Kungørelse

Nordmænd!

Ved den i Kiel den 14 Januarii sluttede Fred, har Kongen af Danmark, for Sig och Sine Efterkommere paa Danmarks Throne, uigienkaldelig og till evige Tider afstaaet till Os og Vore Efterfölgere paa Sverigs Throne alle Sine Rettingheder og Titler paa Kongeriget Norge; og har i Fölge denne Afstaaelse lösgifvet Eder fraa den Eed, som J have svoret Danmarks Konge og Krone.

Som en Fölge häraf vil Svenske Tropper ofvertræde Eders Grænser. Modtag dem med Roelighed og Tillid. De komme som Brödre, som Soldater af et, efter Naturens Bud, fælleds Folk. Den Fremmede, der kunde true Eders Fosterjord, skule vel ville röve Eders Eiendomme, Eders Rettigheder: men Svenske Soldater — der nedstamme fra samme Forfædre som J — vil derimod bringe Eder Rettigheder og Friehed.

Vor General-Gouverneur vil derfor höre Eders meest agtede Mænd, for derefter att kunne forelægge Os, til Vor Stadfæstelse, et Forslag til en Constitution, der svarer til Eders Behov, og beskytter Eders Lykke.

J Forveyen garantere Vi Eder, at Grundvolden till denne Constitution skal lægges paa de tvende skjönneste Rettigheder, et frit og bravt folk bör have — National-Representation og Beskattnings-Rettighed.

Nordmænd! Disse ere Vort Hjertes Önsker, ƨom ej har andet Öjemeed end at gjöre Eder lykkelige. Vor meget elskede Sön, Generalissimus over begge Rigers Land- og Söe-Magt, som i dette Öjeblik kæmper for Nationers Uafhængighed og Friehed, vil bære Agtelse for Eders, og er med Hensyn til Eder besiælet af samme Fölelser som Vi. Han fortplanter disse paa Sin Sön. Fra nu af bör al Uenighed ophöre imellem de tvende Folkeslag, der beboe Skandinaviens Halvöe. Det er i Enighed, i giensidig Tillid Deres Styrke hviler. Ærelyft over sine Grændser vil de ei have; de vil ikkun have den, at forsvare deres Jord. Krigen naaer nu ei meere Eders Land. De Fielde der skille Sverrig fra Norge, ophöre att være Grændser. Begge Folkeslag behöve fra nu af ei andre Volde end de Have, der omgive dem, og det Mod der hviler i deres Bryst.

Vi have gjort alt mueligt for at paaskynde Korntilförselen til Eder. Eders nye oplivede Handel, Eders aabnede Havne vil understötte Vore Bestræbelser, og vil bringe Eder Velstands-Kilder, som i lang Tid have været savnede. — Svarer — Vi tvivle ej derpaa — med den Lydighed J skylde Eders nye Konge, med den Tillid J bör have till Ham, og med en sand Fædrelands Kierlighed, til den Faderlige Omhue, Vi ei ville ophöre at have for Eder.

Stockholms Slott d. 8 Februarii 1814. CARL.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.