ANTON PETROVITSCH TSCHEKHOF, der nu er en Mand i Begyndelsen af Fyrrerne, hører til det unge Ruslands betydeligste og mest skattede Fortællertalenter. Han har i de sidste 14 Aar skrevet en Række større og mindre Fortællinger, som hovedsagelig hente deres Stof fra Almuens og Bøndernes Liv og udmærke sig ved deres store Virkelighedstroskab og indgaaende Kjendskab til Emnet. T. kjender den russiske Bonde og skildrer ham med sanddru Kunst og levende Farver. Han skjuler ikke hans Fejl og Mangler, og dog sporer man overalt i hans Skildringer en stærk Sympati for Bonden «Mushik’en», i hvem han med Rette ser Befolkningens egentlige Kjærne. Ganske forbausende er hans Kjendskab til Børnenes Tankeliv; han staar paa dette Punkt uopnaaet af nogen anden russisk Forfatter. Hans Landsmænd ere almindelig tilbøjelige til at sammenligne ham med Guy de Maupassant, væsentlig paa Grund af hans Stils stærke Kolorit, hans skarpe psykologiske Analyse og hans Evne til at sammentrænge Situationen — for andre synes denne Lighed ikke særlig iøjnefaldende. T. har foruden 4 Samlinger mindre Fortællinger udgivet fem større, af hvilke foruden den her oversatte skal fremhæves: «Mørke Existenser», «En Duel» og «Sjette Afdeling». De to sidste ere oversatte paa Dansk henholdsvis i 1892 og 1894.