Nattergal og Papagøi
En Nattergals Klædning er askegraa
hans Disk er de grønne Blade;
Papagøien har skinnende Toga paa,
og spiser af Sølverfade.
Naar Mørket synker paa Skov og Eng,
han sidder saa luunt paa Pinden;
men Sangeren har sig en Green til Seng,
der gynger i Nattevinden.
Blidt Sværme i Elskov og Sommerluft,
en Nattergals Phantasier
dybt Tonerne gribe hvert Ædelt Bryst,
Alverden lytter og tier.
I Ovnskrogen sat for sin Levetid,
Papagøien med Snak sig piner;
Philisteren studser ved al den Flid,
og leer ad hans dumme Miner.
Papagøien sidder i hundred Aar
med Hæder og Gunst i Stuen;
naar Døden den gamle Tunge naaer,
da græmmer sig Herren og Fruen.
I Skoven er Sorrig en liden Stund,
naar Sangernes Kvad forstumer;
men Ingen freder hans sidste Blund,
og Ingen har deelt hans Kummer.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |