Åpne hovedmenyen
Morgenbladet.

Toogtyvende Aargang.

No. 306.
1840.
Mandagen den 2den November.

Idag

holdes Vare-Auktion paa Børſen Kl. 10 Form. og 3 Efterm.; — Auktion paa Raadhuſet over endeel Gaarde, Kl. 11 Form.; vaccineres Børn uden Betaling og revaccineres Voxne for Betaling hos Stadsphysicus Døderlein, Kl. 2 Eftermiddag.


Nogle Ord om Toldembeders Beſættelſe.
(Indſendt.)

Uden ſpecielt at indlade os paa Kontroverſer, ſom ere opſtaaede mellem de Indſendere, ſom hidtil have ſkrevet om Toldembeders Beſættelſe, ſkulle vi ikke undlade at hidſatte følgende Betragtninger i denne Anledning.

Enhver veed, at der til at vare en duelig Toldofficiant ikke udfordres noget ſærſkilt foreløbigt Studium; ei heller udfordres ſaadanne ſpecielle Kundſkaber, at der til Forretningerne forſvarlige Udførelſe ſkulde behøves Andet eller Mere, end hvad enhver borgerlig Mand i Almindelighed veed og kan. Erfaring har nokſom godtgjort dette; thi der gives Exempler nok paa flinke Toldembedsmænd, komne fra alle Stillinger, — og nogen Tids anvendt Flid i Begyndelſen, har i Almindelighed været nok for dem til at ſætte ſig ind i de, dog i Sandhed meget ſimple Forretninger. Som Følge af Forretningernes ringe Vanſkelighed har Staten heller ikke fordret nogen Embedsexamen, eller nogenſomhelſt anden officiel Garanti for Beſiddelſen af de til Embedernes forſvarlige Røgt udfordrendes Kundſkaber, der nemlig maa forudſættes hos enhver nogenlunde dannet Mand; thi Toldloven kan der naturligviis ikke vare Spørgsmaal om, da enhver Mand med nogenlunde ſundt Begreb lærer den i nogle Dage, og følgelig kan Toldembedsmændenes Tjeneſtetid ſom Saadanne, kun komme i meget ringe Betragtning ved Befordring. Den Lethed, hvormed enhver Mand, der ikke er en reen Dumrian, kan tilegne ſig de Kundſkaber og Færdigheder, ſom udfordres til at beſtyre Toldbetjeninger, har da, ſom rimeligt, ogſaa nærmeſt givet Anledning til, at Toldvæſenet er bleven rekruteret med Perſoner, ſnart ſagt hentede fra alle Samfundets Klasſer, ligefra Overøvrighedsperſoner og ned til Lieutenanter, Kjøbmænd, Skippere, Skriverkarle, Underofficerer, — Tjenere og andre ſimple Perſoner.

Men ligeſom det vilde vare en Abſurditet om en forhenværende Tjener, der havde ſlaaet ſom Roerskarl og Undertoldbetjent f. Ex. i 10 Aar, ved Beſættelſen af en Overtoldbetjentpoſt ſkulde have den Rettighed og Lykke at foretrækkes en Bureauchef, Fuldmægtig eller Officer, der havde ſamme Antal Tjeneſteaar, blot fordi han for 10 Aar ſiden opnaaede den uſedvanlige Lykke for en Mand i hans Stilling, at blive Toldbetjent, — ſaaledes vilde det ogſaa vare en Urimelighed om en Kjøbmand, Fuldmægtig eller Officer, der for 10 Aar ſiden maatte priſe ſig lykkelig ved ak udrives af ſin mislige Stilling ved at erholde en Overtoldbetjentspoſt paa henved 1000 Spd., atter ſkulde begunſtiget ved at erholde et Inſpektorat paa 2000 Spd., — blot fordi han for 10 Aar ſiden opnaaede den Lykke at komme i Toldfaget, og erholde et Embede paa 1000 Spd., — medens derimod Amtmænd, Korpschefer og Fl., der havde 30 til 40 Embedsaar, bleve forbigaaede. Udelukkende at befordre Toldperſonalet efter et viſt Anciennitetsſyſtem til de høiere Toldbetjeninger vilde for det Førſte vare en Umulighed, da det vel ligeſaalidt kan vented, at den, der lader ſig antage ſom Roerskarl, i Regelen nogenſinde kan blive ſkikket til forſvarlig at beſtyre et heelt Tolddiſtrikt eller et Toldkammer, ſom det i Regelen kan ventes, at en Soldat kan blive en ſtor Hærfører, da de begge dertil mangle den nødvendige Dannelſe. Enkelte Undtagelſer gives vel, men de ere Sjældenheder, der ikke kunne give Regel. Det vilde for det Andet vare en Urimelighed, at ſaadanne Perſoner, paa hvis Opdragelſe og Dannelſe intet har været anvendt, og der følgelig lidet eller inter have lært, ſkulde erholde de bedſte Embeder i Staten. Da iøvrigt Toldvæſenets Officianter aldeles intet have opoffret for foreløbig at gjøre ſig habile til deres Poſter, og da det ikke hos de enkelte Individer kan anſees ſom nogenſomhelſt Fortjeneſte, at de allerede for nogle Aar ſiden have varet ſaa heldig at blive hjulpne ind i Toldfaget, ſaa bør de ogſaa ialmindelighed være tilfredſe med den Lykke de allerede have gjort, og hvorfor de Alle, i Forhold til deres forrige Stilling, bør vare meget taknemlige. De bør derfor ikke misunde andre Perſoner, der have ſtørre Kvalifikationer at paaberaabe ſig, end de havde, da de kom ind i Toldfaget, at de ligeledes ſøge og erholde Toldembeder, det ſvare til deres Fortjeneſter. At de under Toldvæſenet anſatte Perſoner, i den Tid, de have tjent, have udført deres Forretninger med Redelighed, Orden og Nøiagtighed, kan ikke anføres ſom nogen Roes eller Fortjeneſte, og kan derfor heller ikke blive nogen ſærdeles Grund til videre Befordring, da dette er enhver Embedsmands Pligt, og desuden i Grunden maa betragtes ſom en Selvopholdelſespligt, efterdi de derimod, om det Modſatte fandt Sted, vilde blive afſkediget eller ſatte under Tiltale.

Naar en af Fødelandet fortjent Mand ſom Kapitain Fridrichſen af Marinen, der ved ſine utrættelige Anſtrængelſer i en lang Række af Aar, for at bringe Artilleriets Virkninger til en forhen ukjendt Høide, endelig har ſeet ſine geniale Opfindelſer kronede med de meeſt forbauſende Reſultatet, hvorved Norges Handel og Korntilførſel ved Indførelſen ofret kraftfuldt Vaabens Beſkyttelſe vil erholde en forhen ubekjendt Garanti, og naar han da ſom eneſte Belønning anſøger om er Toldinſpektorat, maa formodentlig alle lavere Henſyn vige. Een af de før omtalte Indſendere foreſlaaer vel, at man bør belønne ham ved at give ham en Kommandørkapitains eller Kontreadmiralspoſt i Marinen; men herved bør dog bemærkes, 1) at ingen ſaadan Poſt foruden er ledig, og kan vel heller ikke ventes vakant paa mange Aar; 2) at en Kommandørkapitain kun har 1180 Spd. om Aaret, hvorimod ethvert af de anſøgte Toldinſpektorater derimod er anſlaaet til 2000 Spd. aarlig, og følgelig bliver der ſtor Forſkjel paa disſe Belønningers Værdi; 3) at der i Marinen kun findes 1 Kontreadmiralspoſt, der, ſom anført, ikke er eller juſt ſaa ſnart kan ventes ledig, hvorved desuden bliver at bemærke, at der i Marinen gives nogle eldre Officerer end Kapitain Fridrichſen, der af andre Grunde, men med ſtørre Ret kunne gjøre Fordring paa hiin Poſt, naar den engang i Fremtiden bliver ledig. Man forudſætter desuden ſom afgjort, at om end Kontreadmiralspoſten var vakant, og blev Kapitain Fridrichſen tilbuden, ſaa vilde han ikke modtage den, efterdi han visſelig ikke vilde give førſte Anledning til at den i Marinen endnu aldrig brudte Anciennitet ved hans Befordring blev tilſideſat.

Det anmærkes ſluttelig, at det er nokſom bekjendt, at Kapt. Fridrichſen i ſin Anſøgning har godtgjort, at han er i Beſiddelſe af de nødvendige Egenſkaber, der udfordres hos en Toldinſpektør, hvoriblandt kan nevnes den af en Indſender omtalte Varekundſkab.


Indſendt.

I Tillid til Finantsdepartementets velvillige Omſorg for at komme Enhvers billige Ønſke imøde, tillader man ſig at henlede høie Vedkommendes Opmærkſomhed paa det høiſt uheldige Arrangement med Poſtens Befordring fra Telemarken. Medens nemlig Ruten for veſtre Poſt er forandret, er Poſtens Afgang fra hiin Egn den ſamme, ſom tilforn, hvoraf Følgen er, at Breve, der i Sommer ankom hertil Søndag Aften, og i afvigte Vinter, Mandag Morgen, nu førſt arrivere hertil Onsdag Morgen. Da Poſten afgaaer fra Sillejord Fredag Formiddag, bliver er Brev henved 6 Dage gammelt, førend det har pasſeret en Veilængde af 25 Mile. Paa en næſten ligeſaa uheldig Maade er Poſtruten til ſidſtmeldte Sted arrangeret, da de Breve, der afgaae herfra Torsdag Aften, og ſaaledes formeentlig naae Skien allerede Natten til Løverdag, førſt komme til Sillejord Tirsdag Morgen, hvoraf altſaa følger, at et Brev, for at pasſere 7 Mile længere, behøver reſpektive 3 Døgn. Man ſkulde tro, at med Forandring af en Hovedpoſt ogſaa fulgte en forandret Rute for de med ſamme annekterede Bipoſter, ligeſom man med fuld Føie burde ventet, at vedkommende Poſtmeſter i denne Anledning var indkommet til Finantsdepartementet med Foreſtilling og Forſlag om en efter den nærværende Rute for veſtre Poſt lempet Forandring af Telemarkspoſten, ſaameget mere ſom det Uhenſigtsmæsſige i, at et Brev, der ankommer til Skiens Poſtkontor i det Seneſte Løverdag Morgen, ſammeſteds ligger over til Mandag, ſnareſt maatte falde ham i Øiet. Da dette formeentlig ikke er ſkeet, tillader Indſenderen heraf ſig at bringe denne Sag paa Bane, haabende, at et heldigere Arrangement ſnareſt muligt vorder truffet. Det bemærkes forreſten, at Telemarkspoſten er kjørende.

Chriſtiania, den 25de Oktober 1840.


Til Veibeſtyrelſen i Nedre-Romeriget.
(Indſendt.)

Det er yderſt beklageligt, naar der paa en meget befaret Vei findes et Veiſtykke, ſom ſjelden eller aldrig holdes tilbørlig iſtand. Om de øvrige Roder end opfyldte deres Pligt, gavner dog dette den Reiſende ſaare lidet, ſaaſnart han reſikerer paa et enkelt Stykke af Veien at faae ſin Voiture ſønderbrudt, og ſaaledes lide et Ophold, der ofte kan være ham til overordentlig Skade. Et ſaadant Veiſtykke, der ſynes at ligge udenfor Veilovens Beſtemmelſer og at have hævdet Ret til at befinde ſig i en ſtedſevarende miſerabel Tilſtand, forefindes imellem Gaardene Spenningsby og Bjerknæs i Nittedalen. I afvigte Sommer reiſte Indſenderen ligeledes denne Vei, og det kort efter Veibefaringen, men det omtalte Veiſtykke var i ſin ſædvanlige Tilſtand. Veilovens § 83 anvendtes ikke: Stykket er udenfor Loven. I en lignende daarlig Forfatning er ligeledes Broen ved Nittedals Stangjernshammer. Kunde disſe Ord bidrage til at Veien kom i en noget bedre Stand, vilde mange Reiſendes Tak være Lønnen for min Opſats.

En Reiſende.

Mosſe-Gabeſtok.
(i Brug 1840 p. Chr. n.)
(Indſendt.)
10.
Vi have Stokkemænd i Drammen og hos os.
(The sweetest sleeping Jury.)
Men Gabeſtokkemænd man ejer kun paa Moſs.
(The Lawyers of the Bury.)

En Indſender har i Morgenbladet No. 298 f. d. A. omtalt den af Hr. Wesſel Berg paa mit Forlag bebudede, fuldſtændige Udgave af de Norge vedkommende Reſkripter, og gjort opmærkſom paa, at Priſen, 8 ß. Arket, hvortil Værket frembydes, ei er billig. Det Urigtige i denne Paaſtand vil man let indſee, naar der tages Henſyn til, at Værket trykkes i ſtort Format, og med ſmaa, meget tæt ſatte Typer. Arket i den nye Samling af Reſkripter indeholder nemlig omtrent halvtredie Gang ſaa meget, ſom et Ark af Fogtmanns Reſkriptſamling. Sees hen til Priſen paa lignende Foretagender her i Landet, vil Sammenligningen ingenlunde falde ugunſtig ud. Dunckers Reſkriptſamling) indbefatter henimod 90 Ark i ſamme Format, og ſælges for 9 Spd. Dette bliver 12 ß. for Arket. Ikke nok at Priſen paa min Udgave bliver en Trediepart billigere for Arket: hverken med Henſyn til Papir eller Tryk kan den nævnte Udgave ſættes ved Siden af min. Da jeg har indkjøbt det til Værkets Udgivelſe fornødne Papir paa een Gang ſkal Subſkribenterne ei udſættes for at faae er Værk, hvori Papiret, deels er hvidt, deels graat, blaat, guult o. ſ. v. Indſenderen anfører fremdeles, at der er høi Grad af Sandſynlighed for, at Værket, efter den for ſamme lagte Plan, vil komme til at udgjøre mindſt 100 Ark mere, end jeg har angiver. Ærede Hr. Indſender! De tager dog Munden altfor fuld. Jeg har i min Subſkriptionsplan antydet, at Arkeantallet formodentlig bliver 120 a 130. Hvor vanſkeligt det ved et Værk af ſaa ſtort Omfang maa være nøiagtigt at opgive Størrelſen, er let at indſee. Efterat have anmodet Udgiveren om, ſaa vidt muligt, med Beſtemthed at anføre, hvor mange Ark han antager at Værket vil udgjøre, har han erklæret, at dette ei lader ſig ſikkert faſtſætte: Han er imidlertid af den Mening, at der ei vil beløbe ſig til ſtort mere, end der i Subſkriptionsplanen er paaregnet. For at imidlertid Subſkribenterne dog kunne have Noget at holde ſig til, erklærer jeg herved, at derſom Arkeantallet ſkulde med mere end 50 overſtige det i Subſkriptionsplanen opgivne: ſkulle de efterfølgende Ark leveres Subſkribenterne gratis. Jeg gjentager endnu en Gang, at Værkets Udgiver efter bedſte Skjøn ei antager at have forregnet ſig. Skulde deres Spaadom, Hr. Indſender! gaae i Opfyldelſe: faae jo Subſkribenterne mindſt 50 Ark gratis, og det maa De dog erkjende at være noget Klækkeligt. Deres Tirade: “ſaa meget mere ſom Cappelen ikke er den Mand, ſom gratis vil overlade o. ſ. v.“, er meget uheldig; thi da vi nu tilfældigviis ere komne paa den Materie, ſkal jeg lade Dem vide, at ſeg, i de 12 Aar, jeg har været Boghandler, blot een Gang har indbudt til Subſkription. Det var Iislænderen i Norge, ſom jeg da udgav i 3 Bind; og uagtet mine Subſkribenter havde forpligtet ſig til at betale 8 ß. for Arket, beregnede jeg dem blot 6 ß. De vil heraf med Forbauſelſe erfare, at Boghandler Cappelen juſt er den Mand, ſom i denne Henſeende ei er bange for en Smule Opoffrelſe, naar han finder at denne med Billighed kan fordres. Ærede Hr. Indſender! tilgiv mig at jeg anfører dette Faktum, men De har jo ſelv foranlediget det.

Endelig kommer jeg til et Punkt, hvori De og jeg ere fuldkommen enige, at det ofte omtalte Værk er et Arbeide, der fortjener Opmuntring ved Subſkription. Jeg kan forſikkre Dem, at det lader til, at denne vil have den bedſte Fremgang; thi i den korte Tid Subſkriptionen har ſtaaet aaben, have henimod 100 tegnet ſig, og disſe ere næſten udelukkende her fra Staden. Fra andre Stæder og fra Landet ere naturligviis endnu ingen Planer komne tilbage.

Der førſte Hefte vil derfor i Midten af næſte Maaned forlade Presſen.

J. W. Cappelen.

Ledigt Embede.

Nummedals og Sandsværs Diſtriktslægeembede med aarlig Gage af Statskasſen 210 Spd. og af Buſkeruds Amtskommune for Lægetilſynet ved Amtsſygehuſet til 84 Spd., ialt 324 Spd. Diſtriktet indbefatter Kongsbergs By ſamt Sandsværs, Flesbergs og Rollougs Præſtegjelde. Embedets Indtægter ere med Henſyn til Indſkud i Enkekasſen anſatte til 650 Spd., hvorhos Vedkommende ifølge kgl. Reſolution af 30te Marts 1836 anſees forpligtet i Tilfælde af Anſættelſe at finde ſig i de mulige Forandringer med Henſyn til Diſtriktets Størrelſe m. V. De, der have anſøgt dette Embede ifølge Kundgjørelſen af 24de Mai d. A., i hvilken Embedets faſte Gage ialt var anſat til 408 Spd., erindres herved om, at ſaafremt Anſøgningerne ikke inden 6 Uger ere tilbagekaldte, antages Supplikanterne at vedblive Ønſket om under Beſættelſen ogſaa nu at komme i Betragtning.


Christiania, den 1ste Novbr.

Den Tale af Rektor Bugge, som vi i Gaarsbladet omtalte, og hvormed han ledſagede ſin Skaal for Prof. Sverdrup, er ſaalydende: “Naar den philol. Forenings Medlemmer have følt ſig ſtyrkede og opmuntrede i Aanden ved det Liv og den Interesse, som Fleres venskabelige Samvirken til eet fælles Maal aldrig forfeiler at fremkalde, saa har ogsaa Hjertets Stemme gjort sin Ret gjældende og henvendt en taknemmelig og erkjendtlig Tanke paa den Mand, der har en saa væsentlig Deel i Dannelsen og Retningen af de Interesser, der fremkalde Trangen til en saadan engere Forening. Denne Mand er De, Hr. Professor Sverdrup! Det lyse Blik for Videnskaben overhovedet, der er Dem eiendommeligt, den grundige Lærdom og den ualmindelige Smag, hvormed De for Deres lyttende Tilhørere stedse saa skjønt og saa klart tolkede Indskrifterne paa de underbare Monumenter fra Kæmpeaandernes svundnes Old; — dette Blik, denne Lærdom, denne Smag har umuligt kunnet gaae sporløs hen over de ungdomsfriske Aander. Jeg veed, at Mangen en, ogsaa af os Ældre, ret ofte med Glæde tænker sig tilbage i hine Dage, da De snart med den grunige Forsknings skarpe Blik rydede os den ofte mørke Tale af Philosophen fra Stagira, snart med Begeistringens Ild hævede os op paa den tragiske Chorsangs mægtige Vinge, og naar Deres livfulde Øie da luede af ædel Begeistring for det Store og Skjønne, som hiin understore Tid har overleveret en ofte uskjønsom Efterslegt, sandelig, da veed jeg at Hjertet bankede i mangt et ungdommeligt Bryst og der tændtes Funker i Aanden af den samme ædle Begeistring. Det er saaledes Dem, høit agtede Lærer, som vi deels umiddelbar deels middelbar gjennem de Universitetslærere, De dannede, for en meget væsentlig Deel have at takke for, at, uagtet saamange mislige ydre Omstændigheder, endnu en saadan Interesse teer sig virksom for Philologiens Studium, at der kunde opstaae en saa levende Trang til den gjensidige Meddelelse paa dette Gebeet, der er vor Forenings Væsen og Maal. Dog — der er ikke inden denne engere Forening alene, at Deres Virken bærer sine Frugter. Trindt om i vort Fædreneland arbeide Mænd, dannede af Dem og besjælede af den Aand, der er Deres. Og dette har Meget at betyde. Paa en Tid, da saameget af det Gode og Ædle, der er Tidsalderen eiendommelig, truer med at henveires af Dagens Vind eller at fordunkles i Sky af Røg og Damp, da de almindelige Interesser med en betænkelig Overvægt koncentrere sig om Livets materielle Behov, da Aanden truer med at kvæles af Bogstaven og Ideen med at dø under Trykket af koldt og stivt Formvæsen, da man ikke spørges saameget om Fas, som om Jus, og man stundom gjør sig en Ære af med uvittig Peblingefod at trampe paa den svundne Storheds Grav, paa en saadan Tid er det vigtigt, at der hist og her i vort Fædreneland beredes Jordbund for en Sæd af en bedre Art, at der vækkes Sands for Alvor og Grundighed i Aanden. Thi først naar de ideale Interesser have tilkæmpet sig deres rette Betydning i Forhold til de materielle, først da fremgaaer af Begges harmoniske Udvikling Staternes og Samfundets Kalokagathi. See, høit agtede Lærer! Saa vigtige og dyrebare Interesser knytte sig til Deres Navn. Og derfor var det en Trang for den philolog. Forenings Medlemmer at bevidne Dem den Kjærlighed, Taknemmelighed og Høiagtelse, hvormed vi omfatte dette Navn. Modtag da, agtede Lærer, gjennem mine simple men hjertelig meente Ord Udtrykket af disse vore Følelser for Dem; modtag Ytringen af det oprigtigste Ønske om at Gud den Almægtige ville blidgjøre og velsigne Deres Alderdoms Dage. Og naar Alderdommens Tryk bliver Dem føleligt, da lad det være Dem en oplivende og trøstende Tanke, at De i Saamanges Hjerter har reist Dem et Agtelsens og Erkjendtlighedens varige Eftermæle, og at Deres kraftige og lyse Aand længe efter Dem skal virke fort gjennem erkjendtlige Disciples alvorsfulde Idræt.“

Før Professorens Skaal udbragtes, blev følgende Sang afsjunget:

Hvor skjønt i Livets Aftenrøde,
Med Borgerkrandsen i sit Haar
At skue spiret frem til Grøde
Den Sød man planted i sin Vaar,
See Gnisten blusse op til Lue,
Som man i mangt et Bryst har tændt,
Og Sporet af sin Virken skue
I mangen Ædlings Færd erkjendt.

Den yngre Slægt Du har veiledet
Paa Kundskabs Vei med sikker Haand,
Og gyldne Viisdoms Frøkorn spredet
Du har i mangen Ynglinds Aand.
Thi Klarhed sænked, naar du talte,
Sig over Aand og Tanke brat,
Ideer hidtil skjulte kaldte
Du frem og skabte Dag og Nat.

Og naar du rulled for vort Øie
Op Tæppet for et herligt Old
Og sjælfuld tolked os de høie
De dybe Runer paa dets Skjold,
Da var det som af Seklers Dvale
Til Liv det atter frem sig brød,
Og atter klang dets Viismænds Tale,
Dets Barders Lyre atter lød.

Du lærte os, at Fortid yder
For Livet mangen herlig Skat,
At Nutids Tegn man bedst udtyder
Ved Lyset over Fortids Nat,
At blandt den fjerne Oldtids Grave
Saa mangen ædel Blomst der groer,
Som, plantet om i Livets Have,
Udfolder først sin rige Flor.

Du bød os skille Skal fra Kjærne,
Af ydre Skin at blændes ei,
Men følge Aanden som den Stjerne,
Der ene viser rigtig Vei.
I Dit Exempel Du os viste
Et skjønt Forbilled for vor Færd;
Vi saae din Virken, og vi priste
den sande Viisdoms høie Værd.

Og end, skjønt Aarende Dig tynge,
Er friskt og ungdomsvarmt Dit Bryst,
Du Nestor i de yngres Klynge,
Der Alle lytte til Din Røst!
Gid længe end Din Stemme lyde
I Hallerne, hvis Pryd Du er,
Gid end i mange Aar Dig fryde
De Frugter, som Din Virken bær!



Skibs- og Handelsefterretninger.

Chriſtiania, den 1ſte November. Varepriſerne noteres: Bomuld 21 ß., midd. og god ord. Kaffe 17 ß., Pundtlæder 42. ß., Riis 9 ß., Roſiner 9 ß., Sirup 5 ß a 6 ß., Raffinade 17 ß., Melis 16 ß., Kandis 14 a 16 ß., guult Havana 9 a 10 ß., Tobaksblade 22 a 30 ß. pr. Pd.; Bordeaux Sprit 35 ß. pr. Pot; øſterſøisk Hvede 5 Spd., do. Rug 16 Mk. 12 ß, danſk Rug 14 Mk. 12 ß., 2 d. Byg 12 Mk., 6rd. do. 11 Mk. a 11 Mk 12 ß., Erter 17 Mk , Torrevecchia Salt 6 Mk. pr. Td.

— I Kornhandelen ved Bryggerne er det ſtille. Nyt kallundborgſk Byg er i de ſidſte Dage ſolgt til 12 Mk. 18 ß. a 12 Mk. 12 ß.

— Siden i Slutningen af Sept., da et Fartøi fragtedes til Honfleur til 39 fr., har her aldeles ingen Søgning været efter Skibe. Til Havre et fragtet et Skib til gangbar Fragt til Vaaren. Beſtemte Tilbud, ſom Skibsrehderne kunne finde antagelige, gjøres ikke.

— I de ſidſte Dage har atter er Opbud fundet Sted, med de kun altfor ſædvanlige, den norſke Kjøbmands Kredit ſaa ødelæggende Antecedentia af Pantſættelſer og Skadesløsbreve.


Bekjendtgjørelſer.

Fra Selſkabet Skandinavien i Kjøbenhavn er opſendt følgende Kunſtſager for at bortſælges ved Auktion: Ole Bulls Portræt, Oliemaleri i forgyldt Ramme, Walter Scotts Do., malet efter et Edinburger-Stykke i forgyldt Ramme, Mozarts Portræt, Kopi efter Hermann, Brudens Foreſtilling og den ſkjelmſke Skolemeſter, Originalmaleri, i forgyldt Ramme, af Weſtphal, Schillers Portræt, efter Hermanns berømte Maleri, i forgyldt Ramme, 18 Stkr. Skriverportefeuiller med Dagen og Natten efter Thorvaldſen, 8 Tobaksdaaſer af Paliſandertræ med indlagt Arbeide, 6 Skrivertøi i Daniametal, 6 lakerede og forgyldte Thekasſer med 3 Daaſer, 21 Lampekupler, 6 ſlebne Glas-Pebberdaaſer og Sennepskander, 6 med Fløiel og Atlas forede Dameſytøi, 350 ſmaa Æſker til Ringe, 5 Mesſing-Cylindre til Aſtrallamper, 2 Mahogni-Pibeſtrativer, 55 Kobberſtik, foreſtillende Slaget ved Bellealliance, udgivet af Foreningen for Kunſtens Opmuntring, 20 Stkr. Stavnsbaandets Løsning af Do. Do., 40 Stkr. Kjøbenhavnspoſten af Do., 6 Stkr. Chriſtian den Ottendes Portræt af Do., 6 Stkr. Dronning Carol. Amalies Portræt af Do., 47 Par broncerede Stager med Figurer, 10 Par Do. uden Figurer. Sagerne, der forauktioneres til Høiſtbydende under Vareauktionen paa Børſen Onsdagen 11te November om Eftermiddagen Kl. 3, kan efter nærmere Bekjendtgjørelſe tages i Øieſyn.

Chriſtiania, den 29de Oktober 1840.

Johan M. Bugge.

Til undertegnede, ſom Beſtyrere af afdøde Studioſus juris C. Nilſens Boe, ville Enhver, der maatte have noget Krav paa bemeldte Bo, ſnareſt muligt henvende ſig med deres Fordringer.

H. H. Maſchmann. C. Holmſen.
Vareauktionen paa Børſen

kontinuerer Mandag, Tirsdag og Onsdag den 2den, 3die og 4de November om Formiddagen fra Kl. 10 ſamt paafølgende 5te, 6te og 7de November om Eftermiddagen fra Kl. 3 med Opraab af diverſe Manufaktur- eg Kolonialvarer.

Selſkabet af 28de December 1838

afholder sin tredie Samling i denne Saison Tirsdagen den 3die November.

For Direktionen:
Ebbell.

Mit Dampbad er aabent hver Søgnedag fra Kl. 2—4 for Damer og fra Kl. 4—9 for Herrer. Karbad gives hver Dag; Priſen er 36 ß. pr. Bad. Ligeledes gives Styrtebad fra Kl. 7—10 Formiddag; Priſen 12 ß.

Weſtermann.

Til Efterretning for dem, med hvilke jeg har den Ære at ſtaae i Handelsforbindelſe, bekjendtgjøres herved, at Hr. Adam Hjorth er indtraadt ſom Kompagnon i den af mig førte Vare- & Kommisſionshandel, ſamt at denne Handel fra idag af for fælleds Regning fortſættes under Firma Hjorth & Ziener.

Chriſtiania, den 29de Oktober 1840.

P. A. Ziener.
I Eftermiddag Kl. 3 ſælges paa Børſen til Høiſtbydende tilhørende Kjøbmand H. I. Bergvitz’s Opbudsbo:

fiint og grovt Steentøi, beſtaaende af Kaffe- og Thekander, Do. Kopper, Spylkummer, glasſerede Fade, Ringer, Potter, Krukker med Laag, endeel Tapetſerier, lakkeret Skind, ſamt 3 Dunke Blyhvidt m. m.

Det dramatiſke Selſkab i Chriſtiania.

Onsdagen den 4de November gives 2den Asſemblee i denne Saiſon. Indgangen aabnes Kl. 7.

Direktionen.
Udlodning af Kunſtſager og Muſikalier.

Aktier til Udlodningen af Kunſtſager og Muſikalier 1 Decbr. Maaned d. A. ere fremdeles at erholde hos vore Kommisſionærer paa Landet og i Byerne ſamt i vor Boglade, hvor Plan for Udlodningen og Kataloger over ſamtlige Præmier gratis udleveres.

Guldberg & Dzwonkowſki.

At undertegnede er flyttet fra Generalinde Ramms Gaard til Spielberg & Komp.s Gaard i Nedre-Slotsgaden, ſkraas over for Hr. Hattemager Eckmann, bekjendtgjøres herved.

W. B. Wexels.
Blikkenſlager K. F. Rolfſen.

At jeg er flyttet til min, før Kjøbmand H. Smidt, eiende Gaard, Hjørnet af Øſtre- og Skippergaden, bekjendtgjøres for dem, ſom hidtil har og fremdeles vil beære mig med ſin Søgning.

K. F. Rolfſen.
Skiftevarſel.

Onsdagen den 9de December førſtkommende, Kl.9 Formiddag, bliver paa Thingſtedet Garsvig i Høland afholdt Skifteſamling i Boet efter afdøde Prokurator Hoff; og da Skiftet ved denne Samling formodes at kunne blive ſluttet, ſaa anmodes ſamtlige Boets Vedkommende og Enhver, ſom har Noget ved Samme at iagttage, at ville afgive Møde.

Nedre-Romeriges Sorenſkriverkontor, den 27de Oktober 1840.

Sem.

Fra førſtkommende Nytaar bliver for en Kandidatus eller Examinatus juris, der har nogen Øvelſe i praktiſke Forretninger, en Fuldmægtigpoſt ledig ved et Sorenſkriverkontor nogle Mile fra Chriſtiania. Lønnen er 200 Spd. aarlig, Alt frit i Huſet. De herpaa Reflekterende ville behage at nedlægge forſeglede Billetter i Morgenbladets Expedition med Paaſkrift: “Eedſvoren Fuldmægtig“.

Reiſeſelſkab til Trondhjem ønſkes ſidſt i Novbr. eller førſt i December. Helſt ſaadant, hvori en Dame deeltager. Billetter, mærkede Reiſeſelſkab, bedes nedlagte i Morgenbladets Expedition.

Auktioner.

Tirsdagen den 3die Novbr. førſtk., Form. Kl. 11, bliver offentlig Auktion afholdt paa Gaarden Steen i øſtre Bærum over afg. Livørekone Inger Jørgensdatters Boes Løsøre, beſtaaende af forſkjellig Slags Indbo, Sølvtøi, Fruentimmergangklæder, Tin- og Kobbertøi, Dækketøi, Sengeklæder, endeel barket Læder og beredde Skind, en Skydskjærre, et vinterfødt Sviin, 2de Kjør og 3 Lam m. m.

Agers Sorenſkriverkontor, den 22de Oktober 1840.

S. Sørensſen.

Fredagen den 6te Novbr. førſtkommende, . Kl. 2 Eftermiddag, foretages, ifølge Overretsprokurator Bruuns Rekviſition paa Eiernes, Lieutenant Tanberg & Komp.s Vegne, offentlig Auktion paa Gjæſtgiverſtedet Trøgſtad i Ullensagers Præſtegjeld, hvorved 2de mod Sikkerhed i Parter af Gaardene Langton og Eidsſæter i Hurdals Præſtegjeld til dem udſtædte og paa cirka 2000 Spd. lydende Panteobligationer, der bære 4 pCt. aarlig i Rente, opbydes til Salg paa Konditioner, ſom ved Forretningen opgives; hvorhos Lyſthavende herved indbydes.

Plogſtad, den 29de Oktbr. 1840.

Borchſenius.

Forinden endelig Beſlutning tages om Aprrobation af de ved 3die Auktion over de forſkjellige Parceller af Gaarden veſtre Grefſen i Agers Thinglag gjorte Bud er beſluttet at ſøge 4de Gangs Auktion. Denne Auktion fremmes paa ſelve Gaarden Onsdagen den 11te November anſtundende, Kl. 2 Eftermiddag, hvorved førſt for ſig opraabes:

1) Hovedgaarden med paaſtaaende Huſebygninger, undtagen Polmandsbygningen ſamt Nyboden, ellers med Haugen, hosliggende Engeløkke, videre Øſt-, Veſt- og Nord-Jordene ſamt Fæhagen og begge Grefſen-Pladſene.

D) Vesle-Engen, Kirſebærjordet og Heſtehagen tilligemed Palmandsbygningen og Nybyden.

3) Engebraaten med paaſtaaende 3 Ladebygninger og tilliggende Huusmandsplads ſamt med Vinterſæden 4 Tønde Rug.

d) Midtoddens Skov med Grund og Huusmandsplads.

Derefter ſkeer Opraab af den ſamlede Eiendom og forſaavidt herved intet Overbud ſkeer, bliver Budene paa Parcellerne afgjørende og Approbation herpaa at anſee indeholdt i Tilſlagene, ſaaat der heller ikke bliver Anledning til at gjøre Efterbud, hvoraf flere ſiden ſidſte Auktion ere fremkomne.

Agers Sorenſkriverkontor, den 76de Oktober 1840.

S. Sørensſen.

Da det ved 4de Auktion over Kjøbmand Sørenſens Opbudsboes Gaard herſteds gjorte Bud ikke er bleven approberet, ſaa bliver herved en ny Auktion berammet til Afholdelſe i og over bemeldte Gaard med Tilliggelſer Fredagen den 4de December førſtkommende, Kl. 3 Eftermiddag, paa Konditioner, ſom bekjendtgjøres ved Auktionen. Det bemærkes, at det gjørendes Bud vil blive approberet paa Stedet, hvorfor Boets Kreditorer anmodes om at af give Møde og iagttage deres Tarv, da de Udeblivende antages at ſamtykke i hvad af de Mødende beſluttes. Folloug Sorenſkriverkontor i Drøbak, den 29de Oktober 1840.

Ellefſen.
Dødsfald.

At min inderlig elſkede Huſtru. Medea Eliſabeth, fedt Hanſen, blev mig efter Herrens urandſagelige Villie, i en Alder af 23 Aar, ved Døden berøvet den 29de f. M., faa Øieblikke efterat hun var bleven Moder til en igjenlevende Søn, bringer jeg herved med Savnets bittre Smerte til fraværende Beſlægtedes og Venners Kundſkab.

Fedde. den 10de Oktober 1840.

A. Bjørnvall.

Efter 1 Aar og 26 Dages lykkeligt Ægteſkab maatte jeg friſte den tunge Skjæbne ved Døden at miſte min elſkede Huſtru, Inger Oline, født Woxnæs, i hendes Alder 28 Aar. Den 2den d. M. nedkom hun med et dødfødt Drengebarn og den 10de næſtefter kaldte Gud hendt fra mig. For Slægt og Venner bekjendtgjøres denne tunge Skilsmisſe af hendes dybt bedrøvede efterladte Mand.

Børke i Sørums Præſtegjeld, den 28de Oktober 1840.

N. Torgerſen.
Seilfærdig Skipper.

Skipper J. Anderſen, beliggende med ſit Fartøi i Borkehullet, ſøger Fragtgods til Bergen.

Bøger.

Af de ifølge kongl. Reſol. af 17de Septbr. paa Finants-, Handels- og Tolddepartementets Foranſtaltning i Trykken udgivne og i vedkommende Landdiſtrikter fordeelte “Bemærkninger om Tørraadenheden hos Potatos og Midlerne mod ſamme“, ere i Undertegnedes Forlagshandling endeel Expl. tilkjøbs a 4 ß.

P. F. Malling.
Tilſalgs.

Ved Næs Teglverk i Maridalen er tilkjøbs 25,000 velbrændte og omhyggeligen ſorterede Tagſtene og 100,000 Muurſteen, hvilke, om ønſkes, kunne paa Vinterføre leveres i Chriſtiania eller Omegn. Ligeſaa er paa Storøen i Maridalsvandet og paa Brændingslandet derſteds tilkjøbs 500 Favne 6 Kvart langt Granbrænde, hugget i 1839 af ſtaaende Skov i Trehjøringen og derfra fremflødet ſamt oplagt i dette Aar. Liebhabere kunne beſee begge eller een af Delene og derefter ſkriftlig eller mundtlig afhandle det Fornødne om Priis og øvrige iKonditioner med undertegnede, til hvem Breve nedlægges paa Bærums Verks Jernbod i Chriſtiania.

Hakedals Jernverk, den 28de Oktober 1840.

Widerberg.

H. P. Werners Vareudsalg er i disse Dage bleven forsynet med:

fiint damask Dækktetöi

— — Theduge,

Dreiel ) i forskjellige Kvaliteter.

Bolster )

som sælges til meget billige Priser.

Bomuldsgarn, bleget og ubleget, No. 8 til 20,

Liin. Faareuld,

røget og grønſaltet Fleſk,

ſaltet Kjød i Tønder,

Malt, Hvede, Rug og Byg,

Stangjern og Spiger m. m.

forhandles af

J. Dybwad.

Blegede Christiansfeldter-Talglys til 6, 8 & 10 Stkr. pr. Pd., hvoriblandt tykke korte Kontor-Lys, sælges billig hos

I. H. Schwensen.

Bergenſke Formelys, udmærket gode, og bedſte raffineret Lampolie ſælges i ſtørre og mindre Dele af

P. Dührendahl & Comp.

Jordbær-Planter, af den ſtore ſpanske Sort, forhandles af G. Hendrichſen.

En god 3etages Kakkelovn er tilſalgs. Morgenbladets Expedition anviſer.

Større og mindre Steenkrukker, Fade og Ringer, tjenlige ved Slagtning, ſælges af G. Hendrichſen ved Byens Vagt.

God Anſchovis i hele og halve Dunke ſælges i H. Thoreſens Boes Gaard i Skippergaden.

Tjeneſte ſøgende.

Et i Huusholdningsvæsen vel övet Fruentimmer önsker at komme til en Familie her i Byen, for at gaae Huusmoderen tilhaande. Paa Lön sees ikke saameget som paa en blid Omgang. Billet, mærk. No. 4, bedes nedlagt i Mgbls. Expedition.

Bortkomne Sager.

Af et Værelſe i min Gaard i Pileſtrædet er Tirsdag den 20de Oktober bortkommet et enkeltkasſes Gulduhr af gammeldags Façon med masſiv Kjæde og Nøgel al fiint Guld. Nylig før Uhret ſavnedes, ſaaes i Haven, hvortil ovenmeldte Værelſe ſtøder, en halvvoxen Dreng, rød af Anſigtsfarve med mørkt Haar, iført Rundtrøie, og ſom, ſaavidt erindres, bar en Hue uden Skygge. For Uhrets Tilbagebringelſe betales 5 Spd.

Chriſtiania, den 21de Oktober 1840.

H. S. Arctander.

Chriſtiania, trykt i U. Hviids Enkes Bogtrykkeri af G. Hanſen.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.