Lilleguts vise
Ro, ro i en skjægte stor,
Lillegut holder selv skjægtens ror.
Kursen vi sætter til bestefars gård,
kager og brystsukker der vi får.
Ro, ro ifra bestefars gård; –
da blir der søndenvind så det forslår!
Heiser vi seilet med striben rø’,
så går det ud over salten sjø.
Seile, seilet på Salten sjø,
Lillegut styrer selv ifra ø.
Båden seiler til Engelland,
kongen selv står og venter på strand.
«Konge, konge af Engelland,
Lillegut vil ha prinsessen på stand,
datteren din med det guldgule hår,
datteren din med krone og gård.»
Lillegut, Lillegut triner så kry
ind i kongen af Engellands by.
Selv står prinsessen på kongens slot;
Lillegut hilser så flink og så flot.
Lillegut, Lillegut han blir klædt på,
krone på hodet og kåbe blå.
Og tilslut blir vor Lillegut mand
til prinsessen af EngeIland.
Seile, seile på Salten vand
Lillegut seiler fra Engelland,
seiler lige til bestefars gård,
bestefar selv udfor bislaget står.
«Bestefar, bestefar, kom skal du se!
Nu er der to, du skal ha’ på dit knæ
Den ene er bestefars guttemand,
den anden prinsessen af EngelIand.»
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |