Norske Folke-Sagn/2
„De Gamle tage Lidet, gjøre Meget deraf.
Staar Kjæmper og Konger ere lagt’ i Grav,
Saa gaaer da Sagn og fast større Ry
End Gjerningen var i Land og By.“
Anders Vedel.
Da vi allerede i Indledningen til første Afdeling have stræbt at vise Oprindelsen til de mange Sagn om Jutuler og andre overnaturlige Væsener, og, da de tilsvarende Sagn om Kjæmper og Konger kunne betragtes som en Gjenklang eller Modification af de samme Ideer, kunne vi her fatte os kortere. Gjerninger, som paa nogle Steder tilskrives Jutuler, f. Ex. at løfte Stene over Fjorde, efter Kirker o. s. v., overføres paa andre Steder til deres mere menneskelige Efterkommere, Kjæmperne og Kongerne, der efter Almuens Mening have været stærke, store og frygtelige som de gamle Søgurs Jetter. Den for alle Folk fælles Lyst til at omgive deres Forfædre med en uopnaaelig Glands, og hæve Fortiden og Fortids Daad paa Nutidens Bekostning, gjør det begribeligt, at Almuen tænker sig disse Helte som Kjæmper i Ordets egentlige Forstand, saameget mere, som mange andre Omstændigheder kunne styrke dem i denne Formening. „Hvis Folk i gamle Dage ei have været større og stærkere end Nutidens Mennesker,“ indvender man, „hvorledes har de da kunnet opreise store Bautastene og andre Steenmasser, som tilskrives dem? Hvortil de store Kjæmpehauge og hvorfra de store Been, som man stundom finder i Haugene?“ Bonden paa Nibstad i Hallingdal skal saaledes for noget over 100 Aar siden have opkastet en Haug, og deri fundet 2 hele Menneske-Beenrader, der vare saa store, at Bondens Pikhue, som han satte paa den Enes Hoved, ikke engang kunde bedække Skalden. Paa den Enes Pande saaes en dyb Skramme, og i Haugen fandtes tillige en meget stor Stridsøxe. Disse Beenrader vare efter Sagnet Levninger af Kjæmperne paa Goel og Torpe, der her havde prøvet Styrke. (Top. Journal 31, 184). Paa Gaarden Hegeland i Mandals Fogderi fandt man 1774 en Beenrad, der skal have været 8½ Alen (!) lang, og tilhørte en gammel Kjæmpe, der fra Øret til Hagen var en god ½ Alen langt (Top. Journal 11, 24, Kraft 3, 560), og i den saakaldte Atlaks-Haug paa Listerland fandtes i en steensat Grav Menneskebeen af saadan Størrelse, at Mennesket maatte have været 5 Alen høit, hvortil Gravens Længde svarede (Kraft 3, 537). Naar man nu til disse og lignende Kjendsgjerninger lægger, hvad de gamle Søgur og Historiebøger om Roland o. s. v. berette, og hvad de gjengse Kjæmpeviser og Sagn fortælle om de drabelige Helte Langbeen-Rise, Vidrik Verlandsen, o. Fl., der leve i Folkets Minde og paa flere Steder have localiseret sig[1], kunne vi let forklare os Aarsagen til Almuens Tro paa, og Sagn om Kjæmpernes uhyre Størrelse og Styrke. Til disse kunne vi udentvivl regne Jetten Doffre, som blev fangen i Halfdan Svartes Guldhus og efter Flateyarboks og Ramus’s Vidnesbyrd var saa stor og stærk, at der maatte 60 Mand til at binde ham.
Sagnene om Kjæmper og Konger ere utallige. Hvor to Bautastene eller Kjæmpehauge staae i Nærheden af hverandre, kan man være vis paa at høre Sagnet om Kjæmper, der her dræbte hinanden i Tvekamp og bleve begravne paa Stedet. Hvor der paa hver Side af en Fjord, eller paa to nærliggende Bjergknatter findes store, løse Stene, tilskrives de almindeligviis to stridende Kjæmper, der have slynget dem efter hinanden, og, hvor der paa en Ø eller Gaard findes en anseelig Gravhaug, er man næsten stedse sikker paa at høre, at her hviler en Konge, hvorefter Øen eller Gaarden har faaet Navn, eller hvis Navn man dog veed at fortælle.
At der i gamle Dage fandtes mange Neskonger, er vist; men at der paa et Sted kun behøvedes at findes en mærkelig Oldtidslevning eller have boet en anseelig Mand, for at Sagnet deraf har dannet en Konge, er nok ligesaa vist. Da disse Sagn imidlertid over det hele Land ere høist eensformige, og med faa Undtagelser indskrænke flg. til Navnene paa de drabelige Helte, hvis Gravhauge man viser, ville vi i følgende Afdeling om Kjæmper og Kon- ger, for ei at trætte Læsernes Taalmodighed, kun fremhæve enkelte Træk, der kunne tjene som Prøve paa en Mængde Lignende. For imidlertid at vise de hedenfarne Kjæmpers Skygger den tilbørlige Respect, ville vi her i Indledningen nævne en Deel af dem, der endnu leve i Folkets Minde.
Paa Buvarp paa Nummedalseidet findes Kjæmpen Thors Gravhaug. Han blev dræbt af en Neskonge, hvis Datter han havde bortført. Paa Thorstad boede Kong Thor, som leverede Beboerne af Vigten en Træfning paa Ryom, hvor en Mængde Kjæmpehauge endnu findes. I Vaagen i Nordlandene findes Kong Haakens Heller, hvorpaa Kong Haaken med sine Mænd spiste og siden til Erindring opreiste en Steenvarde. Tæt ved findes „Kongsvolden, hvor hans Telt stod. Paa Glein paa Dunøen boede og faldt Kongen af Bjørneland, om hvem der endnu findes en Vise.
Paa Gaarden Hovland i Sigdal hviler Kampen Raban, og i Moland i Øvre-Thelemarken viser man endnu de Stene, hvormed Kjæmperne Here Hestad og Kort Berevie sloges. Kjæmpen Glom ligger begraven i en stor Haug paa Sundbo; men den med mærkelige Runer forsynede Bautasteen, som før prydede hans Grav, tjener nu til Dørtrin i den nærliggende Fladdal Kirke i Øvre-Thelemarken. Hitterdølerne nævne med Stolthed blandt deres Kjæmper Rau Rye, der ved Hjelp af et Trold byggede Hitterdals mærkelige Stavkirke, Vrang Stiven, Alf Hustvet, Grut Fosse o. Fl. Blandt Østerdalens Heroer nævner Sagnet en Gaute Tildran, en Tørre Aune, en Vindtop Hugaas, en Hestlæg-Flottan o. Fl. Tre Kjæmpebrødre, Grim Ose, Qvælp Mo og Ivar Langerumpe, hvis Gravhauge endnu vises, nævnes af Sagnet som de første Opryddere og Beboere af Ørkedalen paa Søndmør. I en Risehaug i samme Fogderi viser man ogsaa Kjæmpen Fløites Grav. Ikke alene Gaarden Gloppestad, men hele Gloppen Sogn, skal have faaet Navn af Kjæmpen Thore Glop, hvis Gravhaug ikke er mindre end 27 Alen lang og 7 Alen bred[2]. Blandt Hølands Heroer nævnes Kongen paa Kongstorp, Kjæmpen Storm paa Skrepperud og Kjæmperne paa Størbak og Kingerud, der have anlagt den lange Steenbro over Søen Birkelangen, og den mægtige Aaster, hvorfra Botnerslægten stammer.
Paa Renisøen i Rogaland hviler Kong Randos, paa Alvestad ved Buknesund Kong Halvor, paa Hvitingsø Kong Hviting, paa Hebnes, hvor en 12 Fod høi Bautasteen kaldes Hebs Sværd, Kong Heb, paa Skjeldesvaar i Skjoldenborg ved Kintservik Kong Harring, i Rimsvarden paa Rimmereide paa Storøen Kong Rim, paa Balders Kong Baldur, paa Haakensholm paa Herrø, paa Gjermundsnes og Horrem i Romsdalen o. s. v. ligeledes Konger. Paa Steensbjerget i Gudbrandsdalen skal en Kong Stein have havt sit Tilhold, og der være bleven beleiret af en Kong Elef, som her satte Livet til. Paa Ulfstad i Sandsvær boede efter Sagnet en Kong Ulf, der blev dræbt af Kong Rollaug, som boede paa Prestegaarden af samme Navn. Paa Komnes i Sandsvær, hvor fordum fandtes et mærkeligt Loft, boede Kong Kompan og paa Brattisborg i Seude, Kong Gunulf (Krigens Ulv). Paa Lister hvile mange Konger, blandt hvilte Ukiel styrtede sig ned fra en Klippe i Framvarnvand, fordi han i et Ruus havde svoret, aldrig at overvindes af nogen Kjæmpe, og i Undal findes en Haug, hvori en Dronning skal ligge begraven. Bringsjord i Lyngdal, Øvrebo Støl og Gousland i Vinje i Øvre-Thelemarken, de i antiqvarisk Henseende mærkelige Gaarde Kløvstad og Hof paa Hadeland o. s. v., nævnes som gamle Kongesæder. Blandt de stolteste Minder, man har om disse ellers ubekjendte Konger, er Kong Raknes Haug paa Romerike. Den er 50 Alen høi, og saa stor, at et nærliggende rundt Kjern skal være opkommet derved, at man der har taget Jorden til at danne Haugen. I een nærliggende „Baanehaug“ ligge efter Sagnet 5 kongelige Børn begravne. (Kraft 1, 476).
Angaaende den historiske Sandhed, der monne ligge til Grund for disse og lignende Sagn, da maa vi henholde os til Anders Wedels Ord: ”Men hvad Tid og Sted de have levet, er ikke til visse at sige andet end hvad man fast gjette kan, og ellers have nogen Kundskab af de store Høie og andre Steder, som man vil vise, at de have boet paa, og ere begravne. Hvad som historisk Sandhed er anrørende, vide endog smaa Børn, at det et en føie Ting at lide paa.”
- ↑ Paa Gaarden Lillestrand i Ourdalen i Valders finnes en mærkelig med en høi Bautasteen prydet Gravhaug, hvori efter Sagnet Kjæmpevisernes Vidrik Verlandsen hviler. (Kraft 2, 257). Efter et bahusisk Sagn viser man der ei alene Vidriks Grav, men ogsaa Langbeen-Rises, der er 20 Alen lang. (Oedman 175 og 285). Om disse Helte see udvalgte danske Viser fra Middelalderen 1, 15, og Vilkina Saga, C. 176, som fortæller, at der var en Alen mellem hvert Øie paa Edger-Rise. (Sagnets og Kjæempevisernes Langbeen-Rise). Burmand, Roland o. s. v. ere paa Landet yndede Navne paa Oxer og Gaardshunde.
- ↑ Nogle mene at Thore Glop er den Thorgils Gloppi, der omtales i Hakon Hakonssons Saga C. 326, og antage, at han hviler i en herlig Gravhaug paa Hauge. Efter Sagnet skal Sanden til denne Haug være sammenbaaren af Thores Trælle. Urda 2, 40 Et gammelt Sagn fortalte imidlertid at Thore blev ihjelslagen af en Kjæmpe fra Brejem Sogn, der hviler i en anden stor Haug, der er 29 Alen høi og 7 Alen bred. Suhms Saml. 2, 3, 42