Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604/Fortalen
WI CHRISTIAN DEN FIERDE, met Guds naade, Danmarckis, Norgis, Vendis oc Gottis konning, hertug vdi Slesuig, Holsten, Stormarn oc Ditmersken, greffue vdi Oldenborg oc Delmenhorst. giøre alle vitterlig, at effter som aff arilds tid haffuer verit stor brøst oc defect, paa den gamle norske lowbog, saa at ordene texten oc stjlen icke haffuer verit saa tydelig oc ordentlig tilsammenskreffne oc befattede, at Vndersaattene der vdi rigit, som effter forskreffne low endeligen skulle rette dennem, den haffuer kund forstaait effter som det vaar fornøden, huilcket der aff nocksom kand forfaris, at fremfarne konninger vdi Norge som for 200 oc flere aar haffue regerit, de haffue ladit vdgaa atskillige obne breffue, oc der met mange artickle vdi forskreffne low forklarit oc vdtyed. Disligeste er aff forskreffne Norgis rigis indbyggere paa vnderskedlig tiider klagit, baade for voris salige herrefader højlofflig ihukommelse, saa vel som for oss selffuer, siden wi effter Guds almectigstis naadige forsiun er kommen til regimentit, offuer forskreffne norske lowbogs vrictighed. Oc haffuer de vnderdanigst begierit, at forskreffne norske lowbog maatte offuerseis, corrigeris, oc forbedris menige rigens vndersaatte til gaffn oc beste. Oc paa det forskreffne norske low icke saa aldelis mørck oc tuifflactig skulle vere for vore vndersaatter: da er aff Danmarckis rigis raad, baade for vor elskelig herrefaders tiid, oc vdi hans kierligheds tiid, som vdi atskillige aare oc tiider ere forsend til Norgis rige, der at sidde retterting: mange rettebøder forfattede, som baade lowsens ord forklarer oc forestiller dommerne, huorledis de vdi mange sager kiende oc ordele skulle. Huilcke rettebøder ere en part aff højbemelte fremfarne konninger vdi Danmarck confirmerit, men en part ere icke stadfestit. saa at nogle dommere haffue dømt effter dennem, men nogle haffue det icke giort. Men den fornemste aarsag til all vrictighed vdi de norske lowbøger, befinde wi (effter flittig randsagning oc god betenckelse) denne at vere: at det gamle norske sprog, som for nogle hundrit aar haffuer verit brugelig, paa huilcken oc lowen aff førsten er skreffuen, det er gantske faa folck vdi Norge (laugmendene vndertagen) beuist. Oc derfor da haffuer huer laugmand den lowbog, som hoss hans laugstoel fandtis, paa norske sprog, som det nu brugelig er, vdsat, en huer som hannem tyctis rettist vere, oc som hand best kunde. Huilcke mange versiones siden til mange haande meeninger oc vdtydelser haffuer giffuit aarsage. Oc effterdi wi befinde at disse forskreffne lowsens versiones, som aff atskillige laugmend giort ere. disligeste oc de mange rettebøder, som baade aff fremfarne konninger vdi Norge for mange aar vdgiffne, saa oc de aff Danmarckis rigis forordnede raad ere vdgangne, de ere saare mange, oc icke alle stemmer met hin anden offuer eens, men somme steder findis at vere tuert imod huer andre: saa at huad den ene rettebod tillader oc befaler, det forbiudes offte vdi en anden. ocsaa findis somme icke sin mening saa vdtryckeligen at vdtyde, som det sig burde. huor offuer en huer dommer her til dags dennem haffuer vdtyed, som de vilde, oc saaledis felt den ene dom imod den anden vdi lige sager, en part aff forskreffne rettebøder ere giffne, nogle serdelis provintzier, skibered eller sogner. oc naar dommerne paa andre steder der effter haffuer dømt, da ere slige domme saare besuerlig faldne for de folck, som samme rettebøder icke vaare giffne. saa det i sandhed befindis, at samme mengde af lowsens versioner oc rettebøder haffuer mere foruildit oc vdi tuiffl førd dommerne, oc skad enten aff parterne, end at de skulle kunde haffue dennem der effter at rette. oc paa det wi dissbedre kunde holde vore kiere tro vndersaatte vdi Norgis rige ved Norgis low oc ret: da haffue wi af voris yderste forstand oc formue ved Guds naadige hielp oc bjstand oss aluorligen fortagit den gemene landslow, som her til dags, oc vdi saa mange aar haffuer verit tuifflactig oc mørck, saaledis at forklare, oc vdi god ordning at bringe: at baade dommerne oc parterne vden all tuiffl den forstaae, oc sig der effter rette kunde. Oc til en begyndelse, da haffuer wi anno 1602. den 31 augusti, ladit voris befaling vdgaa til menige laugmend offuer al Norgis rige, at de dennem vdi vor kiøbsted Osloe til Pauli conversionis dag, der nest effter skulle forsamle, oc der enhelligen oc samdrecteligen forfatte en norsk lowbog, sampt alle baade konninglige oc andre rettebøder oc breffue, effter huilcke de plejer almindeligen at dømme: oc samme forfattede lowbog vnder deris hender oc segel indsende vdi vort cantzeljie, at wi den videre kunde lade offuersee. Huilcket forskreffne vore laugmend, icke allene troligen, hørsommeligen oc met fljd giort oc effterkommit haffuer: men ocsaa deris betenckende om nogle synderlige artickle, vdi lowen at forandre, alle Norgis rigis vndersaatter til stor gaffn, oc mange tretter at forkomme, ladit oss tilkiende giffue, huilcke capita paa it serdelis register antegnit, de met forskreffne lowbog vnderdanigst oss haffuer ladit tilstille. Huilcken lowbog met alle rettebøder, oc de forskreffne laugmends fortegnelse, effter wi den met fljd haffuer selff igiennem lest, haffuer wi den siden ladit vdi en bog forfatte, saa at alle baade gamle oc nye rettebøder, ingen vndertagendis (vden nogle faa som hører til kircke ordinantzen, oc der best kand henføris) de ere indførde vdi lowen, en huer artickel til den bog oc capittel, som den bequemligst kunde henføris: saa at alle rettebøder baade gamle oc nye der met ere afskaffede, oc icke fornøden er, at dommerne mere end lowen i sig selffuer, her effter haffuer at acte. Disligeste effter som en bog vdi den gamle norske low, som kallis christendoms balcken, oc vaar 10 capit. vdi, ingen nyttighed eller brug met sig førde, men talede alene om religionen: item huorledis konninger vdi Norge i gamle dage skulle vdkaaris: item om kongernis arff, oc andit mere som bruglig vaar den tid Norgis rige først vaar til den christelig tro omuend, oc nu vdi denne tid vden al brug er. Samme bog haffuer wi aldelis vdelat: dog huis vdi nogen haande maade kunde findis at vere tienlig, det haffuer wi paa andre steder, oc vdi andre bøger ladit sette oc indføre. Huilcken lowbog effter den saaledis som forskreffuit er, aff oss haffuer verit offuerseet, corrigerit oc forbedrit: da haffuer wi samme forfattede lowbog paa den almindelig herredag, som vdi julii maanit sidst forleden, vdi vor kiøbsted Bergen, i voris egen neruerelse, er bleffuen holden, menige adel oc laugmend ladit forlæse. huilcke oc seet haffuer, huorledis rettebøderne ere indførde, huad som er tilsat eller vdelat, oc aff huad aarsag oc betenckende sligt skeet vaar, intit vndertagendis i nogen maade. Disligeste er vdi forskreffne nye forfattede lowbog, effter forskreffne godemends vore vndersaatters vdi Norge, deris mening oc betenckende, megit i atskillige maader forandrit oc omset, effter som det er befunden tienlig, oc rigens vndersaatter vdi almindelighed til forbedring oc gaffn at vere.
Oc effter som wi samme forskreffne norske lowbog, alle vore kiere troe vndersaatter, som vdi vort rige Norge boendis ere, til gaffn oc beste, nu haffuer ladit paa tryck vdgaa, oc det effter de bestemends vore vndersaatters vdi Norge, deris begiering, vidskab oc vilie: Da bede wi oc biude alle vore laugmend, borgemestere, raadmend, byfogder, laugrettismend, oc alle andre som forordnede dommere ere, eller dommeris kald effter lowlig forordning forrette skulle, at i retter eder effter at dømme, vdi alle sager, effter forskreffne lowbog: saa at alle de som kommer for eder vdi rette, maa vederfaris det som christeligt, billigt oc ret er, effter samme lowbogs indhold: at onde, vretferdige oc vdædiske mennisker, som met deris vretferdige oc vtilbørlige gierninger højligen fortørner Gud, oc der met offte foraarsager Guds heffn oc vrede, baade offuer dennem selff oc andre: de mue fange ved christelig oc retferdig dom deris tilbørlige straff: oc fromme oc vskyldige mennisker for slige onde folckis ondskab oc treedskhed maa vere frie oc forskonit. Wi ville oc effter voris høje øffrigheds kald, oc ved den mact oss aff Gud almectigste giffuen er, selff holde offuer forskreffne low, oc vore kiere troe vndersaatter vdi vort rige Norge der effter regiere: dennem som en from, mild oc god øffrighed elske, forfremme, oc deris beste vide: en huer for vret oc offueruold beskytte oc hanthæffue: saa den fattige saa vel som den rige, ved voris beskiermelse, oc christelig regiering skal nyde alt det low oc ret er.
Giffuet paa vort slot Kjøbenhaffn den 4. dag decembris, anno 1604. vnder vort signet.