Jeg stødte ud fra Landet
Johan Dahl, (s. 9).
Jeg stødte ud fra Landet
mit Skib med egen Haand;
det blæste kun lidt paa Vandet,
og Skibet var kun en Spaan.
Jeg drog til Skotlands Klipper,
og foer med megen Bram;
jeg var kun en femaars Skipper,
og Søen var kun en Dam.
Der kunde jeg seilet længe;
jeg havde en deilig Dag,
og Skibet skulde ei krænge
for Storm eller Bølgeslag.
Det var de tamme Ænder,
der gjorde mig sorrigfuld;
jeg stod og vred mine Hænder:
de seiled mit Skib omkuld.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |