Mad. Rosenkildes Afsked paa Christiania Theater

Nu tier Spil og Sang
og nu alene
jeg staaer for sidste Gang
paa denne Scene.
Her, hvor en frydfuld Røst saa tidt jeg hæved,
her skal jeg sige nu
et Ord, hvorved min Hu
har længe bævet.

Ja, i hve dunkel Kveld,
som Høsten bragte,
jeg syntes mit Farvel
blev nævnt mig sagte;
mens Tankerne til barndomshjemmet stunded,
har Vemod grebet dem,
og til min Ungdoms Hjem
mit Hjerte bundet.

Min Ungdoms Hjem er her,
og om dets Minder
som i et vaarligt Skjer
staae Fjeldets Tinder.
I denne Dal jeg nød en Arnes Lykke,
her af min Vaar oprandt
min glade Kunst og vandt
sit første Smykke.

Jeg ser de gyldne Aar
i Afskedsstunden
som Rosers Flor, der staaer
paa Klippegrunden;
og den skal skinne for min Fremtids Dage,
naar med vemodig Lyst
til Norges fjerne Kyst
jeg ser tilbage.

Farvel! Af Hjertets Grund
min Tak jeg bringer.
I gav med Haand og Mund
min Stræben Vinger.
Til Trøst, naar Sindet vil mismodigt stemmes,
Mit Blik skal heftes paa
den Krands, I lod mig naae,
som ei kan glemmes.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.