Nationalforskeren P. A. Munch/27
Blikket vendte sig uvilkaarlig mot Vatikanet i i Rom. Man hadde allerede engang via Danmark faat avskrifter fra pavestolens kopibøker; men der maatte være meget mere at finde der.
Munch vilde selv reise; han kjendte sig jo som mester i at hitte ukjendt kildestof; og ingen kunde maale sig med ham i energisk og rask utnyttelse av gamle haandskrifter. Resolut sendte han et andragende ind til Stortinget om et klækkeligt reisebidrag, mindst 12000 kroner i to aar. Den 21. september 1857 bevilget Tinget ham det ansøkte enstemmig. Saa almen var agtelsen for den store nationalforsker.
Vinteren og vaaren tilbragtes med et vældigt flidsarbeide i Kjøbenhavn. Om dagen ihærdigt arkivstudium, resten av døgnet gik med til at forfatte teksten til «Trondhjems Domkirke» samt Norgeshistorien i den indviklede periode omkring 1300, da 30 aars krigen mot Danmark var hovedlinjen i de norske kongers politik. — Om sommeren besøkte Munch sin ven og mester Jacob Grimm i Berlin, hvor han kunde optræde som den anerkjendte berømthet; hans unge lærling Sophus Bugge som just opholdt sig der for at studere, har med stolthet berettet om den statelige figur nordmanden Munch gjorde i den lærde verden. — I Wien fandt han anledning til at stifte bekjendtskaper i den høieste katolske societet, saa han utpaa høsten 1858 kunde møte frem i Vatikanet med anbefaling fra en av de øverste kardinaler, fyrsterkebiskopen i Habsburgernes residens.
Det er noksom bekjendt hvorledes Munch blev boende med sin familie i Rom i halvtredje aar; Stortinget bevilget ham et nyt endda rikeligere stipendium i 1859, saa han kunde regne med 800 kr. maaneden at leve for. Dette Roma-ophold har dels Munch selv skildret i sidste bind av sit «Maanedsskrift» samt efter hjemkomsten i sit og fætteren Andr. Munchs maanedsblad «For Hjemmet»; dels har en række andre samtidige Romafarere
| [Regest. Alex. IV. Tom I (ann 1 & 2) fol. .xlj. vs. an. I. ep. 282.] | [Pave Aleksander IV’s kopibok, 1ste bind (1. og 2, aar) blad 41 baksiden, 1. aars brev nr. 282.] |
| Alexander episcopus seruus seruorum dei venerabili fratri … archiepiscopo Nidrosiensi salutem et apostoiicam benedietionem. Cum ad apostolicam sedem accesseris consecrationis munus de nostris manibus suscepturus conferendi infra sex menses in lateranensi concilio diffinitos personis idoneis beneficia ecclesiastica que ad tuam collationem spectantia postquam ad sedem accessisti eandem permansisti apud eam seu ad ipsam recesseris uacauerunt tempore huiusmodi in eisdem mensibus minime computatio, liberam tibi auctoritate presentium concedimus faculatetem; Decernentes irritum et inane siquid de ipsis interim in tuum preiudicium temere fuerit attemptatum. Datum Neapoli. viij. kal. aprilis pontificatus nostri anno primo. | Aleksander biskop guds tjeneres tjener sender erkebiskopen i Nidaros sin hilsen og apostoliske velsignelse. Da du er kommet til det apostoliske sæte for av vore hænder at mottage indvielsens gave, tilstaar vi dig ved nærværende fuldmagt fri raadighet til at besætte med skikkede personer de kirkelige stillinger, som er blit ledige, mens du var paa reisen hit, opholder dig her og er paa hjemreise herfra, uten at denne fraværelsestid regnes med i de paa Laterankoncilet fastsatte seks maaneder — erklærende for ugyldig, hvad der i mellemtiden til din skade ulovlig kan være foretaget med de samme stillinger. Givet i Napoli 8 dage før første dag i april i vort pavedømmes første aar (d. e. 25. mars 1255). |
Det er likeledes bekjendt hvorledes Munch ved sin bedaarende personlighet og ved sin imponerende lærdom om litt opnaadde den ukjendte, ja utillatte gunst, at pavens arkivdirektør, den lærde pater Theiner indrømmet ham fri adgang til baade at granske og skrive av alt hvad han ønsket at utnytte av middelalderske dokumenter. Det blev uanet rike sendinger, han efter hvert kunde skikke hjem til sin ven Lange i riksarkivet paa Akershus. Denne utmerkede forsker skulde dog ikke opleve at hilse Munch velkommen tilbake; han døde nemlig i sin bedste alder like før Munch vendte hjem igjen sommeren 1861.