Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid
| Side. | ||
| I. | Udvandringer fra Norge i Almindelighed. – Næsten ukjendte i den senere Middelalder. Amerikas Opdagelse gjør heri ingen Forandring, medens Hollands store Skibsfart bliver af desto større Betydning | 1 |
| II. | Hollændernes Trælasthendel i Norge. Nordmænd gaa i deres Tjeneste. Hollænderne søge at vinde Besiddelser i Norge. Samtidiges Udtalelser om de Norske i Holland. Dansk-norsk Menighed i Amsterdam | 9 |
| III. | Norske fare under hollandsk Flag paa alle Havne og gaa stundom fra Holland tilbage i dansk eller fremmed Tjeneste. Enkelte Sømænds Historie og Uddrag af deres efterladte Skrifter. Sømandsskikke, »Manden af Linien« | 21 |
| IV. | Forbindelserne med Holland og Udvendringerne dertil vedblive i det attende Aarhundrede trods Regjeringens Forbud. Vidnesbyrd herom af Samtidige. Særegne Farer, hvorfor Søfolk vare udsatte. Zielverkoopers. Berbaresker. Kun lidet bekjendt om vore Landsmænds Skjebne og Vilkaar i Holland | 42 |
| V. | Særlige Oplysninger om Udvandringerne til Holland fra Agdesiden. Denne Egns Handel. Fattigdom. Ulyst til Krigstjenesten o. s. v. Uddrag af Skifteprotokollerne. Amtmændene Povel Juel og Resen. Udvandringernes Indflydelse paa Almuen. Deres Ophør. Vestlandsbyernes Væxt. Minder paa Vestlandet om Hollændertiden | 64 |
| VI. | Norske Søfolk i engelsk Tjeneste. Den norske Coloni i London. Den norsk-danske Kirke sammesteds. Det nordiske Selskab. Menighed i Dublin. Slutning. | 95 |
I dette Skrift har jeg, saavidt de her i Landet tilgjængelige Kilder have tilladt det, søgt at belyse en hidtil ikke meget paaagtet Side af vore Landsmænds Liv i det syttende og attende Aarhundrede, og fornemmelig villet paapege den Betydning, som Nordmændenes Tjeneste under hollandsk Flag i sin Tid har havt for vor Søfarts Udvikling. Det har været mit Ønske, at min Bog, som et af de første hidtil fremkomne Bidrag til vore Coffardifareres Historie, maatte finde Læsere ikke alene blandt Venner af historisk Literatur i Almindelighed, men ogsaa særlig i de Kredse, som staa Sølivet og Søbedriften nærmest. Af denne Grund har jeg valgt at lade Afhandlingen, trods dens ringe Omfang, udgaa som særskilt Skrift, istedetfor at sende den til et Tidsskrift.
Men fremfor alt har jeg næret det Haab, at mit Arbeide maatte finde Veien til Landsmænd, bosatte i Udlandet, Consuler og Sømandspræster. Udentvivl maa det for dem af disse, der interessere sig for Fædrelandet og dets Historie, være muligt at opdage og redde mere end en Oplysning om Nordmænds og Nordboers Skjebne udenfor Norden, der fortjener at bevares, men som undgaar den hjemmeværende Forskers Opmærksomhed.
- 6 Novbr. 1880.
L. Daae.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |