var som en By eller dog som et stort Kvartal af en By, saa der for Rummets Skyld ikke havde været noget i Veien for, at dette udstillede Hus havde staaet under dens Tag; men det hørte med til Fuldstændigheden, at det stod alene, under sit eget Tag, og derfor var det sat strax udenfor Udstillingsbygningen, lige overfor en af Indgangs-Portene, tvers over Gaden, paa en Tomt, som var bleven laant dertil.
Nu i disse Dage, da man har holdt paa med at pakke sammen og rydde bort alle Udstillings-Sagerne, er vel Ilden bleven slukket paa den udstillede Skorsten, og det nette Have-Anlæg er sagtens trampet ned af Tømmermænd og andre Arbeidsfolk, som have revet det til saa kort Tilværelse bestemte Hus.
Men adskillige af de Tusinder, som besøgte Udstillingen, ville mindes, at de her have seet en engelsk Arbeider-Bolig. Huset var nemlig bygget og udstillet af et Selskab, som har til Formaal at virke til at skaffe Arbeidsklassen bedre Husbekvemmelighed, og Hensigten med Udstillingen var at give Folk et Mønster paa saadanne Huse.
I adskillige Aar have flere veldædige Selskaber i England anvendt store Summer paa at bygge Arbeider-Boliger. Men nu for et Par Aar siden har der dannet sig et nyt Selskab, der vil virke som Central-Forening, og som ikke tænker paa at bygge selv, men lægger an paa at studere sig ind i den hele Sag og at opmuntre og veilede Godseiere og Fabrikantere og Bygnings-Spekulanter til at bygge billigt og hensigtsmæssigt.
At enkelte Menneskevenner give Penge bort for at faa bygget gode Huse til billig Udleie, det forslaar ikke. Det gjælder om at faa Forbedringen udført i det Store, og dette vil først ske, dersom Bygherrerne kunne øine Udsigt til at faa en rimelig Rente af deres Udlæg. Og en Hovedsag for Central- Foreningen har da været at faa udarbeidet Bygnings-Planer, ved hvilke man paa en Gang skulde naa Lavmaalet af Bekostning og Høidemaalet af Bekvemmelighed.
En Hertug og en Erkebiskop staa i Spidsen for dette Selskab, rige Mænd ere Medlemmer, og vi kunne trygt stole paa, at man har havt de dygtigste Bygmesteres Kyndighed og Erfaring til Hjælp. I de fra dette Selskab udgaaende Bygnings-Planer vil vist Alting være udtænkt paa det Bedste og beregnet paa det Sparsommeligste.
Fire Planer ere blevne færdige, alle til Smaahuse, Cottages, som Selskabet ynder fremfor de store Arbeider-Boliger, og af hvilke den har taget sig sit Navn, Central Coltøge Improvement Society.
No. 1 har et Kjøkken, der tillige tjener som Dagligstue, og endnu et Værelse, der kan være Stue eller Extra-Soveværelse, samt ovenpaa to gode Soveværelser. Bygningen No. 2 er næsten ligedan, kun lidt større samt med en bevægelig Skillevæg i det ene Soveværelse ovenpaa, til bedre Afsondring af Børnene, om behøves. No. 3 ligner No. 1, med Tillæg af et bekvemt Bryggers. No. 4 er rummeligere og bekvemmere, beregnet paa en Haandværkers noget større Behov.
For Besparelse bygges Dobbelthuse, med to Huse af samme No. under eet Tag. Det er som et Par af Huse, Side om Side og det ganske lige – kun at det ene vender mod Vest, naar det andet vender mod Øst. Efter Selskabets Overslag skulde Bekostningen for Parret være: No. 1 £ 165; No. 2. £ 168; No. 3: £ 175; No. 4. £ 220.[1]
Ved den første Aarsberetning, i Juli 1862, oplystes at der allerede var bygget omtrent 200 Dobbelt-Huse efter Selskabets Tegninger, og det i mange Tilfælde ganske for den beregnede Pris, nøiagtigt paa Pundet.[2] Og man stolede paa, at Planerne skulde finde hurtigere Indgang nu, da saa mange Mennesker havde seet det udstillede Hus, som var et af disse Dobbelt-Huse No. 4.
I disse Huse, mente man, vilde Arbeidsfolk bo billigere og bedre, end de som oftest gjøre nu, og Eierne vilde nogenlunde staa sig paa det.
Jeg var tilstede i Aarsmødet. Det holdtes i en af Londons fornemste Klubber og bestod mest af Lorder og andre Storfolk, desuden af Fabrikanter, Bygmestere, Læger, Præster. Det var som Fremmed, at jeg havde faaet den Ære at blive indbuden. Ikke kunde jeg bedømme, om de fremsatte Formodninger og Beregninger holdt Stik, og ikke kunde jeg af Forhandlingerne uddrage nogen Lærdom om, hvordan Husmandsstuer i Norge skulde bygges; dertil ere Forholdene her og der altfor ulige. Men det var yderst interessant at høre paa alligevel her var en levende Erfaring om den store Indflydelse, som Husene udøve paa Huslivet og paa Folkets legemlige og sjelelige Velfærd i det Hele, her var en alvorlig Villie til at gjøre Noget til Befordring af Arbeidssens Vel i dette saa særdeles vigtige Anliggende.
Siden har jeg faaet tilsendt det første No. af en Tidende, som dette samme Selskab har begyndt at udgive. Her ser jeg blandt Andet et Schema, eller en Række af Spørgsmaal, som man ønsker at faa Svar paa, fra hele Landet, til Oplysning om saa vidt muligt hver Hus-Bekvemmelighed, hvor en Arbeiderfamilie bor: hvor mange Voxne og Børn der er i Familien, særskilt af hvert Kjøn, og hvor mange Værelser der er, hvor store disse ere og hvordan beskafne med Hensyn til Luftvexel o. s. v. Man vil have fuld Besked om hvordan de omhandlede Familier have det i de gamle, slette Huse.
Hensigten med denne Tidende er aabenbart at drøfte alt, hvad der angaar Arbeiderbefolkningens Boliger i England og derigjennem udvikle og begrunde det Ord, som Selskabet har valgt til sit Løsen, og som derfor staar at læse paa alle dets Bekjendtgjørelser og Fremstillinger:
Paa en af mine sidste Reiser her hjemme før den Tour til England, som foregaaende Stykke har hentydet til, kom jeg ogsaa til Jæderen. Det var i 1861.
I Aaret 1860 havde jeg ligeledes været her, og i Mellemtiden havde jeg vovet mig til at udgive en omstændelig Forklaring om Bygnings-Skikken i de fleste Egne af Landet og da ogsaa paa Jæderen.
Ved mit sidste Besøg morede det mig derfor at se igjen de eiendommelige Jæder-Huse, som min Tanke saa flittigt havde dvælet ved. Jeg havde ligesom levet mig ind i Forholdene og syntes at forstaa, hvorledes det var gaaet til at Husene vare blevne saaledes, som jeg nu saa dem for mine Øine: de vare lave for at bøie sig undaf for den evindelige Blæst der paa Landet; de vare i det Hele taget smaa og ringe af den Grund, at Bønderne ikke havde synderlig Raad til at kjøbe Tømmer og andet Tilbehør; i den sidste Menneske-Alder havde de dog paa ret mange Gaarde ligesom voxet og iført sig et anseeligere Ydre.
Langt op i Tiden en enkelt Stue med et Skur af Bord til Forstue og Kjøkken, samt et Stykke fra eller paa den anden Side af Gaards-Pladsen en Bod (svarende til den østlandske Stolpebod, skjønt den for Blæstens Skyld neppe har staaet paa Stolper her); – saa en Sammenføining af Stuen og Boden med et Rum imellem til Forstue og Kjøkken; – ovenpaa et Stue-Loft og et Bod-Loft samt en Lem – denne sidste imellem de to Lofter, altsaa over Forstuen og Kjøkkenet;[3] – saa (vistnok i det sidste Aarhundrede) en Udvidelse af Huset i Bredden formedelst Tilbygning af to Bag-Kammere paa Bagsiden af Huset, et ved Stuen og et ved Boden, først med Sid-Tag paa Huset, gaaende sidt ned paa den bagere Side, saa Kamrene ikke fik fuld Høide, dernæst (i denne Menneske-Alder) med Jevn-Tag, saa Lofterne bleve bredere og Kamrene høiere; – saa endelig i enkelte Huse endvidere nogen Udvidelse i Længden ved Tilføielse af et Ende-Kammer til Stuen, samt i endnu færre Huse af aller nyeste Slag en Udvikling af Loft og Lem med Indredning af en saakaldet Sal hist og et Kvistværelse her – se, med disse korte Træk maatte det være mig tilladt at minde om den Beskrivelse over den Jæderske Stuebygning, som Folkevennen for 1861 indeholdt.
Da jeg nu, som sagt, atter besøgte Jæderen og syntes at kjende Husenes Ydre og Indre saa vel (thi de ere fast alle saa at sige dannede efter en og samme Plan, kun at de yngre ere noget videre komne paa Udviklingens Vei end de ældre), forekom det mig, at nu skulde det falde mig lettere (hvilket ogsaa netop var, hvad jeg havde haabet) at blive fortrolig med selve Livet i Husene, nemlig i saa- danne Stykker, hvor Husformen eller Husets Indretning kunde skjønnes at have nogen Indflydelse.
Nu vel, jeg henvendte mig til Kirkesanger Ellingsen i Klep og fik hans Løfte og gode Hjælp. Med nøiagtigt Hensyn til den Jæderske Bygnings-Skik skrev jeg op et Schema eller en Række af Spørgsmaal, som jeg ved hans og ved de omgaaende Skoleholderes Hjælp ønskede besvarede. Nogle Maaneder efter fik jeg de attraaede Oplysninger, Hus for Hus, og jeg skal nu give et Sammendrag af dem.
Vi se bort fra alle Husmands-Pladse, ligesaa fra Præstegaarden, tænke altsaa alene paa de egentlige Bondegaarde. Vi skulle heller ikke tale om alle Familier paa disse Gaarde, men alene om dem, i hvilke der i Vinteren 1861–62 var ugifte Folk af begge Kjøn i voxen Alder, navnlig over Konfirmations-Alderen.[4] Antallet af saadanne Familier var i Kleps Præstegjelds tre Sogne 140. Disse Familiers ugifte voxne Folk vare dels Husets Sønner og Døttre, dels Tjenestegutter og Piger, dels Logerende; men det er saa at forstaa, at i hver af de 140 Familier var der mindst en saadan Person af begge Kjøn. Det var ialt 211 Ungkarle og 198 Piger.
For disse Mennesker vare følgende Rum i den nævnte Vinter tagne i Brug som Soveværelser:
| Lemmen | i | 34 | Huse, |
| et eller begge Lofter[5] | i | 81 | – |
| Salen | i | 2 | – |
| Stuen | i | 45 | – |
| et eller begge Stuekammere[6] | i | 70 | – |
| Boden | i | 8 | – |
| Bodkammeret | i | 14 | – |
Personernes Fordeling paa disse Værelser var saadan:
| paa | Lemmen | 35 | Gutter, | 17 | Piger, |
| - | Lofterne | 70 | – | 64 | – |
| - | Salen | 5 | – | - | – |
| i | Stuen | 19 | – | 44 | – |
| - | Stuekammerne | 6 | – | 65 | – |
| - | Boden | 4 | – | 5 | – |
| - | Bodkammeret | 17 | – | 3 | – |
| tilsammen | 211 | Gutter, | 198 | Piger. |
Og det faldt saaledes ud med Fordelingen at i følgende Antal Huse og for følgende Antal Personers Vedkommende var Soveværelset fælles for begge Kjøn.
| paa Lemmen | i | 7 | Huse, | 11 | Gutter, | 8 | Piger, |
| paa Loft | i | 15 | – | 21 | – | 16 | – |
| i Stuen | i | 12 | – | 13 | – | 15 | – |
| i Stuekammer | i | 16 | – | 19 | – | 21 | – |
| tilsammen | i | 50 | Huse, | 64 | Gutter, | 60 | Piger. |
Altsaa, af 140 Familier eller Huse var der 50, hvor voxne Børn og Tjenere af begge Kjøn havde fælles Sengeværelse, og Antallet af de Personer, hvem denne Husorden traf, var 64 Gutter af 211 og 60 Piger af 198.
Hertil nogle Oplysninger, efter som jeg har opfattet Forholdene.
I Stuen, hvis Kakkelovn paa de fleste Steder er den eneste i Huset, sove Fader og Moder selv med de smaa Børn. I Boden staar Gjæstesengen. I gamle Dage, da Huset endnu kun havde enkelt Bredde eller manglede Kamrenes Tilbygninger, maatte altsaa den øvrige Del af Husfolket i Regelen ligge ovenpaa (thi i Fjøs og Stald har man nok aldrig havt Senge staaende her paa Jæderen, en Skik, der som bekjendt har været meget almindelig i de indre Egne af Landet).
Men i hine Dage, da Lofterne kun havde det enkelte Huses Bredde, var Rummet kun lidet. Bodsloftet var da helt og holdent Korn-Loft, og paa Stue-Loftet var der heller ikke Plads for Seng: her skulde for det Første Salt-Karet have sin Plads lige over Stue-Ovnen, for at Saltet skulde holde sig tørt og ikke smelte; her paa det varmeste Sted maatte ogsaa Valle- eller Myse-Karret staa, da Vallen ikke taalte Frost; ved Fladbrødbagningen trængte man desuden næsten hele Gulvet over Kakkelovns-Stuen til Tørke-Plads for Brødet; endelig, før i Tiden brugte man mere Øl end nu, og man pleiede tilberede sit Malt selv, og Stueloftet var det eneste Rum, hvor der var tilstrækkelig varmt for, at Maltet kunde sættes i Støb – Noget, som foregik enten tæt før Jul eller før Vaar-Ovnen eller til begge Tider. Altsaa, der blev ikke andet Soverum for den voxne Ungdom i Husene end paa Lemmen – det snævre, mørke og altfor luftige og kjølige Rum over Forstuen og Kjøkkenet.
Det var ogsaa efter gamle Folks Sigende en Sjeldenhed før i Tiden at se en Seng paa noget af Lofterne, men der skal neppe findes et Hus af det gamle Slag (med enkelt Bredde og Sid-Tag), uden at der jo paa Lemmen sees enten Sengested eller ialfald Spor af, at der har været, hvorimod der i mange Huse af den nyere Bygningsmaade hverken er eller har været Seng paa Lemmen.
At man i de senere Tider har anstrængt sig for at faa større Huse, det har ledet til to Forbedringer i Huslivet: istedetfor at tilbringe Natten paa den halvaabne Lem, der paa et saa veirhaardt Land som Jæderen vistnok var et altfor ringe Soveværelse, har nu den Del af Husfolket, som vi her have for Øie, faaet sine Senge anviste i tættere, varmere, lysere og hyggeligere Rum, og istedetfor at den samme Lem fordum maatte være fælles Soverum for begge Kjøn, har Fordelingen over de flere Soveværelser, der nu ere komne til og tagne i Brug, tillige medført Adskillelse mellem Kjønnene for de Flestes Vedkommende.[7]
Endnu var der, som man vil have seet, 34 Huse, hvor man i afvigte Vinter sov paa Lemmen; men dette var mest i et enkelt af de tre Sogne, hvor det i det Hele taget synes at være noget mere gammeldags end i de to andre.
Om jeg har forstaaet Tingen ret, saa har Begyndelsen til Forandringen været den, at man fandt det koldt og uhyggeligt paa Lemmen, og Erkjendelsen af, at det ikke er sømmeligt, at Folk af begge Kjøn have samme Soveværelse, naar det kan undgaaes, har først begyndt at udvikle sig senere. Men nu, da denne Erkjendelse utvivlsomt er op- kommet hos Mange, nu vil den sikkerlig paaskynde Forbedringen. Jeg holder mig forvisset om, at naar der fra nu af bygges nye Huse her i Bygden, saa vil der mere og mere tages Hensyn ogsaa til denne Side af Huslivet.
Det har faldet i min Lod nogle Gange i trykt Skrift at paakalde Opmærksomheden for visse Skygge-Sider i vort Folkeliv. Det er derfor med Glæde jeg fæster eget og Andres Blik paa det Træk, jeg nu har meeddelt fra Jæderen. Jeg føier til, at da jeg sad i hin fornemme Forsamling i London og hørte om de storartede Foretagender der, saa havde jeg dette Træk i Erindring, og jeg tænkte i mit stille Sind, at det er dog i Grunden samme Art, naar vore simple, jevne Bønder (thi alle Gaardbrugere af Bondestanden paa Jæderen ere tarvelige Arbeidsbønder) efter Mulighed stelle paa sine Huse, gjøre dem til Hjem for et alt mere og mere dannet og forædlet Husliv.
Og for denne Følelse af Tilfredshed takkede jeg i mit Hjerte Kirkesangeren og Skolemestrene derhenne, som saa villig og ufortrøden havde imødekommet mit Ønske og samlet sammen alle de Opgaver, jeg havde begjæret.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ 1 £ (engelsk Pund Sterling) er 412 Spd. norsk.
- ↑ Formanden sagde at Forskjellen paa Materialiernes Pris i de forskjellige Egne af England ikke var saa stor, at den nogetsteds vilde blive saa meget som £ 5 høiere end som beregnet i Overslaget. – Her kom jeg til at tænke paa, at det skulde være artigt, om nogen Bygmester her hjemme kunde oplyse os om, hvad det vilde koste at bygge en Husmandsstue af en vis Plan i de forskjellige Egne af Landet.
- ↑ Paa Jæderen have Husene kun en Etage, og Loftet er da kun det trekantede Rum mellem Loftsgulvet og det spids opadgaaende Tag.
- ↑ Forbigaaet er her enhver Familie, hvor der enten ingen saadanne Folk var eller ogsaa kun af eet Kjøn.
- ↑ Oftest er det Stueloftet, der bruges som Soveværelse, meget sjelden Bodloftet.
- ↑ Enten Bagkammeret eller det i faa Huse tilbyggede Ende-Kammer. Bagkammeret er undertiden afdelt i to smaa Rum.
- ↑ Aarsagen til at saa mange af den her omhandlede Del af Husfolket nu tildags have sin Seng i selve Stuen, er forskjellig. Paa nogle Steder er det Husets Børn, som endnu ere i Overgangen fra Børne-Aarene til den voxne Alder; paa andre Steder gjør Fattigdommen eller Mangel paa varme Sengklæder, at man ikke kan holde ud i den haardeste Vintertid paa Lemmen eller Loftet, i nogle Huse endelig kan det for Sygdoms eller Alderdoms Skyld være nødvendigt at have f. Ex. Tjenestepigen nær ved Haanden, hvorfor hun da ligger i Stuen.