Morgenbladet/1833/275
Idag, Onsdag,
holdes Løsøre-Auction hos Politiebetjent Torkildsen, Kl. 3. E. M.; —
— Generalforsamling i St. Olafs Klub, Kl. 7 E. M.
Christiania, den 1ste October. — Igaar blev vor afdøde Treschow høitidelig begraven. Ved Nybroen havde flere hundrede Embedsmænd af alle Classer, Studerende og Borgere forsamlet sig for at modtage og følge Ligtoget. Frimurerlogen havde udbedet sig den Ære at bære Liget ud, og sendte til den Ende en Deputation til Sørgehuset; men allerede længe førend Processionen naaede Byen blev Kisten tagen af Ligvognen og det indbudne Følge traadte ud af deres Vogne for tilfods at følge Toget. Siden blev den Afdøde baaren lige til Christ Kirkegaard, hvor han havde forbeholdt sig et Gravsted, og der var underveis ofte stor Trængsel om Kisten, idet Enhver gjerne vilde bevise Hædersmanden denne sidste Ære. Foran bares den Afdødes Ordener, nemlig Nordstjerneordenens Commandeurkors af Justitiarius Berg, Dannebrogordenen af Capitain Foss, Carl den Trettendes Orden paa Frimurerlogens Vegne af Overlærer Møller og Medaillen for Borgerdaad af botanisk Gartner Siebke. Paa Kirkegaarden holdt Hr. Sognepræst Schydtz en Tale, hvori den afdøde Hædersmands Værd og mange Fortjenster blev skildret og før og efter Talen blev under Sørgemusik harmonisk afsjungen følgende af Hr. Assessor Bjerregaard forfattede Vers:
En herlig Aand fra Lysets Bolig
Besøgte Jordens Taagestrand,
Og dyb og liflig, klar og rolig
Dens Stemme klang saa vidt om Land;
Og hver, som lytted til dens Røst,
Fandt deri Lærdom, Haab og Trøst.
I Jordisk Klædebon beskeden
Den høie Aand paa Jorden gik;
Men mangt et Glimt fra Evigheden
Udfolded den for Støvets Blik.
Og da dens Dagværk var fuldbragt,
Afkasted den sin Jordedragt.
Om Graven staar med Graad i Øie
En Lærlingsskare veemodsfuld; —
Men see! — en Straale fra det Høie
Nedglimter over Gravens Muld.
Den Salige fra Himlen ned
Tilvinker Jorden Haab og Fred.
Sødt Støvet nu i Jorden hviler,
Brudt er det sidste svage Baand.
Høit fra sit Hjem til os nedsmiler
Den fromme Gubbes lyse Aand;
Men Jorden har hans Skrift og Daad.
Tie derfor, Klage, stands, o Graad.
Sov, Gubbe, sødt! Du fandt jo Freden.
Dit Liv var fromt, din Idræt skjøn;
Du virkede for Evigheden
Og Evigheden blev din Løn,
Du døde Gud og Sandhed tro:
Fred med dit Støv i Gravens Boe.
— Efterretningerne fra Oplandene ere ikke de glædeligste. Efterat Uveiret den 30te August og 1ste Septbr. havde gjort megen Skade og endog i de lavere Egne lagt Snee, der i een eller flere Dage bedækkede Marken, klarnede det Natten til den 5te September og blev saa koldt, at Agrene frøs bort, endog paa flere Steder paa Thoten og selv paa Hedemarken. Hvorledes det under saadanne Omstændigheder er gaaet til i de høiere Egne, lader sig desværre lettelig slutte.
— Til igaaraftes ere i det Hele 46 angrebne af Cholera i Drammen, og 2 udenfor Byens Grændser i Lier, ialt 48. Deraf ere 25 døde. Ifølge Sundhedscommissionens Bekjendtgjørelse i “Tiden“ ere fra den 25de til 28de 14 Personer angrebne, hvoraf 11 døde. (Ved en Uagtsomhed i Construktionen af vor sidste Anmeldelse synes Kjøbmand Segelckes Datter at være anført iblandt de Døde istedetfor iblandt de Angrebne. Hensigten med denne enkelte Navngivelse var naturligviis forresten kun at antyde, at Cholera ikke mere indskrænker sig blot til Arbeidsclassen og drikfældige Personer.)
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |