Åpne hovedmenyen

Subskriptions-Indbydelse.

”Det norske Folks Historie.”

Vort Fædrelands Historie har, siden Norge gjenvandt sin Selvstændighed, fundet ivrige Dyrkere, og kan de især i senere Tider anstillede Granskninger, der have havt til Hensigt at opklare og bringe Rede i alle dens hidtil mindre omhyggeligt undersøgte og oplyste Dele, med Føie siges at være bragt i en ganske ny og forbedret Skik. Disse Forbedringer ere dog i det Hele taget kun bekjendte for de egentlige Historikere af Fag, og man savner et Værk, hvori de paa en letfattelig Maade kunde samlede blive tilgjængelige for Folket i Almindelighed.

Et saadant Værk kunde alene bestaa i en samlet, omstændelig Fremstilling af Landets, og i Særdeleshed af Folkets Historie, thi det er just de indre Forholdes og Indretningers, Skikkenes og Sædernes Historie, paa hvilke de nyere Forskninger have kastet det meste Lys. Alende den Hensigt, paa en letfattelig Maade at gjøre det i senere Tider for vor Historie vundne Udbytte tilgjængeligt for Almeenheden, maatte saaledes give en norsk Historiegransker Lyst til at udarbeide et Værk over Fædrelandets Historie.

Men hertil kommer ogsaa, at Norge ligefrem kan siges at savne en fuldstændig og for Almenheeden tilgjængelig Fædrelandshistorie. De norske Historier, der bleve forfattede i de forrige Aarhundreder, ere nemlig deels ufuldstændige, deels utilgjængelige for den store Almeenhed. Thormod Torvesøn (Torfæus) skrev sine to Folianter paa Latin; Schønings Historie er ufuldendt; ingen af dem svarer desuden længer til de Fordringer, som man nu, isærdeleshed med Hensyn til historisk Kritik, er berettiget til at gjøre. Efter Norges Gjenfødelse til Selvstændighed skrev Falsen sit store Værk over Norges Historie; det er forfattet med meget Talent og Smag, og vil altid kunne afgive en underholdende Læsning; men det begynder først med Harald Haarfagre, ikke med de ældste Tider, og det slutter allerede med Aaret 1319: det er saaledes slet ikke fuldstændigt; hvortil ogsaa kommer, at Forfatteren ikke i nogen Henseende har indladt sig paa kritiske Undersøgelser, der kunde bringe Lyse over hvad der hidtil har været mørkt; han har kun bygget paa de Resultater, hvortil hans, allerede noget forældede Forgjængere, vare komne. Hans Værk er desuden allerede for længe siden udsolgt.

Man vil saaledes lettelig indse, at der ere Aarsager nok forhaanden, som kunne friste en for sit Fædreland og sin Videnskab varmtfølende norsk Historieforsker til at prøve sine Kræfter, hvorvidt det vilde lykkes ham at udarbeide en fuldstændig Fædrelandshistorie, og saaledes at udfylde det Savn, der hidtil i denne Henseende har fundet Sted i vor unge Literatur. Da det nu derhos er temmelig vist, at Savnet ikke for det første paa anden Maade vil kunne blive afhjulpet, vil man neppe forundre sig over, at jeg har givet efter for hiin Fristelse, og virkelig Forsøgt at udarbeide en Norgeshistorie, der medens den paa den ene Side skulde indeholde Resultatet at alle hidtil anstillede kritiske Undersøgelser, og saaledes være beregnet paa at tilfredsstille Historieforskeren i strengere Forstand, tillige ved Stoffets Behandling og Begivenhedernes Fremstilling kunde afgive en underholdende Læsning for Alle og Enhver; en Historie, der ei skulde være alene Landets eller Kongernes, men det hele Folks, og give et anskueligt Billede saavel af vore ydre politiske, som af de indre Kulturforholde og Samfundsordenens Udvikling fra de ældste Tider.

Paa et saadant Værk, under Titlen ”det norske Folks Historie” indbyder jeg herved til Subskription. Jeg tør naturligviis ikke selv paastaa, at det har lykkets mig eller skulde lykkes mig, tilfredsstillende at løse hine, temmelig vanskelige Opgaver, men jeg maa her kun lade det komme an paa den Tillid, mine Landsmænd ville skjænke mig. Jeg har imidlertid forhen ved lignende Anledninger, om just ikke ved Foretagender af den Udstrækning, som nærværende, nydt saamegen Opmuntring, at jeg heller ikke nu er uden godt Haab i denne Henseende, ligesom jeg visselig da ogsaa, uden et saadant Haab, aldeles havde slaaet det hele Foretagnede af mine Tanker.

Værket er beregnet paa at skulle, hvis Tid og Kræfter slaa til, naa fra de ældste Tider lige til 1814; men Subskriptionen vil, som det nedenfor sees, for det første kun være bindene for den første Hovedafdeling, indtil Dronning Margrethe. Saavidt sligt lader sig forud beregne, er denne Hovedafdeling bestemt at skulle udgjøre omkring 100 trykte Ark, stor Oktav. Forresten henviser jeg til Forlæggerens, herefter følgende, Bekjendtgjørelse.

Christiania den 29de Juli 1851.


Ovennævnte Værk vil udkomme paa mit Forlag, i Hefter paa 10 Ark royal Oktav, trykt med aldeles nye Typer og udstyret som nærværende Plan. Prisen bliver 6 ß pr. Ark eller 60 ß pr. Hefte. Værkets Udgivelse paaskyndes saameget, som en omhyggelig Udarbeidelse og Korrektur tillader. Første Hefter udkommer i Oktober, og derefter vil i Regelen et Hefte udgaa hvert Fjerdingaar. Da imidlertid det fuldstændige Værks Udgivelse vil medtage længere Tid, har jeg anseet det hensigtsmæssigt, ikke at binde Subskribenterne for det først til at modtage mere end Værkets første Hovedafdeling, der vil gaa til Dronning Margrethe (1388) og altsaa indeholde mere end hele Falsens Norges Historie. Denne Afdeling vil, som anført, blive paa omtrent 100 Ark, fordeelt i 2 Bind, og i og for sig selv danne et fuldstændigt Hele. Falsens Historie kostede 10 Spd.; nærværende Værk, der i Omfang vil blive det dobbelte af hiin, vil saaledes blive leveret for kun det Halve af anførte Priis.

Værket vil desuden blive ledsaget af et Par smaa Karter over Norges ældste Inddeling m. v., hvilke skulle blive Subskribenterne leverede uden Betaling.

Idet jeg herved tillader mig at indbyde enhver Fædrelandsven til Subskription paa dette Nationalværk, tilføies, at paategnede Planer maa være mig remitterede inden 15de September førstkommende.

Christiania den 30te Juli 1851.

Kongens Gade No. 10.



PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.