Lods-Skøiten
Jeg vil idag ikke tale om det Arbeide at bygge en saadan Baad, men om det Arbeide, som forrettes med den.
Der er to Overlods-Distrikter i vort Land, det Søndenfjeldske, som gaar fra Fredrikshald til Flekkefjord, og det Vesten- og Nordenfjeldske for den øvrige Del af vor langstrakte Kyst. I det sidste af disse to Distrikter bruge Lodserne endnu mest aabne Baade; i det første derimod foregaar en betydelig Del af Lodseriet med Skøiter.
Lodserne tjene Matroserne ligesom den venstre Haand
den høire. Det er en uundværlig Tjeneste i Samfundet.
For en halv Slør.
For en halv Slør. Derfor er den ogsaa ordnet ved Lov og bragt i fast Skik.
I hint Søndenfjeldske Distrikt er der under Overlodsen
ansat 35 Lodsoldermænd, og under dem igjen er et vist
Antal af Fast-Lodser og Reserve-Lodser; Antallet
skal fra nu af og indtil videre være 543 af hine og
89 af disse. Nogle ere By-Lodser, andre Hav-Lodser;
hine bo i Byerne og have at lodse Skibene ud; disse bo
ude ved Kysterne og møde Skibene paa Havet for at lodse
dem ind. – Før var Tallet større; men da var der nok
en hel Del, som kun drev Lodseriet som en Bifortjeneste;
med det mindre Tal er Tingen rimeligvis forandret saa,
at Lodserne betragte deres Bestilling som særskilt Fag og
hovedsageligt Levebrød.
Endda er Tallet saa stort, at om de kunde flytte sine Huse sammen, saa skulde det blive en hel By af Lods-Familier – en By af vore Udhavnes Art, med smaa rødmalede Huse, pyntede med hvide Vindues-Karmer og smaa Haver foran Vinduerne; i Haverne ser jeg Sørin-Træer i Hjørnerne og et Bed med Fugleblomster, Pionroser, Renfan og Balsom.
Skjønt de ikke bo sammen, danne de dog som et Samfund for sig. En vis Del af Lods-Pengene (den hele Fortjeneste var i 1862 for det Søndenfjeldske Distrikt 116,333 Spdr.) betales som Afgift til Lodsoldermændene, en anden til en Understøttelseskasse.
I dette samme Distrikt havde de i 1862 ikke mindre end 21,876 Gange Skib at lodse, deraf omtrent Halvparten ind og ud.[1] Og heri have vi et Maal paa dette Lods-Arbeides Udstrækning.
Men de tilføiede Tegninger ville give nogen Forestilling
om Arbeidets Kunst, eller hvad den maa kunne,
som skal være Lods.
Lense med trerevet Stor-Seil.
Lense med to Rev i Seilet.
For-de-Vind med spylt Fok.
Den Mand, som skrev det Stykke om de norske Baade, der stod at læse i Folkevennen for ifjor, har i mange Aar havt det til sin Tidsfordriv, naar han har faret langs vore Kyster, at betragte disse Lodsbaade, hvorledes de svæve og flyve henover Vandet, lig Maager, snart krydsende frem og tilbage paa det Uvisse, om det maaske kan lykkes dem at opdage en Seiler, som toner Flag, snart trodsende Storm og Bølge for at komme ud til et Skib, hvis Nød-Signal blev observeret fra Land, snart slentrende rolig paa Hjemveien, efterat den ene Mand, som er tilbage i Baaden, har sat sine Kammerater af i Lods-søgende Fartøier. Og ligesom af sig selv vare disse Syner komne fra Øiet ned paa Papiret, i livagtige Tegninger, og jeg fik se dem, og Eiermanden kunde ikke modstaa min Bøn om at maatte faa dem for at vise dem frem for Folkevennens Læsere.
Det er at se til, som om der var Liv i Seilet og Forstand i Roret. Manden, som sidder der bag, regjerer jo Baaden saa let som Rytteren, som styrer sin kloge Ganger med et næsten umærkeligt Tegn.
Men at det gaar saa let, det kommer af den store Øvelse og sikkre Færdighed. Mandens Kunst er Baadens Sjel.
Og hvor Lodsen maa kjende Grundene og Skjærene, Øerne og Næssene, og alle de mange Skikkelser, som det høie Land der indenfor opviser, Skikkelser, som fortone sig saa yderst forskjelligt, eftersom de sees fra Vest eller fra Øst, en eller fem Mil fra Land, i tykt eller klart Veir, i Solskin eller Maanelys, med Sne-Dække eller i Sommer-Dragt!
Dersom en sagkyndig Mand vilde oplyse disse Ting
for os og give os et anskueligt Begreb om Kystens Beskaffenhed,
saa skulde man forundre sig over, hvilke Vanskeligheder
her er at overvinde, og hvilken uhyre Mængde
Bi-de-Vind.
Tør ikke skjære ind under Læ Laaring, da Søen er for høi; Lodsen maa derfor jumpe i Søen og hales over i en Ende. af Skjær og Grunde o. s. v. en Lods maa have i sin
Hukommelse for at finde ud og ind af de mange Skibsløb.
Lægmanden undrer sig over Professoren, som kan erindre
og forstaa de mange latinske og græske Ord og dermed
læse de ulæselige Skrifter; men Professoren skulde igjen
undre sig – om han lagde Mærke til det og forstod det –
over den Evne at kjende og have liggende for det indre
Syn rimeligvis Tusind-Tal af Lods-Mærker.
Der er de Lodse, som ere kjendte paa Halvdelen af vor Kyst, ja mere.
Der skal Lyst og Øvelse til fra Barnsben, og senere hen ikke blot stadig Vane, men forsætlig og udholdende Flid.
Jeg formoder, at Lodsoldermændene, som examinere Lods-Drengene, gjøre samme Erfaring som Professorerne, der examinere Studenterne, at det er ingenlunde alle, som have Geni til at nemme alle disse Ting.
Og saa kræves endda et raskt og modigt Sind, at Lodsen ikke skal forvildes i Farens Øieblik, naar Skibet med Liv og Gods er ham betroet, og Storm og Tykke har kastet ham ind i Braad og Brand.
En vistnok kyndig Mand har i Morgenbladet for iaar givet en Beretning om Lodseriet i det Søndenfjeldske Distrikt for ifjor. Det hænder, ser man, at det gaar galt, at Skib har faaet Lods ombord og endda støder eller strander. Men dette sker oftest formedelst uafvendelige Omstændigheder, og formedelst Feil af Lodsen mislykkes Lodsninger saa sjelden, at det er kun som 1 af 10,000. Og dette er et Resultat, siges der, som neppe nogen Nation kan fremvise Sidestykke til.
Ligesaa har jeg altid hørt de norske Lodser berømme for den opoffrende Dristighed, hvormed de vove sig ud i Uveir, for at yde sit Kalds Tjeneste. Og jevnlig falde nogle af dem som Offere for sin Iver. I Aarene 1862 og 1863 forulykkedes 8 Skøiter under Lodseri, og 25 Lodse og Lodsdrenge fandt derved sin Grav i Bølgerne.
En ærefuld Død – under Forpost-Tjenesten for vort Norges Sømands-Bedrift!
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ I det Vesten- og Nordenfj. Distrikt var i 1862 Antallet af lodsede Skibe 4,328 og Beløbet af Lodspenge 35,158 Spdr. Lodsernes Antal var her omtr. 450