Mindets magt
Hør, véd De hvordan en dyretæmmer
får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer?
I en bryggerkedel han binder dyret; —
så blir der tæt under kedlen fyret.
Imidlertid han på positivet
spiller for bamsen „Fryd dig ved livet!“
Af smerte knapt kan den lodne sanse;
han kan ikke stå, og så må han danse.
Og spilles siden den melodi ham, —
fluks farer en dansende djævel i ham. —
Jeg selv sad engang i kedlen nede,
under fuld musik og forsvarlig hede.
Og dengang brændte jeg mer end skindet;
og det går aldrig mig ud af mindet.
Og hvergang genklang fra den tid lyder,
det er som jeg bandtes i gloende gryder.
Det kendes som stik under neglerødder; —
da må jeg danse på versefødder.