Mesteren fra Møre/1
| ←Innholdsfortegnelse | Mesteren fra Møre Om Guds Godhed og Barmhiertighed |
Jesu Navn→ |
| Hentet fra DokPro og wikifisert. |
Om Guds Godhed og Barmhiertighed.
Effter melodie:
Som hiorten med tørst befang.
Efftersom min synd mig skiller
med min bøn og sang for Gud
derfor ieg mig for ham stiller
gaaende fra Babel ud
med et høyt bedrøfved mod
suchende af hierte-rod
at min Gud for sit nafvns ære
vil mig synder naadig være.
I det haab vil ieg fremtræde
nu paa denne salig dag
for min Gud med største glæde
hvor til ieg har god aarsag
med min suck og læbers sang
o at den maa gifve klang
til behag i Herrens øre
at hand den vil gierne høre.
Nu her frem min siæl og lemmer
kommer for Guds hellighed,
med hver andre smugt istemmer
tacker Gud med fyrighed,
som af idel kierlighed
har os sendt sin søn her ned
at hand mennisk skulle blifve
der ved os i sig indlifve.
Herre Jesu ieg dig priser
med min mund af hiertens grund
for alt got du mig beviser
naadelig saa mange lund
for din reen undfangelse
for din hellig fødelse
for du vilt min broder blifve
og mig Himmerige gifve.
Min natur var slet forlaared
ved det syndig Adams fald
men du har mig nu udkaared
og til himmelen udvald,
salighed du skiencher mig
med din fødsel naadelig
der med stilled er Guds vrede
til min siælis roe og glæde.
Ringe maa mit vilkaar være
jeg er arm og skrøbelig
mig er dog beteed den ære
Jesus har trolofved sig
min elendige natur
frem for alle creatur
derfor maa ieg med min tunge
prisen din, o Jesu siunge.
Jeg for synden vaar forbandet
skulde være Satans træl,
men det Jesus har udstandet
og forløst mit lif og siæl
saa ieg maa vel derfor glad
prise Gud i allen stad
tj for døden er mig lifved
ud af naade skienct og gifved.
Naar ieg reddis for Guds vrede
for jeg synder idelig
strax ieg finder trøst tilreede
i min Jesu glæde-riig
hand mit kiød og blod paa sig
hafver taged sandelig
der for er det mig til bade,
Gud sit kiød skal iche hade.
Som det baand Gud hafver bundet
mellem sin og min natur
ingen løse hafve kundet
iblant alle creatur
saa kand ingen vor forbund
nu opløse nogenlund
ævigt venskab skal der være
hvorfor Gud skie lof og ære.
Dersom ieg i synden falder
og forgriber mig mod Gud
mig hand strax til doms ej kalder
skyder mig ej fra sig ud,
Jesus er min talsmand god
som for mig udgaf sit blod
der med synden at forsone,
at Gud vilde mig forskone.
Lifved vilde Jesus blifve
og et lius for verden klart
at han mig vild' lifvet gifve
og af mørkhed redde snart,
at ieg saa mod ald min brøst
kunde øse krafftig trøst
udaf lifsens reene kilde
som ald sorrig kand formilde.
Salighed lad her af rinde
ned udj mit hiertis kar
at mit lif og siæl kand finde
salighed blant engle klar
o min Herre Jesu Christ
der om mig forsickre vist
o min brudgom mig undfafvne
mig din fødsel ævig gafne.