Ivar Ingemundsons kvad
Hvorfor fik jeg længsler,
som jeg ikke kan løfte?
Og hvorfor ser jeg,
når jeg kun skal se sorg?
Flyver mit øje ut i det store,
skyller alting sammen som i storm,
men flygter det tilbake til det mindre,
da mørkner det av medynk.
Ti jeg ser et folk uten fører,
jeg ser en fører uten folk.
Å, hvor folket lider!
Og føreren, hvor han længes!
Visste, visste mænnene,
at han var midt iblant dem!
Men de ser en mann i lænker,
og lader ham ligge.
Skibet rives bort i stormen,
en dåre står til rors, hvem kan frælse?
Han, han, der længes under dækket,
halvdød og i lænker.
(Opad)
Hør, hvor de skriker
og strækker armer mot dig!
De have frælsen i fang,
og du siger det ikke?
Skal de da alle omkomme,
fordi den ene fattes?
Vil du ikke offre dåren,
så de mange kan leve?
Forklar mig: Ordet lyder:
én skal lide for mange.
Men mange lider for én,—
å, forklar mig!
Den visdom du gav mig,
vikler mig in i gåder,
og de lys du tændte,
leder til mørke.
Men ikke mig alene:
millioner, millioner!
Rummet rummer ikke alle spørsmål
fra jorden og op mot himlen.
Svakhed kaster sig på knæ i klostret,
men kræfterne vil frem,
de trænges, de længes,
de trykker hinannen ut av landene. —
Hvorhen? For deres øje er nat.
„I Nazaret er lys oppe!“ roper én,
— roper saa hundre tusen,
alle ser det: Til Nazaret!
Men den halve del dør paa vejen av hunger,
den andre halve for hedningernes sværd,
pilgrimen av pest i Nazaret, —
var du der, eller var du der ikke?
O, hvor er du?
Den hele værden er oppe
og paa færde efter dig,
og leter efter dig!
Eller var du i hungeren?
Var du i pesten?
Var du i hedningernes sværd?
Salter du med vredens salt?
Luttrer du i lidelsens ild?
Har du millioners millioner inne i din fremtid,
som du således vil frælse?
Å, mot dem er de tusen, der nu lider,
kun én,
og den ene, jeg vilde bede for,
ingen!
Jeg følger en liten bæk,
og kommer til et hav,
jeg ser paa en liten dråpe,
og den dunster in i de uændelige skyer.
Se, hvor jeg tumler viljeløs
på tankernes vover.
Vinden væltede min lille båt,
ved vraket holder jeg mig.
Led mig, led mig,
jeg ser ikke land!
Løft mig, løft mig,
jeg kjænner ingen grunn!
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |