Åpne hovedmenyen

Wikikilden β

Ludvig Daaes levnedsbeskrivelse

J. H. Schulz (s. 1-3).
L. DAAE.

Ludvig Daae er født den 7de December 1834 paa Aremarks Præstegaard i Smaalenene. Allerede i det følgende Aar mistede han sin Fader, Ludvig Daae, personel Capellan, men fik ved sin Moders Sara Brock’s andet Ægteskab med D. H. Brochmann, Sognepræst til Kvinesdal i Christiansands Stift, siden til Næs paa Romerike, en kjærlig Stiffader. Efter allerede som lidet Barn at have begyndt at lære Latin, optoges han 1846 i Christiania Cathedralskole og dimitteredes herfra til det norske Universitet 1852. Til sit Universitetsstudium valgte han den classiske Philologi, men troede dog efter nogle Aars Forløb at føle Kald til at blive Historiker. I Juni 1859 underkastede han sig philologisk Embedsexamen, blev nogle Maaneder efter Adjunct ved den lærde Skole i Drammen og indtraadte endnu i samme Aar i Ægteskab med Johanne, født Koren.

Den største Del af Aaret 1861 opholdt han sig i Kjøbenhavn, hvor han tildeels hørte Forelæsninger ved Universitetet, men dog fornemmelig sysselsatte sig med historiske Forskninger i de to store Bibliotheker og i Geheimearchivet. Ved Tilbagekomsten til Drammen var han fast besluttet paa, om det var muligt, at hengive sig heelt til videnskabelig Virksomhed. Han ansøgte derfor om et Adjunct-Stipendium ved Universitetet og erholdt det 1863, nedlagde derpaa Skoleembedet og holdt i nogle Semestre academiske Forelæsninger. I Aarene 1866–67 tilbragte han atter en rum Tid i Kjøbenhavn for at fortsætte sine Forskninger og derefter ogsaa nogle Maaneder ved Rigsarchivet i Stockholm.

I November 1869 udnævntes han til Universitetets-Bibliothekar, og fandt i denne Stilling, hvilken han indehavde i sex Aar, en særdeles gunstig Leilighed til at udvide sit Bekjendtskab til den historiske Literatur. I disse Aar fandt han ogsaa Anledning til to mindre Studiereiser til Tydskland og opholdt sig ogsaa atter en Tid i Kjøbenhavn. Ved Professor Ryghs Overgang fra det historiske til det archæologiske Lærefag blev han dennes Eftermand i det førstnævnte, idet han under 18de Februar 1876 udnævntes til Professor i Historie ved Christiania Universitet.

 Siden 1863 er han Medlem af Videnskabsselskabet i Christiania, siden 1870 af det kgl. norske Videnskabsselskab i Throndhjem, og siden 1875 af den Letterstedske Forening. I Stiftelsen af den Norske Historiske Forening deltog han (1869) og han har siden været Medlem af sammes Bestyrelse.

Han har udgivet ikke ganske faa Skrifter, men endnu intet af Betydenhed. Flere af hans historiske Afhandlinger ere at betragte som Forarbeider til en Fremstilling af Norges Historie i Overgangstiden fra Middelalderen til den nyere Tid, der tildeels ogsaa skal behandle Danmarks. Til disse Forarbeider kan ogsaa henregnes hans sidste Bog, der er det ene af det norske Universitets tvende Festskrifter til den forestaaende Secularfest ved Moderuniversitetet.

Naar dette har skjænket ham den philosophiske Doctorgrad, da glæder han sig med Føie dobbelt over en saadan Udmærkelse, fordi den kommer fra Danmark. Under sit Studium af dansk-norsk Historie og sine gjentagne Ophold i Danmark har han nemlig lært Broderfolket nøie at kjende, danske Videnskabsmænd have været hans Lærere af Mønstre, og han tæller flere Danske blandt sine kjæreste Venner.