Nor, Tidsskrift for Videnskab og Litteratur
3. Nor, Tidsskrift for Videnskab og Literatur. Udgivet af det norske Studentersamfund ved en valgt Redaction. 1–3die B. hvert paa 4 Hefter. Christiania 1839–1846. 8vo. 6 Spd. hos Abelsted, Guldberg & Dzwonkowski og A. D. Wulfsberg & Co.
Det i Indledningen oplyste Forhold, hvori nærværende Tidsskrift staaer til det idetmindste midlertidigt ophørte „Nor,“ foranlediger Udgiveren til at underrette sine Læsere i Korthed om Indholdet af sidstnævnte Tidsskrift, og dette gjør han saameget hellere, som han haaber derved med det Samme tydeligere, end det i almindelige Udtryk kan skee, at kunne antyde, hvad man af den videnskabelige Afdeling i det nu paabegyndte Hefteskrift kan vente. Med de Modifikationer, som et maaske ikke altid for Videnskaben forsvarligt Hensyn til Tidsskriftets Læseres Fordringer paa Afvexling vil foraarsage, vil man nemlig her komme til at læse Afhandlinger af lignende Art og Omfang som hist, og forsaavidt som nogen Forskjel i saa Henseende forud kan angives, vil den rimeligviis komme til at bestaae deri, at Nors Indhold har været mere philologisk-philosophisk, nærværende Tidsskrifts derimod vil blive mere historisk-archæologisk, en ligefrem Følge af Redaktørskistet. Udg. ønsker, at hans Tidsskrift maa komme til at indeholde ligesaa værdifulde Afhandlinger som Nor, og at det maa lykkes ham at vinde dettes Medarbeidere for sig, men han ønsker og haaber tillige, at det maa vinde en større Indgang og en almindeligere Anerkjendelse, og har anseet det som den største Betingelse derfor at levere mere for Skillingen, samt ofre langt mere Tid, Flid og Bekostning paa Litteratur-Afdelingen.
Denne sidste indtager ikke i „Nor“ den Plads, den tiltrænger, og efter Tittelen kunde gjøre Fordring paa. I første Bind var den anlagt i en altfor stor Stiil, den skulde give en Oversigt ikke alene over den nordiske, men tillige over de vigtigste Verker af den tydske, franske og engelske Litteratur; men dette var mere end man med vore Kræfter kunde haabe eller forlange. Med det første Bind, der sluttedes i 1840, opgav man og ganske denne Plan, og man gik til en modsat Yderlighed ved kun sparsomt at meddele en enkelt Kritik over et Skrift, uden at stræbe efter at give en Oversigt over Litteraturen-i dens Heelhed. Kritikkerne i Nor ere derfor kun følgende: Af L. K. Daa: Anmeldelse af Knutzens og Platous Lærebøger i Geographien (II. 2.) J. Fritzner: Bemærkninger ved Stockfleths lappiske Grammatik (III. 4.), C. A. Holmboe: Anmeldelse af Schwach’s Udsigt over de 3 nordiske Rigers Myntvæsen (II. 3.), samt af Stockfleths lappiske Grammatik, (II. 2.), hvorpaa igjen Stockfleth svarede i det følgende Hefte. Desuden har en Unævnt anmeldt Skjelderups legale Medicin i I. 1. Enhver vil imidlertid erkjende, at Litteraturen i et ogsaa den æslet Tidsskrift er bleven altfor stedmoderligt behandlet, naar kun 5 Skrifter deri anmeldes i et Tidsrum af 7–8 Aar.
Men desto flere selvstændige videnskabelige Arbeider har Nor at opvise, og da vi bekjende os til den Mening, at det ikke er udførlige Kritiker, men alene korte, paalidelige Anmeldelser, som nærmest tiltrænges, saa vilde vi ikke beklaget Litteraturafdelingens Magerhed, hvis andre Tidender eller Tidsskrifter havde afhjulpet Mangelen. Vi skulle ligeledes nævne samtlige Afhandlinger i Nor, alfabetisk efter Forfatterne, der samtlige ere navngivne: L. Aubert, Læren om Sætningsforbindelsen og Inddeling af de forskjellige Sætningsarter, især med Hensyn paa den latinske Grammatik (II. 1.) J. P. Broch, Episode af Arabernes Liv før Muhamed, med en Oversættelse af to arabiske Priisdigte (III. 2), O. J. Broch, Addition af transcendentale Functioner, hvis Differentialer ere algebraiske (I. 3.), A. Conradi, Om Homøopathien (I. 2.), L. K Daa, Sammenligning mellem Bestemmelserne om Trykkefrihed i den engelsk-ostindiske og den norske Kriminallov (I. 1.); Om Universiteternes Grader og Examina (III. 2.); J. Fritzner, Beskrivelse over hedenske Begravelser og andre i Østfinmarken og tilgrændsende Egne levnede Oldtidsminder (III. 4.); C. A. Holmboe, Om Hieroglypherne (I. 1.), Prøver af Hariris Fortællinger, efter det Arab. (I. 1.); Blik paa det sydostlige Asias Kultur og Litteratur (I. 2.); Prøver af Schahnamceh, efter d. Persiske; Om en norsk Ordbog (III. 1.); R. Keyser, Udsigt over den norske Samfundsorden i Middelalderen (III. 4.); K. Knudsen, Om Lydene, Lydtegnene og Retskrivningen i det norske Sprog (III. 2.); M. B. Landstad, Psalmer (II. 2.); C. Lange, Historiske Notitser (II. 3.); Beretning om en videnskabelig Reise til Nordtydskland med Bilage (III. 3.); N. Lund, Om Friheds Existents (I. 1. 2.); Om Erkjendelsen af det Absolute (II. 2.); M. J. Monrad, Theologiske Aphorismer (I. 1.), Philosophiens Betydning for Nationaliteten (III. 3.); H. Nissen, Brahmanens Klage, overs. af Sanskrit (II. 1.), Om den sammenlignende Sprogvidenskab (II. 2.), H. J. Thue, Pythias fra Marseille og hans Reiser til Norden (I. 1.), Troubadourpoesien og Traubadourerne (II. 4.) C. R. Unger, Beviis for at Adskillelse mell. korte og lange Vokaler finder Sted i det gamle norske Sprog (I. 3.); Norske Dialektord, af en Reisendes Dagbog (II. 3.); F. L. Vibe, Om Spartas Ekklesi (I. 3. 4.); Om den Wagenfeldske Sanchuniathon, en literær Kriminalhistorie (III. 1.); P. Vinsnes, Urindvaanerne i Uz; (II. 1.); Clemens Romanus, et Bidrag til Patristikken (II. 2.). Endelig finder man en Nekrolog over H. A. Bjerregaard (II. 2.) og Norske Videnskabers-Selskabs Priisopgaver i 1843 og 1844 (II. 3. III. 2.).
Da Tidsskriftet, som anført, med disse 3 Bind er afsluttet, og desuden tilhører en Periode, hvis litterære Frembringelser i det Hele ikke ville komme under Drøftelse i dette Skrift, vilde en nærmere Gjennemgang af dets enkelte Afhandlinger her være paa urette Sted, selv om Anm. tiltroede sig Evne og Sagkundskab dertil, hvilket ingenlunde er Tilfældet. Venner af god, alvorlig Læsning ville altid i “Nor“ finde Afhandlinger, som tiltale dem, og de respektive Forlæggere vilde maaske fremme Udsalget af Restoplaget ved at forenes om en Nedsættelse af Prisen. At flere af Afhandlingerne, saasom Vibes, Auberts og Keysers, have gjort Opsigt i Udlandet, er maaskee ubekjendt for Flere, end det burde være.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |