Liber visitationis in prouincijs Hadelandensi, Hedmarchiensi in Septemb. Ao 1594

Jens Nilssøn

Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574–1597

Utgitt av Yngvar Nielsen, A. W. Brøgger, 1885 (s. 269-336).

A^o 1594.

Then 3. Septemb. vdj Hole prestegaard talede bispen medt Matz schriffuer, at hand ville paa hans vegne holle 6. mend paa Suendtzrud och forfare om der er steent och rent imellum bispens och en ved naffn Hans Rolffsenn hans part i for^ne Suendsrud, och flj hannem det beschreffuit, dette loffuit Matz at ville giøre.

Samme tid kom der aff Modem en mand heder Amund Biørnsson och begierede at bispen ville leye hannem sin part vdi Suendtzrud, da suarede bispen hannem, at hand ville først vide om bygsellen kommer hannem til allesammen eller iche, før kunde hand intet giøre der ved.

Samme thid berettet her Hanns Hermandsen at den Helie som vaar inde hoss bispenn i sommer och begierit Suendsrud, och fich iche beskied der paa, thj hand løb hen foruden suar, haffuer nu ladet det høe, och bispen bad Matz at hand ville lade det lowfeste.

Then 5. Septemb. bygde bispen Euind Eggene gaarden schal hand giffue 1 quie vdj bygsell, siden vdj vinter sagde bispen at ville ydermere handle om bygsellen anten det skal bliffue der ved eller hand schal giffue mere, naar hand betaler landschylden.

Then 14. Septemb. antuordet fru Barbara Arrild Olsens bispen vdi Ringesagers prestegaard 1¹⁄2 [sic] paa Ener Botteruds vegne for landschyld och holding och en schedel^[1] ther hos.

Then 17. Septemb. tog Jens Hiellem gaarden igienn it gaat slagtenødt i bygsell och føre ind til S. Michels dag och skal hand tage it stycke met sig fra her Jens i Ringesager och det schal hand haffue dog paa den bud som igienstaar ad vinteren.

Samme tid tog Oluff Gaaraass gaarden igien skal giffue it gaat slagtenød i bygsell och føre ind met det første.

Samme tid tog Lauritz Gaaraass gaarden igien skal giffue it slagtenød i bygsell.

Gutorm Horstad bleff och samme tid saa forligt at hand skal giffue it gaat slagtenød i bygsell och flj ind met det første.

Then A^o 159418. Septemb. tog Gunder Bersetter gaarden igien aff bispen vdj Leuten prestegaard, oc gaff hand 4. marck i bygsell aff 2 huder, den ene haffuer her Peder slotzprest. Och schal hand bygge it fæhuss i dette aaremaall och gaarden ved heffd oc magt effther Norges low. Bleff den siden schreffuit i regnschabs bogen.

Samme tid bygde bispenn och Niels Ødequedestad gaarden igien och gaff hand en daler i bøgsell oc skal hand holle gaarden ved heffdt och magt met rødning och bygning effter Norgis low och dannemends sigelsse.

---

Venerandis viris, pietate doctrina atque omnigenis virtutibus ornatissimis, Dominis præpositis & pastoribus ecclesiarum in prouincijs Hadelandensi & Hedmarchiensi, coeterisque verbi ministris ad quos iter, Deo dante, propediem suscepturus sum, amicis & fratribus in Christo charissimis S.

Etsi non ita pridem ecclesias vestras inspexi, fratres & collegæ charissimj: nihilominus tamen, officij ratione, & amicorum quorundam precibus adductus, vos etiamnum inuisere, Deo votis annuente, decreuj, hoc ordine progressurus. Die Lunæ secunda Septembris ad parochiam Hole: vnde die sequente, sacris peractis ad Norderhof, vbi die Mercurij habebitur concio. Inde mox ad Jeufnager, vbi die Jouis: inde ad Gran, vbi die Veneris. Porrò die Saturnj ad Thoten, ibi die Solis 8. Septemb. & die Lunæ quoque cum amicis collocuturus. Sed die Martis ad Vardal; Vnde die Mercurij a concione ad Land, ibi die Jouis: atque inde festinanter ad Børrid, vbi die Veneris: eodemque die ad Ringesager, vbi die Saturnj; & inde a concione ad Næs, vbi die Solis 15^o prædicti mensis: inde die Lunæ ad Ribo, vbi die Martis; mox inde ad Leuten, vbj die Mercurij: atque inde ad Rommedal, vbi die Jouis: inde ad Stange, vbi die Veneris, & à concione eodem die vel certè die sequente ad Eidzuold, ibi die Solis 22. Septemb; Deinde ad Nannestad, vbi die Lunæ, vnde die Martis ad Gierdrum, vbi die Mercurij. Eodemque die ad Schismo, vbi die Jouis visitationj huic, Deo propicio, finem imponam. Rogo autem peramanter & officiosé vos omnes & singulos, vt id quod officij vestrj ratio postulat diligenter exequi, & auditorum vestrorum animos, ad veram pietatem & obedientiam erga Deum, & ipsius verbi ministerium; declarandam, serijs admonitionibus maturè exuscitare, & mihi equos cum ephippijs, & cymbas quoque, vbi cymbis opus fuerit, diligenter procurare velitis, ne huiusmodj adminiculis, destitutus, labore coepti itineris supersedere, vel visitationem interrumpere cogar, alioquj difficilem admodum & periculosam, hoc præsertim pluuioso de ventoso cæli statu. Dominus noster Jesus Christus vos vnà cum familijs & ecclesijs vestris, saluos incolumes ac florentes quam diutissimè conseruet ac tueatur, Amen. Ex prædio Vaalin 20. Augusti A^o 1594.

Ioannes Nicolaj Aslo-
ensis & Hammarensis
dioecesium superintendens.

Sine mora & cunctatione procedant literæ præsentes. Iterum valete.

---

☾ Then 2. Septembris om morgenen tilig førend bispenn drog aff i visitatz vaar her Oluff Pederssønn som er capellan paa slottet, hoss bispen, oc bispen antuordet hannem 3. Exemplaria concionis funebr. antuordes her Oluff Pedersen.exemplaria concionis funebris^[2] som schulle till Tunsberg, iblant huilcke vaar it til her Rasmus Hiort bunden i brun pap, grøn paa snedene oc grønne snorer vdj. Noch it exemplar bunden i guld met snorer vdj til Giese her Rasmussis. Noch it exemplar til Jørgen Lauritzen, lige saadant som det exemplar Ceruinus fick Och vaar disse .3. exemplaria tilsammen knippit i perme. Noch antuordet bispen her Oluff 2. exemplaria bundne i guld det ene skulle Axel Vggerup haffue, oc det andet hans frue, och vaare de tilsammen bundne i pergament. Och skulle her Oluff antuorde her Rasmus dem at hand ville lade dem komme Axel tilhaande. Och haffde bispen schreffuit deris naffn allesammen met sin eigen haand vdj huert exemplar i seier. Noch laa der 2. knippe exemplaria concionis funebris hiemme som her Oluff skulle føre til Hans Pederssen och til Peder Iffuerssen. Huor mange de vaare oc huordanne findis i tegnebogen.

Samme dag som vaar den 2. Septemb. 6. hora matutina drog bispenn i visitatz hen ad Ringerige, fraa Vaalin,^[3] och haffde hand met sig først sine sønner Christopher och Effuert Jenssen, saa och Anders Nielssen, och sin dreng Oluff Børgerssøn. Och lidt tilfornn sende hand i veyen her Claussis^[4] choral Michel Matzenn medt tøgit.

Saa droge wi fra Vollin i norduest offuer Prouiste engen oc i vester saa i nord och norduest til Agersbro,^[5] saa i vest norduest op for en backe om Agers kircke, huilcken wi haffde paa den høyre haand, strax hos veyenn.

Saa droge wi fra Ager i vest norduest 2 eller 3. pilskud til en gaard heder lille Ager, liggendis paa den høyre haand strax hos veyen, der norden for, noget til øster ligger en gaard heder Steen, 2 pilskud fra lille Ager.^[6] Fra lille Ager fore wi i vester en ¹⁄2, fiering til .2. gaarde kallis Frogner^[7] liggendis strax hos huer andre i sønder och nord paa den høyre haand, saa ther fra i vester offuer en liden skoug til Skaadin,^[8] der som Johan Venstermand^[9] bode, halffparten aff ¹⁄2, fiering, och haffde wi den paa den høyre haand, och Ladegaardsøen^[10] paa den venstre haand 2 pilskud i sønder fra Skaadin. Saa fra Skaadin i suduest offuer en liden bro, til en gaard heder Haaff,^[11] som salig Oluff Glad^[12] haffde, liggendis paa den høyre haand strax hos veyen. I synder fra Haaff ligger 2. gaarde heder Bestum^[13] i synder och nord fra hin anden, dem haffde wi paa den venstre haand, 2 pilskud fra Haaff. Saa fore wi derfra i vester en ¹⁄2 fiering til Faabro,^[14] der offuer i suduest och haffde wi en saug paa den venstre haand staaendis strax neden for broen. Denne elff, Faaelff løber synder vd 3 eller .4. pilskud om en ødegaard heder Sollerud^[15] liggendis østen for elffuen ved it laug kallis Makril laug. Och kommer denne elff fra Ringerige aff it vand kallis øffre Flotoren,^[16] liggendis i øster fra Norderhoff 1 mijll vdj aalmarcke, och er en ½, fiering langt 2 pilskud bredt, strecker sig i norduest oc i sudoust, och rinder det i vd i [sic] sodoust 1 pilskud, vdj yttre Flotoren, som er hen ved en ½, fiering langt 1 pilskud bredt strecker sig i sodoust, saa løber det i it vand kallis Houkevand, liggendis i sodoust fra yttre Flotoren ½ pilskud, er det it trindt vand, 2 eller 3 pilskud bredt lige saa langt, saa løber det i sodoust ½ fiering vdj it vand kallis Suartevand, 3. pilskud langt lige saa bredt.

SaaFaabro. fore wi fra Faabro i norduest tredie parten aff 1 fiering til Margrete Clausdaatters gaard, Jader Margrete Clausdaatters gaard.Jader,^[17] liggendis paa den venstre haand ret hoss veyen, vdj østre Bergems herrit, saa derfra i vest norduest 5 eller 6. pilskud offuer en liden skoug, til en gaardVold. heder Vold, liggendis paa den høyre haand, strax hos veyen, saa derfra i vester .5. eller .6. pilskud offuer en liden skoug til en gaard heder Graff liggendis vdj en dal, 1 stenskast fra veyen paa den høyre haandt. Men paa den venstre haand, haffde wi en gaard kallis Nadderud.Nadderud, i suduest fra Graff 3 eller 4. pilskud, saa reiste wi derfra i vester ⅓ aff 1 fiering til en gaard heder Hasle.Hasle, liggendis paa den høyre haand ret hoss veyenn, huor bispenn lod kalle manden Simen Hasle til sig och spurde hannem huj hand lod hans zeddell til her Peder^[18] saa lenge ligge hoss sig, da suarede hand at den laa iche hoss hannem, der medt droge wij derfra i suduest 4 eller 5. pilskud til Hasle kircke, annex til Aske, der møtte her Peder paa Aske och hans capellan her Peder Hanssen medt skiusheste Der skiffte wi heste paa en gaard heder HaslemHaslem liggendis strax vesten for kircken, och dismidlertid gick bispenn medt her Peder paa Aske hen i kircken och besaae den, som er 1 stenkircke medt en liden spir.

Samme tid talede bispen til Haagen Haslem oc spurde hannem, efftersom det vaar berettet for bispenn, huorfor hand suarit saa moduilligen der bispens zeddell her Peder tilschreffuit kom til hannem at hand schulle sende den til her Peder, da nectede hand det, och sagde, at en liden dreng bar denn til hannem, och kunde icke giøre beskied, huorfra den vaar kommen.

Siden droge wi derfra i vester och i norduest 4 eller 5. pilskud til en bro, kaldis Øffuelandtzbro,^[19] der offuer fore wi vdj vester, och ligger den en mijll fra Faabro, och Faabro ½ mil fra Oslo. Vnder denne bro rinder en elff kallis Øffuelandtz aaeØffuelandsaae, hun kommer norden aff marcken aff myrer oc moraser, saa løber hun synder 1 fiering fra broen i siøen. Siden komme wi fram [til] en gaard heder Øffueland liggendis strax vesten for broen, paa den høyre haand ad veyen ret hos. Saa fra Øffueland i vester oc i norduest en halff mijll offuer en skoug kallis øster skouff en slem vey, stenet och kleffuede til en gaard heder Buerud,^[20] liggendis paa den høyre haand strax vd met veyen. Och som bispen och her Peder i Aske rede sammen, talede her Peder om Biørn Houger i vestre Berem ber kirckens rente op och forbedrer lidet kircken.Biørn Houger, at hand er kirckeverger til Tønnu[m] kircke vdj vestre Bergem annex til Aske, och hand opber kirckens rente och flier intet paa kircken som giøris for nøden behoff, icke andet end huad som hannem sielff tyckis, och der lidet eller intet er gaffnligt.

Saa fore wi fra Buerud i norduest en ½ fiering igiennem en dall, kallis Lummedall, saa offuer en bro i norduest heder Lummebro, denne aa der vnder, hun kommer norden fra aff myrer liggendis op imod Ringerige i øster fra Nordroff 3. fieringer, der rinder hun fra i synder vd til Lummebro,^[21] saa rinder hun derfra i syduest .3. fieringer vd til en gaard heder Bersetter liggendis vdi vester Bergem vesten for denne aa, saa rinder hun derfra i synder en ½ fiering til en gaard heder Kiørbu der rinder hun østen for gaarden och kommer der i Lexe elffuen,^[22] och løber de saa strax vdj siøen.

Saa droge wi fra Lummebro, i vester oc norduest ⅓ aff 1 fiering til Jonsrud^[23] den gaard ligger nest vnder Krogskougen, der kom her Hans paa Hole^[24] til bispenn. Saa droge wi derfra i norduest 1 fiering och haffde en slem vey til en kleff heder Albukrocken, saa der fra framdelis i norduest offuer Krogskougen, 1 fiering, til en [sic] lidet vand heder Miskoug kiernet^[25] er trind, liggendis paa den venstre haand, iche større end en fiskeparcke. Saa der fra offuer Krogskougen 2 pilskud til nogle jordbroer heder kallis [sic] Langebrymyrer,^[26] offuer hvilcke wi fore, saa derfra i norduest en 1 mijll thil en stor steen mit paa skougen kallis Midskougsteen, ⅓, mil fra Jonsrud, och lidet førend wi komme did, kom her Anders paa Nordroff^[27] imod bispenn, der wi kom til for^ne Midskoug steen^[28] huilte wi lidet och finge mad, da vaar klocken hen ved .3. efftermiddag. Samme tid skiffte wi och hester, och bispenn gaff her Peder paa Aske der forloff at drage hiem igienn. Saa droge wi fra Midskougstenen i norduest 1 fiering til S. Oluffs kilde liggendis i veyen oc haffde wi den paa den høyre haand, saa droge wi der fra offuer skougen temmelige god vey en ½ mijll til en slet platz som de kaller Taarget^[29], thj de legge der tiere och tunge op om vinterenn.

Saa derfra i norduest .7, fiering til Kleffuekiernit^[30] och haffde wi det paa den høyre haand, det er offlangt 1 pilskud eller 2. langt, saa komme wi strax til Krogkleffuen och droge offuer en suar sten mael^[31] kallis Hampeager, och saa framdelis ned for kleffuen i norduest til Hanssekleffuen ½ fiering, saa ther fra en ½ fiering ned til Krogsund.^[32] Der fore wi offuer i vester och er .3. pilskud bredt. Saa fore wi fra sundit i norduest och i vester 3. eller .4. pilskud, saa i suduest 2 pilskud, siden i norduest igiennem en gaard heder Gedtzuald,^[33] och therfra i vester 1 fiering til en gaard heder Mo,^[34] och haffde wi der mit paa veyen nogle smaa kleffuer kallis Grindeberg, siden fore wi fra Mo vdj nord 8 eller 4. pilskud til Bispen kommer til Hole.Hole prestegaard om komme [wi] inter 7 & 8. vespertinam. Och er fra sundit och til Hole en stor halff mijll. Menn fra Oslo och til Hole 5. store mijll.

Strax bispenn vaar kommen i prestegaarden gich hand paa sit kammer och fich mad der alene vdenn hans søn Ewert.

Samme dag den 2. Septembris om morgenen och ald indtil imod middagenn Constitutio aërea.sky vær och taagit, siden klart solschienn, stille ingen vind.

Forsch^ne Krogsund.Krogsund strecker sig i nord 1 fiering fra farit,^[35] och er 3 eller 4 pilskud bredt, indtil en gaard heder Steen, liggendis vesten for vandit och til en gaard heder Siøervald^[36] liggendis ved endnu paa vandet .3. fieringer fra Hole, i nordoust. Siden strecker sundet sig i synder 1 fiering til en stor øe kallis Biscopsøe^[37] och er 1 stor gaard paa, samme øe er en ½ mijll omkring, och iche vden 1 pilskud imellum fastelandet och den østre side ad øenn, men paa den vestre side er fiorden en ½ fiering offuer. Synden for øenn er fiorden, som kallis Tyrjfiorden.Tyrj,^[38] 3. fieringer bred fra østrelandet och til en gaard heder Gullerud^[39] liggendis paa Modem. Siden strecker fiorden sig i sudoust 2 mijll til Lider thill en gaard heder Suang,^[40] och kallis Holtzfiorden.Holtzfiorden, och er der ickon ½ fiering bredt och baatner sig ved forneffnde Suang. Vesten for Biscopsøen 3 eller .4. pilskud ligger en øe heder Fronøen^[41] 1 fiering rund omkring, och er hun offlang. Ved denne øe kallis norden Tyrj er 1 mill lang strecker sig i synder fra Gummenæssland^[42] liggendis i suduest fra Hole 1 fiering til Furulandet, aff en gaard heder Furu^[43] paa Modem, der grener fiorden sig, den ene gren løber hen ad Holssfiorden. Den vestre grenn strecker sig i suduest 1 fiering til it sund kallis Vigesundt.Vigesund,^[44] der løber en strøm hen til Eger i sønder oc i suduest til it sund kallis Hougsund, ved Torgier Hoënn,^[45] 3 mijll fra Vigesund, och er sommesteds et pilskud och sommesteds bredere. Strax vestenn for Hole rinder en elff, kallis Strøms elff.Strømselff,^[46] denn kommer af 2 grener, den ene kommer aff Rann.Rann^[47] it langt vand liggendis strax vesten for Jeffnager 1½ mijll fra Hole i nordoust och er samme Ran 5 mijll langt strecker sig i nord om Haland til Land 1 fiering nord omkring Landtz kircke, staaendis ved vandit østenfor. Denn anden grenn kommen aff norduest fraa Valdres, den gaar igiennem it stort vand kallis Sperillen.Sperillen liggendis fra Hole i nord 4 mijl och er samme vand 2½ mijll langt och 1 fiering bredt strecker sig i sudoust och i norduest, och rinder Strømselffuen aff den søndre ende aff dette vand i sønder, er 2 stenskast bred, til en gaard heder Vestrem.Vestrem,^[48] liggendis i Nordroff sognn 3 fieringer fra Hole i nord, och 1 fiering fra Nordroff i nord, der strax vestenfor dette Vestrem møder den elff, som kommer aff Rand, siden løber de synnder ad til Hole iche megit krog och gaar vdj Tyrifiordenn 3 eller 4. pilskud i suduest fra Hole, och er Hole saa gaat som omflot, paa 3. sider, som er østen til, vesten til och synden thill men paa den nordre side er det landfæst met Nordroff, dog^[49]

♂ Then 3. Septembris visiterit bispen M. Jens, Hole kircke, och førend tiennisten begyntis, bleff her Hans Hermandtzens barnn paa Hole døbt aff her Anders paa Nordroff och bleff kallit Judit effter Hanssis førrige quinnde, och stod bispenn fadder, Matz schriffuer och en ved naffn Lauritz skredder. Och nogle bønderquinder. Siden bleff ther siungit, Gud fader oc søn oc den hellig aand. Siden gick her Hans ad predickestolenn och tracterit hand det siste styche af det euangelio som falt i Søndags Luc. de Samaritano reuerso ad Christum, agente illi gratias.

Sidenn haffde bispenn effter predicken sin formaning thil almuen, som hand er von at giøre at de schulle frøcte Gud och elsche hans ord och det høre, och beuise deris øffrighet geislig och verdslige reuerentz ære och tieniste och lydighedt.

Hole kircke er temmelige vel holden baade inden och vdenn och tagit vaar nu nylige forbedrit och braad met beg, førend wi komme did.

Til Hole kircke er en annex heder Lunde kircke, en trækircke, ligger 3½, mijll fra Hole i vester imod Hallingdall, der giøris tienniste 7. eller 8. gange om aarit.^[50]

Her foruden er der en stenkircke heder Bønisnæs^[51] kircke liggendis 1. fiering fra Hole i synder til vester, der giøris ingen tienniste. Noch er der en kircke heder Steenskircke,^[52] ligger 1 fiering fra Hole i øster, deri giøris iche heller tienniste. Noch er der en kircke heder Viger kircke i øffre Ordal,^[53] liggendis i nord fra Hole med Valdres .6. mijll, er en tre kircke. Der giøris och ingen tienniste. Der fra er 3 mijll fra den yderste gaard som ligger i Hole sogn kallis Næs.^[54]

Fields gaarde ligge vdj en tungaard i søduest fra Hole en ½ fiering. Der strax hos ligger Leiene i sønder 3 eller 4. pilskud fra Field. Gummenæs ligger i vester oc til synder fra Hole ½ fiering. Biørnestad ligger i øster 1 fiering fra Hole. Suendsrud ligger paa Tyristranden 1 vggesiøs fra Hole i sudsuduest. Strax østen for Suendsrud ligger Nackerud ret ved vandit.^[55]

Modem kircke ligger i sudsuduest fra Hole 2 mijll.

Samme dag den 3. Septemb. haffde her Hans til giest hoss sig met bispen til giest [sic] her Anders paa Norderhoff, Matz Pederssenn schriffuer och nogle aff sine sognebønder.

Samme dag sende bispenn sin søn Effuert ind til Ragnille her Hansses høstru medt 1 daler vdj faddergaffuer som hand schienchte hende.

Samme dag der klockenn vaar 3. effter middag drog bispenn fra Hole och fulde hannem her Anders paa Nordrog och her Hans fulde hannem ickon lidet paa veyenn saa gaff bispenn hannem forloff. Och droge wi fra Hole i nordoust 4 pilskud til en gaard heder Frog^[56] liggendis paa den venstre haand, strax hos veyen, siden fore wi offuer en mo i nordoust 1 fiering til en gaard heder Mo, liggendis paa den høyre haand, saa atter i nordnordoust och i nordoust ½ fiering offuer moen och haffde god slet vey til Norderhoff prestegaard, did komme wi 4^a hora pomeridinna, saa gick bispen strax op paa sit kammer, der fich hand mad om afftenen och haffde ingen hoss sig, vden sin søn Effuert Jenssenn.

Samme dag som vaar den 3. Septemb. smucht klart Constit. aeris.solschienn, norden vind stille.

☿ Then 4. Septemb. predicket bispen mester Jens, vdj Nordroffs kircke oc tracterit denn text ad Ephes. 2. Saluati estis gratia DEi non ex vobismetipsis sed fide.

Siden effter predicken examinerit bispen almuen i Norderhoff siden haffde bispen sin formaning til folckit adt de skulle flitelige søge kircken høre Gudtz ord, elsche deris øffrighet och beuise den lydighet forbedre kircken och kirckegaarden som er sommestedtz megit forfalden. Och andet saadant mere.

Samme dag haffde her Anders til giest hoss sig bispen her Hans paa Hole, her Peder Mortenssøn paa Jeffnager Mats Pederssenn schriffuer och .3. eller 4 bønder, och gaff bispenn her Hanns forloff at fare hiem.^[57]

Strax maaltid vaar giort førennd der bleff optagit och giemt maden, steg bispenn op fra bordet, och her Anders, her Peder paa Jeffnager och Matz schriffuer, och droge til veygs til Jeffnager ret middags tid. Først i nordoust fra Norderhoff til en gaard heder Hesleberg,^[58] en tredie part aff 1 fiering, liggendis paa den høyre haand, saa ther fra i nord lige saa langt til en gaard heder Vllerud^[59] oc paa den høyre haand strax hoss veyen. Siden derfra i nord 1 fiering til the gaarde kallis Klecken,^[60] vdj en tungaard liggendis paa den høyre haand hoss veyen, derfra 3. pilskud i nord til en gaard ved naffn Houg paa den høyre haand, der strax norden for ligger Hougs kircke, steenkirke, annex til Nordrog,^[61] oc haffde wi denn strax hoss oss paa den venstre haand, saa fore wi derfra i nord tredie part aff 1 fiering til en platz paa almanne veyen kallis Torp, der schiffte wi heste, oc der skildis Matz schriffuer fra bispenn (Strax vesten for denne sted ligger Knestang^[62] 2. gaarde i en dall vdj en tungaard). Der effter droge wi i nord 4 pilskud eller 5. til en beck kallis Aurebeck, som kommer østen fra aff fielden en ½ mijll och løber i vester ½ fiering derfra som wi fore offuer hannem, och vdj den aa som kommer fra Rannd, den beck fore wi 2 gange offuer, icke it ½ stenskast imellum, thj hand tuegrener sig lidet offuenfaare och kommer saa strax tilhobe igienn. Saa fra denne beck fore wi offuer i nord 1 fiering til en gaard heder Skolestad,^[63] liggendis paa høyre haand. Derfra i nord 1 fiering offuer en mo kallis Hademoen til en høy small steen sted opreist kallis Mosteen paa den østre side ad veyen,^[64] saa derfra i nor 4 eller 5 pilskud offuer en bro heder Mobro. Der vnder rinder en aa kaldis Moaaen, hun kommer østen aff marcken och løber vester i Ran 3. eller 4. pilskud der fra som wi fore offuer for^ne aa.

Siden derfra fore wi i nord och i nordoust til Jeffnagers prestegaard om Jeffnager kircke som wi haffde paa den venstre haand och komme wi vdj prestegaarden imellum 2. och 3. efftermiddag.

Strax der effter kom her Tostenn paa Gran och hanns capelann her Knud til Jeffnager och gick her Tosten op paa bispens kammer och talede met hannem, och her Anders paa Norderhoff. Samme tid schienckte bispen her Anders 4. exemplaria precatiunculæ. It paa det aar 90. it paa det aar 91. it paa det aar 92. och it paa det aar 93. Siden gaff bispenn her Anders forloff at fare hiem. Och der effter gich her Tosten och her Anders ned i stuen och finge mad: Siden foer hand hiem. Men her Tosten bleff der om natten.

I sudoust 1 pilskud fra Jeffnager ligger en gaard heder Bratuold.^[65]

Til Jeffnager er en annex heder Lunder annex til Jeffnager.Lunder kircke ligger i nordoust en ½ mijll der giøris tienniste huer tredie Søndag. End her foruden er der en kircke heder Haffland 1 fiering fra Lunder i sudoust oc i øster fra Jeffnager 3. fieringer, der giøris ingen tienniste. Noch Biørie kircke liggendis fra Lunder 1 fiering.^[66]

Samme dag den 4. Septemb. Constitut. aeris.smucht klart solschienn, stille vær.

Denne dag førde de Oluff Jensen bispens lille søn vd til Sigrj som tilforn bode paa Rudstad, som nu vaar i hus hoss en encke, som Anne Olssdotter berettet for bispen der hand kom hiem.^[67]

♃ Then 5. Septembris visiterit bispenn Jeffnagers kircke, och hørde her Peders sogneprest i Jeffnager^[68] hans predicken. Oc tracterit den text. Luc. XI. Discipuli Christj orant eum vt doceant [sic] illos precarj.

Siden effter predicken examinerit och offuerhørde bispenn det vnge folck der i Jeffnager og haffde der effter formaningen til dem som hand pleier at giøre, om Gudtz ords hørelsse, och andet mere saadant.

Jeffnager [kircke] er ilde holden, thj muren er megit forderffuit synderlige den østre gauffuel ad choret, och der er ingen laafft offuer som duer anten i choret eller kircken. Huor om bispenn formanit almuen til at forbedre och bygge deris kircke och kirckegaardt.

Siden der alting vaar at ende gick bispen hiem i prestegaarden och giorde maaltid met her Peder her Tosten och her Knud [och] Christopher Jenssen, och vaar der och samme tid til giest en heel hob aff her Peders sognebønder, saa at ther vaar it helt langbord vdsidet.

Strax maaltid vaar giort, drog bispen fra Jeffnager, paa huilcken tid hand schienchte Margrete her Peders 1. gammel daler, førend hand drog aff. Och fulde med bispen her Tosten her Peder i Jeffnager, her Knud her Tostens capellan, Christopher Jenssen Euert Jenssenn.

Och droge wi fra Jeffnager først i vester 1 pilskud om en gaard heder østre Vang liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen,^[69] der effter i nord, langs vd medt det vand Ran huilcket wi haffde paa den venstre haand, en fierdepart ad 1 fiering til en gaard heder Biellem liggendis paa den venstre haand ved Ran, saa fore wi i nord lige saa langt til en bro kallis Roenbro, vnder huilcken rinder en elff som kommer aff it vand kaldis Roken er offlangt liggendis i nordoust fra broen en stor ½ mijll. Det rinder vdj it vand heder Grumstadkiern i suduest 3. eller 4. pilskud. Noch ligger der it vand i øster fra Grumstadtiernet 2 eller 3. pilskud heder Øieskoug vand, det løber i .2. vand kaldis Orene vand liggendis i vester 3 eller 4 pilskud imellum disse vand och ligge de vdj rad effter hin anden, aff disse for^ne vand kommer Roen elffuen, och løber i vester vdj Rann.^[70] Der effter fore wi fra Roenbroen i nord 2 eller 3 pilskud om enn gaard heder Roen liggendis paa den venstre haand, paa en backe strax hos veyen, der synden for skier der sig en liden vig ind aff Ran. Fra Jeffnager och til Roen er 1 fiering. Siden fore wi fra Roen i nord en ½ fiering til en gaard heder Sogn, paa den høyre haand strax hos veyenn, saa therfra i nord 6 eller 7 pilskud til en gaard heder Heider^[71] liggendis paa den høyre haand strax hos veyen der droge wi fram om hussen. Saa therfra i vester och i norduest 6 eller 8. pilskud aff almanne veyen en stj igiennem en skoug til en ødegaard heder Biella^[72] liggendis paa den venstre haand, siden i nord til en liden kleff kallis Grindberg^[73] 6. pilskud. Derfra i nord 4 eller 5. pilskud til en beck kaldis Fallangers beck, der offuer i nord. Hand kommer ad it vand kallis Vigevand liggendis strax østen fore i sudoust fra en gaard Fallang 1 pilskud, det løber i norduest i it andet lidet vand kallis Fallangers kiern, liggendis i nordnorduest fra Fallang 1 pilskud 1 nord fra Fallangerkiern ligger it vand kaldis Lofftsiøen 4 eller 5. pilskud det er 1 fiering langt strecker sig i nord, 3. pilskud bred, det løber vdj en beck som rinder aff Fallangerkiern, och rinder saa i Ran. Saa droge wi fra Fallauger beck 1 pilskud i nord igiennem den gaard Fallanger, huor Hans Amundssenn boer, der talede bispen met Hans. Siden fra Fallanger i øster och nordoust 3. eller 4 pilskud offuer Knarrudsengen^[74] och saa i øster offuer Biørneruds engen, saa i nord, ad almanne veyen til Gran prestegaard liggendis fra Fallanger 1 fiering. Och komme wi til Gran circiter 4. horam vespertinam. Der bleffue om nattenn.

Strax hos prestegaarden i sudoust staar 2 kircker paa en kirckegaard, kallis S. Nicolaj kircke der giøris altid tienniste, den kircke er størst met vinger och er met huggen steen vdj, den anden heder Vor Frue kircke staar strax synden for, och icke met vinger eller saa vel prydet medt stoler som den anden. Der giøris tienniste stundom. Annexer til Gran ere .3. Først Tingelstadt kircke steen kircke, liggendis i nord fra Gran en liden fiering, der giøris tienniste huer anden Søndag. 2. Grindager kircke ligger i norduest fra Gran 1 fiering. Der giøris tienniste 3. eller 4. gange om aarit 3. Næs kircke vdj Brandebo liggendis i norduest ved Rann, fra Gran en ½ mijll. Der giøris tienniste huer tredie Søndag. End foruden ere der nogle andre kircker som ere øde, 1. Horgen kircke, trekircke, liggendis i øster fra Tingelstad och i nordoust fra Gran 1 fiering 2. Bildem kircke aff træ, ligger fra Gran i norduest 1 fiering 2 eller 3. pilskud fra Grindager i vesten 3. Kius kircke i nord fra Næs kircke ½ fiering. Noch it capell ligger ved en gaard heder Duergesteenn kallis S. Karins capell. Och er tilhobe offuer aldt Hadeland 13. kircker baade de, der giøris tienniste vdj och de som iche skier tienniste vdj.^[75]

I nordnorduest fra Grann 7. eller 8. pilskud ligger it vand kallis Jader 1 fiering langt strecker sig i synder och nord, sommesteds er det 5. eller 6. pilskud bredt, sommesteds mindre. Der aff rinder en aa heder Vigleaaen, rinder i norduest 1 fiering saa i Ran synden for en gaard kallis Vigen liggendis i sudoust fra Næs kircke 6 pilskud ved Ran. I dette vand er ørit, røye, abor, karuser och kime, huilcken ere lige saadan som krøgklinger.^[76]

Samme dag der wi vaare kommen til Gran skienchte bispen her Tosten 4. exemplaria precatiunculæ, paa disse aar, 90, 91, 92 och 93.

Samme dag den 5. Septemb. Constitut. aërea.smucht klart vær, søndenn vind.

♀ Thenn 6. Septemb. visiterit bispenn S. Nicolaj kircke vdj Grann, och hørde her Tostens predicken.^[77] Och tracterit hand den Leuit. 6. Herren velsigne och beuare dig.

Siden effter predickenn examinerit bispen det vnge folck i deris børnelerdom. Der effter predickenn haffde bispen sin formaning til almuen som hand er von at giøre, och iblant andet formante hand dem til at forbedre kirckegaarden som er sommesteds forfalden, och haffuer verit en skiøn mur omkring, och at bygge de huse paa prestegaarden och forbedre som dem bør, och andet mere saadant.

Samme dag før tienniste vaar bispen met her Tosten i Vor Frue kircke och besaa den vdj huilcken er ickon gamle stoler.

Samme dag ret som tiennisten begyntis kom her Laffue paa Modem,^[78] vdj kircken paa Gran. Och vaar hand her Tostens giest effter tiennisten saa oc her Peder i Jeffnager og Hans Amundssen och lendtzmanden och 2 eller 3. andre bønder. Och der her Peder haffde faait mad drog hand hiem igienn.

Siden der maaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer igien.

Samme dag hørde bispenn her Her Knud predicker.Knud Lagesen her Tostens capellans hans predicken paa kammeret. Oc tracterit hand den text: Quecunque scripta sunt, in nostram doctrinam. Oc vaar samme tid tilstede her Tosten her Lage her Peder oc bispens eigit folck.

Samme dag den 6. Septemb. Constitut. aërea.solskien stille vær.

♄ Thenn 7. Septemb. om morgenen tilig inter 6. da 7. drog bispen fra Gran och samme tid skienckte hand Anne her Tostens 1. gammel daler.

Siden drog hand aff och fulde hannem her Tostenn, Christopher Jenssenn Euert Jenssen och de andre bispens folck. Och fore wi fra Gran i nord 2 eller 3. pilskud til en gaard heder Thu,^[79] liggendis paa den venstre haand. Saa atter i nord 3 eller 4. pilskud til en gaard heder Mollestad liggendis noget fra veyen paa den venstre haand, saa therfra i nord 4 eller 5. pilskud til 2. gaarde heder Tingelstad liggendis vdj en tungaard, paa den venstre haand, och ret der hos i norduest ligger Tingelstad kircke anex till Gran, der fore wi omkring och haffde den paa den venstre haand strax hos. Saa therfra i norduest 1 fiering til Dellinbro, der vnder rinder den aa som kommer aff det vand Jader. Strax vesten for denne bro vnder en en [sic] høy backe ligger 5. gaarde kallis Dellin^[80] de 3. ligger vdj en klasse, och de andre tho ligge der strax østen for i øster och vester fra hin anden iche langt imellum dem.

I norduest derfra ligger Egge ret øffuerst vnder it høigt berg. Fra Gran til broen ½ mijl. Saa fore wi fra Dellinbro, i nord offuer Kiølveyen 1 mijll til en platz kallis Løffstuen der skiffte wi hester. Saa fore wi derfra i nord offuer Kiølveigen 1 mil til nogle kaars staaendis vdj it varp,^[81] som wi haffde paa den høyre haand paa en backe. Och haffde wi tilforn 3 eller 4 varp 1 fiering imellum huert.

Fra disse korss droge wi mere i nord 3. fieringer offuer Kiølveigen en slem ond vey til en bro kallis Inebro, och der offuer i nordoust. Denne elff rinder østen fra aff vildmarcken aff myrer och moraser liggendis fra Inebro 1 mij[l] eller tho. Saa rinder hun vester vdj it vand kallis Inen, vdj den søndre ende 1 pilskud fra broen, och er dette vand 1 mijl langt strecker sig i norduest, och 1 fiering bredt.^[82]

Siden fore wi fra Inebro i ost nordoust oc i norduest en fiering til en gaard heder Tetrog^[83] liggendis en mijll fra korssene. Der huilte wi och finge madt som her Tosten førde met sig. (Och ligger samme gaard til prestebolit paa Gran. Och ligger denne gaard ret hoss det vand Inen, nordenfor, och fanger skiøn [sic] der vdj ørit och andet. Samme tid kom her Thomes Jørgenssen^[84] capellanen paa Thotenn och haffde en korff mad met sig och en flasche øll. Och strax de haffde giort maaltid och skifftet hester, droge de til veys adt Thotenn, fra Tetro i nord 1 fiering til en beck kaldis Tostensbeck, som giør skilsmisse imellum Hadeland och Thoten oc kommer østen fra, strax hos som wi fore offuer, aff myrer, och løber vester vdj Inen 1 fiering. Siden fore wi fra Tostensbecken i nord .3. fieringer til Viggebro,^[85] der offuer i norduest. Vnder denne bro, rinder en beck, som kommer aff myrer østen fra 1 fiering och rinder i vester vdj Inen 1 fiering fra Viggebro. Saa derfra i nord .3. fieringer til Tandaa, huilckenn kommer aff it lidet vand kallis Vinflod, 1 fiering langt smald, liggendis derfra som wi fore i synder, saa rinder hun i nordoust.^[86]

Siden droge wi fra Tandaa i nord ½ fiering til Lunder ødegaard^[87] der schiffte wi atter hester. Saa therfra i nord til Braastenbro ½ fiering ond vey. (Vnder denne bro, rinder I aa beder Løeneaaen,^[88] huilcken kommer aff 1 vand liggendis i sudsudoust 1 mijll er ½ fiering langt, sommesteds 2 pilskud bredt och sommestedtz en ½ fiering bredt, der aff rinder denne aa i nord oc siden bøier hun sig i øster igienn ved en gaard heder Skiøl^[89] liggendis ½ fiering fra Brostenbroen i nord, der møder Tandaa, och saa rinde de alt øster vnder en bro heder Høiembro liggendis i nordoust 4 eller 5 pilskud fra Hallingstad Peder Knudssens gaard, och der nest øster i fossen i Vigen ved en gaard heder Rogstad, oc siden lige vd i Miøs ved Skredenn).^[90]

Siden droge wi fra Brossenbro i nordoust 4 pilskud til Hoel paa den venstre haand ret hoss veyen, siden i nord til øster 1 fiering til Hallingstad Peder Knudssens gaard, der wi komme imod gaarden kom Peder Knudssen^[91] och Anthønis imod hannem och her Tostenn och bad dem fram. Men bispenn vndschyldet sig at hand icke kunde fare did fram i afften, men her Tosten foer fram til Hallingstadt som laa paa den venstre haand, saa droge bispen och her Thomes Nyborg Christopher Jenssen och wi andre derfra først i nordoust 4 eller 5. pilskud och offuer forsch^ne Hoiembro i øster saa i nordoust derfra oc i øster til prestegaarden, did komme wi hora 5. vespertina. Da vaar her Thomes Lagesønn^[92] ald ferdig at fare til brøllupsgaarden, och vaar der i prestegaarden en stor hob folck, som skulle giøre hannem selschab, som vaar Jørgenn Skrøder, Bertel Mule, Seffren Mogenssen, oc en vng kiøbmand aff Oslo heder Hans Busch, och nogle borgersker Kirstin Trondtzdaatter Ronnoug Simens och Margrete Clausdaatter, och maagle [sic] andre ther aff Thoten och andersteds. Strax effterat bispen vaar kommen, drog her Thomes medt for^ne gaatt folck til brøllupsgaarden, vndertagen her Lauge hans fader bleff igien vdj prestegaarden.

Siden giorde bispenn maaltid paa kameret met her Thomes Jørgenssen capellanen och Evert Jenssen. Och her Lauge, Christopher Jenssen och de andre finge mad nedre i stuen.

Samme dag den 7. Septemb. Constitutio aërea.solschiens vær dog vndertiden noget skyet, sønden vind stille.

Til hoffuitkircken paa Thoten som ligger fra prestegaarden i suduest 1 stenskast oc kaldis Haaffs kircke ere 2. annexer.

1. Er Balcke kircke ligger i øster en liden ½ mijl fra hoffuitkirckenn.

2. annex. Er Mollestadtz kircke som ligger i Kollebo en ½ mijll fra hoffuitkircken i suduest och giøris tienniste i denn huer tredie Søndag.

Noch er der it capel heder S. Michels capell ligger 1 mijll fra hoffuitkircken i vester der giøris tienniste S. Michels dag.

Noch en kircke kallis Alffuestads capel, der vdj giøris ingen tienniste, ligger i vester fra Haaffs kircke .3 eller 4 pilskud, er en liden trekircke met spijr paa.

Noch en kircke heder Fieldz kircke liggendis i nord fra Haaff 1 mijll, der giøris ingen tienniste.

Huems kircke ligger i øster fra haaffuitkircken ½ fiering.

Diuster capel ligger i synder 1 mijll fraa hoffuitkircken.^[93]

☼ Then 8. Septemb. dominica 15 post Trinitatem visiterit bispenn Haaffs, som er hoffuitkircken paa Thotenn, huilcken er smucht flid inden met nye stoler och en ny predickestoell. Och predickit bispen sielff euangelium dominicale Math. 6.Math. 6. Nemo potest duobus dominis seruire.

Samme tid viët bispenn her Thomes Laffuessen medt sin brud, Marete Olssdaatter Peder Knudssenns stiffdaatter.

Siden der alting vaar vde, fore de fram i prestegaarden met brudgommen och bruden och lagede sig til, och fore saa til bryllupsgaarden Hallingstad. Och fuldes bispen met dem och vaar her Thomessis brudmand met Jørgen Kruckou.^[94]

Samme dag vaar ther til giest paa Hallingstadt først Jørgen Kruckou och hans frue, fru Margrete Brockenhuss som vaar brudquinde, Arrildt Olssen som vaar ledesuen och hans frue, fru Barbara,^[95] huilcken vaar och brudquinde, item bispen, M. Jens, jomfru Anne Baardsdaatter,^[96] hustru Ingierd paa Hedmarcken, som Morten Seyersen^[97] schal haffue tilechte, hustru Magnille, Margrete salig Lauritz Hanssens effterleffuerske.

Item prester, her Jens paa Ringesager^[98] her Tosten paa Gran,^[99] her Laffue paa Modem,^[100] her Haagen paa Vang,^[101] her Oluff Mortenssen paa Næs,^[102] her Anders Holgaard,^[103] her Hans i Vardal^[104] och her Peder Frantzen capellan vdj Land.^[105] Och meste parten aff deris quinder, som vaar: Siffrj her Jenssis, Ragnille her Laffues, Anne her Haagens, Marin her Oluffs, och Anne her Peders. Item Moises Stub och hans quinde Ellin Mogensdaatter, Karin her Karls, Anthonius^[106] og hans quinde Ingerj Mogensdaatter. Morten Seyersen. Dyre Mogenssen oc hans quinde Metthe. Seuald Mogenssen aff Oslo: Jørgen Skrøder, Bertel Mule, Seffren Mogenssen oc Hans Busch, item Kirstin Trondzdaatter Ronnoug Simens och Margrete Clausdaatter, Dorethe her Nielssis paa Vllensager,^[107] her Jenssis søster paa Ringesager ved naffn Johanne, Marin her Christens paa Byrj.^[108] Item Pouell Læt^[109] met sin quinde Kirstin, Peder Buskerud oc hans quinde Margrete Laffuesdaatter och mange andre baade bønder och bønderquinder aff Thoten och anderstedtz. Och forligtes alle vell.

Samme dag den 8. Septemb. lod bispen hente sit tingest fra prestegaarden och till Peder Knudsenns och bleff der om nattenn.

Samme dag formiddag Constitut: aërea.sky vær, och noget lidet regn lige som taage, sønden vind stille efftermiddag solschienn.

☾ Then 9. Septemb. om morgenen lod bispen kalle alle presterne ind paa kammerit til sig, som vaar, her Jens paa Ringesager, her Tosten paa Gran her Laffue paa Modem her Haagen paa Vang her Hans i Vardal her Thomis Laffuessen, her Anders Holgaard och her Peder Frantzenn, och talede medt dem om en prouist som schulle vduellis vdi salig her Karls stedt.^[110] Och der bispen haffde talet met dem der om, och begieret aff dem at de ville kalle en ginge de vd och raadsloge met huer andre och kallede her Tosten der til. Der effter ginge de ind igien til bispen, och sagde hannem dette, och hand och gaff sin samtycke der till att her Tosten schal vere prouist.

Siden kom Peder Knudssenn ind til bispen och talede met hannem om Karin Seualdsdaatter salig her Carls effterleffuersche, at forhielpe til gode.

Siden talede her Jens paa Ringesager met bispen och her Haagen talede och met hannem.

Samme dag schreff bispen ett breff till Anne Olssdotter met Bertel Mule, och antuordet hand Bertel det paa kammeret til Peder Knudssens.

Samme dag den 9. Septemb. sende bispen sin søn Ewert til bruden met it stycke guld, och hun forærede bispen igien met en skiorte.

Samme dag schienckte bispenn Jørgen Kruckou it exemplar Exemplaria conciune. fun. skiencht Jørgen Krukou.conciunculæ funebris bunden i brun pap grøn paa snedene och grøne snorer vdj, och bispen schreff Jørgens naffn met sin eigen haand. Noch skienchte hand fru Margrete it forgylt exemplar conciunculæ, och hendis naffn i der i schreffuit met sin eigen haand. Och suobte vden om huer bog .2. exemplaria precatiunculæ. Samme tid vdj bispens kammer antuordet bispen Jørgen it Exemplar. conc. funeb send Luduich Munck.exemplar conciunculæ til Luduich Munck^[111] bundet i huid pergament. Och it forgylt exemplar til Luduickis frue, medt deris naffn der vdj och 2 exemplaria precatiunculæ til huer dem, at Jørgen ville forskaffe dem tilhaande medt første.

Samme dag fick bispen til Peder Knudsens, her Matz Grams^[112] schriffuelsse om en bonde aff Ringebo ved naffn Jon Jenssen paa Romssaass som vaar kommen i schade for sit barn, som hans tiennistepige haffde ladet forfarit, huor om bispen talede met prouisten och de andre dannemend, och bleff det saa sagt, at effterdj pigen vedt naffn Ellin Christophers daatter vaar fuldmectig oc tilbetroet at tage vaare paa barnit, schulle hun for sin forsømmelsse, giffue 1 daler til hospitalit och tage schrifft.

Samme dag .9. Septemb. skienchte bispen Peder Knudsen it exemplar conciunculæ funebris, bundet vdj brun pap, grøn paa snedene.

Samme dag skienchte bispen her Thomes Laffuesen 4. exemplaria precatiunculæ, it paa det aar 90. it paa det aar 91. it paa det aar 92. oc it paa det aar 93.

Samme dags afften den .9. Septemb. effter at bispen vaar gaait aff brøllupsstuen och op paa sit kammer til Peder Knudssens kommer her Anders Holgaard op met hannem och talede met hannem om it par folck, der i hans gield som vdi en brullups [sic] først haffde loffuit hin anden echteschaff, medt det skiel, at den karl som spurde til pigen kunde flj sig 1 gaard at boe paa, och hand flj sig en part vdj sin faders gaard, siden ville hun icke haffue hannem. Men nu vill hun haffue en anden, och de hør hin anden ner til, och begierde, sagde her Anders, at hand ville liusse for dem. Da sagde bispen at hand schulle lade dem komme ind for capitelet. Om denne sag talede och Poul Læt fogeden, dog talede han intet der om, at de hører huer andre till.

Samme dag denn 9. Septemb. vndertidenn Constitu aërea.klart solschien och vndertidet [sic] skyet stille vær.

♂ Then 10. Septemb. fick Jon Rumssoss i Ringeboe.Jonn Rumsaass i Ringebu schriffuelsse til her Matz Gram om den pige Ellin Christophersdaatter som lod hans barn forfaris, at hun schal staa obenbar schrifft. Samme tid vdlagde denne Jonn 1. gammel daler paa pigens vegne til de fattige i hospitalet, som schal antuordes her Lauritz Jacobssenn.^[113] Den 28 Septemb. S. Michelss afften antuordet ieg Oluff Byrgerssen her Lauritz Jacobssen 1 daler i bispens suale som ieg anammit aff for^ne Jon Rumsaass.^[114]

Samme dag talede bispenn medt her Haagen paa Vang om sin søn Ewerth at sende til hannem.

Samme dag den 10. Septemb. effter at bispen haffde giort maaltid, foer hand fra Peder Knudssenns och til Vardall; och fulde hannum her Hanns i Vardal och her Thomes Nyborg capellan paa Thoten, och droge wi fra Hallingstad den samme vey som wi fore til prestegaarden offuer Hoiembro, saa i nordnordoust 3 eller 4. pilskud til Alffuestadt liggendis noget fra veyen paa den venstre haand, der toge wi aff veyen som løber paa den høyre haand ad prestegaarden, och fore i nord 2 pilskud til 2. gaarde, den første heder Lunden och den anden Sogestad, baade paa denn høyre haand østen for veyen strax hos, siden droge wi offuer en liden skoug i nord 1 fiering til en gaard heder Grosetter^[115] liggendis paa denn høyre haand ret hos veyen (och haffde wi tilforn synden 3 pilskud en gaard kallis Berg oc paa den høyre haand. Imellum disse tuende gaarde, kunde wi see offuer Miøs Stange kircke).

Siden fore wi fra Grosetter i nordoust 5 eller 6 pilskud til Brelj liggendis paa den venstre haand noget fra veyen, och er 1 mijl derfra och til Hallingstad, saa droge wi derfra i ost nordoust 8. eller 4 pilskud neder til stranden, der effter langs vd met Miøss, som wi haffde paa denn høyre haand, i nord 1 fiering, saa i land i nord fra Miøss, som bøyet sig hen i nordoust, en ½ fiering igiennem en liden skoff, til en høy bro kallis Hundebro, der vnder rinder en strj strøm kallis Hundefaass, (och kommer denne elff aff det vand Inen och løber derfra i nordoust och saa i øster fra broen ½ parten aff ½ fiering vdj Miøs).^[116]

Siden fore wi fra Hundebro først it lidet stycke i nordoust, saa i nord, der effter i norduest, til .2. gaarde heder Hund liggendis vdj en tungaard om annexen til Vardal, kallis Hunde kircke som wi haffde paa den høyre haand, liggendis i sødoust ret op til Hund ½ fiering fra Hundebro. Der droge wi fram och skiffte wi hester, och der gaff bispenn her Thomes capelan paa Thoten, [sic] oc der vaar her Peder Frantzen før os.

Siden fore wi fra Hund først i norduest op for en stor høy backe, til 2 gaarde kallis By. 3 eller 4 pilskud, liggendis i øster oc vester fra hin anden strax hos veyen, saa derfra i nordnorduest 1 pilskud til Eeg paa den venstre haand ret hos veyen, derfra i norduest offuer en skoug ond vey, och kaldis Hundedalsskoug, 1 fiering. Och noget førend, wi slap denne skoug, vaare der 2 veye, den ene i nord paa den høyre haand, 3 eller 4. pilskud, til 2 gaarde kallis Huge oc Mælem, den anden vey, paa den venstre haand i norduest saa komme [wi] ad den vey til 2 gaarde kallis Skierffuen, liggendis i sudoust och norduest fra hin anden dem haffde wi paa den venstre haand, saa derfra i vest norduest 2. pilskud til By, paa den venstre haand, der vaar en skiøn humblehaffue, saa i vester .3. pilskud Mielstad^[117], paa den venstre haand ret hos veyen, der boer bispens landbo Torbiørn Mielstad som bruger Skonhoffd, saa i vester 2 pilskud om den gaard Gryte paa venstre haand, som Matz bispens landbo boer, huilcken met Torbiørn bruger Skiønhoffd^[118] der til haffue it smucht fiske vand.

Siden fra Gryte i vester 3. eller 4. pilskud till 1 gaard, kallis Børstad liggendis paa venstre haand vd met husen, en slem blød vey, derfra i vester 1 pilskud til prestegaarden paa Vardal som kallis Torestad, did komme wi hora 5. vespertina, oc er ½ mijl fra Hund, oc 2 mijll fra Thoten. Kircken som kallis Hougs kircke ligger fra prestegaarden i nordoust 1 pilskud, en træ kircke met spijr.

Til Hougs kircke ere 2. annexer. Hund, der giøris tienniste huer tredie Søndag. 2. Brastad kircke ligger i nord fra Hund 1 fiering, men 3. fieringer fra hoffuit kirchen, der giøris 3. gange tienniste om aarit.^[119]

Samme dag som vaar den 10. Septemb. om morgenen tilig Constitut: aërea.solskienn siden bleff det sky vær indtil imod afftenen lod solen sig tilsiune igiennem skyerne i vester sønden vind stille.

☿ Then 11. Septembris Bispen visiterer kircken i Vardall.visiterit bispenn Hougs kircke hoffuitkircken i Vardall och hørde her Hans Einerssens predicken som tracterit psal. 105. der aff it stycke.

Siden effter predickenn examinerit bispen folckit i deris christelige børnelerdom oc haffde sin formaning til almuen ther sammestedtz som hand er von at giøre.

Samme dag førend maaltid vaar at ende steg bispenn fra bordet och drog fra Vardall imellum 11. och 12. slet och fulde hannem her Hans i Vardall, Christopher, och Everth Jenssøn, her Hanssis søn, Jacob en vng karl och bispens egne karlle. Och fore wi fra Vardall fra prestegaarden først och i vester 2 pilskud til en gaard liggendis paa den høyre haand kaldis Hørstad hos veyen.^[120]

(Derfra ligger Alm Jørgen Krockous gaard i norduest 1 pilskud).

Fra Hørstad fore wi vdj suduest vd for en brat backe ned til en aa som rinder igiennem 1 dall kallis Aadalen och heder aaen Mustad aaën. (Hun kommer norden fra aff nogle vand ½ mijll och løber i Hunde aaen en ½ fiering vesten for fossenn).

Der effter fore wi i suduest igiennem en skouff ½ fiering til Mustad en gaard, liggendis paa venstre haand hos veyen 1 fiering fra prestegaarden i Vardal. Saa fra Mustad i suduest oc i vester 1 fiering offuer en skoug kallis Seuals skoug til it kors, paa den venstre haand ad veyen staaendis. Siden i vester och i vest suduest 2 fieringer igiennom skougen til 1 ødegaard heder Seual,^[121] der vaar her Dirick^[122] och hans capellan her Peder Frantzen met hester, saa schiffte wi hester. Och bispen gaff her Hans Einersen forloff at fare hiem igien. Men hans søn Jacob fuldis met os til Land. Siden droge wi derfra atter offuer Seualsskougen 2 pilskud ned for en backe, och komme ned til Seuals aaen, huilcken kommer aff it vand kallis Hillestadtz vand 1 fiering langt strecker sig i øster och vester liggendis i norduest fra Seualds aaen hen ved ½ mijll, och rinder samme aa i sønder i Sørbygden annex till Land vd ved en gaard heder Hald, 3 fiering derfra som wi fore offuer, vdj Rann. Saa fore wi fra Seualds aa, i suduest, synder och vester 3. fieringer, til en gaard heder Næreby,^[123] igiennem gaarden. Siden derfra i suduest och vester halffparten aff en ½ fieringer [sic] til Granim^[124] liggendis paa den høyre haand, saa i norduest oc i vester en ½ fiering oc i suduest til Lands prestegaard som kallis Fluberg liggendis fra Seuald 1 mijll menn fra Vardall 2 store mijl ond vey synderlige offuer Seualsskougenn.

Och komme wi til Flnberg 3. hora pomeridiana. Hoffuit kircken som kaldis Fluberg kircke ligger fra prestegaardenn i nordnorduest 1 pilskud Der strax vesten fore løber Rand, och i vester derfra 1 pilskud eller 2. ligger en gaard paa en tange, kallis Næs, fra kircken. Der norden fore vider Ran sig vd oc er 5. eller 6. pilskud bred, och strecker sig i nord derfra 1 fiering.^[125]

Vdj den nordre ende aff Rand rinder 2 elffuer, den ene kallis Ethna, hun kommer aff Valdris fra 1 dall kallis Etnedalen liggendis imellum Valdris och Gudbrandtzdalen, 4½ mijll fra Fluberg i nordnordost. Den anden elff heder Docke, hun kommer oc aff Gulbrandzdalen i nord och løber i Rand strax østen for Ethna.^[126]

Annexer til Land. Nordsindre ligger 2½ mijl fra Hoffuit kircken i norduest. Der giøris tienniste, huer 3. Søndag. Der strax synden for rinder forsch^ne Etna och saa synder adt.

Østre Sindre ligger 2 mijll fra Fluberg i nord (och ½ mijll fra det nordre Sinde). Der boer her Peder, oc giøris der tienniste huer 2. Søndag och huer tredie i nordre Sindre.

Forsch^ne elff, Dockenn, rinder 1 fiering vesten for østre Sindre.

End her for vden er der en kircke kallis Kinne kircke i Torpen, det bygdelag saa kallet, liggendis i nord 2 mijll fra østre Sindre, offuer en skoug faller veyen, kallis samme skoug, Slummeloen, der vesten for rinder Docken.

Noch en annex kallis Haaff kircke liggendis i synder fra hoffuit kircken 2 mijll. Der giøris tienniste huer 3. Søndag. Der strax synden for rinder Seuals aaenn vdj Rannd.^[127]

Land prestegield er 7 mijll langt och 1 mijll bredt.

Samme dag som vaar den 11. Septemb. Constit. aërea.mørcht vær och smaat regn, men midafftens tid skien solenn noget lidet, siden skyet, stille vær.

♃ Then 12. Septemb. Bispen visiterer Landtz kircke.visiterit Fluberg kircke hoffuit kircken i Land, och hørde her Diricks predicken. Och der hand skulle lese texten foer hand vnderlige affsted der met. Hand begynte 3 eller 4. ord, saa gick hand ned aff predickestolen, och stod och leste texten paa gulffuit ved dørren, och som hand leste noget hen, sagde hand, ia, det er nu nock. Saa gick hand op [paa] predickestolen och predicket. Och der bispen formerchte at hand ey ville finere sin predicken, talede hand til hannem oc sagde: fac finem. Da suarede her Dirick, ia fac finem, ia ia, det skal da bliffue finis, saa fineret hand omsider.

Siden effter predicken examinerit bispen folckit och haffde formaning til almuen som hand pleier at giøre.

Samme dag den 12 .Septemb. førend maaltid vaar ende steg bispen fra bordit och gich op paa sit kammer. Och strax der effter Bispen far fra Land.drog hand derfra til Byrj, och fulde hannem her Dirich och her Peder capellanen Christopher Jenssen oc Euert Jenssøn, och bispens eigit folck.

Och fore wi fra prestegaarden Fluberg den samme vey, tilbage igien indtil wi komme op paa Næreby engen 2. pilskud vesten for husen, der toge wi aff veyen och droge ende i nord offuer en liden skoug i nordoust til en gaard heder Rodem^[128] paa den venstre hand, strax hos veyen. Der strax vesten for slipper Rand, och ligger Rodem 1 fiering fra Fluberg, saa therfra i nord oc nordoust offuer en skoug oc field, hen ved 3. fieringer lang kallis Hillestadskoug, och der wi slap skougen droge wi ned for en backe til it vand kallis Hillestad vand,^[129] aff huilckit rinder en aa, i vester (vdj forsch^ne elff Dockenn), huilcken aa vi fore i nord vd met Hillestad vand, och haffde it quernehuss paa den venstre haand, siden fore wi vd met for^ne vand i nor oust 1 pilskud, saa i øster 5 eller 6. pilskud langs ad siden paa vandet til en gaard heder Hillestad^[130] liggendis ved vandit, och 1 mijll fra Landz prestegaard, der boer en mand heder Oluff oc quinden Damøj, hun kom vd til bispen met en paat øl och skienchte hannem, oc de andre som vaare medt hannem, samme tid forærede hun Christopher Jenssen met it par fingervanter oc Euert met it traae nyste.

Siden fore wi derfra i øster ½ fiering langs vd met det vand Hillestad, (huilckit er i sig sielff 1 fiering langt, oc 4 eller 5. pilskudt bredt strecker sig vdj øster oc Vester, oc aff den østre ende rinder Seuals aaen^[131]) och komme til en øde gaard kallis Aass,^[132] Jørgen Krockous gods saa och Hillestadt och haffuer samme ødegaard verit 1 bygd gaard i gammel dage, der fore wi op for en brat høy bache, i nord oc i nordoust offuer ødegaarden och hen offuer en liden myr, siden droge wi offuer 1 aass ½ mijl lang i øst nordoust saare ond vey offuer en hob smaa myrer, saa droge wi aff aassen ned for en saare lang brat backe, heder Rongsbacken,^[133] oc i øster it lidet stycke til 1 liden aa kallis Nitaassaaen, der fore wi offuer i øster, oc kommer denne aa aff norduest aff myrer 1 fiering, saa droge wi øster op til en setter 2. pilskud, oc kallis Nitaass,^[134] offuer huilcken wi fore vdj øster siden i sudoust oc i øster en ½ fiering til en stor aa kallis Storaa,^[135] och er 1 mijll fra Hillestad til samme aa, der fore wi offuer it vad i øster. Och kommer samme elff aff it stort vand liggendis strax norden for der wi droge [offuer] elffuen, kallis Ringsiø, er ½ mijll lang strecker sig i norduest och er ickon 2 pilskud bred, derfra løber elffuen i synder 2 eller .3. pilskud, siden løber hun i øster 1 mijll och 1 fiering vdj Miøs men for^ne Nitaassaa rinder i denne Storaa 1 fiering derfra som wi fore offuer hende.

Denne Storaa er en farlig elff at fare offuer naar der er stor vansflum, thj der er ingen bro, men hun vaar nu ickon liden thj der haffuer verit en lang tid tør vær.

Siden droge wi fra aaën och komme strax til 2 gaarde kallis Noss,^[136] liggendis i øster och vester fra hin anden 1 pilskud, och fore wi igiennem den vestre gaard, och den østre haffde wi paa den høyre haand ret hos veyen, siden i nord oc i nordoust offuer en liden skoug, (iche almanne veyen, thi den laa paa den høyre haand ved østre Nos) saa komme wi til en liden aa kallis Segals aa,^[137] der møtte den vey som kommer fra Torpen annexen vdj Land, aff vester.

Saa fore wi offuer denne aa i øster, (och kommer aff norduest aff myrer 1 fiering och løber i suduest 1 fiering derfra som wi fore offuer, i den store aa). Saa i øst nordoust, oc i øster, en ½ fiering til Segals kircke annex til Byrj, liggendis paa den venstre haand 1 fiering fraa Nos. I sudoust fra kircken 1 stenskast ligger en gaard Segal der igiennem fore wj, oc haffde paa den venstre haand, Quisgaard, ligger i nord fra Segal strax hos, siden fore i øster 2 pilskud til en gaard kallis Snertem liggendis paa den høyre haand ret hos veyen. Derfra i øster 3 pilskud til en liden bro, heder Snertemsbro. Der fore wi offuer i øster, och rinder der vnder en aa kallis Snertims aaen, hun kommer norden fra aff myrer ½ mijll fra broen, och rinder i suduest 1 fiering fra broen i Storaaen ½ fiering fra Snertim, och løber østen och synden for Snertim.

Siden droge wi fra Snertims aa i øster til 1 gaard heder Drogsetter,^[138] liggendis paa den høyre haand, strax hoss veyen, siden derfra i øster ½ fiering igiennem Snertimsdalen til en bro, kallis Bugebro, der slipper Snertimsdalen der offuer fore wi i øster och haffde en slem vey igiennem forsch^ne Snertimsdall.

(Den elff som rinder vnder Bugebro, kommer norden fra aff myrer aff aasen 1 fiering och kaldis Bukeaaen løber i sødoust vdj Storaa en halffiering). Derfra i øster en ½ fiering droge wi til en liden aa, kallis Markings aa, offuer en liden bro i øster kallis Markingsbro.

Denne aa kommer aff norduest 1 fiering aff aasen oc løber i Storaa i synder strax vesten for en gaard Marcking^[139] som wi haffde paa den høyre haand der wi komme offuer broen, och ligger samme gaard til Ringesager, en ½ mijll fra Segals kircke annex til Byrj.

Siden fore wi fra Marking i øster ½ fiering til Skaadin^[140] liggendis paa den høyre haand. Saa derfra i øster offuer en stor ødegaard kaldis Ethenstad,^[141] som haffuer bygde gaarde 2 eller 3. Siden fore wi derfra i sudost igiennem en liden skoug til en gaard kallis Roglj,^[142] der boer skiusskipperen, der vaare wi framme, och sagde folckene at hesterne tøffuede der synden for nedre ved stranden paa den vey som ligger fra Vardall, och mente at bispen schulle haffue kommit den vey fram, der vaar och her Christiern i Byrj.

Lige øster derfra ligger Ringesager kircke ½ mijll offuer vandet.

Strax synden for Roglj rinder Storaa vd i Miøs.

Siden droge wi derfra i nordosth och i nord 3 eller 4 pilskud til en liden gaard heder Lider oc fore wi igiennem gaarden. Saa therfra i nord langs vd met Miøs ½ mijll til en bro heder Skulesbro der offuer i norduest; Der vnder rinder en elff, kommer vesten aff aasen 1 fiering aff myrer oc løber øster vdj Miøs. Siden droge wi i norduest 2 pilskud til en gaard heder Skulaass liggendis paa den høyre haand, strax hos veyen 1 pilskud.^[143]

Derfra atter i norduest op for en brat backe kallis Klundebykleff, och komme til Klundeby, liggendis paa den høyre haand, och derfra 1 pilskud paa den venstre haand haffde wi en gaard kallis Skiønsby.Skiønsby, liggendis til Ringesager vesten for Miøs.

Siden derfra i norduest 2 pilskud til Meelby første gaard i Byrj gield, liggendis paa den høyre haand strax hos veyen, saa therfra i norduest til en ødegaard kallis Jelmstad, der offuer i norduest, saa derfra ½ fiering atter i norduest til en stor bro, kallis Sigestad bro, der offuer i nord. (Der vnder rinder en stor aa kallis Sigestad aa hun kommer norden fra aasen aff aalmercket 2 mijl aff myrer oc løber i sudoust til en gaard heder Sigestad liggendis strax hos kircken i norduest, der rinder hun synden for och synden for kircken och saa synden for prestegaard och østen for, i nordoust til Miøs 3. pilskud fra prestegaarden). Saa droge wi i suduest 1 pilskud til prestegaarden som kallis Sigestad, did komme wi 8. slæt om afftenen, och er 1 mijll derfra och thil Hougli. Men fra Land och til Byrj 4½ mijll den vey som wi fore, och vaar dog alligeuell ½ mijll eller 3. fieringer gienner, ond vey.

Der wi komme i prestegaarden vaar her Christiern icke hiemme men vaar dragen til Vardall, och kom dog hiem en time effter at bispen vaar kommen.

Her Dirich kom til prestegaarden effter bispen och drog strax derfra och talede intet met bispen førend hand drog aff, men her Peder hans capellan bleff der om natten.

Samme dag som vaar den 12. Septembris formiddag Constitut: aërea.sky vær, efftermiddag solschienn en stiff norduest vind synderlige efftermiddag, oc om afftenen liumme^[144] eller nordliusning.

Til Byrj er icke vden en annex heder Segals kircke annex til Byrj.Segals kircke vdj Snertimsdalen der giøris tienniste huer tredie Søndag ligger 2 store mijl fra hoffuitkircken.

♀ Then 13. Septemb. visiterit bispen Byrijs kircke och hørde her Christierns [sic] Jacobssens predicken, och tracterit hand it vers aff denn 119. psal. Det er min trøst i min modgang at dit ord vederqueger mig. Och predicket hand ret vell.

Siden effter predicken examinerit bispen folckit der vdi Byrj och haffde formaning til dem som hand pleier at giøre om Guds ords hørelsse, och andet mere.

Siden der maaltid vaar giort, drog bispenn fra Byrj och fulde hannem paa veyen ned til Miøs her Christiern och her Peder Frantzen capellan vdi Land, och her Hans Einerssens^[145] søn Jacob Hanssenn.

Och droge wi fra Byrj imellum 11 och 12. først offuer forsch^ne Sigestadt bro, i nordost och i synder, siden fra broen i nordoust 4. eller 5 pilskud til en gaard heder Skumsrud,^[146] liggendis paa den høyre haand, der om krøget wi i nord saa i nordoust til Miøs it pilskud. Der lagde wi vd met 2 baader. Bispen her Christiern paa Byrj Christopher Jenssen oc Effuert och 4 eller 5. rorskarle vaare paa den ene baad, och paa den anden, vaar bispens folck och tøget, her Peder Frantzen och her Hanssis søn bleff tilbage igienn. Saa droge wi langs ad Miøs fra Skumssrud (huor Miøs er icke vden 1 fiering bred tuert offuer til det andet land vdi Ringesagersogn) i sudoust 3 fieringer til en vig kallis Stensvigen,^[147] der lagde wi ind met baaderne vdj land, och ginge saa therfra i sudoust om Steen som wi haffde paa den haand^[148] saa i sudoust 2 eller 3 pilskud til Ringesager prestegaard, did komme wi imellum it och 2. efftermiddag och ligger Ringesager 1 mijll fra Byrj i sudoust.

Der wi komme til Ringesager vaar her Jens^[149] prouisten icke hiemme, men vaar dragen bispen forbi til Byrj. Och kom dog strax hiem en time effterat bispen vaar kommen til Ringesager.

Samme dag berettet her Christiern paa Byrj at den gaard Sigestad som ligger strax hos kircken er kongens gaard, och haffuer verit prestegaard i gammell dage, och den eng som ligger der omkring kirckegaarden haffuer verit klocker engen, huilcken den som boer paa Sigestad nu bruger och giffuer bønderne 1 tønde øl der aff vor herre himmelsfærds dag och den dricher de der vdj, huor om bispen talede til dem i dag i kircken at de skulle haffue det i fordrag.

Sammeledis berettet och her Christiern at thet som nu er prestegaard haffuer i gammel verit klocker gaarden. Thj den er megit liden, och den forsch^ne eng ved kircken haffuer verit der vnder.

Samme dag antuordet bispenn her Christiern Jacobssenn paa Byrj .2. gamle daler til at kiøbe humble faare, huilcken her Christiern loffuit at flj bispen ind naar føret bliffuer. Samme tid gaait bispen her Christiern forloff at fare hiem igien.

Samme dag schienchte bispen prouisten her Jens Buggj it exemplar concionis funebris bundit i brun pap, grøn paa snedene, och schreff hand her Jenssis naffn der vdj. Samme tid schienchte hand hannem 4. exemplaria precatiunculæ, som bispenn antuorde her Jens den anden dag der effter.

Samme dag 13. Septemb. smucht klart vær norduest vind bleste hart formiddag.

♄ Then 14. Septemb. ipso die crucis visiterit bispenn Ringesagers kircke och hørde hand prouistens her Jenssis predickenn, och tracterit euangelium dominicale Matth. 6. Nemo potest duobus dominis seruire.

Siden effter predicken examinerit bispen det vnge folck och haffde sin formaning til dem oc vaar samme tid Jørgen^[150] och fruen i kircken saa och fru Barbara Arrild Olssens. Men der vaar ellers iche ret megit folck tilstede effter som at det er it stort gield.

Ringesager kircke er en skiøn stor stenkirche, korskircke, met vinger och spir, som Maz taarnbygger nu bygger paa, der er och en saare skiøn taffle til alterit, saa att der icke findis en skiønnere vdj Norge, huilcken en ved naffn M. Ansteen Skonck,^[151] haffuer ladit giort och staar hans naffn beneffnd der paa vdj nogle verss som der er schreffuit vden paa tafflen, oc vaar samme taffle der for feigden.^[152]

Til Ringesager ere annexer, den første heder Brattom ligger i nord fra Ringesager 2 mijll, der giøris tienniste huer 5. eller 6. Søndag.

Den anden annex kallis Veldre, ligger vdj sudoust fra hoffuit kircken i sudoust 3. fieringer. Der giøris tienniste huer 3. Søndag.^[153]

Samme dag den 14. Septemb. vaar der til giest hos her Jens Jørgen Kruckou, fru Margrete Brockenhuss, fru Barbara Arrild Olssens, hustru Anne, bispen M. Jens, och hans sønner Christopher och Euert her Anders capellanen paa Ringesager, och en vng karl heder M. Balzer, och som maaltid vaar begynt kom her Oluff paa Næs til Ringesager. Vaar der och en hel hob aff bønderne. Och som maaltid vaar neppelige giort laugede bispen sig til veys til Næs, och tilforn hand drog aff schienchte hand Seffrj her Jenssis 1 daler.

Siden drog bispenn och her Jens prouisten fra Ringesager til lands til Næs, men her Oluff Mortenssen drog til baadtz och fulde hannem en aff bispens karle som vaar Michel Matzen medt tøigit. Och droge wi fra Ringesager der klocken vaar ved 2. efftermiddag, och haffde bispenn, Jørgen Krockes hest som hand lænte bispenn. Først droge wi vesten for kircken som staar strax norden for prestegaarden, saa norden for hende hen i øster, och i sudoust oc synder 2 pilskud til en gaard heder lille Ringesager paa den høyre haand derfra i synder 2 pilskud til Venne^[154] lendtzmandsgaarden, liggendis paa høyre haand ret fram om husen fald veyen, saa derfra i synder 1 fiering til en beck heder Gubben, der begyndis det bygdelag Suadebo,^[155] som er 2 fierdinger, denne beck kommer aff myrer liggendis strax østen for, och løber i vester norden for Tierne Jørgen Kruckis gaard, liggendis fra Ringesager i synder en ½ mijll, oc saa i Miøs 3 eller 4 pilskud vesten for Tierne. Och der ved denne beck falt veyen hen til Tierne i vester 3 pilskud men wi droge i synder fra Gubben til en gaard heder Refflen^[156] paa den høyre haand 4 eller 5 pilskud fra Gubben, och er ½ mijll fra Ringesager til Refflen och i norduest derfra 2 pilskud ligger Tierne.

Siden fore wi i synder til hustru Guruns gaard Skrieshoel^[157] liggendis paa den høyre hand strax hos veyen 2 pilskud fra Refflen, och haffde en gaard heder Giølestad^[158] paa den venstre haand 1 pilskud fra veyen, hos huilcken staar en liden trækircke kallis Giølestadt^[159] kircke, och er Jørgen Kruckous gaard, och den kircke vil hand lade bygge och forbedre igien.

Siden fore wi i synder ½ mijll offuer en skoug heder Ascheskoug ½ mijll til en beck kallis Suartebeck, och er ickon en liden flumebech. Och giør skilmisse imellum Suabo och Næs.^[160]

Siden fore wi therfra i synder ½ mijll til en gaard heder Huse i Næs prestegieldt, paa den venstre haand, ret hoss veyen, der strax norden fore skiffte bispen hester, och sende Jørgen Kruckous hest tilbage igien til Tierne. Siden fore wi fra Huse 3 eller 4. pilskud fram om 1 gaard i synder och sudoust heder Gourim paa den høyre haand fram om husen, saa therfra til Hulleberg 3 eller 4 pilskud, liggendis paa den venstre haand, saa therfra i synder 2 eller 3. pilskud til en gaard heder Koxhus liggendis paa den venstre haand, saa derfra i synder 2 pilskud til en gaard kallis Sølffsberg paa den venstre haand, saa derfra i sønder ½ fiering till Hoël Tiøstel Baardsens gaard, liggendis ved Miøss, oc droge wi der saa gaat som igiennem gaarden, saa derfra i sudoust 1 pilskud til en gaard heder Skindstad paa den høyre haand, saa therfra i synder 2 pilskud til Miølstad paa den høyre haand, vd met husen, saa therfra i synder 1 pilskud igiennem gaden til Næs prestegaard, som kallis Vllensager. Och komme wi did 5. hora vespertina.

Och er imellum Ringesager och Næss 2 mijll. Der wi komme til Næs, vaar her Oluff icke hiemkommen fra Ringesager met baaden, men hand kom en ½ time eller 3. quartir effter os. Saa gick prouisten fra bispen ned i stuen medt her Oluff och giorde der maaltid. Och fich bispenn mad paa kammeret alene om afftenen, och vaar ickon hans lille søn Euert hos hannem.

Samme dag som vaar den 14. Septemb. om morgenenn tilig Constitutio aërea.solskienn, och i denne forgangen [nat] saare kalt rimfrost, norden vind, och imod middag bleff thet skyet och regnit alt indtil imod afftenen begynte det at klaris op, saa at stiernerne och maanen skiente igiennem skyerne.

Til Næs er en annex kallis Ballesol ligger i norduest fra Næs 1 fiering der giøris tienniste huer 3. Søndag.

I synder fra Næs 1 pilskud fra kircken ligger en stor øe vdj Miøss, kallis Øen,^[161] paa huilcken ere 15 eller 16. gaarde ligger til Næs, och der haffuer verit en kircke i gammel dage, er nu øde. Huilcken øe er ½ mijll lang strecker sig i synder och er 1 fiering bred i øster oc vester.

Synden for Øien er Miøs saare bred 1 stor mijll fra Thoten och til Hammer.

Strax ved prestegaarden kand de faa neigenøgen naar de legger hør i vandet och icke ellers.

☼ Thenn 15 Septemb. dominica [16] post Trinitatem visiterit bispen Næs kircke paa Hedmarckenn oc hørde her Oluff Mortensens [predicken, och] predickit hand euangelium dominicale.

Om den enckis sønn i Nain som Christus opuecte aff døde. Siden effter predicken examinerit folckit och kortelige repeterit den predicke[n] igien som her Oluff haffde. Der effter haffde prouisten her Jens paa Ringesager formaningen til almuen vdj Næs, om Gudtz ords hørelse, om den lydighed ære och tienniste som de ere deris øffrighed den geislige och verdslige plictige, siden om kirckenn och kirckegaarden at forbedre och holle ved mact, och om de husse paa prestegaarden som dennem bør at bygge.

Næs kircke er vel flid inden met smuche nye stoler alter och predickestoll, men laafftet er gammelt.

Samme dag effter alting vaar vde i kircken och de vaar kommen hiem igien fra kircken i prestegaardenn, haffde her Oluff til giest hos sig bispenn M. Jens, her Jens prouisten, Christopher och Euert Jenssen, Birgitte salige her Mortens,^[162] Jost By, Thomes Stenerog^[163] och en aff Tiøstels tienere ved naffn Offue skredder oc nogle andre.

Siden der maaltid vaar giort gick bispenn op paa sit kammer och lod kalle prouisten til sig och talede met hannem.

Samme dags afften kom Anthønis schriffuer^[164] til Næs, och bispen lod kalle hannem til sig och talede met hannem, siden gick prouisten och Anthønis fra bispenn hen paa deris kammer.

Samme dag skienchte bispen her Oluff 3. exemplaria precatiunculæ, som vaar, it paa det aar 90, it paa det aar 91, och det tredie paa det aar 92, at her Oluff giøre [sic] en taffle och sette dem paa och henge dem i kircken.

Samme dag bleff der Om deris maal paa Hedmarcken.talit om huorledis de haffuer det paa Hedmarcken, met mæle settinger och sold som er 3 settinger vdj en mæle och 6 mæler vdj en tynne, 18. settinger vdj en tynne, men vdj Oslo 12. settinger och synder vd i Børgesyssel och paa Hedmarcken 12. settinger vdj it sold. Men i Guldbrandsdalen bruger de iche sold, och deris settinger ere større saa at det er ickon 2 settinger vdj mælen.

Samme dag Cons. aeris.smucht klart solschiens vær, stille.

☾ Then 16. Septemb. om morgenen tilig foer bispenn fra Næs, til baads, och fulde hannem paa baaden her Jens Buggj, her Oluff Mortenssen och Anthønis schriffuer, Christopher Jenssen och Ewert Jenssen, disse vaar met roreskarlene paa en baad, och bispens folck met hans tøyg paa en anden baad, och drog wi i øster fra Næs kircke som wi haffde paa den venstre haand, och Øen, som er ligger^[165] til Næs, paa den høyre haand 1 pilskud fra os. Der wi komme noget vd paa Miøs i øster fra Næs, kom her Haagen paa Vang,^[166] met en baad och møtte bispenn. Och saa steeg hand ind i den baad som bispen vaar paa, och Anthonis steg ind i den baad her Haagen haffde och drog tilbage til Næs igienn, och hente sit tingest som hand lagde der ned.

Saa droge wi øster ad Miøss om 2 gaarde heder Skielffue liggendis i øster fra Næs 3 eller 4 pilskud ved vandit i øster och vester fra hin anden. Siden rode wi fram om 2 gaarde heder By liggendis i øster oc vester fra hin anden 3 eller 4 pilskud oc i haffde dem paa den venstre haand. Och haffde wi^[167] Stangelandet i synder fra os en ½ mijll paa den høyre haand.

Strax østen for By strecker Miøs sig i nord 1½ stor mijll imellum Næs landet och Hammers kircke och Ribo,^[168] til en gaard heder Vig det [sic] baatner hun sig. Och ligger Ringesager derfra i nord en ½ mijll, och er Miøs der ved Hammer 1 fiering bred fra By.^[169]

Siden droge wi fram om Hammers kircke^[170] liggendis i øster fra Næs en ½ mijll, men ifra os 3 pilskud eller 4. Nu smaler Miøs sig mere oc mere ind ad Agervigen, och der droge wi ind i øster, och haffde Aker paa den venstre haand strax hos oss liggendis i øster fra Hammer 1½ fiering, der lagde wi ind vdj en elff kallis Koteruds aaen, aff en gaard heder Kaaterud liggendis til Stangesogn i synder fra Vang 2 pilskud.^[171] Der bode Birgitte Vang. Saa ginge wi fra aaen i nordoust op til prestegaarden Vang did komme vij ved 10. slet.

Imellum Vang oc Næs er 1 mijll och ligger Næs fra Vang i vester til synder.

Hammers kircke ligger 1½ fiering fra Vang i vester til synder.

Strax vesten for Vangs prestegaard ligger Ager huor Karin s. her Karls nu boer.^[172]

Annexer Annex til Vang.til Vang ere 2. den 1. heder Deylum kircke paa Furenæs fra Vang i nornorduest 1½ fiering, der giøris tienniste huer anden Søndag. Den anden annex, heder Humblestadtz kircke liggendis i øster til nord, fraa Vang ½ mijll der giøris tienniste 10. eller 12 gange om aarit effter leilighedenn.^[173]

Samme dag 16 Septemb. lod bispen kalle her Jens prouisten, her Haagen och her Christopher Nielssen capellan och scholemester i Vang, och Christopher Jenssenn op til sig paa kammeret. Samme tid talede hand medt her Haagen och her Christopher, oc antuordet her Haagen sin søn Euert Jenssen oc begieret at hand ville haffue en flittig opsiun til hannem, och begieret bispen och det samme aff her Christopher at hand ville flittelige lære oc vnderuise hannem och haffue god varetecht paa hannem och lade hannem altid vere hoss sig. Dette loffuede de flittelige at ville giøre, huor paa de racte bispenn haand.

Samme tid lod bispenn Anders Nielssen antuorde her Christopher Ewertis klæder, som vaar en ny kappe, jtem en ny klædes vampe^[174] vnderforet met otther, oc en gammel klædes vampe wforet, en ny leertrøye met nøye sardugs ermer, oc en gammel leertrøye met sardugs ermer. Jtem 2. par buxer it nyt och it noget slet som hand haffde paa. Jtem it par ny leerhoser, it par bundingshoser sorte, och it gammelt och it par kledis strømper. Jtem 4 skiorter baade gamle och ny. Jtem 3. kraffuer och en ny hat. Disse vaare Ewertis klæder baade som hand haffde paa, och icke haffde paa.

Samme tid anammit och her Christopher Euertis bøger som vaar: Colloquia Viuis.

Colloquia Maturini Corderi.

Grammatica Sorensis, Grammatica Torrentinj.

Nogle andre scholebøger i tuende baand synderreffuen oc ilde metfaren.

Psalterium Dauidis, Catechesis Vitebergensis.^[175]

Siden gick bispen needt i stuffuen till her Haagen och giorde maaltid met her Haagen, prouisten her Jens, her Oluff paa Næss, her Peder paa Leuten som da kom, her Christopher Nielssenn, Christopher Jenssen oc Ewert Jenssøn oc nogle andre.

Siden effter maaltid gick bispen op paa kammeret, igienn. Samme dag den 16. Septemb. imod afftenen 4. hora gick bispen henn vdj Vangs kircke, oc hørde huorledis degnerne i Hammers schole siunge i choer, och der komme her Jens prouisten her Haagen, her Oluff och her Peder i Leuten Christopher Jenssen til bispen, samme tid vaar oc her Christopher Nielssen tilstede. Der effter gick bispen oc de andre allesammen hen i scholestuen som staar strax østen for kircken, och besaae den, oc hørde huorledis her Christopher leste for dem oc repeterit met dem. Och der effter siunget de den psalme, Solen er nedergangen klar.

Siden gick bispen op och besaa den raffn^[176] der er, som her Christopher haffuer sin verelse vdj.

Siden begieret bispenn it register paa scholebørnene som der ere. Och ere de saa mange som her effterfølger: først.

Nomina eorum qui liberalitate regia fruuntur.^[177]

1. Jacobus Olai hans fader boer paa en holme her strax hoss.

2. Ostanus Jonæ hans fader er død, oc bode paa Virso i Ribo.

3. Ericus Olaj hans fader boer paa Gothestad i Stange sogn.

4. Theophilus Theophilj hans fader boer paa Freberg i Ribo.

5. Ericus Gunderj hans fader boer paa Fielstad i Suabo vdj Ringesager.

6. Siuardus Olaj, Jacobi Olaj frater.

7. Johannes Joannis hans fader er en hoffdreng.

8. Ericus Olaj her Oluffs søn paa Vinger.

9. Johannes Jonæ hans fader boer paa Opsal i Suabo.

10. Joannes Matthiæ^[178] hans fader vaar her Mats som bode paa Byrj.

11. Petrus Nicolaj hans fader er en hussmand paa Røre i Rommedall.

Cæterorum nomina hæc sunt.

1. Franciscus Michaelis.	2. Nicolaus Christopherj.
3. Jacobus Theophilj.	4. Olaus Kilianj.
5. Andreas Matthiæ.	6. Laurentius Erici.
7. Fridericus Michaëlis.	8. Georgius Canuti.
9. Ericus Erici.	10. Severinus Michaëlis.
11. Carolus Carolj.	12. Olaus Paulj.
13. Abdias Hlaggej.	14. Torgerus Alberti.
15. Joannes Siuardj.

Samme dag den 16. Septemb.

antuordet her Jens Buggj proësten bispenn en schrifft som en vng person ved naffn Johan Christiernssen som er hoss proëstenn haffde componerit til bispenn om hielp.

Samme dags afften kom her Oluff Morthenssen op paa kammeret til bispen och begierit forloff at fare hiem. Och fich forloff och drog strax hiem.

Samme dag som vaar den 16. Septemh. formiddag Constit. aëris.sky vær oc taage, efftermiddag klart solskienn stille vær.

Ende nord fra Vang ¼ deel aff 1 fiering ligger en bro, kallis Flackstadbro, der vnder rinder en elff som kommer aff en sin heder Quesiø^[179] liggendis 2 mijll fra Vangs prestegield i nord, er ickon it lidet vand, och rinder samme elff østen for Furenes kircke en stor fiering, saa i synder til Vang och rinder vdj Achervigen, vesten for Acher.

Vesten for Furenæss en stor ½ mijll rinder en elff kallis Breminaa hun kommer aff it vand kallis Breminsiø, liggendis der nord i fra tho store mijll i fielden, er samme vand 1 fiering langt strecker sig i øster oc vester, der rinder elffuen vd aff siden aff samme vand, och rinder i synder vdj Miøss, en ½ mijll fra den gaard Vig i sudoust, huor der staar it quernehus, kallis Bremin querner.^[180] Offuer denne aa ligger en bro heder Breminbro, der offuer faller en aller [sic] fra Ringesager och til Leuten 3. store mijll. Men fra broen ligger Leuten i sudoust 2 store mijll. Hoss denne bro staar 2. quernehuss, det ene paa den ene side ad broen och det andet paa den anden side.

♂ Then 17. Septembris visiterit bispen Vangs kircke och hørde her Haagen Mogenssens predicken oc tracterit her Haagen den text Joh. 5. Forundrer eder icke, thj den time skal komme.

Siden effter predickenn haffde bispen en liden tale til folckit. Der effter offuerhørde dem i deris børnelerdom och aff predicken.

Dernest haffde prouisten her Jens formaningen thil almuen i Ribo, efftersom bispen er von at giøre.

Vdj Vangs kircke er nu nylige giort it nyt pulpitum neder imod tornet och en ny taffle ved altaret. Men der [er] ingen smuck predickestoell eller andre stole.

Samme dag den 17. Septemb. effterat bispen prouisten, och her Haagen vaare komne fra kircken lod de hente den lille Fundatz paa altare 5. vulnerum.breff kiste op paa bispens kammer, som Hammer capitels breffue ere foruarit vdj, och offuersaa huis breffue som der vaare. Och der iblant vaar 1 gammel fundatz breff, som en ved naffn Ingri Nielsdaatter haffde funderit och vaar 1 pergementz breff oc it lidet papirs breff der hos tilhobe festit. Forsch^ne fundatz haffde disse effterschr^ne beseglit som vaar bisp Hermand i Hammer, bisp Herlog i Oslo, her Jon Pouelsen prouist til Mariekircke, her Oodt Alffsen ridder, her Hans Pedersen, her Carl Jenssenn M. Thomes canick i Hammer oc Lasse Muss aff vaaben, vdj huilcken fundatz icke findis Duesetter beneffndt til altare 5. vulnerum som her Matz Gram haffuer, och er daterit A^o 1493, anden dag Paaske i sacherstiet i Hammers domkircke.^[181]

Siden de haffde offuerseet alle breffue lagde dem i skrinet igien och leste det igien och besegle dett. Men effterdj her Jens prouistenn haffde icke sit segel medt sig vnderschreff hand met sin eigen haand.

Siden ginge de ned till bords, paa huilcken tid der vaar oc til giest Karin salig her Karls, Anthønis schriffuer och hans quinde Ingerj Mogensdaatter och 2 aff Karin her Karls døtter, Erich schriffuer, Christopher Jenssenn, h. Christopher Nielssen Ewert Jenssenn, nogle bønder som vaar Mogens Aatlestad, lendtzmanden Haluord Stange och nogle andre som vaar Matz Matz [sic] Torssøn, Jens Hiellem.

Samme dag skienchte bispen her Haagen 4. Exemp. preca. vdelte.exemplaria precatiunculæ, it paa det aar 90. it paa det aar 91. it paa det aar 92. och it paa det aar 93.

Samme dag som vaar den 17. Septemb. førend bispen foer fra Vang skienchte hand her Haagens quinde Anne Mortensdaatter 1 gammel daler.

Siden fore wi fra Vang der klocken vaar 3 efftermiddag samme tid gaff bispen, her Jens prousten forloff at fare hiem. Men her Peder paa Leuten^[182] fuldes met bispen och Christopher Jenssen. Och fore wi fra Vang i nord om kircken och scholestuen, der fore wi synden fore i øster och haffde dem paa den venstre haand, saa i nordoust 3. eller 4. pilskud til Torsow,^[183] liggendis paa den høyre haand, ret met husen, siden derfra i nordost til en ødegaard heder Paradiiss^[184], liggendis paa den høyre haand strax hoss veyen, saa therfra i øster 3. eller 4. pilskud, til Hellestad,^[185] liggendis paa den høyre haand vd met veyenn. Saa therfra i ost nordoust 2 eller 3. pilskud til en gaard kallis Graboll,^[186] paa den venstre haand, siden i øster 2 pilskud til Aatlestad^[187] paa den venstre haand 1 stenskast. Der kom her Haagen effter bispenn och fulde hannem til Leuten.

Siden fore wi fra Aatlestad i synder 1 pilskud til 2. gaarde heder Inguolstad^[188] liggendis i synder och nord fra hin anden, der droge wi i øster imellum baade gaardene. Och haffde wi Hamblestadtz kircke annex til Ribo, i suduest 1 pilskud, fra os paa den høyre haand, ½ mijll fra Vang. Siden fra Inguolstad ij øster offuer en liden aa kallis Lauer aaen,^[189] der offuer i øster, oc saa øster langs met aaen om it quernehuss paa den venstre haand, it lidet stycke. Saa komme wi til 2. gaarde liggendis vdj en tungaard, heder Obstad,^[190] halffparten aff ½ fiering fra Humblestadt, der fore wi igiennom gaardene. Saa i øster 1½ pilskud fra Obstad til en gaard heder Linholt^[191] paa den venstre haand ret vd met veien. (Forsch^ne Laëraaen kommer nordenn til en ½ mil fra Obstad aff fieldene och rinder først aff skougen fram^[192] om Opsall Erick schriffuers gaard liggendis i Heckuefierdingen vdj Ribo prestegield en ½ fiering ij nord, och løber saa vesten for Opsall til Obstad en ½ fiering i synder der løber hun vesten for i syduest oc i synder til Anthønissis gaard Farmen^[193] ½ mijll fra Opsall, der rinder hun paa den østre side ad Farmen, saa therfra til Horne^[194] ½ fiering i sudoust, saa møder Furen i norduest fra Horne. Der om findis mere strax hereffter). Siden fore wi fra Linholt i sudoust 1 pilskud til en gaard heder Spaberg,^[195] liggendis paa den høyre haand. Saa derfra offuer Leutenskoug i øster 1 fiering och haffde en beck saa gaat som mit paa skougen kallis Stabecken, er icke en liden beck, kommer norden aff marcken.

Der wi slap skougen droge wi offuer en bro, kallis Leutenbro, der fore wi offuer i sudoust saa derfra 1 pilskud i øster til Leuten prestegaard. Did komme wi circiter .6. horam ret vid solglads tid. Och er imellum Vang och Leuten 1 mijll.

Den Denne elff kallis Furen.elff som rinder vnder forsch^ne Leuten bro, hun kommer ad myrer och moraser liggendis ved it field kallis Suanen i nord fra Leuten 1½ mijll der rinder hun fra i synder til prestegaarden och løber saa der vesten for och kaldis samme elff Furen. Siden løber hun igiennem bygden til en gaard heder Toffso liggendis i synder fra prestegaarden 1 fiering der rinder hun østen for gaarden, saa krøger hun sig i suduest 1 fiering til Horne der rinder hun norden fore, och der møder forsch^ne Laër aaen i norduest fra gaarden it pilskudt, saa løber de til Ageruigen i norduest 1 fiering.“

Til Leuten er ingen annex eller ridekirche. Fra Leuten ligger Elffuerim i øster 2 smaa mijll.^[196]

Fra Flagstadtz bro och til Leutenbro 1 mijll fra Leuten bro til Breminbro 2 mijll fra Bremenbro til Mobro liggendis i norduest fra Ringesager 1 fiering och kallis den elff Moelff.^[197]

Samme dag den 17. Septemb. Constit: aërea.smucht klart solchienn, stille vær.

☿ Then 18. Septemb. visiterit bispen Leuten kircke, och hørde her Peder Suenssens predicken i Leuten, oc tracterit hand denn text Joh. 3. Sic DEVS dilexit mundum.

Samme tid der wi ginge i kircken kom her Kiell i Rommedall, och der effter kom der bud, at hand maatte i sognebud.

Siden effter predicken offuerhørde bispen det vnge folck saa oc de gamle en part, och vaar der en skiøn almue forsamlit. Der effter haffde bispen formaningen til almuen, som hand er von at giøre.

Samme dag Bispen taler met her Haagen om scholen i Hammer.talede bispen medt her Haagen i prestegaarden om dem som haffuer kongens kost i Hammer,^[198] och bad her Haagen at hand ville schriffue hannem til oc sende hannem register paa al handlingen.

Samme dag haffde her Peder til giest hoss sig bispenn, her Haagen paa Vang, Erich schriffuer, Christopher Jenssen, och nogle aff her Peders sognebønder. Jtem her Amunds^[199] quinde. Samme tid kom Jngeborg her Lauritzis i Elffuerim^[200] och talede met bispen och vaar hun her Peders giest. Och der effter talede hun met bispen paa kameret om sin dotter och bispen loffuit at ville hielpe hende tilgode i huad maade hand kunde, dog iche met her Adam.^[201] Samme dag 18. Septemb.^[202] drog bispen fra Leutenn der klocken vaar 3. efftermiddag. Och førend bispen foer aff gick hand op til her Peders quinde Anne, som laa siug aff rosenn, och talede met hende.

Samme tid schienchte bispen pigen 1 marck.

Saa droge wi fra Leuten, och fulde her Peder met bispen, men her Haagen fich forloff at fare hiem igienn. Jtem fulde och Christopher Jenssen bispen och nogle andre. Och droge wi fra Leuten først i suduest om kircken, staaendis strax synden for prestegaarden, oc haffde wi den paa den venstre haand, oc komme fram om 2. gaarde heder Nordroff^[203] liggendis vdj en tungaard paa den venstre haand 1 pilskud fra kircken. Saa derfra i suduest 2 pilskud til en gaard heder Nordseng,^[204] der droge wj igiennem en vlffue haffue staaendis strax østen for husen paa Nordseng. Saa therfra i suduest til en liden aa kallis Vindelgiesten, en liden ½ fiering fra Leuten, och kommer denne aa nordoust fra 1 fiering aff myrer oc moraser ved en ødegaard heder store Ødegaard^[205] der rinder hun mit igiennem, saa rinder hun derfra i suduest til en gaard heder Holingstad,^[206] huilcken wi haffde paa den venstre haand strax effter wi komme offuer for^ne aa, och rinder hun i suduest fra Holingstad 2 pilskud, der møder for^ne aa Furen.

Saa fore wi fra Holingstad, 2 pilskud i suduest om .3. gaarder heder Rudstad^[207] liggendis i synder oc nord fra hin anden it stenskast imellum huer, paa den venstre haand, saa derfra i synder 2. pilskud i synder saa offuer en ødegaard heder Besseby^[208] i sudost. Der effter komme wi til en gaard heder Omang^[209] liggendis paa den høyre haand strax hos veyen, saa therfra i suduest 2 pilskud til en gaard heder Løcken^[210] paa den høyre haand, strax hos veyen. Siden i suduest 3. pilskud til en gaard heder Englo^[211] liggendis paa den venstre haand, siden i suduest 2 pilskud til en gaard kallis By liggendis paa den høyre haand, ret hos veyen och der strax hos er en stor bro kallis By bro, der fore wi offuer i sudoust, och haffde wi it quernehuss paa den venstre haandt ret hos broen. Denne aa kommer aff 2 grene, den ene heder Miølske, den kommer østen fra aff it vand kallis Rockesiø liggendis en ½ mijll i øster fra Bybro, oc er samme vand 3. fieringer langt strecher sig inde i øster, en liden fiering bred mit paa, och der østen for 1 stenskast ligger lille Rockesiø.

Den anden green heder Suart aaën,^[212] hun kommer aff sødoust aff it vand kallis Liødholmen 1 mijll, fra Bybro, oc er det en stackit fiering paa alle kanter det er 3.kantet, der rinder Suartaaen och kommer i Miølsken 1 fiering østen for By bro, siden kallis de baade Byelffuen, saa løber hun fra broen i suduest til Skaadin liggendis i vester fra By 3 pilskud, der rinder hun synden^[213] for gaarden, der møder Furen østen for och de komme sammen synden for Skaadin, saa løber hun i vester til Ageruigen ½ mijll. For^ne By aa giør skilsmisse imellum Leuten oc Rommedall.

Siden fore wi fra By bro i synder 2 pilskud til 2 gaarde kallis Bryn^[214] liggendis i synder och nord fra hin anden 1 stenskast oc haffde wi dem paa den høyre haand. Saa fra syndre Bryn .3. pilskud eller 4. i suduest offuer it slemt dige til en ødegaard heder Vollum paa den venstre hand, men almanne veyen ligger østen for ødegaarden. Oc haffuer samme ødegaard verit en bygd gaard er bondegods der boer en encke hun eiger det. Saa fore wi derfra i suduest oc vestsuduest til en ødegaard kallis øde Fielestad^[215] der staar ickon 2 lader en paa huer side ad veyen, som falt i suduest. Siden komme wi til en gaard heder Jrestadt liggendis paa den venstre haand strax hos veyen, 1 pilskud fra øde Fielestadt, och haffde wi Løcken^[216] der som Christopher bispens landbo boer, paa den høyre haand oc ere 2. gaarde vdj en tungaard. Saa derfra i synder 1 pilskud til tho gaarde heder Gouthestad^[217] vdj en tungaard, der fore wi ret fram om husenn liggendis paa den venstre haand. Saa therfra i synder 1 pilskud och offuer en bro i vester och haffuer sit naffn aff Rommedals kircke som kallis Vangs kircke. Denne aa haffuer sin begyndelse aff it lidet vand saa stort som it giorde, kallis Vaalekiernit liggendis i Stange sogn i synder fra Rommedalskircke 1 fiering, saa rinder hun derfra i nord til kircken, der rinder hun østen for, saa derfra i norduest til Horne 1 fiering, der løber hun i Furen østenn for Horne.

Saa fore wi fra broen i vester til prestegaarden som kallis Vang, och haffde wi kircken paa den høyre haand ret hos veyen. Och komme wi til prestegaarden lidet effter 5. slet. Imellum Rommedall oc Leuten er en stor ½ mijll.

Till Rommedall er en annex kallis Vallesetter ligger i sudoust 1 miill fra hoffuitkircken der giøris tienniste .3. gange om aarit.^[218]

Samme dags afften den 18. Septemb. fick bispen alene mad paa kammeret, och her Peder giorde maaltid met Christopher Jenssen nedre i stuen om afftenen hos her Chiell.^[219]

Her Kields quinde heder Brynnild.

Samme dag skienchte bispen her Peder paa Leuten 3. exemplaria precationum, it paa det aar 90. oc it paa det aar 91. och 92.

Samme dag formiddag Constit. aërea.mørcht vær och taage, efftermiddag klart solschien norden vind stille.

♃ Then 19. Septemb. Bispen visiterer Rommedals kircke.visiterit bispen Rommedals kircke, och hørde her Kiels predicken oc tracterit hand it euangelium Matth. 3. de S. Mattheo vocato a Christo in apostolum.

Siden effter predickenn examinerit och offuerhørde folckit der i Rommedall och siden haffde hand sin formaning til almuen, at de skulle flittelige søge kirckenn høre Gudtz ord och haffue det kier, beuise deris øffrighed ære tienniste och lydighet och andet saadant mere.

Rommedals kircke er smucht limkastet^[220] vdenn till, men ij choret haffuer hun god hielp behoff, thj muren er sønder reffnit paa den nordre side.

Samme dag haffde her Kield bispen her Peder paa Leuten Christopher Jenssen til giest, saa oc Thomes Skaadin, som tilforn vaar lendtzmand, och nu er kirckeuerger, och lendtzmanden ved naffn Albert en tysk som kand alligeuell god dansche, er enøgit. Jtem en hed Thomes Skelffue i Stangesogn, och Thomes Skaadins suoger, Christopher Løgen och nogle andre. Samme tid led her Kiel bispen see salig Mogens Baardsen er skyllig Rom: 94 daler.Mogens Baardsens^[221] breff paa 94 daler som hand vaar Rommedals kirche skyldig derpaa betald 137 m$.

Samme dag der klocken vaar imellum 2 oc 3. drog bispen fra Rommedall, och tilfornn skienchte hand her Kieldtz daatter ved naffn Bodel 1 m$ och en liden her Kiells søn en marck. Saa gaff hand her Peder i Leuten forloff at fare hiem.

Siden fore wi fra Rommedall och fuldes her Kieldt met bispen, oc fore wi først ij suduest 3 eller 4. pilskud til en gaard heder Huse en gaard.Huse liggendis paa den venstre haand, framdelis i synder 3 eller 4 pilskud fram om en gaard heder Audestad.Audestad vd met husen paa den høyre haand, der boer Christopher Børgerssenn.

Och paa den venstre haand i synder fra Audestad haffde wi en gaard heder Liøstadt.Liøstad.

Siden derfra i suduest 2 eller 3 pilskud til 2. gaarde liggendis i Stangesogn heder Lenestad 1 fiering fra Rommedals kircke, paa den venstre haand ret hoss veyen, vdj en tungaard.

Saa therfra i vestsuduest, offuer landtzveyenn fra Gudbrandsdalen som løber i synder till Modskougen, och komme til en gaard heder Vedestad 3 eller 4. pilskud fra Lenestad ret vd met husen liggendis paa den venstre haandt.

Saa therfra i sudsuduest oc i synder om Øffregaard liggendis paa den venstre haand, saa therfra i norduest 1 pilskud offuer en [sic] saa fore wi om en gaard heder Alm liggendis strax vesten for broen paa den venstre haand, i nordnordoust oc i norduest 2 pilskud till Stange prestegaard,^[222] did komme wi inter 3. eller 4. horam vespertinam. Och vaar her Christiernn icke end kommen fra byen men hans quinde Kirstin kom hiem fra byen igaar som hun sagde.^[223]

Imellum Rommedall [oc Stange] er 1 liden halff mijll.

Til Stange er en annex heder Othestad i nord fra Stange 1 fiering. Der giøris tienniste huer Søndag och vndertiden huer anden Søndag.^[224] Stange kircke staar ret hos prestegaarden i vester.

Samme dag den 19. Septemb. effter at bispen vaar kommen til Stange lod hand schriffue en tancke zeddell til her Haagen^[225] om det slagterfæ som bispen schall haffue der i gieldet hoss sine landbønder at de nu strax skulle haffue det vd.

Och at her Haagen ville betiligen i morgen kome hid til bispen.

Samme dag den 19. Septemb. Constitutio aërea.smucht klart solschienns vær, norden vind.

♀ Then 20. Septembris om morgenen tilig Exemplaria precationum skenckt her Kield.skiennchte bispenn her Kield i Rommedal vdj Stange prestegaard .2. exemplaria precationum, it paa det aar 90, och it paa det aar 91.

Samme dag Bispen visiterer Stange kircke.visiterit och besøgte bispenn Stange kircke och hørde her Daniel^[226] som er capellan der sammestedtz hans predicken, paa huilcken tid der vaare saare faa folck tilstede. Thj det vaar tilig.

Stange kircke er och saa smucht kalckit och temmelige stoler men en styg predickestoll och laafft.

Siden gick bispen ned paa gulffuit och sette sig der vdj en stoell oc opleste en tex[t] ex Paulo, de magistratu, och explicerit och vdlagde den for almuen som da komme til kirckenn paa huilcken tid kom ochsaa her Haagen paa Vang och Morten Seyersenn. Siden der bispen vdlagt den text hand opleste, bleff der siunget den psalme Gud fader vdj Himmerig.

Siden gick bispen fram i prestegaarden och giorde maaltid met her Haagen Morten Seyersen Anthønis schriffuer som da kom, Dyre Mogenssen och her Kiel i Rommedall vaar der och Michel Findssen och en ved naffn Thomes Skielffue, och Erich schriffuer, samme tid lod Erich bispen see it vdkast som haffde optegnit huad der bleff affsagt igaar om Matz Torsou och Christopher Kius for 6 mendt. Och bispen bad at hand maatte det bekomme beseglit met det første huilcket Anthønis oc Erich loffuit bispen.

Strax maaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer och laugit sig til veys til Eidtzuold, samme tid kom Christopher Kiuss til bispen och bød hannem it otherskind som hand ville skiencke hannem, men bispen bad hannem behollet sielff indtil sagen imellem hannem och Christopher er kommen til en ende, saa at hand fick dannemendtz breff och segel, saa ville hand see huad hand kunde giøre.

Samme tid førend bispen foer fra Stange forærit hand Kirstin her Christierns met en daler.

Strax der effter Bispen drager fra Stange.drog bispenn fra Stange imellum 11 och 12. och fulde hannem her Haagen, Morten Seyersen, Anthønis schriffuer Dyre Mogenssenn och her Kield i Rommedall. Och fore wi vdj synder och suduest 3 eller 4. pilskud til 2 gaarder heder Reckstad 2. gaarde.Reckstadt vdj en tungaard liggendis der droge wi igiennem. Siden bøyet wi i vester och i suduest och droge om en gaard liggendis fra Rechstadt i vester 1 pilskud heder Veen,^[227] paa den høyre haand noget fra veyen it stenskast. Saa i suduest 2 eller 3 pilskud nedt til stranden der skillis her Haagen Morthen Seyerssen Anthønis Dyre Mogenssenn fra bispenn, och bispen gick strax til baads, och haffde wi 2. baader den ene vaar bispen och her Kield i Romedall Christopher Jenssen och bispens dreng Oluff paa och rorlskarlene, och den anden vaar bispens karle Anders och Michell met tøget paa, och droge wi i synder ad Miøs och haffde øen paa den høyre haandt liggendis i norduest fra Stange kircke 1 fiering, synderste paa øen ligger der en gaard heder Haaffuin^[228] en saare stor gaard, der er hun smaall och der strax synden for ligger en liden holm heder Haaffuin holmen. Den haffde wi fra os i norduest ½ fiering. Och fore wi i synder vd met det østre landt och saae Hammer kircke ende i nord fra os, der wi komme 1 fiering fra lændestaden som wi lagde vd, vaar Miøs megit bred 1 mijl fra Todenslandet fra Tods Vigen oc til Diuvigen paa den østre side, oc der er Miøs aller bredeste, saa fore wi flux i synder om Skougssanden paa den venstre haand der skier 1 tange sig vd i suduest 3. fieringer fra Stange, der smaler Miøs sig. Saa komme wi fram om Skreden^[229] som wi haffde paa den høyre haandt strax hos, och saae wi der øffuerste paa at der skinte vdj biergit; och sigis det at vere it tegnn til regn om sommeren och ligger Skreden 1 mijll fra Stange.

Strax synden for, droge wi om en gaard, ligger til Thotenn, heder Torgunnerødt paa den høyre haandt, siden fore wi fram om en gaard heder Fagenæs^[230] strax synden for i Fægring annex til Eidtzuold, saa droge wi alt i synder ad Miøs och haffde Modskougen paa den venstre haand och Fegringen paa den høyre, der er Miøs ickon 1 fiering bred, saa komme wj ieffnte Modstuen^[231], liggendis i øster fra os ½ fiering, och haffde wi da farit 2½ mill. Saa fore wi i synder ad Miøs 2 mijll til her Suends ødegaard Dor,^[232] som wi haffde paa den venstre haandt i øster fra os 2 pilskud, der ieffne ved slipper Miøs, och den elff Vormen tager der ved, och er det iche vden 1 pilskud bredt der som Miøs løber vd, ved det østre landet saare strømt. (Saa vider elffuen sig noget der øffuerste. Siden er hun lige bred alt vdt hen ved 2 pilskud bred). Der droge wi langs neder ad i synder til Edsualdsund 1 mijll fra Dor, der lagde wi vdj land, och ginge op for en backe^[233] 2 eller 3 pilskud i synder till Eidsuoldskircke. Der møtte bispen her Suenn,^[234] saa gick wi fram i prestegaarden liggendis strax synden for kircken, did komme wi ved 6. slet, och vaar solen da alt vndergaait, och haffde wi i dag gaat stille vær. En stund der effter komme bispens folck met tøget til Eidsuold.

Same dags afften fich bispen madt [paa] kammeret alene. Samme dag den 20. Septemb. Constitut. aërea.smucht klart solskienn, och norden vind saa gaat som stille.

♄ Thenn 21. Septemb. om morgenen tilig Her Kield fanger forloff at fare hiem.gaff bispen her Kield i Rommedall forloff at fare hiem igien. Och strax der effter drog hand aff.

Samme dag gick bispenn medt her Suenn hen i kircken och besaa denn och det sakerstie som der er.

Siden der effter offuer saa huis gamle breffue som her Suend haffde.

Til Eidtzuold er 2. Annexer til Edsuold.annexer, den ene heder Fægring kircke ligger i nord 2½ mijl, den anden, heder Hurdedals kircke ligger fra Eidtzuold i norduest 3 mijll. Och giøris tienniste vdj huer annex engang om aarit.^[235]

Samme dag som vaar den 21. Septemb. førend dag Constitutio aërea.mørcht vær och taage och i denne nat kalt, rimfrost, men efftermiddag klart solskienn, norden vind, bleste iche hart.

☼ Then 22. Septemb. Bispen visiter: Eidtzuold kircke.visiterit bispen Eidtzuold kircke, och hørde her Suends predicken, och tracterit hand euangelium dominicale Luc. 14. huorledis at Christus til en aff de øffuerste til giest [sic] oc de toge vare. Der vaar en smucht [sic] almue forsamlet och siunger vell, kircken er smucht didt inden met stoler och andet sligt.

Siden effter predicken haffde bispenn sin formaning till almuen ther sammestedtz och offuerhørde folckit i deris christelige børnelerdom och andet mere.

Der alting vaar at ende vaar klocken hen ved 12. Saa gick bispen fram i prestegaarden och giorde maaltid, oc vaare der samme tid til giest lendtzmanden Haagen Hoëll Børger Baadtzow Oluff Egger och bispens landbo Oluff Hoëll, huilcken haffuer nu noget lidet faait sin sinn igienn.

Samme thid der maaltid vaar giort drog bispen fra Eidtzuold och skienchte hand Anne her Suends 1. gammel daler i giestepenninge.

Siden der effter droge wi fra Eidtzuold och fuldes her Suend met bispen. Och droge wi først i vester 2 pilskud, synden for kircken, om en gaard heder Morck^[236] liggendis paa den venstre haand 2 eller 3. pilskud fraa veyen. Siden fore wi i synder til vester, om 1 gaard heder Byrcke liggendis paa den venstre haand en ½ fiering fra Eidtzuold och 1 pilskud fra veyen, saa derfra i synder til en gaard heder Dønnum.Dønnum 3. eller 4 pilskud, fra Byrcke, oc haffde Dønnum^[237] paa den venstre [sic] 1 stenskast fra veyen, saa i synder 1 pilskud til en liden bro kallis Nessebro 1 fiering fra Eidtzuold, oc fore wi offuer broen i suduest (Denne elff som der rinder kallis Nessen, hun kommer norden fra, aff it vand heder Aassvandit 1½ mijll fra broen, oc er it rund kiern, der løber hun aff i sudoust til forsch^ne bro, saa løber hun synden for Dønnum oc i sudoust en tredie part aff 1 fiering vdj en elff kallis Andelff ved en gaard heder Kalseg liggendis i sønder fra Donnim 2 pilskud eller 3. der om rinder hun norden och østen for Kalsberg och kommer saa i Andelffuen).^[238]

Siden fra Nessebro i suduest 3 eller 4 pilskud til 3 gaarde kallis Vennier^[239] liggendis paa den venstre haand i øster och vester fra hin anden den østre ligger for sig sielff, och de[n] vestre tilhobe vdj en tungaard, saa derfra i vester 3 eller 4 pilskud til 3. gaarde heder Fossem,^[240] och fore wi først om den østre Fossem ret om husen som wj haffde paa den venstre haand, saa i vester vd met forsch^ne Andelff som wi paa den venstre haand haffde, der gaar en effie ind och er 2 pilskud bred. Saa komme wi til vester Fossem liggendis paa den venstre haand norden for elffuen ved 1 stor faass, der staar 2. querne ved det nordre land vesten for Fossem 1 pilskud. Det tredie Fossem ligger i synder fra det østre Fossem ved elffuen. Saa fore wi fra disse Fossemgaarde i vester 3 eller 4 pilskud til en gaard heder Staffue ret vd met husen liggendis paa den venstre haand, saa komme wi til it vand heder Staffue vand^[241] som er 1 fiering langt och 2 pilskud bredt. (Af dette vand rinder den elff, Andelff vd aff den østre ende, och rinder om for^ne Fossem, och saa i sydost vdj Vormen 4 eller 5. pilskud fra Eidtzuold vnder Vennerbro liggendis fra den vestre Venier i suduest 3 pilskud).

Och droge wi langs ad Staffue vandit i vester saa komme wi till en laug holme kaldis Kongsholmen, saa stor som it stuegulff, liggendis paa den venstre haand som wi fore 1 pilskud, saa fore wi igienum it smald sund saare farligt for klipper som der giffuer vd i sundit, saa komme wi ind vdj it vand kallis Hurdedalsvandt, der droge wi tuert offuer i suduest ved den syndre ende, som kaldis Biøruigen och haffde der en stor øe som er 2 pilskud lang och 1 pilskud bred, liggendis paa den venstre haand, saa lagde wi i land ved it lændested kallis Stuffuevarpit vesterste i Biøruigen, ende vester fra Staffuevandet 1 fiering. Men strax synden for Stuevarpit er it andet lendested heder Limstuen ½ fiering fra Stuevarpit (til huilckit wi skulle haffue lagt ind oc kunde icke kome der ind, thi der vaar grund) der løber en viig aff Hurdedals vandit och kaldis Limen oc ligger imellum tuende setter, den ene heder Limesetter ligger i øster fra Limen 1 pilskud, den anden setter heder Stensgaard, her Lauritzis setter i Nannestad, i vester fra Limesetter 3 pilskud.^[242] Dette Hurdedals vand er 2 mijll langt strecker sig i nordnorduest och er en ½ mijll bredt. Hurdedals kircke annex til Eidsuoldt ligger fra vandit 2. pilskud ved den nordre ende.

I norduest fra Biøruigen ligger it lidet bygdelag, nyligen optagit, kallis Skruckelj ligger til Gran prestegield, haffuer tilforn ligget til Hurdedalen halff parten der aff, och er 1 mijll fra Hurdedal och til Skruckelj och er 3 mijll til Gran liggendis i vestsuduest fra Skruckelj.^[243]

I Hurdedalen ligger en høy kolle kallis Ruds kolle^[244] 1 fiering fra vandit i norduest.

Siden fore wi fra Stuevarpit i vester en blød slem vey 2 pilskud til en ødegaard ved naffn Nordby liggendis paa den høyre haand, saa ther fra i suduest 2 pilskud om for^ne Stensgaard liggendis paa den venstre haand, der strax hoss kom her Lauritz paa Nannestad^[245] til oss, saa gaff bispen her Suend forloff at fare hiem igien, saa droge wi i synder en ½ fiering til en setter kallis Herberg,^[246] der fore wi offuer setteren i synder, och der mit paa setteren kom wi paa almanne veyen som gaar fra Eidsuold, saa droge [wi] ad almanneveyen 3 pilskud i vester til Herrebro och der offuer i vester. (Der vnder rinder en aa heder Hæren, som kommer synden fra aff myrer 1½ fiering och løber i nord vdj Hurdedalsvandet en ½ fiering norden for den ødegaard Nordby).

Framdelis fore wi fra Herrebro, offuer en mo kallis Kopperudsmoen^[247] i vester 1 strig til nord och siden offuer en aass, kallis Stens aass, i vester til nord til Stenssetter, som er en ødegaard liggendis paa den høyre haand, 1 fiering fra Herrebro, derfra fore wi i vester 3. pilskud til Holckeby veyerskill.^[248]

Saa toge wi i suduest 3 pilskud til Moraa grind, aff 1 gaard heder Moraa, liggendis paa den høyre haand. noget fra veyen, saa fore wi therfra i suduest oc i synder en ½ fiering til en gaard heder Biørcke liggendis paa den høyre haand strax hoss veyen. Siden komme wi strax til en liden kircke heder Biørcke kircke annex til Nannestad der giøris [tienniste] en eller 2 gange om aarit och stundem offtere, effter leiligheden, och haffde wi den paa den høyre haand i sudost fra den gaard Biørcke 1 stenskast.

Siden derfra offuer en skoug 1 fiering i synder och suduest til Nannestad prestegaard. Did komme wi afftenen imellum 6 och 7. slet, och da vaar der for os her Seffren paa Næs^[249] och nogle andre.

Imellum Eidtzuold och Nannestadt er 2 mijll, och den vey som wi fore offuer de .2. vand er megit farlig naar der er en norden vind, och veyen til och fra vandene er megit blød, naar der er megit regn, men nu vaar det gaat thi det vaar stille och icke regn.

Samme dags afften 22. Septemb. schreff bispen en schedell hiem til Anne Olssdaatter och antuorde Anders Nielssen den at hand schulle fare hiem der medt och gaff hannem en schedel till presterne paa veyen, och drog Anders affsted om morgenen dereffter.

Samme dag som vaar den 22. Septemb. Constitutio aërea.vndertiden solskien och vndertiden sky vær, norden vind och rimfrost i denne forgangen nat.

☾ Then 23. Septemb. Bispen visiter: Nannestadz kircke.visiterit bispen M. Jens Nannestad kircke och hørde her Lauritz Frantzens predicken, oc tracterit hand en text, ex Paul. 2. Timoth. 3.

Strax predicken vaar at ende, christnet her Seffren Iffuerssenn her Lauritzis barnn, som vaar it pigebarn och bleff kallet Nata est filiola Hilleburgia D. Laurentij in Nannestad.Hilleborg effter bispens moder, och bispen stod fadder. Och bleff for^ne barn fød den 26. Augusti inter 8 de 9. horam vespertinam.

Siden explicerit bispen en text ex Paulo de magistratu.

Siden talede hand almuen skarpelige thil der i Nannestad for theris forsømmelsse til at søge kircken naar den visiteris och truit dem, at thersom de icke raaderbøder derpaa, da schulle hand giffue giffue [sic] øffrigheden det klaugelige tilkiende. Der effter formante hand dem til gudsfrycht oc al gudelighet.

Samme dag ther bispen kom hiem i prestegaarden igien, antuorde her Seffren paa Næs bispen 9. daler aff hoffuit kircherne i her Seffrens prouistj pro hoc anno labente. For huilcke bispen gaff hannem samme dags afften en quittantz.

Samme thid skienchte bispenn her Lauritzis vnge daatter som bleff christnet 1 daler i fadder gaffuer som hand antuorde hendis moder Ronnoug. Samme thid skienchte bispen her Lauritzis de 2. andre smaa dotter, som vaar Margrete en spansch penning god om ½ daler, och Magdalene en marck.

Samme dag 23. Septemb. vaar der til giest hoss her Lauritz, bispenn M. Jens her Seffren Iffuerssen prouisten Christopher Jenssen, Seffren Pederssen, her Lauritzis moder, siden en stor hob bønder met deris quinder, som vaar, Oluff Kringler met sin høstru: Knud Elietho: Erick Lysog: Tord Wkustad: Gutorm Renol: Gundmund [sic] Skenim: Gulbrand Skenim: Siuord Aanessrud: Trund Kinstadlj: Hagen Wkustad: Joen Oustad, och deris hustruer allesammen. Och forligtis de alle vell.

Och strax effter maaltid imod afftenen gick bispen op paa sit kammer.

Samme dag som vaar den 23. Septemb. Constitutio aërea.vndertiden solschienn och vndertiden schyet frost i denne nat rimfrost, norden vind. Egg-

♂ Thenn 24. Septemb. kom Rasmus Bagge fogeden til Nannestad, samme thid giorde bispen maaltid paa kammerit, och prouisten her Seffren, Rasmus Bagge, her Lauritz och Christopher Jenssen. Samme tid komme de vdj snack Om her Lauritzis søster.om her Lauritzis søster Lucretia Frantzdaatter, hendis forseelse och lod fogeden hende och en vng karl ved naffn Haluord Haluordsen som lendtzmanden haffde fangit, och hun schylde for at vere hendis mødemand^[250] komme ind, och vaar hendis moder Margrete och Ronnoug her Lauritzis samme tid tilstede, och hørde der paa, at fogeden tilspurde Lucretia huo der vaar barnefader, da først bekiende hun denne Haluord at haffue først verit i handel met hende vdj her Augustins gaard vdj en stolpebu suall och siden bekiendte hun och en anden ved naffn Oluff Nielssen paa Skattim vdj Høland. Der effter tilspurde bispen fogeden och de andre som der vaare for^ne Haluord om hand haffde beliggit hende, huor til hand suarit ney, saa ginge her Seffren och lendtzmanden vd for dørren met hannem, och bade hannem bestaa sandhed anten hand vaar wschyldig eller schyldig, da suarede hand, at hand viste icke huad hand schulle giøre. Der met ginge de ind igien och kunde iche faa andet suar. Men langt omsier effter at de vaare nedgangne lendsmand och hand: kom lendtzmanden och en anden mand met hannem och for^ne Haluord, och sagde at hand bekiendet. Da sagde bispen til hannem, see til, du liuffuer iche paa dig sielff oc siger en anden ney och at du vaarst nødt til at sige det. Da sagde hand ney. Der met ginge de hen. Oc bleff det sagt at de schulle allesamen møde paa Skismoug.

Siden laugede bispen sig til at fare til Gierdrum. Samme tid skienchte hand Ronnuff her Lauritzis 1 daler, och hendis søster Anne Siuerdsdaatter 1 m$ paa kammeret.

Der effter drog hand aff och gaff her Seffren forloff at fare hiem, men fogeden Rasmus Bagge och her Lauritz fulde hannem paa veyenn. Och droge wi fra Nannestad i sudsuduest 1 pilskud til Nannestad, liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen, saa therfra i suduest til en gaard heder Laake^[251] liggendis paa den høyre haand, 3 eller 4 pilskud fra kircken.

Siden fra Laake i synder igiennem en dal oc op for en backe til en gaard heder Haffstad, 2 pilskud, liggendis paa den høyre haand. Saa therfra i sudsuduest .3. pilskud til 2. gaarde kallis Humble liggendis vdj en tungaard och fore wi igiennom tungaarden. Saa therfra i suduest ned for en slem backe, til Humblebro, 2 pilskud eller 3. Saa offuer broen i synder, huilcken er en høy slem bro, der vnder rinder den elff Læren som kommer norden fra, aff Biørsogn annex til Nannestad, der rinder hun vdaff it stort vand heder Leersiø,^[252] i norduest fra Biørcke kircke 1 fiering saa rinder hun i sødoust om en gaard heder Vollou, synden for, siden i sødoust megit kroget til en gaard heder Logem fra Vollou .3. eller 4. pilskud, oc rinder norden for Logem, saa therfra it pilskud i sønder til Breën der rinder hun østen for, saa therfra i synder 1 stenskast til en gaard heder Dollin, vesten for, saa therfra i synder 1 fiering til Kringle och løber megit kroget nu i øster, nu i vester, saa rinder hun vesten for Kringle, saa therfra en ½ mijll i synder oc i øster til forsch^ne Humble bro, 3 eller 4. pilskud vesten for Nannestad. Strax østenn for Humblebro, staar 2. quernehuss paa det nordre land strax hoss huer andre Saa rinder hun i sydoust och i synder til en gaard heder Oudestadt. Her om findis ydermere her strax effter.

Saa fra Humblebro i synder offuer en liden aass til Nordby liggendis i Holtesogn 1 fiering fra Humlebro, paa den venstre haandt strax hos, saa therfra i synder 2 pilskud til en gaard heder Slattim paa den høyre haand, saa derfra i øster 2. eller .3. pilskud til Jader der fore wi igiennum gaarden, oc er 3. fieringer fra Nannestad, den vey som wi fore, och kunde wi see noget aff Nannestad kircke ende i nord ther fra, lige til er en ½ mijll. Saa derfra i nordoust och i synder 2 pilskud til 2 gaarde heder Oudestad liggendis vdj en tungaard, der fore wi ret fram om husen som wi haffde paa den venstre haand, saa i øster imellum husen vd aff en grind, (strax østen for disse gaarde rinder Læren, oc som wi komme vd om denne grind, kom den østre vey igien som wi schulle haffue faret).

Siden fore wi fra Oudestad igiennem en slem dall och backe op ad igienn i synder ½ fiering til Eeg liggendis paa den høyre haand der fore wi igiennom fægaarden, saa therfra i øster 3. pilskud til østre Eeg 2. gaarde liggendis i synder och nord fra hin anden it ½ stenskast, paa den venstre haand hos veyen. Saa therfra i synder 2. pilskud til 2 gaarde heder Ørpestad liggendis i nord och synder fra hin anden paa den høyre haand, saa therfra offuer en bro kallis Holte bro, saa therfra i sudoust op for en backe, saa i øster 3 eller 4. pilskud til Holte kircke^[253] annex til Nannestad, der hoss boer Seffren Holter, hoss kircken som wi haffde paa den venstre haand. Der strax synden holt her Lauritz paa Gierdrem^[254] met hester, och vaar der met hannem Jacob schriffuer hans suoger och en bonde hed Hans Hauge i Holtesognn er oc her Lauritzis suoger. Der wi haffde schifft hester gaff bispen her Lauritz paa Nannestad forloff at drage hiem. Men Rasmus Bagge fogeden fuldes met bispen och de andre til Gierdrum. Och droge wi fra Holter i sødoust .2. pilskud til en gaard heder Løgen paa den venstre haand, saa therfra i synder en ½ part aff ½ fiering til Hauffue paa den venstre haand, strax hoss veyen. Derfra i synder oc i sødoust om it capel heder Fos kircke liggendis i øster fra os 1 pilskud paa den venstre haand, saa i synder oc sudoust til den første gaard i Gierdrum sognn, kallis Løffuestad ½ fiering paa den høyre haand. (I nord therfra 3. eller 4. pilskud fore wi offuer en bro heder Løffuestadbro, i synder, den beck som der rinder kommer vesten fra aff myrer vdaff fielden en mijll och løber øster fra broen vdj Leren 3. eller 4 pilskud).

Saa fore wi fra Løffuestad i synder ½ fiering til 3. gaarde heder Sanden, de 2. ligge i sønder oc nord hoss hin anden paa den venstre haand, och den 3. gaard paa den høyre haand, oc der^[255] vaar den gaard, som der^[256] spøgede saa megit for nogle aar siden.^[257]

Siden droge wi i sønder 2. eller 3. pilskud til Gierdrum kircke som wi haffde paa den høyre haand. Siden i sødoust 1½ pilskud til prestegaarden som kallis Ousby. Did komme wi inter 3. & 4. horam. Och er imellum Gierdrum och Holter en ½ mijll. Men imellum Gierdrum och Nannestad 2 mijll. Dog de regner det icke mere end for 1½ mijll.

For^ne elff Leren rinder om Oudestad.Leren rinder i sødoust fra for^ne Oudestad 1 fiering til en gaard heder Huem liggendis i Holtesogn, der rinder hun norden for, saa rinder hun derfra i øster til en faass heder Krogefaass liggendis imellum Holtesogn och Jessem, annex til Ullensager, 1 fiering i øster fra Holte kircke. Saa rinder hun derfra i synder 1 fiering til Loffuestad der løber hun østen for 2. pilskud eller 3. Saa rinder hun i synder derfra 1 fiering om Vsby prestegaard, østen for 3. pilskud. Saa therfra i synder 1 fiering til Sørem Jacob schriffuers gaard, østen for 3. eller 4. pilskud. Saa ther fra 1 fiering i synder igiennem Goutøm annex til Sødrum til en gaard heder Hixeberg, østen for gaarden saa therfra ij synder en ½ mijll til Biørke Klemmit Biørckes gaard liggendis vesten for elffuen ret hoss hende, saa i synder 3 eller 4 pilskud til Hoglj liggendis østen for elffuen. Der er Læresund. Saa therfra i sødoust och i synder 1 fiering til 2. gaarde i Skismo heder Sødrem i synder och nord strax hoss huer andre, vesten for Aaën, och ligger Skismo derfra i norduest 1 fiering, saa fra Sødrem rinder hun i sønder 1 fiering vdi Nittiun den elff som kommer fra Nittedalen.^[258]

Samme tid som bispen kom til prestegaarden vaar her Niels paa Vllensager^[259] nyligen did kommen och bispen talede met hannem paa kammeret. Der effter gick her Niels ned i stuen til her Lauritz och giorde der maaltid met fogeden oc de andre.

Samme tid vaar och Anders Nielssen som bispen sende hiem til byen igienkommen och talede met bispen och sagde hannem huorledis det stod til hiemme.

Samme dag som vaar den 24. Septembris formiddag Constitutio aërea.sky vær och regnn efftermiddag imod solskien vndertiden, och i denne forgangen nat rimfrost norden vind.

Til Gierdrum er en annex heder Hene kircke liggendis fra Gierdrum i norduest ½ fiering.^[260]

☿ Then 25. Septemb. visiterit bispen Gierdrums kircke som er en trækircke och er smucht flid inden vdj. Och hørde hand her Lauritzis predicken, och tracterit hand den text Joh. 3. Sic DEvs dilexit mundum.

Siden effter predicken examinerit och offuerhørde bispen folckit i deris christelige børnelerdom. Der effter haffde hand sin formaning till almuen til Guds ords hørelsse och til ære tieniste och lydighet at beuise imod øffrigheden baade geislige och verdslige, om kircken och kirckegaarden at holle ved mact oc de huse paa prestegaarden.

Samme dag haffde her Lauritz til giest hoss sig bispenn, fogeden Rasmus Bagge, her Niels paa Vllensager som kom igien til hannem i dag her Mouritz paa Skismo,^[261] som oc kom did i dag imod bispen, Jacob schriffuer her Lauritzis suoger och nogle andre.

Samme dag førend bispen drog aff skienchte hand her Lauritsis quinde Thore en ½ daler.

Siden foer bispen fra Gierdrum, och fulde hannem Rasmus Bagge her Lauritz her Mouritz paa Skissmo, Jacob schriffuer Christopher Jenssen och nogle andre. Och fore wi først fra Gierdrum i suduest 3 pilskud til .2. gaarder heder Smedestad liggendis paa den høyre haand i sønder och nord strax hoss huer andre. Saa therfra i suduest 4 eller 5. pilskud, til en bro, heder Suendsrudbro, ther offuer i vester.^[262]

(Vnder denne bro rinder en aa kaldis Germulle, hun kommer aff it vand heder Germilling, it vand. liggendis i norduest 2 mijl eller 3. i aalmercke oc ere de 2. vand ickon it smal sund imellum, strecke sig i norduest 1 fiering langt baade vandene 3. eller 4. pilskud bredt, der aff rinder aaen aff den østre ende i sudoust imellum Gierdrumsogn och Henesogn, annex til Gierdrum, om 2 gaarde heder Kroguol liggendis i øster oc vester fra huer andre synden for elffuen. Saa rinder hun derfra i sødoust en ½ fiering til Suendzrudbro, saa rinder, saa [sic] derfra ij sudsudoust til Jacob schriffuers gaard Sødrem liggendis østen for aaën, oc rinder saa i Leren imellum Sødrem och Hixeberg, synden for Sødrem oc norden for Hixeberg).

Siden fore wi fra Suendzrudbro, 1 pilskud i suduest til Suendsrud her Lauritzis ødegaard, imellum husene, saa therfra i vester ⅓ part aff 1 fiering til 2 gaarde heder Asch, i øster och vester fra hin anden, paa den høyre haand, saa therfra i synder 2 eller 3. pil[skud] til Hønssen 2. gaarde, vdj en tungaard, paa den venstre haand, saa therfra i synder 5 pilskud til 2. gaarde heder Fielestad^[263] i synder och nord, ret hos huer andre paa den venstre hand, ret fram om husen. Derfra i sønder 4 eller 5. pilskud til en gaard heder Asmyr liggendis paa den venstre haand hos veyen en ½ mijl fra Gierdrum. Saa fore wi fra Assmyr til en gaard i synder 3 pilskud heder Braate paa den venstre haand, der toge wi aff almanne veyen som helt paa venstre haand, och fore i suduest offuer en aass kallis Flatneraass^[264] 1 fiering til en ødegaard heder Lequam,^[265] huor der bode en mand hed galne Stener, der gaff bispen her Lauritz paa Gierdrum forloff^[266] at fare hiem och Jacob schriffuer drog tilbage igien medt hannem. Saa droge wi fram om for^ne ødegaard liggendis paa den høyre haand, saa therfra i suduest i sønder 1½ fiering til Skismo prestegaard, da vaar klocken 5. efftermiddag. Och er imellum Skismo och Gierdrum 5 fieringer.

Samme dag som vaar den 25. Septemb. Constitut. aërea.vndertiden solschien och vndertiden schy vær synderlig efftermiddag, nordoust vind.

♃ Then 26. Septemb. visiterit bispen Skismou kircke och hørde her Mouritzis predicken. Siden effter predicken offuerhørde oc examinerit och offuerhørde [sic] bispen folckit och sidenn haffde formaning til almuen ther sammestedtz efftersom hand er von att giøre.

Samme dag haffde her Mouritz til giest hos sig met bispen Rasmus Bagge fogeden Christopher Jenssen, lendtzmanden aff Feedsogn och lendtzmanden aff Skissmou oc nogle andre, samme tid lod Rasmus bispen see nogle klaugemaall antegnit offuer her Anders i Sødrum.^[267]

Siden talede lendtzmendene om en ødegaard heder Hollem som salig Christopher schulle foruden lenssmanden eller andre dannemend haffue forhøyet 1 fierings schyld, saa ther gick tilforn ½ pund och der gaar nu 15 lispund aff och kongens leding foring och viser er icke forhøyet.

Samme dag den 26. Septemb. strax maaltid vaar giort drog bispen fra Skismo hora 12. och fulde hannem her Mouritz och Rasmus Bagge. Och droge wi i synder fra prestegaarden 1 pilskud til kircken som wi haffde paa den venstre haand, saa i vester och i suduest 4 eller 5. pilskud om en gaard heder Braanaass, liggendis paa den venstre haand strax hos veyen it stenskast. Saa therfra i vester, syduest och i synder om en ødegaard och ned til sundet som kallis Nittesund,^[268] huilcket vaar saare lidet, der rede wi offuer i synder, och kommer samme elff aff Nittedalen och rinder vd til Feedsogn, (huor om findis ydermere i visitatzbogen som nest tilforn vaar schreffuen der bispen visiterit paa Rommerige). Siden droge wi i synder om Sundgaarden som wi haffde paa den venstre haand. Saa derfra i synder 1 pilskud och vd igiennem en grind. Der gaff bispen Rasmus Bagge forloff och der schilldis de ad, men her Mouritz fulde bispen hiem. Saa fore wi fra for^ne grind i syduest en ½ fiering til Kielderaass stenen som wi haffde paa den høyre haand ret vd met os, saa offuer Kielderaassen^[269] i synder och i suduest och saa fore wi om Høyebraatte 2 ødegaard[e], den ene paa den venstre haand 1 mijll fra sundet, och den anden paa den høyre haand, saa i suduest 1 fiering om Furusetter 2. ødegaarde en paa huer haand, Saa therfra i suduest 1 fiering til Stubberud paa den venstre haand, saa offuer jordbroen i vester, ½ fiering, saa i suduest ½ fiering til Alnebro,^[270] der fore wi offuer elffuen strax synden for broen och haffde wi slem blød vey alt fra sundet.

Siden fore wi om Vlffuen 1 pilskud fra broen, och haffde wi det paa den høyre haand, saa i suduest oc vest suduest offuer Ederstadt och til byen. Did komme wi hora 2. pomeridiana Saa fulde her Mouritz och her Anders klocker paa Sødrum, som kom til bispen paa veien, hiem i bispens gaard. Och framdelis fulde her Mouritz bispen op i stuen och bispen talede met hannem en ½ time, saa lod bispen hannem see sine nye studere kammer. Der effter gaff hand hannem forloff at fare hiem. Och kom her Mouritz samme dags afften i liuse hiem igien, som bispen fick siden at vide.

Samme dag den 26. Septemb. om morgenen Constit. aërea.noget schyet siden klart solschien norden vind.

---

1. ɔ: schedula.
2. Den ligprædiken, som biskopen i 1592 (s. 60) havde holdt over Henrik Gyldenstjerne paa Baahus, og som han i 1594 havde udgivet.
3. Paa denne gaard, hvorfra biskopen ogsaa skrev sit straks ovenfor aftrykte brev af 20 August, synes han at have tilbragt sommeren.
4. Klaus Berg, kannik i Oslo.
5. Broen over Akerselven ved Foss, hvorfra de reisende toge op den samme bakke, hvor man nu lige under Gamle Akers kirke har Telthusgaden.
6. De to her nævnte gaarde, Lille Aker og Sten, kjendes ikke ellers.
7. Har i den senere tid kun været én gaard, som dog nu er stærkt udstykket og ialfald for den største del indlagt under Kristiania territorium.
8. Nu Skøien.
9. Johan Venstermand til Ølstrup, der i aarene 1568 og 1572 omtales i kongebreve som Norges riges kansler. Familiens sidste norske medlem var rimeligvis den jomfru Sofie Venstermand, som omtr. 1650 boede paa Hesby ved Tønsberg; om hende erfares af et kongebrev af 13 Febr. 1642, at hun var en datter af Jørgen Venstermand og den gang tænkte paa at indløse sin faders pantsatte gods. Smlgn. Norsk histor. tidsskr. I, s. 35, note 1 og Langes tidsskr. for vidensk. og literatur, II, s. 336.
10. Dette navn, der ogsaa forekommer s. 79, maa saaledes allerede paa denne tid have været det almindelig benyttede. Det har følgelig nu mindst tre aarhundreders hævd.
11. Gaarden Hof, lidt ovenfor Bæstumkilens bund.
12. Biskopen svigerfader og borgermester i Oslo. Smlgn. s. 90; note 2.
13. Bæstum ved Bæstumkilen.
14. Broen over den fra Sørkedalen kommende Lysakerelv eller, som den her kaldes, Faaelv ved det senere spigerverk.
15. Ved Lysaker paa elvens østre side. Navnet Sollerud staar muligvis i forbindelse ned Selanger, der omtales i beretningen om bøndernes tog til Oslo mod kong Sverre aar 1200 og maa søges paa denne kant.
16. Nu Flaatevand. Efter store og lille Flaatevand følger Hauken og saa Svartevand, hvilke alle gjennemstrømmes af den til Sørkedalen rindende elv.
17. Jaren paa den vestre side af Lysakerelven, et stykke ovenfor spigerverket. Derfra have de reisende taget i en bue over gaardene Vold og Grav til Nadderud, hvorpaa de kom til Haslum kirke og der kom ind paa den samme linje, som følges af den nyere vei.
18. Denne hr. Peder paa Asker og hans kapellan ere allerede omtalte ovenfor, s. 80.
19. Ved gaarden Øverland, som omtales straks nedenfor.
20. Buerud ligger i Lommedalen, ovenfor det sted, hvor senere Bærums jernverk blev anlagt, paa elvens østre side. Veien har saaledes i det 16de aarh. og formodentlig lige til anlægget af det nævnte jernverk tildels fulgt en anden linje end nu. Fra Øverland har biskopen med sine ledsagere rimeligvis taget op i skaret mellem Stensaasen (tilh.) og Kolsaas (tilv.); efter at være komne igjennem dette have de holdt sig paa høiderne ovenfor Lommedalen, idet de svingede tilhøire. Det er dog ogsaa muligt, at de have reist imellem Garløshøiden (tilh.) og Stensaasen (tilv.) eg derpaa taget ligefrem til Buerud.
21. Nedenfor Buerud er fremdeles bro over Lommeelven, selv efterat der forlængst er kommet en bro ved Bærums verk. Som her berettes, kommer Lommeelven ovenfra de store skovstrækninger, der strække sig over mod Ringerike; nedenfor Bærums verk løber den forbi gaarden Belset eg falder derpaa ved Kjørbo ud i søen.
22. Det gamle Læxa, den lille elv, der gjennemstrømmer Engervandet lige ved Sandviken.
23. Ved Jonsrud forlader fremdeles den nu saakaldte gamle vei over Krokskoven Lommedalen.
24. Ifølge I. Wiels beskrivelse over Hallingdalen og Ringerike (Topogr. journal, XXX, s. 140), var hr. Hans Hermanssøn den første prest i Hole, som havde navn af sogneprest, idet Hole far havde været kapellani under Norderhov (smlgn.ovenfor, s. 17, og Topogr. journ. XXX, s. 115–117), og skal i 1617 have taget til kapellan hr. Knut Matssøn Lund, som i 1629 blev hans efterfølger. Smlgn. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 175.
25. Det lille tjern ved den senere ryddede plads Midtskoven.
26. Langebro ligger østligere end Midtskoven. Den hele beskrivelse er for øvrigt forvirret, og navnlig synes afstanden at vore urigtig angivne.
27. Hr. Anders Larssøn skal efter I. Wiel (Topogr. journal, xX1Z, s. 191) være bleven sogneprest til Norderhov i aaret 1594. Som sin hjemad navnet denne forfatter en tavle, der er ophængt i prestegjældets hovedkirke.
28. Denne Midtskovssten maa enten søges mere vestlig end det sted, som nu kaldes Midtskoven, eller ved dette. Ved den maa de reisende have forladt den nyere veilinje og holdt mere i nord, hvor veien gik lige til omkring 1800. Den straks nedenfor omtalte Olafskilde maa efter den her meddelte beskrivelse have ligget nedenfor Torvesæteren. Ifølge Topogr. journal, XXX, s. 138 skulde den være at søge mere nordlig, ved Retelsætrene.
29. Maa søges ved den nuværende Torvesæter eller ved Torvetjernet, som ikke ligger langt derfra.
30. Klevtjernet, noget i nordvest fra Torvesæteren. Veien har efter dette sted gaaet mellem Bunderudtjernet og Klevtjernet.
31. Mal eller mol er efter Ivar Aasen „en banke af smaasten“. Den sammensatte form, stenmal, som her er anvendt, forekommer ogsaa ved Tønsberg, hvor byen har indtaget for sin vandledning paa „Stenmalene“.
32. Kroksund er her ikke alene benævnelsen paa det sund, der forbinder Stensfjorden med Tyrifjorden, men ogsaa paa hele Stensfjorden. Det er nu tillige navnet paa den paa sundets vestside liggende gaard. Der synes paa denne tid ikke at have været bro over sundet. Den gamle vei kom ned længere i nord end den nu saakaldte Krokklev. Smlgn. s. 57 med note 2 og s. 67.
33. Nu Gjæsvold.
34. Ligger ikke langt fra Hole kirke.
35. Her vistnok i betydning af „overfartssted“. Navnet Stensfjorden synes forfatteren ikke at kjende, og det har derfor neppe heller paa hans tid være i brug.
36. Nu Skjørvold, som dog ikke ligger helt inde i bunden af Stensfjorden.
37. Storøen. Smlgn. s. 56, note 2. At Kroksund regnes helt ud til Storøen, er i god overensstemmelse med de naturlige forhold pas stedet.
38. Fjordens gamle navn er alene Tyri.
39. Gulsrud paa nordspidsen af Modums halvø.
40. Ved Sylling kirke i Lier, hvor man har den bekjendte Svangstrand.
41. Frognøen.
42. Gomnæs ved Storelvens udløb i Tyrifjorden.
43. Nu Furø.
44. Vikersund, hvor elven løber ud af Tyrifjorden.
45. Gaarden Hoen ligger lige ved Hougsund.
46. Strømselven er den samme, som nu fører navn af Storelven. Af det følgende sees, at elven har havt dette navn lige fra sit udløb af Spirillen; det kommer saaledes rimeligvis af de strømme, som findes i denne elv, af hvilke den øverste er Kongsstrømmen ved elvens udløb af Spirillen.
47. Randsfjorden, hvis gamle navn Rønd altsaa fremdeles maa have varet i brug pas Jens Nilssøns tid.
48. Nu Vestern, straks nedenfor Hønefos, nær det sted, hvor elvene gaa sammen.
49. Herpaa følger i haandskriftet to ubeskrevne sider.
50. Lunder kirke i Sognedalen.
51. Bønsnæs kirke var i mange aar aldeles forfalden, indtil den i 1676 blev istandsat.
52. Sten kirke ligger nu fuldstændig i ruiner.
53. Viker kirke i den øvre Aadal (oldn. Árdalr, hvorom den her anvendte form Ordal minder).
54. Næs ved Bægnas udløb i Spirillen. Af de her opregnede annexkirker under Hole hørte senere saavel Lunder, som Viker under Norderhov. Smlgn. Topogr. journ. XXX, s. 117 flg. og 142. Naar det ovenfor, s. 11, siges, at Hole havde et annex, som hed Næs, da maa dette være en forveksling med Lunder kirke. I Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 172 flg. opføres Haug som annex til Norderhov og fol. 175 flg. Lunder som annex til Hole. Om Lunder er med en anden haand end den, hvormed stiftsbogen er skreven, tilføiet følgende bemærkning: Der skier tienniste men er 3 elever at fare offuer.
55. De her nævnte gaarde Fjeld, Lene og Gomnæs ligge alle paa Holes store halvø, Svendsrud og Nakkerud paa Tyristranden.
56. Nu den første gaard i Norderhov. Den straks efter nævnte gaard Mo ligger i Hole og søndenfor Frog. Saaledes maa her rimeligvis være indløbet en forveksling af de to gaardsnavne, og biskopen er da først kommen til Mo og saa til Frog.
57. Hr. Hans Hermanssøn maa altsaa være kommen efter biskopen, uagtet han kort forud havde faaet dennes tilladelse til at vende tilbage til Hole.
58. Hesselberg, ikke langt fra Norderhov kirke.
59. Kullerud?
60. Klækken.
61. Smlgn. ovenfor, s. 17.
62. Ligger betydelig vestenfor den nuværende veilinje fra Norderhov til Jævnaker.
63. Nu Skougstad?
64. Den her omtalte sten er en anden end den, som beskrives hos N. Nicolaysen, Norske fornlevninger, s. 146. Hademoen kaldes nu Momoen, og stenen skiller mellem Ringerike og Hadeland.
65. Bratvold.
66. Smlgn. s. 17, med note 2.
67. Ordene fra denne dag til hiem ere tilføiede noget senere og med andet blæk.
68. Efter hvad der er berettet ovenfor, s. 17, skulde Jævnaker have været annex under Gran. Alligevel sees det her at have egen sogneprest. Denne hr. Peder (Nilssøn) omtales efter Svendsen (II, 2, s. 1427) endnu i 1616 som sogneprest paa Jævnaker og skal være død i 1621.
69. Efter den her givne beskrivelse maa landeveien have gaaet aldeles i samme linje, som den gjør den dag idag, forbi Vang (tilh.) og Bjelland (tilv.).
70. Roenelven er et ikke ganske ubetydeligt vasdrag, der kommer ned i Randsfjorden ved gaarden Roen og bl. a. løber forbi gaardene Oren og Grumstad og gjennem flere mindre vand.
71. Landeveien, som ved Roen bøier ind i landet for at komne til Gran, gaar fremdeles forbi gaardene Sogn og Høier. Fra den sidste gaard synes ogsaa bispen og hans ledsagere at have fulgt den nuværende veilinje, hvor der imidlertid paa den tid kun var en sti, uden at det kan sees, hvorledes alfarveien den gang gik.
72. Lidt i vest (tilvenstre) for den nuværende landevei.
73. Ved gaarden Grind.
74. Gaardene Falang og Knarud tæt ved den nuværende landevei. Kort efter ere de reisende igjen komme ind paa alfarveien, som de derpaa fulgte i nordost (ikke i nord) frem til Grans prestegaard.
75. Om kirkerne i Gram prestegjæld smlgn. ovenfor, s. 17, med note 2.
76. Jadren, det ved Gran hovedkirke liggende vand, har afløb til Røkenviken gjennem den elv, som her kaldes Vigleaaen.
77. Hr. Torsten Søfrenssøn Morsing var kannik i Hamar, blev 1587 sognepræst til Gran efter først at have været prest paa Ringebo. Han skal have levet endnu 1606, men være død før 1612. Svendsen, anf. st., II, 2, s. 1445.
78. Hr. Lage Lagessøn var fader af den nedenfor (s. 289) omtalte hr. Thomas, og skal efter Svendsen have været sogneprest paa Modum fra 1559 og til sin død, der indtraf i 1603.
79. Thuf.
80. Dælen, hvor Kjølveien til Thoten tager af (tilh.) mod øst. Biskopen og hans ledsagere fulgte nu denne op til Løvstuen.
81. Smlgn. s. 81, note 2. Stedet, hvor disse kors stode, er rimeligvis det samme, som endnu kaldes Høikorset, paa Kjølveiens høieste punkt.
82. Kjølveien kommer ned ved Enavandets søndre ende, hvor dette optager Helgedalselven.
83. Teterud.
84. Hr. Thomas Jørgenssøn Nyborg nævnes ikke hos Svendsen.
85. Over elven Vigga.
86. Paa amtskartet kaldes denne fra Vindfloen kommende elv Brandelven. Omtrent paa det sted, hvor biskopen og hans ledsagere, som, da de forlode Enasøen, sloge ind i en mere østlig retning, kom ned til elven, ligger imidlertid nu en gaard, som kaldes Tansæter, der minder om navnet Tandaa.
87. Dette synes at være den første gaard paa Thoten, hvortil biskopen kom, og følgelig maa alle de gaarde, som nu ligge ved den af ham tilbagelagte vei, være ryddede i en senere tid.
88. Lena eller Storelven paa østre Thoten.
89. Skjøl ligger længere nede end de to elves sammenløb.
90. Her følger i haandskriftet et raat rids af de her beskrevne elves løb – med følgende navne, Vinfloden, Lønsiøen. Skiøl, Høiembro, Rogstad, Miøs. – Hallingstad ligger ved den øvre del af Lenas Løb, medens Fossen eg Rognstad ligge længere nede, ikke langt fra udløbet i Mjøs. Dette er ved Skreifjeldenes nordlige skraaning.
91. Peder Knudssøn var foged over Thoten, Hadeland, Land og Valdres og nævnes som saadan 1589, 1595, 1602. Han omtales i 1609 som „forrige foged“.
92. Hr. Thomas Lagessøn (smlgn. ovenfor, s. 286 note 2) blev 1594 sogneprest paa Thoten efter hr. Karl Thordssøn Skonk (1568 - 1593), kaldtes 1603 til Oslo og døde der af pest i 1630. Svendsen, anf. st., II, 2, s. 1211.
93. Om kirkerne paa Thoten smlgn. ovenfor, s. 16 flg. Fjeld ligger i den nordre del af prestegjældet, Hveem mellem Hofs og Balke kirker og Dyste i den sydlige del.
94. Smlgn. ovenfor, s. 39, note 2.
95. Arild Olufssøn Gyldensø blev i begyndelsen af 1594 lagmand paa Oplandene.
96. Rimeligvis af familien Rosensværd eller Hartgenger.
97. Denne Morten Segerssøn var foged over Hedemarken og Østerdalen og nævnes som saadan 1588, 1589 og 1594.
98. Hr. Jens Lauritssøn Bugge var først kapellan og fra 1581 prest paa Ringsaker, død 12 April 1612 i en alder af 70 aar. G. m. Zipora Pedersdatter, der sammen med ham skal være begraven i hovedkirken. Smlgn s. 55.
99. Smlgn. ovenfor, s. 286, note 1.
100. Smlgn. ovenfor, s. 286, note 2.
101. Hr. Haagen Mogenssøn, en Jemtelænding, der blev sogneprest til Vang 1589 og døde i denne stilling 1610.
102. Hr. Oluf Mortenssøn var sogneprest til Næs fra 1593.
103. Hr. Anders Kristenssøn Holgaard blev 1589 af almuen valgt til sogneprest til Faaberg og fik 11 November s a statholderens konfirmation (Bispestolens dokumenter i Kristiania bispearkiv, 2, e, no. 44 i rigsarkivet) Han skal efter Svendsen (anf. st II, 2, s. 1265) være død 14 Juli 1603.
104. Hr. Hans Einarssøn omtales ogsaa i det følgende som sogneprest til Vardal, men nævnes ikke hos Svendsen (anf. st. II, 2, s. 1240).
105. Hr. Peder Frantssøn var fød 1547 i Skaane eller i Aarhus, hvor hans fader skal have været sogneprest, gik først i Helsingørs skole, siden i Oslos, hvorfra han deponerede 1570, og skal 1579 være bleven kapellan paa Akershus slot. 1580 blev han kapellan paa Thoten og 1692 i Land, hvor han efter den nedenfor (s. 296 og note 3) nævnte hr. Didriks død blev sogneprest i 1602. Han aflagde sin ed 6 Febr. 1602. Død 16 Juli 1634. I 16 eller 25 aar skal han derhos have været provst. Svendsen, anf. st. II, 2, s. 1300 flg. G. Treschow, Jubel-lærere, s. 295.
106. Omtales ovenfor, s. 289 sammen med Peder Knutssøn paa Hallingstad. Rimeligvis er dette Anthonius Knutssøn, som blev foged over Hedemarken og Østerdalen efter Morten Segerssøn (s. 290, note 5), men inden 2 Novbr. 1602 havde fratraadt denne stilling. Han blev senere borgermester i Oslo.
107. Hr. Nils Thomassøn var efter dette allerede i 1594 bleven sogneprest til Ullensaker, medens han efter Svendsen (anf. st., s. II, 1, s. 198) først i 1597 skal være kommen i denne stilling.
108. Hr. Kristen paa Biri maa rimeligvis have været eftermand af hr. Mats Lauritssøn, der efter Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 157, a, i 1575 var sogneprest i dette prestegjæld.
109. Paul Leth var 1595 foged i Gudbrandsdalen, blev senere raadmand i Oslo og 1607 lagmand i Stavanger.
110. Thotens forrige sogneprest, hr. Karl Thordssøn Skonk, smlg. ovenfor, s. 17, note 1 og s. 289, note 2.
111. Ludvig Munk til Nørlund, befalingsmand over Throndhjems gaard og len 1571–1577 og 1584–1596, g. m. fru Kirsten Marsvin.
112. Hr. Mats Pederssøn Gram var ifølge Svendsen (anf. st., II, 2, 1132) 1587 – 1611 sogneprest til Fron, Smlgn. H. F. Hiorthøy, Beskrivelse over Gudbrandsdalens provsti, II, s. 105.
113. Hr. Laurits Jakobssøn omtales ikke mellem de hos Svendsen opregnede prester ved Oslo hospital.
114. Denne notits, fra Den 28 Septemb., er tilføiet senere. Naar det straks efter heder samme dag, da er dette den 10 September.
115. Den ene af de veie, som føre nordover fra Hofs kirke og Alfstad, gaar fremdeles forbi gaardene Lunden, Sogstad, Berg og Grotsæt. Den kommer ved den i det følgende omtalte gaard Bredlid ned i nærheden af Mjøsen.
116. Ved Huns kirke i Vardal, ved den nuværende kjøbstad Gjøvik, kommer Hunselven fra Enasøen ned i Mjøsen.
117. Ved veien fra Hun til Vardal ligge de her nævnte gaarde, By (Øverby og Nerby), Ek, Hage, Mælum, Skjerve, Gryte, By og Mjølstad. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte boken nøyaktig hvor fotnoten skal plasseres.]
118. Skonhovd i Vardal med Skumsøen, det her omtalte fiskevand.
119. Smlgn. ovenfor, s. 17.
120. Hørstad ligger, ligesom den straks efter nævnte gaard Alm, lige i vest for Vardals hovedkirke.
121. Fra Hørstad have bispen og hans ledsagere taget nedover mod elven til gaarden Mustad, hvorfra de reiste i en mere vestlig retning frem til Seval. Den nuværende veilinje gaar her mere sydlig; men ogsaa paa den maa den her nævnte Sevalselv passeres. Denne kommer imidlertid ikke saaledes, som det berettes i texten, fra noget større vand, kun af et lidet tjern. Smlgn. hvad der berettes nedenfor under 12 Septbr. om dette „Hillestadvand“ (s. 299, note 1).
122. Hr. Didrik Kjeldssøn var allerede 1575 sogneprest til Land (Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 162, a). Efter Svendsen (anf. st. II, 2, s. 1300) skal han være kaldet til sogneprest i 1550 og være død 1603 i en alder af 93 aar. Af det ovenfor, s. 291, note 4 meddelte fremgaar, at han allerede maa være død 1601.
123. Nerby.
124. Granum.
125. Næs paa Randsfjorden vestside, paa den odde, som lige imod Fluberg indsnevrer denne til et smalt sund.
126. Elvene Etne og Dokka ere her rigtig beskrevne. Den sidste har sit udspring paa de Gudbrandsdalske høifjelde.
127. Kirkerne i Lands prestegjæld ere ikke medtagne i biskopens register (s. 3–17). I Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 160 flg. opregnes følgende: Lands hovedkirke, Garder, Honer og Hoff.
128. Raaum.
129. Dette Hillestadvand er det samme, som paa amtskartet benævnes Landaasvand. Her siges ganske rigtig, at det har afløb til Dokka, hvorimod det ikke staar i nogen forbindelse med Sevalselven, saaledes som det siges ovenfor, s. 296 og straks nedenfor paa denne side.
130. Paa amtskartet er der ved dette vand ikke afsat nogen gaard Hillestad.
131. Smlgn.. ovenfor, s. 296, note 2 og s. 297.
132. Nu Landaas.
133. Her findes nu en gaard, Rognhaugen.
134. Nitaasen er nu gaard. Paa amtskartet kaldes den derforbi flydende elv Evjeelven.
135. Hovedelven i Snertingsdalen, der straks nedenfor kirken løber igjennem Ringsøen.
136. Nu Nøs.
137. Den lille elv, der forbi Segaards kirke rinder udi Storelven i Snertingsdalen.
138. Gaarden Kvisgaard, Snartum og Drogset ligge i nærheden af Segaards kirke.
139. Markeng.
140. Skøien.
141. Etnestad.
142. Rolid.
143. Veien nordover lange Mjøsen farer forbi gaardene Lier og Skulhus; i nærheden af den sidste passeres Skulhusbækken. Derpaa have de reisende taget tilvenstre, op forbi Klunby, Skjønsby og Melby frem til Biri prestegaard. Melby siges her at være første gaard i Biri prestegjæld, idet nemlig den saakaldte Redalens fjerding paa denne tid hørte til Ringsaker, medens den nu er henlagt under Biri.
144. Det oldnorske ljómi: stærk lysning. Fra oc er senere tilføiet.
145. Smlgn. ovenfor, S. 291, note 3.
146. Skumsrud ligger nedenfor Biri kirke, ikke langt fra Mjøsen.
147. Den lille vik, der gaar ind nordenfor Ringsaker kirke, ved gaarden Sten.
148. venstre eller høyre er ikke udfyldt i haandskriftet.
149. Smlgn. ovenfor, s. 290, note 6.
150. Jørgen Krukow.
151. Sogneprest til Ringsaker 1513–1545.
152. Den nordiske Syvaarskrig.
153. Smlgn. ovenfor S. 13 med note 2.
154. Paa amtskartet Vinju.
155. Svaðabú var efter P. A. Munch, Norge i middelalderen, s. 141, det gamle navn paa Ringsakers og Flisakers sogne. Den her omtalte bæk, Gubben, maa være den, som rinder søndenfor gaarden Hersoug, et stykke i nord for Tjerne. S. 306 angives Svabos sydgrænse omtrent ved den nuværende grænse mellem Næs og Ringsakers prestegjæld, og saaledes kan der ialfald i slutningen af det 16de aarh. ved dette navn kun være forstaaet det korte stykke (2 fjerdinger, som det heder i texten), der ligger mellem disse yderpunkter. Nedenfor, s. 311, heder det: Svabo udi Ringsaker.
156. Refling.
157. Sædegaarden Skridshol. Den her omtalte hustru Gurun kjendes ikke ellers. Da hun farer den gamle titel hustru, har han rimeligvis hørt til en af de paa Hedemarken paa denne tid levende lavere adelige ætter; titelen hustru synes nemlig i disse optegnelser at have bevaret sin gamle betydning. Smlgn. ovenfor, s. 290. Hustru Gurun har rimeligvis paa en eller anden maade været beslægtet med familien Krukow paa Tjerne. Smlgn. Samlinger til det norske folks sprog og historie, I, s. 403 flg.
158. Gjølstad. Smlgn. ovenfor, s. 13, om den gamle kirke, som stod paa denne gaard.
159. Smlgn. ovenfor, s. 505, note 2.
160. Efter den her beskrevne rute have biskopen og hans ledsagere paa den første del af veien fulgt den nuværende veilinje til Gaarum, hvorimod veien nu paa strækningen forbi Huleberg, Sølvsberg, Hol, Skinstad og Mølstad gaar noget anderledes, skjønt dog væsentlig i samme retning. Gaarden Hol har efter det i texten meddelte paa den tid været eiet af lagmanden Thjøstel Baardssøn Rosensværd til Bleken. Smlgn. ovenfor, s. 250, note 5 og Saml. til det norske folks spr. og hist., 1, s. 429 flg.
161. Helgeøen.
162. Enke efter den forrige prest paa Næs, hr. Morten Olufssøn og hr. Olufs moder. Smlgn. s. 291, note 1.
163. Det gamle Steinrof, nu Sterud.
164. Maaske den samme mand, som omtales s. 291 og note 5.
165. I haandskriftet har der oprindelig staaet: som er en annex; ved forandringen er ordet er ved en inkurie blevet staaende.
166. Smlgn. ovenfor, s. 290, note 9,
167. Disse to ord ere senere underprikkede.
168. Ridabú, det gamle navn paa Vangs prestegjæld.
169. Furnæsfjorden, der gaar op til gaarden Vik.
170. Hamars domkirke blev paa denne tid neppe benyttet, efterat den var afbrændt under Syvaarskrigen.
171. Kaaterud pen Akersvikens sydside.
172. Aker var senere adelig sædegaard Karin, som boede der i 1594, var enke efter den forrige sogneprest.
173. Smlgn. overnfor, s. 13, og note 3.
174. Efter Ivar Aasen en sid trøie, vams.
175. De her nævnte bøger vare de almindelige, som paa den tid brugtes i de danske og saaledes ogsaa i de norske skoler. Smlgn. R. Nyerup, Skildring af tilstanden i Danmark og Norge, III, 1, 3–82 passim. Johan Ludvig Vives var en af de betydeligste og mest indflydelsesrige reformatorer paa pædagogikens omraade i det 16de aarhundrede. Han var fedt i Valencia 1492, tilbragte sit liv paa forskjellige steder, i Spanien, i Belgien, i England og i Frankrige og døde 1540. Hans her omtalte skrift er Linguae Latinae exercitatio, Joa. Lodo. Vivis Valentini libellus valde doctus et elegans. Paris 1539, 8vo. Den i Norge benyttede udgave har rimeligvis været den, som i 1582 udkom i Nürnberg in 8vo under titelen: J. L. Vivis colloqvia sive exercitatio linguæ Latinæ, Joannis Thomæ Freigii notis illustrata, og som 1625 er optrykt i Wittenberg. Smlgn. Mémoires couronnés par l’academie royale de Bruxelles, tome XV, première partie, 1840–1841, pag. 82 seqv. (Udg. er af hr. universitets-bibliothekar A. C. Drolsum gjort opmærksom paa dette verk, hvori der findes en indholdsrig mémoire sur la vie et les écrits de Jean-Louis Vivés par A. J. Namèche). – Maturin Cordier (Maturinus Corderius) var forfatter af de saakaldte Colloqvia scholastica, en særdeles benyttet skolebog. Han var født 1479, tilbragte den største del af sit liv i Schweiz og døde i Genf 1564. Calvin var en af hans disciple. – Hermann Torreatinus var fra Zwolle og virkede som lærer i Groeningen; død 1520. Den af ham istandbragte forbedrede udgave af den middelalderske lærebog i grammatik Doctrinale Aleexandri, blev i midten af det 16de aarh. indført paa de danske og norske skoler i en for dette øiemed særlig besørget udgave. Smlgn. Nyerup, Librorum, qui ante reformationen in scholis Daniae prælegebantur, notitia, pag. 22–25.
176. Ordet raffn er her sikkert; smlgn. s. 85 med note 5. Det maa ikke, som der antydet, staa i forbindelse med det oldn. ráf, skur, men med ramr, loft, hvilket sidste endnu findes i enkelte dialekter.
177. Ved kongebrev af 19 April 1572 var Hamars kapitels gamle kommune-rente henlagt til stolen i Hamar (fra 1584 paa Vang) til underhold for ti fattige disciple. Det er hertil, der sigtes ved ordene: liberalitate regia fruuntur. Smlgn. Yngvar Nielsen, Om Hamars gamle skole, bilag B ved Hedemarkens amtsformandskabs forhandlinger i 1871, s. 15 flg.
178. Maaske den hr. Hans Matssøn, som 1609 var sogneprest til Slidre. (Oslo kapitelsbog 1606 – 1618, fol. 39 flg. i rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2, h.). [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte boken nøyaktig hvor fotnoten skal plasseres.]
179. Lundselven, der kommer fra Kvæaasøen.
180. Brumunelven, der kommer fra Brumunsøen og falder ud i Furnæsfjorden.
181. I jordebogen af 1546 over Hamars kapitels jordegods er Duesæter ikke opført mellem de gaarde, som hørte til fem vunders alter. Brevet er trykt i Dipl. Norv., I, no. 976.
182. Hr. Peder Svendssøn fik kaldsbrev paa Løiten 30 Juni 1588, blev provst 1616 og døde 24 April 1636, otti aar gammel.
183. Thorshoug.
184. Nævnes ikke i matrikulen.
185. Helstad.
186. I matrikulen: Grubhol.
187. Aalstad.
188. Ingvaldstad.
189. Lageraaen.
190. Opstad.
191. Lindholt.
192. Efter fram har oprindelig staaet: Anthønessis gaard Farmen, hvilket igjen er udstrøget.
193. Gaardene Farmen og Dalfarmen ligge sydligere end den veilinje, som biskopen her tog, noget i nord for jernbanelinjen mellem Hjellums og Ilsengs stationer.
194. Horne i Romedal.
195. Ogsaa denne gaard ligger i Vangs prestegjæld.
196. Fureelven er efter amtskartet over Hedemarkens amt navnet paa en bielv til Svartelven, der kommer østenfra, fra Rokosøen, og optager saavel Fureelven, der kommer fra nord, fra Svanfjeld, som den ovenfor nævnte Lageraa. Efter dette sted skulde derimod Fureelven være hovedelven og have dette navn lige til sit sammenløb med Lageraaen. – Gaarden Toftsrud ligger strax nordenfor Hørsands jernbanestation.
197. Smlgn. ovenfor, s. 14 og note 2.
198. Moelven, der gjennemløber det store vand Næren i nord for Ringsaker.
199. Smlgn. ovenfor. s. 311, note 2.
200. Hr. Amund har rimeligvis været hr. Peders umiddelbare formand.
201. Hr. Adam har formodentlig været kapellan hos hr. Laurits eller hos en af dennes naboprester.
202. Hr. Laurits Kristenssøn blev maaske allerede 1576 sogneprest paa Elverum og døde 8 August 1608.
203. Norderhaug.
204. Nordereng.
205. Kaldes fremdeles Storødegaarden.
206. I matrikulen: Hølingstad.
207. Rustad.
208. I matrikulen: Besseby (Berseby).
209. Ommang.
210. I matrikulen: Løken (Løyken).
211. Engelhaug.
212. Mjølske kaldes paa amtskartet Rokoaaen, Svartaaen Sagaaen. Den første kommer fra Rokosøen, den anden fra Gjetholmvandet. Paa amtskartet føre de først efter sit sammenløb med Furen navn af Svartaaen. Gaarden Skaadin heder nu Skøien.
213. Haandskriftet havde her oprindelig østen oc synden men de to første ord ere senere udstrøgne.
214. Bryn og den straks nedenfor nævnte gaard Vollum have begge fremdeles de samme navne.
215. I matrikulen: Fjædstad-engeslet.
216. Løken. Gaarden Irstad kaldes i et diplom fra 1442 Yrikstader.
217. Gaustad.
218. Smlgn. ovenfor, s. 14, note 1.
219. Hr. Kjeld Torgerssøn omtales ifølge Svendsen (anf. st., II, 1, s. 1041) ogsaa 7 Juni 1594 som sogneprest paa Romedal.
220. ɔ: kalket, smlgn. ovenfor, s. 122, note 1.
221. Smlgn. ovenfor, s. 247, note 3.
222. Veien fra Romsdals kirke til Stange gaar fremdeles forbi de her nævnte gaarde, Huse, Austad, Ljøstad, Linstad, Vestad og Alm, i sydvestlig retning.
223. Hr. Kristjern Kristjernssøn blev i Juni 1583 kaldet til sogneprest for Stange menighed efter hr. Nils Snell og fik 22 Juni s. a. statholderens stadfæstelse herpaa. Han maa være død kort efter biskopens besøg, da dennes søn, Kristofer, i 1595 blev hans eftermand. Smlgn. s. 77 flg., note 1.
224. Smlgn. ovenfor, s. 14 med note 3.
225. Om denne se ovenfor, s. 290, note 9.
226. Hr. Daniel Jørgenssøn Svaning, der i 1595 blev forbigaaet ved kaldets besættelse.
227. Veen ligger ikke langt fra Gillundstranden, nedenfor Stange hovedkirke. I nærheden ligger ogsaa Rekstad.
228. Hovinsholm paa Helgeøen.
229. Skreifjeldene paa Mjøsen vestlige bred.
230. Nu hører saavel Torgunrød som Fagernæs til Feiring, medens den første gaard paa Jens Nilssøns tid hørte til Thoten.
231. Morstuen paa Morskoven, sydligst i Stange Prestegjæld, lige ved grænsen mellem de nuværende Hedemarken og Akershus amter.
232. Dorr ved Minne, hvor Vormen løber ud af Mjøsen.
233. Eidsvoldsbakken ved Eidsvolds hovedkirke.
234. Hr. Svend var prest paa Eidsvold til 1610. Svendsen, anf. st., II, 1, s. 125.
235. Smlgn. ovenfor, s. 8 med note 7.
236. Mork og den straks efter omtalte gaard Bjerke ligge begge ved den vei, som fører fra Eidsvold til Nannestad.
237. Dønnum ligger lidt østligere end den nuværende veilinje.
238. Næselven kommer, saaledes som her siges, fra et lidet vand ved Aassæteren under Mistbjerget.
239. Venger.
240. Paa Fossums og Stavis grund anlagdes i det 17de aarh. Eidsvolds jernverk, ikke langt fra Andelvens udløb af Hurdalssøen.
241. Den nederste del af Hurdalssøen.
242. Hvad her berettes om, at Limset paa Jens Nilssøns tid var sæter, er af megen interesse gennem de oplysninger, som man saaledes faar om den ældre bebyggelse i en af det østenfjeldske Norges skovbygder. Nu er nemlig Limset en gaard. Hurdalen synes i det hele taget paa denne tid kun at have været meget tyndt bebygget, eftersom der kun holdtes gudstjeneste i kirken én gang om aaret. Straks nedenfor siges det ogsaa, at Skrukkelien var nyligen optagit. Denne bygd ligger vestenfor Hurdalens kirke, og dalens vasdrag løber ned i Hurdalssøen.
243. Skrukkelien (smlgn. foregaaende note) henlagdes ved reskr, af 3 Septbr. 1777 fra Gran til Hurdalen, som den gang fremdeles var annex til Eidsvold.
244. Rudskollen ved den nordre del af Hurdalssøen.
245. Hr. Laurits Frantssøn paa Nannestad (smlgn. ovenfor, s. 68) var gift med biskopens søsterdatter, Rønnoug. Han fik 1581 expektansebrev paa kaldet, som han fik efter sin faders død, og skal have havt det til 1614. Svendsen, anf. st., II, 1, s. 157.
246. Er nu gaard; ligger ved veien mellem Eidsvold og Nannestad.
247. Har sit navn efter gaarden Kopperud.
248. Den gamle veilinje har efter dette havt en mere nordlig retning end den nuværende. Holkeby ligger langt i nord. Derop ere dog de reisende ikke komne, men have ved veiskillet taget hen til gaarden Morud og derfra ned til Bjerke kirke.
249. Hr. Søfren Iverssøn nævnes efter Svendssøn (anf. st., II, 1, s. 231) som sognepræst til Næs i 1572, 1575, 1598 (da hans kone skal være død), 1600 og 1609.
250. Mødemand, hvis betydning her er utvivlsom, er maaske kun en udvidet form, saaledes at ordet kommer af mø.
251. Det fra kampen i 1240 bekjendte Láka.
252. Lerelven kommer ganske rigtig, saaledes som her angives, fra Lersøen. Efter amtskartet over Akershus ligger dette imidlertid ikke i Bjerke sogn, men indenfor grænserne af Kristians amt. Smlgn. nedenfor, s. 382 og note 2.
253. Paa dette stykke gaar veien fremdeles tæt forbi eller ialfald i nærheden af gaardene Nordby, Jar, Austad, Eg og Aspestad frem til Holter kirke.
254. Hr. Laurits Pederssøn var allerede sogneprest paa Gjerdrum i 1575 og havde samme stilling i 1597. Han skal være død i slutningen af aaret 1605. Svendsen, anf. st., II, 1, 181.
255. Der kan maaske ogsaa læses: det.
256. Der kan maaske ogsaa læses: det.
257. Gaardene Løken, Hage, Løvstad og Sandum ved landeveien fortsættelse mod syd til Gjerdrums hovedkirke.
258. Smlgn. ovenfor, s. 330 og note 2. Elvens løb er her rigtig beskrevet forbi Hveen over Krogfos, forbi Gjerdrums prestegaard, Sørum i Gjerdrum, Hekseberg, Hougli ved Lersund og Sørum i Skedsmo. Jessem er Hovins annex (Hofvin a Jasheimi), og Goutom er Frogner annex (Fraunar á Gauteið).
259. Smlgn. ovenfor, s. 330, note 2.
260. Smlgn. ovenfor, s. 8 og note 5.
261. Hr. Maurits var fremdeles prest paa Skedsmo i 1610, men blev da paa grund af sit forargelige forhold dømt fra embedet. Oslo kapitelsbog for 1606–1618, fol. 58 flg. i rigsarkivet (Kristiania bispearkiv, 2, h).
262. Veien gaar her fremdeles i sydvestlig retning over Smestad og Svendsrud. Ved den sidste gaard fører en bro over Gjermaaen, der kommer fra Øiungsøen mellem Gjerdrum og Hakedalen. Nedenfor broen løber denne lille elv forbi gaardene Krogvold, Ask, Hønsie og Hekseberg, ved hvilken sidste den falder ud i Lerelven.
263. Fjeldstad.
264. Efter gaarden Flatner, der ligger i syd for Asmyr, skilt fra Braaten ved en liden bæk.
265. Le.
266. Foran forloff har oprindelig staaet af, som siden er overstrøget.
267. Hr. Anders omtales ikke i den af Svendsen meddelte fortegnelse over sognepresterne til Sørum.
268. Veien fra Skedsmo til Nitsund gaar fremdeles over Braanaas.
269. Gjelleraasen. Herfra har biskopen taget den samme retning som den, hvori nu Strømsveien gaar, over Furuseter og Stubberud, over broen ved Alna og forbi Ulvin og Etterstad til Oslo.
270. Alne-elven forekommer i de gamle byvedtægter for Oslo, sump ere trykte i Meddelelser fra rigsarkivet, I, s. 298.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.