Norske Rigs-Registranter/1568
Fr. I. V. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at der skal være indkommet udi dit Len nogre vore Skibe, hvilke Skipperne have her oplagt og med Folket er draget derfra, og havde vi os vel forseet, at du som vor Lensmand skulde dermed havt Indseende og ikke tilstedt dem, os til Skade og Forsømmelse, forne vore Skibe i saa Maade at oplægge og forløbe; bedendes dig derfor og ville, at du strax indlader i samme Skibe saa meget Tømmer og Deler, de kunne drage, og der indsætter saa mange Baadsmænd, udi dit Len er udtaget, saa og Skipper og Styrmand, som Skibene uden Fare kunne føre tilstede, og siden dem lader løbe hid til vort Slot Kjøbenhavn. Sammeledes forfare vi ogsaa, at naar vi affærdige vore Skibe efter Tømmer eller anden Deel, og paa samme Tid udfetaljer, da understaar Skipperne dem at indløbe udi Havnene, hvor det dem er behageligt, og med Skibsfolket gaa udi Land, og af vore Undersaatter fordrer og tager Proviant, uanseet at de det ikke behov have. Derover forsømmes vore Reiser og vore Undersaatter besværes. Da, paa det saadant maa forekommes, ville vi herefter lade formelde udi de Sjøbreve, dem gives, hvorlænge de ere udfetaljet, bedendes dig og ville, at du dermed lader have Tilsyn, og naar nogen Skipper med vore Skibe kommer der i Havnene, du da beseer deres Sjøbreve og ikke tilsteder dem nogen Fetalje af Undersaatterne at tage, uden de have det fornøden; dersom nogen det gjør, at de da mue blive straffet. Kjøbenhavn 5 Marts 1568. T. IX. 491. Afskr. II. 461.
Til Hr. Peder Skram, Christiern Munk, Vincents Juel, Erik Brockenhuus, Pros Lauritssøn [Hørby] og Olaf Kalips.
Fr. II. Vider, at os elskelige Hr. Jørgen Lykke, Ridder, Bjørn Anderssøn, vore Mænd og Raad, og Christopher Walkendorf, vor Mand og Tjener, have os tilskrevet og tilkjendegivet, at de udi Eders Len have udskrevet et Antal Baadsmænd, og efterdi vi med det første behøve samme Baadsmænd, have vi affærdiget os elskelige Knut Steenssøn og Arild Olssøn, vore Skibshøvedsmænd, samme Baadsmænd at skulle udfordre og hid forskaffe til vort Slot Kjøbenhavn; thi bede vi Eder og ville, at naar de samtlige eller hver besynderlig Eder med dette vort Brev besøger, at I da strax uforsømmelig forskaffer dem saa mange Baadsmænd, som der i Lenet udskrevet er, saa de iligen mue komme paa Reisen herned, og at I derhos antvorder foras Knut Steenssøn og Arild Olssøn eller hvilken af dem Eder besøger, klar Register paa hure mange Baadsmænd, hver ved sit Navn, der fremskikkes. (Udi Olaf Kalips og Pros Lauritssøns Breve: og at du selv følger forne Baadsmænd hid ned, eftersom du tilforn har fanget vor Skrivelse om). Kjøbenhavn 5 Marts 1568. T. IX. 493. Afskr. II. 462.
Fr. II. Vider, at vi have bekommet den Brandjagt, I til vort Behov har ladet bygge og hid ned forsendt, hvorfor vi Eder naadigst betakke, og efter vor sidste Afsked havde vi ikkeandet vidst, end Karlene alle skulde blevet hos Jagten og dem i vor Tjeneste ladet bruge, men efterdi disse 2 ved Navn Hans Axelssøn og Anders Tømmermand beretter, at de have der i Norge Hustru og Børn, og paa det underdanigste begjere at mue komme hjem, have vi dem efter slig Leilighed forløvet, hvilket vi Eder naadigst ikke ville forholde. Fredriksborg 12 Marts 1568. T. IX. 496. Afskr. II. 463.
Fr. II. Vid, at vore Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Kongelf, have ladet berette for os, hvorledes at du har forbudt dem nogen Ladesteder og i andre Maade imod deres Privilegier dem uforretter, da efterdi vi ikke ville, at vore Undersaatter skulle skee Uret, og vi Intet vide af den Leilighed, bede vi dig og ville, at at du ingen Hinder gjør dem paa hvad de have Ret til, og dersom du formener dig paa vore Vegne nogen Ret imod dem derudinden at have, at du da derom tilskriver os al Besked, saa vi os derefter kunne have at rette. Fredriksborg 21 Marts 1568. T. IX. 501. Afskr. II. 464.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Borgemester og Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Kongelf udi forløbne Aaringe have fanget stor Skade af vore og Rigens Fiender, saa deres By er afbrændt og deres Gods dem røvet og taget fra, da paa det de igjen mue komme til Næring og Bjering og opbygge form vor Kjøbstad Kongelf, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at de mue være fri for al Skat og kongelig Tynge udi to samfelde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes, og hvis Privilegier og Friheder, de have og vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, og vi confirmeret og stadfest have, skulle de nyde og beholde efter høimeldte vor kjære Herre Faders og vore Breves Lydelse, dem givnt ere. Cum inhib. sol. Fredriksborg 21 Marts 1568. R. X. 525. Afskr. II. 849.
Til Peder Oxe om nogen Ærinde den Islands Handel og Reise anrørendes. Fredriksborg 23 Marts 1568. T. IX. 502. Afskr. II. 464.
Fr. II. V. G. t. Vi bede dig og ville, at du strax retter dig efter at forskikke din Skriver her ned med alt hvis Pendinge og Sølv, som du til denne Dag har oppebaaret af Agershuus Len, saa han visseligen og uden al Undskyldning dermed kan være tilstede udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn til Philippi og Jacobi Dag førstkommendes, og da [vor] Rentemester dit Regnskab at forklare. Fredriksborg 8 April 1568. T. X. 4. Afskr. II. 465.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at efterdi vi forfare, at den store Skade, som vore Fiender udi dette næst forgangne Aar have gjort udi vort Rige Norge, er Mesteparten skeet for den Aarsags Skyld, at der Ingen var tilskikket, som havde Befaling over Folket, og dem kunde opfordre imod Fienderne, da paa det sligt herefter maa forekommes, og efterdi vi forfare, at af Agershuus Len kan opbringes en god Gesvader Ryttere, bede vi Eder og begjere, at I ville forordinere en Ritmester, som kan have Befaling over samme Ryttere og dem kan opfordre, naar tilsiges, saa de altid kunne være tilrede, naar behov gjøres. Og synes os bedst være, at I tilskikker os elskelige Erik Brockenhuus, vor Mand og Tjener, til samme Befaling, og udi lige Maade forordinerer os elskelige Mogens Svale og Malte Hanssøn, hver til Høvedsmand over 500 Skytter, saa de altid kunne være tilrede at lade dem bruge med samme Skytter, naar og hvor behov gjøres, og de derom blive tilsagt. Sammeledes eftersom og en Part af Bønderne der udi Lenet dem groveligen imod os havde forseet og vare gangne vore Fiender tilhaande og dem havde huldet og svoret, og os elskelige Frants Brockenhuus, Marsk udi vort Rige Danmark, og Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, derfor havde befalet os elskelige Olaf Kalips, Norges Kansler, og Erik Brockenhuus, vore Mænd og Tjenere, at skulle handle med forne vore Undersaatter, saa de til dem [2: sig] paa vore Vegne skulle optinge for hvis de dem udi saa Maade havde forseet, og hvis de for slig vore Undersaatters Brøde og Forseelse kunde oppebærge, derfor skulle de gjøre vore Rentemestere Rede og Regnskab; da forfare vi dog, at vore Lensmænd, hver udi sit Len, samme Oppebøring af Bønderne, som sig saa havde forseet, til dem have annammet, uanseet at de ingen Befaling derpaa havt have; bedendes Eder derfor og ville, at I tilsiger forne vore Lensmænd, at de strax til forne Olaf Kalips og Erik Brockenhuus med Register fra sig overantvorder hvis Pendinge, Sølv og andet, som Bønderne udi saa Maade til dem have udgivet, og at forne Olaf Kalips og Erik Brockenhuus det til dem annammer, og siden en af dem strax med det første begiver sig dermed hid ned, og gjør vor Rentemester der gode Rede og Regnskab fore. Fredriksborg 8 April 1568. – Seddel: Sammeledes efterdi vi med det allerførste paa Foraaret agte at lade vore Orlogsskibe udløbe i Søen, bede vi Eder og begjere, at I ville bestille, at saa mange Baadsmænd, som I derudi Landet have udtaget, maatte blive hid ned forskikket, saa de visseligen og uden al Undskyldning kunne være her tilstede ved Midfaste-Søndag førstkommendes, og at I tilsiger os elskelige Olaf Kalips, Norges Riges Kansler, og Pros Lauritssøn, vore Mænd og Tjenere, at de med samme Baadsmænd begiver dem hid ned og paa vore Orlogsskibe lader dem bruge, og at I altingest gjøre Eders Flid, at vi maatte bekomme de fleste Baadsmænd muligt er, og de der duelige og gode ere, anseendes at os og Riget der mere end stor Magt paaliggendes er. Datum ut in litteris. T. X. 4. Afskr. II. 466.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have ladet foretage et stort Skib paa Holmen for vort Slot Kjøbenhavn; thi bede vi dig og ville, at du til des Behov lader hugge 1000 Planker, item 200 Bjælker, smaa og store, og de store paa Længden 36 Fod, item Borchholter 100 Stykker og 100 Stykker Bouholter og Stødholter, saa de altingest med det første kunne ligge tilrede. Fredriksborg 8 April 1568. T. X. 5. Afskr. II. 468.
Malte Hanssøn fik Brev paa Kronens Part af Tienden af Tune og Skeberg Prestegjeld udi Borgesyssel fri og uden Afgift. Cum. claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 8 April 1568. R. X. 525. Afskr. II. 850.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi have idag bekommet Eders Skrivelse, og som I give tilkjende om den Beleiring for Vardberg, og at det er for raadeligt anseet, at der gaar Breve til Kjøbstæderne over alt Riget at gjøre Tilføring til Halmstad o. s. v. – – – – Om de norske Ryttere I skrive, der til den Beleiring for Vardberg skulle bruges, befrygte vi os skulle ikke saa være stafferet, at de noget skulle kunne udrette hos disse vore Ryttere og skulle være mere til Skjemt og Spot end til Gavn og Fordeel, men med Skotterne har det sin Besked, – – – – – – Det Brev, I have ladet stile til os elskelige Hr. Jørgen Lykke, Bjørn Anderssøn, vore Mænd og Raad, og Christopher Walkendorf, vor Mand og Tjener, om de Ryttere og Knegte udi Norge at antage, som før er om rørt, og anden Bestillinge, sammeledes det Brev til Erik Brockenhuus og Olaf Kalips at oppeberge de Pendinge af Lensmændene, som de have taget af Bønderne for deres Forseelse imod os, idet de fulde den Svenske tilhænde og ham svore, saa og det Brev, at Malte Hanssøn maa bekomme de to Sognetiender, dem have vi underskrevet og skikke Eder dem herhos igjen. – – – – Fredriksb. 9 April 1568. T. X. 6. Afskr. II. 469.
Fr. II. G. a. v., at, eftersom vi nogen Tid siden forleden (ovenf. S. 515–516) have undt og givet os elskelig, hæderlig Mand Hr. Jørgen N. [Erikssøn] af Bergen udi vort Rige Norge vort Brev, saa at han udi to samfelde Aar, den Stund han studerer udi Kjøbenhavn, skulde være fri for al Skat og kongelig Tynge af hvis Kirkegods, som han har enten udi Bergen eller udenfor, da efterdi vi forfare, at samme Frihed er ude den 18 August førstkommendes, og forne Hr. Jørgen er tilsinds sig til Wittenberg at ville begive, der fremdeles at studere og sig udi den hellige Skrift forfremme, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Hr. Jørgen endnu udi to samfelde Aar, regnendes fra den 18 August førstk. udi dette nærværendes 1568 Aar og til den 18 August 1570 der næst efter følgendes, maa være fri for al Skat, Hjælp og kongelig Tynge af hvis Kirkerente, som han har udi vort Rige Norge, dog saa at han sig denne Sommer skal begive til Wittenberg, der vel og med al Flid studere forne 2 Aar udi den hellige Skrift, og saa at igjenkomme om Gud under ham Livet, til sit Kald udi Norge og der hos at blive, til saalænge han lovligen med vor Tilladelse kaldes til et andet Sted. Cum inhib. solita. Fredriksborg 13 April 1568. R. X. 526. Afskr. II. 850.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, har nu ved Paul Paulssøn, Slotsskriver der sammesteds, ladet gjøre os elskelige Joachim Beck til Tørsloff, vor Rentemester, og Peder Hanssøn, vor Renteskriver, paa vore Vegne Rede og Regnskab for Guld, Daler, Sølv og Penge, item for Rug, Meel, Malt, Korn, Ærter, Gryn, Flesk, Øxen, Kjør, Nødekroppe, Faar, Lam, Geder og Bukke, Talg, Smør, Bergefisk, saltet Fisk og Tørfisk, Sælspek, Humle, Salt, item Vildværk, Huder, Skind, Kobber, Messing, Bly, Glas, Tjære, Sagdeler, Sagtømmer, Bjelker, Master, Krud, Klæde, Lærred, Hamp, Heste og anden Vare, som han paa vore Vegne har fanget og oppebaaret til aarlig Skat, Visøre, Leding, Landskyld, Sagefald, Holdning, Foring, Gaardbygsel, Fosseleie, Skibstold, Sise, Tiende og anden Smaatold af alle de Len, Fogderier, Provsterier, Biskopsstifter og Kloster, desligeste af Oslo, Tunsberg og Salsborg, deres aarlige Skat og anden Rettighed, som nu ligger til Agershuus, item for Skat og Landhjælp af Bønderne, og som Bønderne udgave, før de bleve forskaanet paa Tog imod Fienderne, fra St. Mikkelsdag anno 1564 til St. Mikkelsdag 1566, som er to hele Aar; item annammet af Ladegaardens Avl, Buskerud, Sagkverner og udi anden adskillige Maade opbæret efter hans Registers og Regnskabs Lydelse, og derudinden lagt og beregnet Alt, hvis han af næste forgangen Aars Regnskab skyldig og igjen beholdendes var gans [hele] Udgiften deraf, som han har udgivet, fortæret og forspiist der paa Slottet, paa Buskerud, paa Moss-Sagerne, Skibsfolk udi Sildfiskende, for Spise til Krigsfolket paa Slottet og udi Feltleiren der for Slottet; item givet Slotsfolk til Løn og Besoldning, givet nogle Hageskytter til Tæring, som bleve forskikket til Undsætning til Baahuus, antvordet os elskelige Jens Kaas, vor Mand, Tjener og Høvedsmand paa Elfsborg, efter vor Befaling, givet Knegtene til Besoldning der paa Agershuus, Cort Glasenap og Bert [Gert] von Strolle til at besolde ny kommende Knegte med, de havde antaget i Throndhjem, antvordet Daniel Rantzau og Kommissarien for Elfsborg, givet Superintendenten udi Oslo og Hamers Stift hans Besoldning, fortæret paa adskillige Reiser udi vort Hverv, item for Vare og andet, som kjøbt er til vort og Slottens Behov, forsendt til vort Slot Kjøbenhavn og udi andre adskillige Maade forvandlet og udgivet i forne to hele Aar, efter hans Register og Regnskabs Lydelse. Blev han os deraf skyldig 12 Rosenobel, 4 Englotter, 43641⁄2 Daler[1] 11⁄2 Ort, 2979 Lod 11⁄2 Kvintin Sølv, 3694 Mark 21⁄2 ß 51⁄2 alb., og 551⁄2 Mark 6 ß Klipping, af hvilket for Guld, Daler, Sølv og Klippinge han antvordet vor Renteskriver Peder Hanssøn paa vore Vegne den 18 April 1567 12 Rosenobel, 4 Englotter, 2015 Lod Sølv, 900 nye Daler og 551⁄2 Mark 6 ß Klippinge, item antvordet os selv tilhaande 10 Losskind, antvordet vor Bundtmager 90 Maardskind, og blev han igjen beholdendes ved Slottet udi Forraad til næstkommendes Regnskab 34641⁄2 Daler 11⁄2 Ort 964 Lod 11⁄2 Kvintin Sølv 3694 Mark 21⁄2 ß 51⁄2 alb. danske, 21⁄2 Lispund 1011⁄2 Tønde 11⁄2 Sett. Malt, 571⁄2 Pund 91⁄2 Lispund 11⁄2 Remell 41⁄2 Spand 51⁄2 Tønde Meel, 3 Skippund 63 Tønder 1 Sett. Korn, 1⁄2 Skippund 221⁄2 Tønde 5 Sett. Ærter, 1359 Sider 2 Bismerpund Flesk, 592 levendes Øxen og Kjør, 2861⁄2 Kropper 1⁄2 fg. [Fjerding?] Nødekjød, 969 levendes Faar og Lam, 18551⁄2 Faarekropper og Gedekropper, 211⁄2 Pund 9 Mark Talg, 46 levendes Gjeder og Bukke, 2 Læster 11⁄2 Tønde 1⁄2 Fg. Torsk og Kuler, 2 tør Kabelau, 1⁄2 Tønde Sund og Mave, 1231 Flynder, 41⁄2 Tønde 1⁄2 Fg. Vorde Makrel, 5 Læster 21⁄2 Tønde 11⁄2 Fg. Lax, 8070 Hvitting og tør Kuller, 6 Vorder 4 Rokker, 46 Vorder Haafisk, 29 Sider Sælspæk, 5 Vorder 4 Langer, 4 Skippund 91⁄2 Lispund 17 Mark 10 Tremer Humle, 121/2 smal Læster, 31⁄2 Tønde 1 Fg. Bay-Salt, 111⁄2 Skippund 8 Lispund norsk Salt, 6 Tønder 1 Fg. Lyneburger Salt, 121⁄2 Fad 108 Stykker Osmund-Jern, 121⁄2 Skippund 1 Lispund 14 Mark Stangjern, 14 Maardskind, 6 Elgshuder, 41⁄2 Deger 2 Huder 2 Kalveskind, 3 Skippund 7 Lispund 1 Bismerpund 16 Mark gammelt Kobber, 13 Skippund 2 Lispund 2691 Jernklodde, 16 Timmer 16 Graaskind, 221⁄2 Skippund 9 Lispund 18 Mk. Bly, 21⁄2 Skippund 51⁄2 Lispund 41⁄2 Mk. nyt Kobber, 11⁄2 Bismerpund 6 Mark Messing, 2 Skaalpund Tin, 12 Skar [Skiver?] Glas, 3 Tønder Fjær, 12231⁄2 Tylvt 5 Deler 21⁄2 Tylvt Hagenbord, 78 Tylt 1 Stok Sagtømmer, 11 Begerholt, 19 Tønder 1 Fdg 150 Skaalpund Slangekrud, 1 Tønde 261 Skaalpund Kjernekrud, 161⁄2 Stykker 11⁄2 Alen norsk, 6 Stykker Saardug, 42 Alen Vadmel, 321⁄2 Alen 1 Kvart enbredt Lærred, 4 Skippund 7 Lispund 91⁄2 Mk. Hør og Hamp, 10 Klipper, 3 Baade, 30 Sengeklæder, 21⁄2 Dusin Tinfade og Tallerken, 2 Bord-Kruus og 1⁄2 Dusin Bækken, hvilket Alt forne Christiern Munk skal fremdeles stande os til Rede og Regnskab for. Thi lade vi forne Christiern Munk og hans Arvinger kvit og kravesløse for os og vore Efterkommere Konger udi Danmark for forne Indtægt og Udgift efter for Registers og Regnskabs Lydelse, han fra sig antvordet har udi alle Maade. Kjøbenhavn 28 April 1568. R. X. 526. Afskr. II. 851.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt vort Land Færø, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, at I Eder beklage, hvorledes at Anders Jude, Foged paa forne vort Land Færø, Eder ndi adskillige Maade imod Norges Lov har uforrettet og Eders Gods og Eiendom Eder frataget uden al Dom og Rettergang, og dertilmed ikke villet tilstede Eder at drage af Landet, Eders Klagemaal og Besværinger at tilkjendegive; da efterdi vi ikke gjerne see og ikke heller ville eller kunne lide, at nogen vore Undersaatter imod Loven skulle uforrettes eller udi nogre andre Maade imod det, som ret og billigt er, besværes, have vi derfor affærdiget denne Brevviser, vor Tjener Maurits Skriver, at skulle opskrive og paa klare Registre optegne, hvis Klagemaal og Sager, I har imod forne Anders Jude, hvormed I formene ham at have gjort Eder Uret, og semme Fortegnelse føre med sig hid til os tilbage igjen, paa det vi siden kunne forhjælpe Eder over ham saa meget som Lov og Ret er; thi bede vi Eder alle, som nogen Klagemaal have imod forne Anders Jude og hver særdeles byde, at I retter Eder efter alle forne Klagemaal og Besværinger paa klare Registre at optegne og forne Maurits Skriver overantvorde. Vi ville siden bestille og forskaffe, at Eder over ham skal vederfares saa meget som Norges Lov og Ret er, saa I Eder derudinden ikke skulle have at beklage; og dersom nogen af Eder ville begive sig af Landet, og hvis Uret skeet er, selv tilkjendegive, skal det være Eder frit for, og skal hverken forne Anders Jude eller nogen anden gjøre Eder Forhindring eller Forfang derpaa udi nogre Maade. Kjøbenhavn 29 April 1568. T. X. 15. Afskr. II. 470.
Henrik Krag, Embedsmand paa Island, fik Brev om nogne engelske Fribyttere, som have Kongen af Sveriges Bestilling at gjøre Indfald i Island. Kjøbenhavn 30 April 1568. T. X. 16. Afskr. II. 471.
Fr. II. G.a. v., at os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, har nu ved Paul Paulssøn, Slotsskriver der sammesteds, ladet gjøre os elskelige Jochim Beck, vor Rentemester, paa vores Vegne Rede og Regnskab for Daler, Sølv, Penge, Malt, Meel, Rug, Korn, Huder, Smør, Fæ, Faar, Gjeder, Humle, Elgshuder, Maardskind, som han har oppebaaret paa vore Vegne til Sagefald, Gaardbygsel, Holdning, Foring, Landskyld, Visøre og Tiendeværd af Østerdalen og Hedemarken, som ligger under vor Gaard Hamershuus, fra St. Mikkelsdag 1564, han sidst gjorde Regnskab, og til St. Mikkelsdag næst forleden Aar 1568 [1566], som er to hele Aars Regnskab, og deraf igjen annammet Halvparten efter hans Forleningsbrevs Lydelse, givet for Elgshuder og Maardskind, han har kjøbt til vort Behov, forsendt til vort Slot Kjøbenhavn og Agershuus, solgt for Daler og udi andre Maade udgivet efter hans Regnskabs Lydelse, og hans Udgift lignet og lagt imod hans Indtægt og Oppebæring, blev han os deraf skyldig 96812 Daler, 3412 Lod 1 Qvintin Sølv, 283 Mark 2 alb 512 ₰ udi rund Mynt og Klippinge, som han afbetalte os elskelige Eiler Grubbe, vor Rentemester, paa vore Vegne med 1066 enkende nye Daler, 2512 Mark udi smaa Klippinge, 11 2 2 alb. runde, og antvordet han Nils Paaske, Slotsskriver paa vort Slot Kjøbenhavn, efter hans Kvittants’s Lydelse, 4 Deger 4 Elgshuder, item vor Bundtmager 26 Maardskind, og blev deraf Intet ydermere skyldig; thi lade vi forne Christiern Munk og hans Arvinge kvit og kravesløve for al ydermere Tiltale eller Eftermaning af os og vore Efterkommere, Konger i Danmark, for forne Indtægt og Udgift efter hans Register og Regnskabs Lydelse, han fra sig overantvordet har udi alle Maade. Kjøbenhavn 6 Mai 1567 [1568?]. R. X. 528. Afskr. II. 856.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at denne Brevviser Jens Aagessøn i Røraa i Eidanger udi Skiens Syssel maa have, nyde, bruge og beholde den Sagmølle, som han selv bygget har paa Prestebolens Eiendom til Gjerpen og Eidanger med Holtzdam og al anden Tilbehøring udi hans Livstid, og saalænge han lever, dog saa at han aarligen os til gode Rede skal give deraf 12 Hud til Presten udi Eidanger og 12 Hud til Presten udi Gjerpen; sammeledes af for Holtzdam 2 Daler til Presten i forne Eidanger, og naar forne Jens Aagessøn er død og afgangen, skal forne Sagmølle med sin Bygning og al Forbedring ubehindret komme til os og Kronen, dog skal Skylden deraf følge Presterne til forne Eidanger og Gjerpen Sogne, eftersom forskrevet staar. Kjøbenhavn 11 Mai 1568. R. X. 529. Afskr. II. 857.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I af os lader begjere, at I maatte forløves hid ned til vort Rige Danmark, da have vi det naadigst bevilget; thi bede vi Eder og begjere, at I ville tage med Eder hid ned det allermeste af Sølv og Penge, baade af Landehjælpen og andet, I kunne tilhobe samle, saa I med det allerførste dermed kunne være hos os tilstede, og stille vi udi Eders eget Betænkende, hvorledes I bedst uden Fare med for» Sølv og Pendinge kunne afstedkomme. Kjøbenhavn 15 Mai 1568. T. X. 22. Afskr. II. 472.
Eggert [Klaussøn] Ulfeldt, Kamererer, blev forlenet med Verne Kloster, sammeledes Rygge og Ingedals Skibrede, som han nu selv udi Forlening har, med Bønder og Tjenere, baade udi Agershuus og Baahuus Len liggendes, kvit og fri med alle kongelige Sager, Rente og Rettighed, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Cum. inhib. sol. Kjøbenhavn 16 Mai 1568. R. X. 529. Afskr. II. 858. (jfr. ovenf. S. 310 og 528.)
Udi lige Maade fik Anders [Kjeldssøn] Bing, Skjenk, Forleningsbrev paa vor Frue Kloster i Oslo. udat. R. X. 529. Afskr. II. 858. (jfr. S. 527.)
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi behøve en mærkelig stor Summa Penge nu strax til vort Krigsfolk at skulle udgive; thi bede vi Eder og begjere, at I strax anseendes dette vort Brev med Eders eget fuldvisse Bud hid ned forskikker alle de Penge, som I have udi Forraad og os tilkommer baade af Eders Regnskab af Bergenhuus Len, saa og hvis I have oppebaaret af Adelen for den Trediependinge af deres Arvegods og Forleninge, som de udi dette Aar have bevilget at komme os til Hjælp med, saa at samme Penninge visseligen kunne være her tilstede inden St. Olai regis Dag førstk. Helsingborg 17 Mai 1568. T. X. 27. Afskr. II. 472.
Peder Munk til Estvadgaard udnævnes til Admiral og Olaf Kalips til hans Lieutenant over de Orlogsskibe og Krigsfolk, som skulle gaa til Østre- og Vestresøen. Derefter følge Skibsartiklerne. Kjøbenhavn 17 Mai 1568. T. X. 36. Afskr. II. 473.
Jørgen Rud til Vedby fik Følgebrev til Bønderne over alt Tromsø, som Erik Rosenkrands nu udi Værge har. Kjøbenhavn 17 Mai 1568. R. X. 529. Afskr. II. 859. (jfr. S. 284.)
Fr. II. V. G. t. Vi bede dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev overantvorder og paa vore Vegne betaler denne vor Brevviser, vor Tjener Mester Hans [von Pasche] Bygmester 200 Daler, som vi ere ham skyldige og ham rester af hans Besolding, desligeste siden hvert Aar for hans aarlige Pension fornøier ham 100 Daler paa vore Vegne og det indskriver udi dit Regnskab, og dersom forne Mester Hans Bygmester nogensteds kan finde og opsøge der udi Agershuus Len et Sted, som der kan sættes en Sagmølle og før ikke har været bygget, at du da berammer en Handel med ham, at han der sammesteds bygger og opsætter en Sagmølle, og den bruger og beholder fri uden Afgift udi hans Livstid, dog at naar han dør og afgaar, at den da igjen kommer fri til Kronen. Kjøbenhavn 29 Mai 1568. T. X. 53. Afskr. II. 473.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vor Bygmester denne Brevviser Hans von Pasche har beret for os, hvorledes hans Besolding ham efterstaar, saa og hvis vi ham til Underholding efter hans Bestillings Lydelse forskrevet har; da efterdi vi uden vor Skade [ikke] kunne ham længe ombære udi vort Rige Norge fra de Befæstninger, han foretaget har og ydermere foretage skal, bede vi Eder og begjere, at I med det allerførste ville, eftersom Eder selv bedst synes, handle med ham, om hvis ham tilstaar, at han derfor kunde blive tilfredsstillet, saa han med det iligste maatte fange hans Afsked og blive affærdiget ind udi forne vort Rige Norge, paa det forne Arbeide foretagen er maatte gaa for sig og ikke skulde forsømmes. Fredriksborg 2 Juni 1568. T. X. 53. Afskr. II. 474.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have ladet affærdige denne Brevviser Mester Jon Skibsbygger at skulle paa vore Vegne lade hugge og bestille 2 Lade Skibstømmer paa vore og Kronens Skove der udi Nedenes Len, desligeste hos Odelsbønder og andre udi forne Len at skulle opsøge hvis saadant Tømmer, som vi behov have og paa vore egne og Kronens Skove ikke ere at bekomme; bedendes dig og ville, at naar forne Mester Jon dig med dette vort Brev besøgendes vorder, du da paa de forat vore og Kronens Skove lader ham forvise, som saadant er at bekomme, og siden med forne Odelsbønder og andre paa vore Vegne handler, at han og paa deres Skove maa fange saa meget Tømmer, som han til fore 2 Skibelad behov har, og ikke paa vore og Kronens Skove ere at bekomme, dog at du derom tilforn dem tilfredsstiller, og med samme Tømmer at hugge og bestille og det siden til de næste Ladesteder at redføre ere fora Mester Jon behjælpelige; og den Stund, han samme Tømmer lader hugge og nedføre, du da lader forskaffe ham og hans medhavendes Folk fri Underholdning til Mad og Øl, og med Altingest derudinden rammer vort Gavn og Bedste, som vi dig tiltror, saa at, om du derudinden forsømmeligen findes, derfor ikke vil stande os til Rette. Kjøbenhavn 5 Juni 1568. T. X. 56. Afskr. II. 274.
Til Hr. Peder Skram, Ridder, Erik Rosenkrands, Christiern Munk, Vincents Juel, Pros Lauritssøn [Hørby], Erik Brockenhuus og Henrik Brockenhuus.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bekommet Skrivelse fra Hertog von Alba, Gubernatore udi Nederlandene, hvorudi han giver tilkjende, at Kongen af Hispaniens Undersaatter udi Holland dem hart beklager over den nye Told, dem der udi vort Rige Norge er paalagt, og derfor ere begjerendes, at samme Told maa blive afskaffet, hvilket vi og naadigst bevilget have; thi bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev bestiller over alt dit Len og udi saa mange Len, som ligge deromkring, at herefter ikke annammes ydermere Told af de Nederlandske, som komme der udi Lenet, end som af gammel Tid sædvanligt har været, og at hvis ny Told, som paalagt er, bliver uden al Forsømmelse afskaffet. (Udi Erik Rosenkrands’s, Christiern Munks og Vincents Juels Brev: vi skikke dig og herhos vort aabne Brev, som du for andre vore Lensmænd deromkring kan lade forkynde, saa de dem derefter kunne vide at rette.) Kjøbenhavn 9 Juni 1568. T. X. 58. Afskr. II. 475.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Lensmænd, Fogder og Toldere over alt vort Rige Norge kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi de Hollænder have beklaget dem over den mye Told, som dem paa deres Skibe ere paalagt der udi forne vort Rige Norge, da have vi naadigst bevilget og tilladt forne ny Told skal afskaffes, og herefter ikke annammes ydermere Told af hvis nederlændiske Skibe, som komme did under Landet, end som af gamle Tid sædvanligt været har; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter hver udi sit Len strax uden al Forsømmelse forne nye Told at afskaffe og herefter ikke ydermere til Told at oppebære, end eftersom af gammel Tid skeet er. Kjøbenhavn 9 Juni 1568. T. X. 60. Afskr: II. 476.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at vore Undersaatter, Borgemester, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Oddevald mue være frie for al Skat og Udnævnd, emeden og al den Stund denne nærværendes Feide varer. Sammeledes maa og forne Undersaatter være frie[2] for at kjøbe og sælge med Fremmede der, som de nu bo, ligesom de gjorde den Tid, de boede i Oddevald, og naar Gud vil, det kommer til en bestandig Fred, da skulle forne vore Undersaatter igjen flytte til det Sted at bygge, som de tilforn boede, og Oddevald By stod. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 9 Juni 1568. R. X. 530. Afskr. II. 859.
Hans Nilssøn i Kjøbenhavn, Kongens Kjøbmand, fik Brev til dem for Norden paa Island at der lade to Skibe med Svovl og Tran. Kjøbenhavn 10 Juni 1568. R. X. 531. Afskr. II. 862.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi denne Brevviser Laurits Friis har bevilget at holde en Gerusthest til Tjeneste imod vore og Rigens Fiender, da have vi naadigst bevilget og samtykt, at han til sig at underholde maa bekomme en Gaard der udi Baahuus Len, og den have, nyde, bruge og beholde fri og uden Afgift, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; thi bede vi dig og ville, at naar han dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du der udlægger ham en Bondegaard der udi Lenet, eftersom en af Fogderne der sammesteds har, og det lader indskrive udi Jordbogen, saa din Skriver derfor kan vide at gjøre Besked. Kjøbenh. 11 Juni 1568. T. X. 60. Afskr. II. 477.
Fr. II. G, a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelig Laurits Olssøn, vor Mand, Tjener og Lagmand udi Viken, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise skal og maa, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Laurits Olssøn al vor og Kronens Rente og Rettighed af den Ø Mjørn udi vort Rige Norge og Baahuus Len udi Valle Sogn liggendes, og han selv paaboer; sammeleledes disse efterne vore og Kronens Gaarde udi samme Sogn liggendes: først tre Gaarde i Høgvalle, giver hver 3 Pund Smør, 1 Tønde Malt, 1 Tønde Havre 15 Skill. Penge, Leding og Foring, tre Gaarde udi Møggenes, giver hver 4 Pund Smør og Foring, en Gaard kaldes Melby, giver 3 Mk. Penge, en Gaard heder Evje giver 312 Mk. og Foring, 1 Gaard heder Refsal giver 4 Pund Smør og Foring, 1 Gaard i Sørby, giver 2 Pund Smør og Foring, 1 Gaard kaldes Dypholt, giver 1 Mk. Penge, 1 Pund Smør, Hestegang, Vaabenvide, Leding og Foring, Lille Gratø, giver 8 Skill.; end vore Kroneparter og Skatteparter, som vi have udi noget hans Gods, som herefter følger: først i Fjellebro 2 Mk. Penge, 2 Pund Smør, Hestegang, Vaabenvide, Høslet, Leding og Foring, udi Refland 10 Skill. Penge og Leding, udi Odsnes 8 Skill. Penge, udi Bek 1 Pund Smør, udi Bø 4 Skill. og Leding, udi Arndt 12 Skat, udi Herør 2 Pund Smør og Leding, udi Brendsrud 1 Pund Smør og Leding, udi Dyrhoved 1 Mk. Penge og Leding, udi Nes udi Ødsmaal Sogn 2 Mk. Semie og udi Leerskald i Rør Sogn 2 Mk. Semie, hvilke forne vore og Kronens Gaarde og Gods, Rente og Rettighed, Intet undtaget, forne Laurits Olssøn maa og skal have, nyde, bruge og beholde fri uden al Afgift til saalænge ei anderledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han skal gjøre os og Riget deraf tilbørlig Tjeneste og holde Godset med sine Eiendomme og Tilliggelser ved Hævd og Magt. Cum. claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 11 Juni 1568. R. X. 530. Afskr. II. 860.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi os elskelige Fru Ingeborg [Krumme], Olaf Tørrisøns[3] Efterleverske, for os har beret, hvorledes forne hendes Husbonde Olaf Tørrissøn er bleven ihjelslagen i Jemteland af vore og Rigens Fiender de Svenske, og hendes Gods er hende bleven røvet og taget fra, saa hun derover lider Armod, da bede vi dig og ville, at du der udi Lenet forskaffer hende en Gaard, som hun kan holde Avl paa og dertil 12 Spands Leie, som hun kan underholde sig af, og samme Gods lader hende beholde fri uden Afgift, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 12 Juni 1568. T. X.. 61. Afskr. II. 478.
Fr. II. V. s. G. t. Os er idag Eders Skrivelse tilhænde kommet – – – – Desligeste det Brev til Christietn Munk om den Gaard og de 12 Spand Leie at forvise den svenske Frue [Ingeborg Krumme], hvis Frue [ɔ: Husbonde Olaf Tørrissøn] blev udi Jemteland slagen, saa og det Brev til Vincents Juel om en Gaard der udi Lenet at udvise den Laurits Friis, have vi underskrevet og ladet besegle og dem nu til Eder lader forskikke. Fredriksborg 12 Juni 1568. T. X. 62. Afskr. II. 477.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Oslo med Gud og vor Naade. Vider, at vi forfare, at Oslo Domkirke er af Fienderne afbrændt og med det første igjen vil have Hjælp, eller den i Grunden nedfalder; da efterdi I samme Kirke besøger for Eders Sognekirke, bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I med os elskelige Kapitel der sammesteds tilhjælper og bekoster samme Kirke og Kirkegaard at lade bygge og fli og færdiggjøre, paa det Guds Tjeneste derover ikke skulde blive forsømt. Fredriksb. 15 Juni 1568. T. X. 64. Afskr. II. 478.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi forfare, at Domkirken og Skolen i Oslo er af Fienderne afbrændt, da paa det at samme Kirke og Skole saa meget åes bedre og snarere maa blive opbygget og igjen færdig gjort, saa at Guds Tjeneste ikke derover skulde forsømmes, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at Kapitel udi Oslo mue til forne Oslo Domkirkes og Skoles Bygning lade opbære al Hamers Commnuns Rente, Intet undtaget, og samme Rente til fornævnte Bygnings Behov nyde og beholde, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, og skulle Kirkeværge til forne Domkirke gjøre for samme Rente godt og klart Regnskab og det Alt forvende til Kirkens og Skolens Bygning og til intet Andet. Cum inhib. sol. Fredriksborg 15 Juni 1568. R. X. 531. Afskr. II. 862.
Thomas Lassen, Borger udi Oslo, forlenes med Kronens Gaard Ouff [O i Aker] tilligemed den Gaard Sedder, han tilforn er med forlenet, fri uden Afgift. Fredriksborg 15 Juni 1568. R. X. 531. Afskr. II. 863.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelig hæderlig Kapitel udi Oslo Domkirke have ladet berette for os, hvorledes at deres Forfædre for dem og de altid hertil have havt Bygsel af Kapitels Gods, til nu vor Lensmand paa Agershuus dem har tilsagt, at de dem dermed ikke skulle befatte, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Kapitel i Oslo ubehindret mue nyde og beholde Bygsel af forne Kapitels Gods, som de hertil havt har, til saalænge vi ydermere derom kunne forfare Leiligheden. Cum inhib. sol. Fredriksborg 15 Juni 1568. R. X. 532. Afskr. II. 863.
Kapitel i Oslo beklagede for k. Maj. at Kirken, Skolen, deres Residentser vare afbrændte af Fienderne; thi undte k. Maj., at Kapitel der sammesteds maatte være fri for al Skat og Tynge udi 12 samfelde Aar efter dette Brevs Dato, dog med saadant Vilkaar, at de det første muligt var skulde opbygge Domkirken, Skolen og deres Kannikeresidentser. Fredriksborg 15 Juni 1568. R. X. 532. Afskr. II. 864.
Fru Ingeborg Krumme, Olaf Tørressøns Efterleverske, blev forlenet med Kronens Gaard Egge til vor Gaard udi Throndhjem liggendes med sin Tilliggelse, og dertil saa megen aarlig Rente som 12 Spandmaal sig kan beløbe, hvilken forne Rente Christiern Munk, Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, hende skal udlægge, og skal hun selv mue besidde og boe paa forne Gaard Egge og den med for 12 Spandmaal aarlig Rente have fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 15 Juni 1568. R. X. 532. Afskr. II. 864.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du nogen Tid forhvervet vort Brev paa vor og Kronens Part af Tienden af Tune Prestegjeld, og vi forfare, at den hertil fast over 200 Aar skal have været under Oslo Domkirke og dertil hører med Rette, da efterdi det ikke er vor Mening noget at ville tage fra Kirken, ville vi, at samme Tiende herefter skal blive hos Domkirken, bedendes dig og ville, at du aldeles Intet befatter dig med samme Tiende, men den ubehindret lader følge Domkirken. Fredriksborg 16 Juni 1568. T. X. 65. Afskr. II. 479.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelig hæderlig Kapitel i Oslo Domkirke have ladet berette for os, at der Fienderne de Svenske sidste Gang vare indfaldne udi vort Rige Norge og afbrændte vor Kjøbstad Oslo, da blev og bortrøvet og en Part forbrændt af Kapitels Breve, som dem af vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, og andre fremfarne Konninger naadeligen undte og givne vare; da have vi af vor synderlig Gunst og Naade taget og annammet og nu med dette vort aabne Brev tage og annamme forne Kapitel i Oslo og Oslo Domkirke med deres Gods og Eiendomme udinden vor kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskjermelse, besynderligen at ville haandhæve, forsvare og fordagtinge til alle Rette, og have vi af samme Gunst og Naade fuldbyrdet, samtykt og stadfæstet og nu med dette vort aabne Brev fuldbyrde, samtykke og stadfæste alle de Privilegier og Friheder, som dem af fremfarne Konger i Danmark og Norge naadeligen undt og givet ere, ved deres Fuldmagt at blive udi alle deres Ord, Punkter og Artikler, som de i alle Maader udviser og indeholder; dog dersom der findes iblandt nogle Artikle, som os og Riget kan være til Besværing, da skal det være os frit fore udi Fremtiden med vore elskelige Rigens Raads Raad efter Leiligheden dem at forandre og forvandle. Cum inhib. sol. Fredriksborg 16 Juni 1568. R. X. 533. Afskr. II. 865.
Beklagede de paa Hisingen, at dem var stor Skade gjort af de Svenske og begjerede underdanigen Forskaansel en Tid lang; thi undte k. Maj. at de maatte være fri udi et Aar næst efter dette Brevs Dato for Landgilde, Skat og anden Tyngeat udgive. Fredriksborg 16 Juni 1568. R. X. 533. Afskr. II. 866.
Fr. II. Hilse Eder Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt Skiens Syssel og Thelemarken udi vort Rige Norge, med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Hr. Peder Skram, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Laugholm, har ladet give tilkjende, hvorledes at mange vore og Kronens Sagkverne der udi Lenet, som han udi Befaling har, baade forganget Aar saa og udi dette nærværendes Aar at have standet ledige, for at Fogderne der ikke til have kunnet fange Sagtømmer fal, uanseet at de have tilbudt at ville give derfor, hvad I af Andre bekomme kunde; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles, at saa mange af Eder, som have Sagtømmer at sælge, at I det først tilbyder foran Hr. Peder Skrams Fogder, og dem det under til vore og Kronens Sagmøller for det, lige og ret er; de skulle Eder derfor fornøie og gjøre Skjel og Fyldest, eftersom I af Andre kunne fange. Lund 21 Juni 1568. T. X. 67. Afskr. II. 480.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have afskikket denne Brevviser [Laurits] Severitssøn at skulle løbe herfra og til Bergen med en vor Brandjagt udi nogne vore Hverv og Ærinde; thi bede vi dig og ville, at dersom forne Laurits Severitssøn af Storm eller Uveir indtrænges nogensteds der udi Lenet, eller Vinden er ham imod, at du da skikker ham derfra og til Bergen, saa han iligen Dag og Nat uspart frem kommendes vorder. Kjøbenhavn [Lund] 21 Juni 1568. T. X. 68. Afskr. II. 481.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Hr. Peder Skram, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Laugholm, har ladet berette for os, hvorledes at nogen dem understaae at befatte dem med vort og Kronens Len Skien Syssel og andet Gods, som til vor Gaard Bratsberg ligger, og vi ham med forlenet have, med Kongskjøbsager at aftinge og i andre Maader; da efterdi vi have undt og forlenet forne Hr. Peder Skram forne vort og Norges Krones Len, eftersom hans Forleningsbrev, vi ham derpaa gjort have, formelder, ville vi, at han alene al den Stund, han det i Forlening har, derover raade skal, efter vort Forleningsbrevs Lydelse, og hvis vi ville udi forne Len have udrettet og bestilt, ville vi med vort Brev og Skrivelse form Hr. Peder Skram derom lade tilsige, derefter han sig i alle Maade skal have at rette; dog dersom Noget paakommer, at Folk hastig skulde udbydes mod vore og Rigens Fiender, og det ikke kan lide saa lang Fortog, at vi derom forne Hr. Peder kunne tilskrive, da skulle de, derom Befaling have, tilsige forne Hr. Peder Skrams Fogder, og de i hans Fraværelse skulle være pligtig det uforsømmeligen at bestille, som de det ville forantvorde. Cum inhib. sol. Lundegaard 21 Juni 1568. R. X. 533. Afskr. II. 866.
Fr. II. V. s. G. t. Vi bede Eder og begjere, at I strax anseendes dette vort Brev ville lade færdig gjøre den Galei, I har der liggendes for Slottet, og den iligen forskikke til vort Slot Kjøbenhavn; thi vi have den at bruge udi nogen Bestillinge, som os Magt paaligger, og ville bestille, at samme Galei det allerførste muligt mue fremkomme. Lundegaard 22 Juni 1568. T. X. 72. Afskr. II. 481.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare, at der vel skal staae til udi Sommertiden at gjøre et Tog ind udi Sverige og Fienderne gjøre Afbræk, da bede vi dig og ville, at du vilde gjøre din yderste Flid at forsamle den største Magt, du kan opbringe, og dermed imod St. Bartholomæi Dags Tid begive dig ind udi Sverige, og derefter, som vor Fortroendeer til dig, udretter hvad muligt er, og gjør Fienderne den meste Skade, dig staaer at gjøre, og at du dig herudinden beviser, som du vilt have Tak; vi ville det igjen naadigst betænke; thi tag her ingen Forsømmelse fore. Lund 22 Juni 1568. T. XK. 72. Afskr. II. 482.
Efterdi Hr. Peder Skram holder sine Svende og Folk i Befæstningen paa Laugholm, har k. Maj. forskaanet ham, at han ingen Rustning skal holde af det Len, han i Norge med forlenet er, til saa længe han derom fanger anden Skrivelse. Lundegaard 22 Juni 1568. R. X. 533. Afskr. II. 867.
Fr. II. G. a. v., at vi have affærdiget os elskelige Christopher Valkendorf til Glorup, vor Mand og Tjener, at skulle begive sig ind udi vort Rige Norge til vor Kjøbstad Bergen, saa han der sammesteds kan være tilstede St. Olafs Dag førstkommende, og da med os elskelige Johan Venstermand, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, saa og Lagmænd og Lagrettesmænd at forhøre hvis Sager, som paa samme Tid komme udi Rette, og dømme derpaa og hjælpe hver Mand Lov og Ret; thi bede vi alle vore Undersaatter, Riddersmændsmænd, Fruer, Jomfruer, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som nogen Sager eller Klagemaal have paa samme Tid at udrette, at I da søger Eders Ret hos forne Christopher Valkendorf, Rigens Kansler, Lagmænd og Lagrettesmænd; de skulle forhjælpe Eder, hvad Lev, Skjel og Ret er, saa Eder imod Norges Lov udi ingen Maade skal skee for kort. Fredriksborg 4 Juli 1568. T. X. 94. Afskr. II. 482.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have befalet os elskelige Christopher Valkendorf, vor Mand og Tjener, at skulle begive sig til vor Kjøbstad Bergen nu til St. Olafs Dag førstkommendes, og der med Norges Riges Kansler, Lagmænd og Lagrettesmænd forhøre hvis Sager paa samme Tid komme udi Rette; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter paa samme Tid udi foran vor Kjøbstad Bergen at være tilstede og der med forne Christopher Valkendorf og Norges Riges Kansler at dømme paa hvis Sager der kommer udi Rette og hjælpe vore Undersaatter, saameget som Norges Lov og Ret er. Fredriksborg 4 Juli 1568. T. X. 95. Afskr. II. 483.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom vi dig have befalet at skulle være tilstede udi vor Kjøbstad Bergen nu til St. Olai regis Dag førstkommendes, og der med Rigens Kansler og Lag rettesmænd forhøre hvis Sager paa samme Tid komme udi Rette, da efterdi os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, paa samme Tid vort Slot Bergenhuus skal fra sig overantvorde, bede vi dig og ville, at du retter dig efter at være derhos tilstede, og have Indseende med hvad Inventarium, Register, Jordebøger og anden Deel der paa Slottet bør at lades, han fra sig leverendes vorder, saa at os derudinden skeer Ret og Fyldest. Fredriksborg 5 Juli 1568. T. X. 98. Afskr. II. 484.
Fr. II. V. G. t. Vider, at eftersom du tilforn har fanget vor Skrivelse at skulle hid ned forskikke klare Register paa den Halsløsen, som Bønderne udi Agershuus Len og deromkring skulle udgive, for at de vare gangne vore Fiender de Svenske tilhaande og dem havde svoret og huldet, og dog ikke endnu ere fremkomne, da bede vi dig end og ville, at du retter dig efter at overantvorde os elskelige Christopher Valkendorf, vor Mand og Tjener, klare Register paa forne Halsløsen, hvad det sig beløber, og hver ved sit Navn, som har optinget. Fredriksborg 9 Juli 1568. T. X. 104. Afskr. II. 484.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komne udi Forfaring, at udi Nordlandene udi vort Rige Norge skal holdes stor Uskikkelighed med Vægt paa hvis Fisk som udveies og indtages, saa at paa 3 Voger undertiden opveies den fjerde, hvorover vore Undersaatter dem hardt besvære og beklage; da paa det Altingest maa holdes ordentlig, og der udi vort Rige Norge maa bruges ret og retfærdige Maade og Vægt, og vore Undersaatter af Fogder og Andre ikke udi de Maade skulle besværes, have vi befalet os elskelige Christopher Valkendorf til Glorup, vor Mand og Tjener, at skulle med os elskelige Johan Venstermand, Norges Riges Kansler, Lagmænd og Lagrettesmænd, gjøre en skjellig og billig Skik og Ordning derpaa, hvorledes det herefter med Vægt holdes skal efter Norges Lov og gamle Skik og Sædvane, saa vore Undersaatter udi ingen Maade skulle skee for kort. Bedendes og bydendes vore Fogder, Embedsmænd og alle Andre, at I retter Eder herefter at bruge slig Maade og Vægt, som forne Christopher Valkendorf med Rigens Kansler og Lagmændene forordinerendes vorder; findes Nogen, som derimod bruger uretfærdige Vægt, da skulle de derover straffes som vedbør. Sammeledes efterdi vi og formærke, at der skal være Trætte om hvis Bytte, som vort Krigsfolk, som var forordineret paa det Tog til Throndhjem den Tid, vort Slot Steenvigsholm igjen fra Fienderne blev forøvret, havde bekommet, da have vi udi lige Maade befalet forne Christopher Valkendorf med Rigens Kansler og Lagmændene al Leiligheden derom at skulle forfare og at bestille, at samme Bytte med klart Register føres til Regnskab, og siden det at dele og skifte Krigsfolket imellem, saa hver derudi bekommer hvis Lod og Anpart dem bør med Rette; dog ville vi os forbeholdet have alt hvis Rømningsgods og andet, som os efter Norges Lov kan være tilfalden. Fredriksborg 9 Juli 1568. T. X. 104. Afskr. II. 485.
Hans Skriver paa Ask blev forlenet med Kronens Part af Tienden af Hamer Sogn, dog saa at han hvert Aar til gode Rede skal give deraf til Kronen en skjellig Afgift. Cum inhib. sol. Fredriksborg 9 Juli 1568. R. X. 534. Afskr. II. 868.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade saa og for Troskab og villig Tjeneste, som denne Brevviser Hans Hanssøn os gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise skal og maa, have undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Hans Hanssøn maa have, nyde, bruge og beholde den vor og Kronens Gaard, han nu iboer og hører til Munkeliv Kloster, udi Herlø Skibrede liggendes, kaldes Ask, med sit Setter og al sin rette Tilliggelse, ihvad det helst er eller nævnes kan, Intet undtaget, som der tilhører med Rette, udi hans Livstid og saalænge han lever, dog saa han skal være os og Riget huld og tro, og sig uryggelig lade bruge udi vor og Rigens Tjeneste, naar Noget paakommer og behov gjøres, og være vor Lensmand hørig, lydig og følgagtig udi hvis Maade han ham paa vore Vegne tilsigendes vorder; skal han og bygge og forbedre Gaarden og den med sin Eiendomme og Tilliggelse holde ved god Hævd og Magt, og aarligen betimen og til gode Rede deraf udgive til os og Kronen saadan Leding og Landskyld, som samme Gaard er sat for, og der med Rette bør at afgange, og skal han ikke forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, der til ligger, til Upligt i nogen Maade. Cum inhib. sol. Fredriksborg 9 Juli 1568. R. X. 534. Afskr. II. 868.
Fr. II. Vid, at vi have tiltroet og befalet os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, vort Slot Bergenhuus med de Len, der tilligge, og ham nu affærdiget det at skulle annamme; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter at være derhos tilstede, naar han forne vort Slot annammendes vorder, og da har flittig Indseende med, at han bekommer hvis Inventarium, Jordbøger, Breve, Register og alt Andet, der bør at lades, og at du siden overslaar og gjør en endelig klar Besked, hvor meget Folk paa det allerringeste behov gjøres at holde Slottet med, saa og hvad Fogder i Lenet skal være, og hvad hver skal have til Løn; sammeledes hvad forne Mads Skeel aarligen skal have til sin egen og forne Slotsfolks Underholdning, saa at alt det andet maa komme os til Bedste, og at du derudinden vider og rammer vort Gavn og Fordeel, gjørendes derpaa klart Register, og deraf et antvorde vor Hovmester tilhænde og et forne Mads Skeel, at han sig derefter altingest kan have at rette. Auensø 19 Juli 1568. T. X. 118. Afskr. II. 486.
Fr. II. Vider, at vi have tiltroet og befalet os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, vort Slot Bergenhuus med de Len, dertil ligger, og han det nu strax skulle annamme; thi bede vi Eder og ville, at I antvorder ham paa vore Vegne Slotsloven og lader ham følge Slottet og Lenene med klar Register, Inventarium og alt Andet, hvis der bør at lades. Auensø 19 Juli 1568. T. X. 120. Afskr. II. 487.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som ligge og tjene til vort Slot Bergenhuus, og os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, nu hertil i Værge har, sammeledes Provster, Prester og alle Andre, som forne Erik Rosenkrands hertil i Forsvar havt har, evindeligen med Gud og vor Naade. Vi bede Eder Alle og hver særdeles byde, at I retter Eder efter strax herefter at svare os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, givendes og gjørendes ham paa vore Vegne og ingen anden Eders aarlige Landgilde, Gjesteri, Sagøre og al anden Rente og Rettighed, som I os og Kronen pleie og pligtig ere at give og gjøre, og I af Arilds Tid givet og gjort have, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; han skal derfor aarligen gjøre os gode Rede og Regnskab, og det Alt at komme os tilbedste; skal han og holde Eder Alle og hver særdeles ved Norges Lov og Ingen af Eder uforrette imod Loven i nogen Maade. Thi lader det ingenlunde. Auensø 19 Juli 1568. R. X. 534. Afskr. II. 869.
Til Anders Madssøn, Foged paa Færø, at han, naar han kommer til Amsterdam med Kongens Fisk, sammen med Johan Falkener skal sælge Fisken det dyreste muligt er, og imod Kvittants levere Johan Falkener paa Regnskab de Penge, han maatte modtage. Kjøbenh. 4 August 1568. T. X. 135. Afskr. II. 488.
Fr. II. Vid, at eftersom I have havt Eders Fuldmægtige hos os, og vi naadigst have undt og givet Eder nogen Aars Frihed, som vort Brev, I forhvervet haver, derom formelder, da bede vi Eder og ville, at I med al Flid førdrer, at Domkirken saa og Eders Kannikeresidents og Skolen maatte blive opbyggede, paa det at Religionen og Guds Tjeneste maa blive forfremmet og ved Magt holdt. Fredriksborg 6 August 1568. T. X. 137. Afskr. II. 488.
Fr. II. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at, naar nogen Prest døer og afgaaer udi Throndhjems Stift, og andre udi deres Sted blive kaldet og ordineret efter Ordinantsen, da skulle samme Prester først begive dem til vort Slot Bergenhuus og der hente Collats af vor Lensmand der sammesteds, saa at en Part er 12 Aar og en Part længere paa Reisen, hvorover Kirkerne bliver forsømmet, og Sognefolket ikke skeer den tilbørlige Gudstjeneste, som det sig burde, en stor Part af vore Undersaatter til stor Forargelse; thi bede vi-dig og ville, at naar nogle Sogner derudi Stiftet vaccerer, og Presterne dertil lovligen bliver kaldet efter Ordinantsen og [af] Superintendenten der sammesteds examineret og overhørt og for duelige og bekvemme kjendt til Presteembede, at du da giver dem Collats paa samme Sogne, paa det de ikke skulle have behov videre derom at forreise, og Sognefolket ikke med Gudstjeneste skulle blive forsømt og opholdt. Kjøbenhavn 6 August 1568. T. X. 138. Afskr. II. 488.
Johan Foxal, Borger og Kjøbmand i London, fik Brev paa at maatte med et Skib løbe til Norge og det lade med Tømmer. Fredriksborg 6 August 1568. T. X. 139. Afskr. II. 489.
Fr. II. Vi bede dig og ville, at du retter dig efter at behverve de Knegte, som du har fanget Besked paa, og dem have ved Haanden tilstede, naar behov gjøres, og naar os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, dig paa vore Vegne tilsiger, at du da med samme Knegte lader dig bruge udi vor og Rigens Tjeneste og imod vor og Rigens Fiender, og i alle Maade efter forne Christiern Munks Befaling dig forholder, som en ærlig Adelsmand vel anstaar. Fredriksborg 6 August 1568. T. X. 139. Afskr. II. 490.
Fr. II. Vid, at vi have forfaret, at Nogen have forhvervet vore Forleningsbreve paa nogen vor og Kronens Gaarde udi Agershuus Len, hvilke der ligge Slottet saa nær og beleilig, at du dem derfra ikke kan ombære; thi bede vi dig og ville, at du derom forfarer Leiligheden, og hvilke som have nogen Breve paa nogen Gaarde ad gratiam, og samme Gaarde ligge Slottet saa nærværendes, at de derfra ikke kunne mistes, at du da dem dertil igjen annammer. Og dersom Nogen har Livsbrev paa de Gaarde, som fra Slottet ikke kunne være, at du da vederlægger dem andensteds i Lenet af vort og Kronens Gods, og forne Gaarde, som Slottet saa beleiligen ligger, igjen annammer under Slottet. Fredriksborg 6 August 1568. T. X. 140. Afskr. II. 490.
Fr. II. Vider, at vi have befalet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at skulle gjøre et Tog mod vore og Rigens Fiender; thi bede vi Eder og ville, at naar forne Christiern Munk Eder tilsiger, at I da tiltænke at udgjøre af vort og Kronens Len Lister Len saa mange gode og duelige Skytter, som der flest er at bekomme, med gode Værge vel stafferet og med 6 Ugers Kost, naar de drage fra Agershuus, og at I lade Eders Fogder følge samme Skytter paa Toget og dem lader bruge mod vore og Rigens Fiender, saa ofte Christiern Munk dem tilsiger, og ingen Forsømmelse derfor tager. Fredriksborg 7 August 1568. T. X. 143. Afskr. II. 491.
Fr. II. Vider, at os elskelige hæderlige Mand M. Hans Gaas, Superintendent udi Throndhjems Stift har beret for os, hvorledes at han i disse Dage har været for Rette[4] med Jens Pederssøn [Skriver], Lagmand paa Stigtet [Stegen] i Nordlandene, eftersom de af vor Raad, der nu sidst var udi vort Rige Norge, var stevnet og kaldt, og I have dømt dem imellem, hvilken forne M. Hans Gaas begjerer at maa fange beskrevet; thi bede vi Eder og begjere, at I ville give forne M. Hans Gaas beskrevet, hvad I udi denne Sag dømt og for Rette afsagt have. Fredriksborg 7 August 1568. T. X. 143. Afskr. II. 492.
Herluf Skave til Eskilstrup fik Kvittants for al Indtægt og Udgift, han har oppebaaret og igjen udgivet paa vort Slot Steenvigsholm og vor Gaard i Throndhjem og af alle de Len, der til ligger, fra det første, han fik samme vort Slot, Gaard og Len i Forlening, og saa fremdeles til den Dag, han dem igjen kvit blev, og hvis han deraf nu skyldig blev efter hans Registers Lydelse, haver han afbetalt og antvordet Christiern Munk til Gjessinggaard. Cum claus. consv. Fredriksborg 7 August 1568. R. X. 535. Afskr. II. 870.
Kongelig Stadfæstelse paa Christian III’s Brev, dateret Kjøbenhavn St. Margaretæ Aften [19 Juli] 1552 [ovenf. S. 152]. Kjøbenhavn 11 August 1568. R. X. 535. Afskr. II. 871.
Fr. II. G. a. v., at os elskelig hæderlig Mand Mester Hans Gaas Superintendent har nu havt for os et vor kjære Herre Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, Brev[5] indeholdendes, at der skulle udlægges af hvert Prestegjeld over alt Throndhjems Stift et føie Bolig fra hver Kirke, som intet mindre kan rente end en Spand, hvilket Bol, som skal altid være og blive til et Degnebol, og dersom nogen af Sognefolket ville komme deres Sognedegn noget til Hjælp for hans Tjeneste og Umage, da skal det stande til dem selv, eftersom samme Brev ydermere indeholder, hvilket Brev vi af vor synderlig Gunst og Naade have fuldbyrdet, samtykt og stadfæstet og nu med dette vort aabne Brev fuldbyrde, samtykke og stadfæste ved sin fulde Magt at blive udi alle sine Ord, Punkter og Artikle, som det i alle Maade udviser og indeholder. Sammeledes have vi af samme Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at paa vor Gaard udi Throndhjem altid herefter skal underholdes 12 Personer af Skolen,[6] de der fattige og vedtørftige ere, og er Haab til at ville med Flid studere og lægge Vind paa dem, saa de udi Fremtiden kunne værge Religionen, og skal samme 12 Personer ingen Arbeide eller Tjeneste paalægges af vor Lensmand der sammesteds eller Andre der paa Gaarden, men at de aleneste med Flid tilholdes at studere og vare deres Bog, Religionen til Forfremmelse; thi bede vi og byde vor Lensmand paa for vor Gaard Throndhjem, den der nu er og herefter kommendes vorder, at I aarligen der paa Gaarden forskaffer forne 12 Personer af Throndhjems Skole nødtørftig Underholdning til Mad og Øl, eftersom forskrevet staar. Kjøbenhavn 11 August 1568. R. X. 536. Afskr. II. 873.
Hr. Nils Jørgenssøn fik Brev paa et Kannikedom udi Throndhjems Domkirke, som er ledigt efter Hr. Sivord Eskildssøn. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 11 August 1568. R. X. 537. Afskr. II. 875.
Fr. II. Vid, at vi nu have affærdiget til dig disse Brevvisere, vore frantzosiske Skibbyggere, som skulle til vort Behov bygge en Galei der udi Lenet; thi bede vi dig og ville, at naar de dig med dette vort Brev besøgendes vorder, du da forskaffer dem Tømmer til des Behov, desligeste Tømmermænd og Sagskjærere, som kunne tilhjælpe samme Galei at forfærdige, og nødtørftig Underholdning til Øl og Mad, og det indskriver i vort Regnskab. Fredriksborg 16 August 1568. T. X. 153. Afskr. II. 492. f
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi forfare, at Stege Kirke udi vort Land Norge skal være meget bygfalden og uden stor Bekostning ikke snart kan hjælpes, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at samme Stege Kirke maa nyde og beholde al sin Rente og Indkomme udi to samfelde Aar skattefri, og paa det den des snarere kan blive bygget og færdiggjort, have vi bevilget, at vor og Kronens Part af Tienden af samme Gjeld udi et Aar maa oppebæres til for Kirkes Bygning, og skal al forne Rente forvendes Kirken tilbedste og til intet Andet, og Kirkeværgerne derfor at gjøre Rede og Regnskab, som de ville ansvare for Gud og være bekjendt for os. Cum inhib. sol. Fredriksborg 19 August 1568. R. X. 537. Afskr. II. 877.
Fr. II. Vid, at vi forfare, at denne Brevviser Jens Pederssøn [Skriver] har nogen lang Tid været Lagmand paa Stegen, og nu, sidste Gang vore forordnede Raad var affærdiget ind udi vort Rige Norge, skikkede de Bud efter ham, at han skulde komme til dem, hvilket ikke skede, og efterdi de ikke andet vidste, end det var gjort med Forsæt, saa at han modvillig forsad deres Bud, have de sat ham af samme Befaling, og den Lagmand, som udi Stavanger var, igjen i hans Sted forordnet, hvorfor han nu har været her hos os og sig undskyldt, at hans Forseelse ikke findes; thi bede vi dig og ville, at du igjen paa vore Vegne indsætter forne Jens Pederssøn udi Lagstolen paa Stegen og ham samme Befaling overantvorder, eftersom han den tilforn havt har, og forskaffer, at Christopher Nilssøn [Grøn], som tilforn var Lagmand udi Stavanger, nyder forne Stavanger Lagmandsdom som tilforn. Fredriksborg 19 August 1568. T. X. 158. Afskr. II. 493.
Fr. II. Vid, at eftersom dig paa vore Vegne er befalet at skulle oppebære den Halsløsning af Bønderne udi Agershuus Len, som sig imod os havde forseet og vare gangne de Svenske tilhaande og dem havde huldet og svoret, da forfare vi, at du endnu skal have hvis Pendinge du for samme Halsløsning har oppebaaret; thi bede vi dig og ville, at du samme Penge strax anseendes dette vort Brev forskikker til vort Slot Kjøbenhavn, saa det med det allerførste fremkommendes vorder, anseendes at os der mere end stor Magt paaligger. Sammeledes skikke vi til dig tre fransoske Tømmermænd, som der udi Lenet skulle bygge en Galei og den med det første forfærdige; thi bede vi dig og ville, at du lader hugge og forskaffe dem Tømmer til samme Galei og Tømmermænd, som kunne tilhjælpe samme Arbeide at foretage og fordrive, desligeste paa vore Vegne forskaffe dem nødtørftig Underholdning til Øl og Mad, saalænge de der fortøve, og hvis andet de skulle paaholde, og det indskriver i dit Regnskab. [Fredriksborg] 21 August 1568. T. X. 160. Afskr. II. 493.
Fr. II. Vid, at vi forfare af din Skrivelse, som du os elskelige Peder Oxe, vor troe Mand, Raad og Hovmester tilskrevet, at Hertug Johan af Finland har ladet sit Brev udgaa til Adelen og andre vore Undersaatter udi Norge og giver tilkjende, at han os med hans Skrivelse har besøgt; derhos begjerer, at vore Undersaatter ingen Overvold eller Skade skulle tilføie Sveriges Undersaatter, førend han fik igjen Svar fra os, som hans Skrivelse, du hid forskikker, ydermere formelder, og du derfor er begjerendes, at [vide, hvorledes] du dig med samme Stilstand der paa Grændsen skal forholde; da bede vi dig og ville, at du med Altingest har god Opseende og ingen Indfald eller Angreb gjør udi Sverige, førend du videre Besked fra os bekommendes vorder, dog at du ingen Tilsagn gjør eller og tilskriver de Svenske. Kjøbenhavn 1 Septbr. 1568. T. X. 165. Afskr. II. 494.
Fr. II. Vid, at vi forfare, at nu sidst vi havde forskikket vort forordnede Raad ind udi vort Rige Norge, da have de efter den Underviisning, da er for dem kommen, lagt 2 Annexer fra 2 Kirker, som er Tune og Skjeberg Kirker, og deraf gjort et synderligt Sogn; og efterdi vi nu formærke, at for vore Forordnede ikke ret have været underviist om samme Leilighed, og det ikke bekvemmeligen kan skikke sig, at fore Annexer kunne blive fra samme Kirke, bede vi dig og ville, at du det saa bestiller, at samme Annexer bliver herefter hos forne Sogne efter den Besked, som tilforn været har. Kjøbenhavn 9 Septbr. 1568. T. X. 176. Afskr. II. 495. (jfr. 27 Aug. 1569 nedenfor.)
Fr. II. G. a. v., at vi have tilskikket og befalet denne Brevviser Christopher Grøn at være Lagmand i Stavanger, og har han nu været her og gjort hans Lagmandsed; thi have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Christopher Grøn maa have, nyde, bruge og beholde et Præbende udi Stavanger Domkirke kaldes Hetlands Præbende, sammeledes tvende vore og Kronens Gaarde, den ene kaldes Dyredal udi Ryfylke Len liggendes, den anden Nedreland paa Jæderen, med Bønder og Tjenere og alt forne Præbendes og Gaardes Rente og rette Tilliggelse, Intet undtaget, fri uden Afgift, emeden og al den Stund han er Lagmand, dog saa at han skal holde Godset ved Hævd. Cum claus. eonsv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 10 Septbr. 1568. R. X. 538. Afskr. II. 877. .
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlige Gunst og Naade have undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at denne Brevviser os elskelige Anders Nilssøn paa Krogen maa have, nyde, bruge og beholde Dals Prestegjeld [Lyster] udi vort Rige Norge efter den Besked og for saadan aarlig Afgift, som det Brev formelder, vore forordnede Raad, os elskelige Hr. Jørgen Lykke og Bjørn Anderssøn paa vore Vegne ham der paa givet har, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Sammeledes efterdi vi forfare, at han troligen har ladet sig bruge udi vor og Rigens Tjeneste og imod vore ogRigens Fiender, da have vi aarligen [naadigen?] omdraget og tilgivet foran Anders Nilssøn de to Aars Afgift, som han med tilbage staaer af forne Prestegjeld. Cum inhib. solita. Kjøbenhavn 10 Septbr. 1568. R. X. 538. Afskr. II. 878.
Fr. II. G. a. v., at vi nu have tilskikket og forordineret os elskelige Peder Knutssøn, vor Mand og Tjener, at være vor Foged udi disse efterne vore og Kronens Len udi vort Rige Norge, som er Raade, Id, Aabygge og Frølands Skibreder, Edsberg og Rakkestad Sogne og Onsø Len, og skal han have denne aarlige Genant til at underholde sig, sine Svende og Folk med, som er Flesk 40 Sider, Nødekjød 15 Kroppe, 80 Faarekroppe, 3 Tønder Smør, 1 Læst Sild, 1⁄2 Læst Torsk, 20 Voger Bergefisk, 40 Tønder Meel, 60 Tønder Malt, 1 Skippund Humle, 3 Tønder Gryn, 2 Tønder Ærter, 1 Tønde Lønborgsalt, 8 Tønder Baysalt, sammeledes Klæde og Penge paa sig selv sjette, og skal en Skriver deriblandt være beregnet, som skal have om Aaret 40 Mark danske; skal han og selv paa hans eget Liv have om Aaret 100 Mark danske, sammeledes Gjesteri af 300 Heste og hver tiende Penge af Gaardfestning og Sagefald, og aldeles ingen anden mue [Mude?] tage af Bønderne. Og for alt hvis Andet der falder udi forne Len, baade visse og uviese Rente, Kjøb og i alle andre Maader, skal han gjøre os gode Rede og Regnskab, og det Altsammen at komme os til Fordeel og Bedste; skal han og holde Bønderne paa Godset boendes ved Norges Lov, Skjel og Ret, og dem med ingen usædvanlige Paalæg besvære. Skal han og frede Jagten og ei hugge etc. Cum inhib. sol. Roskilde 16 Octbr. 1568. R. X. 538. Afskr. II. 879.
Fik Peder Knutssøn og Brev til Bønderne paa samme Steder boendes, at de herefter skulle svare ham paa Kronens Vegne deres Landgilde, Gjesteri, Sagerøre, Egt, Arbeide og al anden Rettighed, som Kronen bør, til saa længe de anderledes blive tilsagt. Roskilde 15[16] Octbr. 1568. R. 539. Afskr. II. 880.
Fr. H. G. a. v., at vi af vor synderlige Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Peder Knutssøn, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forœ Peder Knutssøn disse efter vore øg Kronens Gaarde udi vort Rige Norge i Norder-Viken udi Kville Sogn liggendes, som er først i Brekke en Gaard, Thore iboer, giver 4 Tønder Malt, 6 Setting Korn, 1 Pund 4 Mk. Smør, 2 Heste eller 8 ß Foring, udi Søndervidinge en Gaard, Anders iboer, giver 4 Tønder Malt, 1 Tønde 3 Setting Korn, 3 Pund Smør, 2 Heste eller 8 ß Foring, udi Jørre en Gaard, Asmund iboer, giver 3 Tønder Malt, 2 Heste eller 8 ß Foring, udi Kville 2 Gaarde, den første Laurits paaboer, giver 4 Tønder Malt, 7 Setting Korn, 1 Pund 3 Mk. Smør, 2 Heste Foring, den ånden Morits paaboer, giver 4 Tønder Malt, 6 Setting Korn, 1 Pund 4 Mk. Smør, 2 Heste Foring, udi Tristestad 2 Gaarde, den første Erik paaboer, giver 4 Tønder Malt, 41/2 Setting Korn, 3 Setting Meel, 1 Pund 6 Mk. Smør, 2 Heste Foring, paa den anden boer Anders Jude, giver 4 Tønder Malt, 6 Setting Korn, 1 Pund 4 Mk. Smør, 2 Heste eller 8 ß Foring, en Ødegaard, kaldes Hede, skylder 1⁄2 Tønde Malt, med al forne Gaardes og Godses Rente, Herlighed og rette Tilliggelse at have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder. Cum inhib. sol. Roskilde 16 Octbr. 1568. R. X. 539. Afskr. II. 881.
Herluf Skave, Landsdommer udi Sjæland, blev forlenet med et Laxefiskende udi Norge kaldes Brattingsverp, som Hr. Jacob paa Stadsbygden tilforn i Værge havde, dog saa at han aarligen skal give til Kronen en god Tønde saltet Lax, vel forvaret med Salt og Træ. Roskilde 2 Novbr. 1568. R. X. 540. Afskr. II. 882.
Peder Smid fik Livsbrev paa en Gaard, han iboer, kaldes Udtorgen, mod at give sædvanlig Afgift og at være Lensmanden paa Baahuus hørig. Cum. claus. consv. Roskilde 2 Novbr. 1568. R. X. 540. Afskr. II. 882.
Fr. II. Vid, at denne Brevviser Nils Bodelssøn har beret for os, hvorledes han har været Lagmand udi Jemteland, og er der af Fienderne bleven fanget og alt hans Gods og Pendinge fra ham taget, saa han nu aldeles Intet har at holde sig af, hvorfor han os om Hjælp naadigst har besøgt; thi bede vi dig og ville, at du udlægger ham af vort og Kronens Gods, som du udi Forsvar har, noget til hans Underholdning, og det indfører udi dit Regnskab. Roskilde 9 Novbr. 1568. T. X. 210, Afskr. II. 496.
Fr. II. Vi bede dig og ville, at naar os elskelige Jørgen [Jens] Kaas, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Elfsborg, eller hans Fuldmægtige med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da paa vore Vegne fornøier ham, til at forstrække hans Knegte paa Elfsborg liggendes, 4736 Daler udi Mynt og derpaa annammer hans Kvittants, og udi dit Regnskab indskriver, at han forne Summa bekommet har. Roskilde 24 Novbr. 1568. T. X. 229. Afskr. II. 496.
Fr. II. Vid, at som du nogen Tid siden forleden har skrevet os til og begjeret at vide, hvorledes du dig forholde skulde om det Tog, du tilforn har fanget Besked om at skulle gjøre ind udi Sverig, da maa du vide, at hvis Tvist og Uenighed hertil har været imellem disse trende Riger er nu forligt og fordraget, saa at ingen herefter fiendtlig Indfald eller Angreb skal gjøre paa hveranden, hvorfor du med samme Tog aldeles maa lade bestaa og dig i alle Maade mod de Svenske venligen, naboligen og vel bevise. Og efterdi al Jemteland med Sprengelen og al den geistlig Jurisdicts der paa Landen, som hertil har været til Sverige, saa og Herdalen strax ubehindret skal følge os og Norges Krone; da bede vi dig og ville, at du uden al Forsømmelse retter dig efter paa vore Vegne at annamme og inddrage forne Jemteland og Herdalen med al geistlig og verdslig Ret og Rettighed og der udi Intet forsømmer, hvis os og Riget kan være til Bedste, og skikke vi dig herhos vort aabne Brev til Undersaatterne, at de dig herefter paa vore Vegne skulle svare, at du det med det allerførste lader forkynde. Fredriksborg 26 Novbr. 1568. T. X. 231. Afskr. II. 497.
Fr. II. Hilse Eder alle Provster, Prester, Bønder og menige Almue, som bygge og bo paa vort Land Jemteland, med Gud og vor Naade. Vider, at Gud almægtigste det nu saa skikket har, at Alting er igjen kommen til Fred og Enighed imellem disse trende Riger, Danmark, Sverige og Norge, saa at hvis Tvist og Uenighed imellem været har, er nu forligt og fordraget; thi bede vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter strax herefter at svare os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard i Throndhjem, givendes og gjørendes ham paa vore Vegne og ingen Anden Eders aarlige Landgilde, Gjesteri, Sagerøre og al anden Rente og Rettighed, som I os og Kronen pligtig er at gjøre og give, og I af Arilds Tid gjort og givet have. Sammeledes efterdi den geistlige Jurisdicts der paa Landet herefter altid skal følge os og Norges Krone, da skal forne Christiern Munk og have derover Befaling og oppebære, hvis deraf os tilkommer, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, og skal han aarligen gjøre os gode Rede og Regnskab for hvis han saa oppebærendes vorder, og det Alt at komme os tilbedste; han skal og holde Eder alle og hver særdeles ved Norges Lov, Skjel og Ret, og Ingen af Eder tilstede at uforrettes imod Loven i nogen Maade. Fredriksborg 26 Novbr. 1568. R. X. 540. Afskr. II. 883.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi forfare, at der er stor Brøst for Sagtømmer til vore Sagmøller udi Agershuus Len, saa at vor Lensmand ikke kan bekomme Tømmer til dem af den Aarsag, at Andre kjøber det op, og vore og Kronens Skove derover forhugges, da ville vi, at Ingen der udi forne Agershuus Len, ihvem den udi Befaling have, skulle efter denne Dag kjøbe noget Sagtømmer, førend vor Lensmand har bekommet saa Meget, han til vore og Kronens Sagmøller behov har; findes Nogen herimod enten at sælge eller kjøbe Sagtømmer i forne Agershuus Len, før vor Lensmand har fanget saa meget, til vore Sagmøller behov gjøres, da skulle de have forbrudt Tømmeret og dertil straffes efter Norges Lov. Fredriksborg 28 Novbr. 1568. R. X. 540. Afskr. II. 884.
- ↑ Der staar feilagtigt 4000 Englotter 36412 Daler.
- ↑ Meningen maa være, at det skal staa Undersaatterne frit for, det skal være dem tilladt som før, at handle med Fremmede.
- ↑ Jfr. Saml. til d. n. F. Sprog og H. I. 397.
- ↑ Jfr. Danske Magazin VI. 331.
- ↑ Af 19 Juli 1552, ovenfor S. 151.
- ↑ Norske Stiftelser III. 724.
- ↑ Vistnok Stegen i Nordland og ikke Stedje i Sogn.