Norske Rigs-Registranter/1570
Fr. H. Vider, at os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, har ladet give os tilkjende, at I har antvordet ham vort Brev om 12 Spand, som han paa vore Vegne Eder skulde udlægge for Helgeseter Kloster, som Evert Bild fik fra Eder, og herhos giver tilkjende, at I for os ikke skulle have beret ret. Da efterdi vi om den Leilighed ikke vide ret Besked, og vi ikke heller ville, at Eder skulde skee forkort paa hvis Eder tilkommer med Rette, bede vi Eder og ville, at I strax med det allerførste tilskriver os en klar og vis Besked, hvor al Ting sig dermed begiver, at vi os derefter kunne vide at rette og samme skriftlig Besked overantvorde forne Christiern Munk, at han os det kan tilskikke. Kjøbenhavn 14 Januar 1570. T. XI. 15. Afskr. II. 544.
Fr. II. Vid, at som du lader give tilkjende, at du har fanget vor Skrivelse om 12 Spand at udlægge os elskelig hæderlig Mand, Mester Hans Gaas, Superintendent udi Throndhjems Stift, for Helgeseter Kloster, som Evert Bild fik fra ham, og du derhos formelder, at han for os derom ikke har beret ret, hvorfor du har anholdet samme 12 Spand og ikke ladet ham dem følge; sammeledes giver du og tilkjende, at du paa vore Vegne har æsket Skat af forne Mester Hans Gaas, og han vægrer sig den at udgive; da have vi nu tilskrevet forne Mester Hans Gaas, at han under sit Segl skal forskaffe os klar Beretning, paa hvad Rettighed han har til samme 12 Spand, og dig samme forseglede Beretning overantvorde, at du os den kan tilskikke, og vi deraf noksom al Leiligheden kan forfare, om han dertil har nogen Rettighed eller ei, bedendes dig og ville, at du lader for Mester Hans Gaas efter vor skriftlig Befaling følge 12 Spand, til saalænge vi af samme Beretning kommer udi ret Forfaring, hvor Alting sig dermed begiver; dersom da befindes, at han ikke har Ret dertil, ville vi det siden forandre; og efterdi vore Breve, som vi om Skat have ladet udgaae, ikke formelder om nogen Hjælp af Superintendenterne, og det ei heller er vor Mening dem dermed at besvære, bede vi dig og ville, at du forne Mester Hans Gaas lader være kvit for samme Skat og ham derfor ikke maner eller tiltaler. Kjøbenhavn 14 Januar 1570. T. XI. 16. Afskr. II. 545. B
Fr. II. Vi have bekommet nogen Tid siden din Skrivelse, saa og forstandet, hvad du nu skriftlig lader give tilkjende med denne Bøsseskytter, som du til os med den Morgenstjerne og Lilie har affærdiget. Og eftersom du udi din første Skrivelse formelder, at du har forlovet de norske Skytter at maatte drage hjem hver til sit, og de skulle til os udgive en Summa Pendinge, da har du derudi aldeles intet gjort os til Vilje, og forundrer os storligen, at du samme [Skytter uden vort Vidskab, Vilje og Befaling forlovet hjem at drage; thi at form Skytter nu havde været os fast nyttig til at bruge hos andet vort Krigsfolk. Men efterdi det nu er gjort, have vi tilskrevet os elskelige Jørgen Skram, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Baahuus, at han samme Pendinge af dem skal udfordre og dem siden forskikke til vor Rentemester, hvilket vort Brev vi sende dig herhos, bedendes dig og ville, at du ham det strax med det første tilskikker, og at du fremdeles dig ikke understaaer Sligt at gjøre uden vor Vilje og Befaling. Hvad du skriver om en Lening til Knegtene der paa Slottet, da ville vi lade gjøre den Forordning, at den med det første muligt er skal fremkomme. Øl at skikke herfra did til Slottet er udi denne Tid, eftersom du selv har at betænke, fast umuligt. – – – – – Kjøbenhavn 24 Januar 1570. T. XI. 13. Afskr. II. 543.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Nils Basse, Borger udi vor Kjøbstad Bergen, har os tilkjendegivet nogen Utroskab, som en Part vore Fogder udi vort Rige Norge os har beviist, og derfor befrygter sig at skulle overfaldes, feides og uforrettes, da efterdi han er overbødig at stande hver Mand til Rette, som ham udi nogre Maade har til at tale, og vil lide og undgjelde hvad Lov og Ret er, have vi af vor synderlig Gunst og Naade taget og annammet og nu med dette vort aabne Brev tage og annamme forne Nils Bass med hans Hustru, Børn, Gods, rørendes og urørendes, udinden vor kongelig Hegn, Værn, Fred og Beskjermelse, besynderligen at ville forsvare, haandhæve og fordagtinge til alle Rette; forbydendes derfor Alle, ihvo de helst ere eller være kunne, særdeles vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd, Byfogder og alle Andre, forne Nils Bass herimod paa Person, Hustru, Børn, Gods, rørendes og urørendes, eller Noget, som ham tilhører, at hindre, truge, undsige, feide, feide lade eller i andre Maade at uforrette, men, dersom Nogen har ham Noget til at tale, da skulle de det gjøre med Lov og Ret og ikke anderledes; han skal og være forpligt at pleie hver Mand Ret efter Norges Lov, som ham har til at tale, under vor Hyldest og Naade. Fredriksborg 4 Februar 1570. T. XI. 31. Afskr. II. 546.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Otte Brockenhuus, vor Rentemester, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu o. s. v. unde og forlene forne Otte Brockenhuus vort og Norges Krones Len Romsdalen med Bønder, Tjenere, Leding, Landskyld, Tiende og al anden vor og Kronens Rente og Rettighed, eftersom os elskelige Knut Steenssøn, vor Mand og Tjener, det udi Værge har, og det have, nyde, bruge og beholde, kvit og fri ad gratiam, dog saa at han skal holde Godset ved god Hævd og Magt og Bønderne o. s. v. cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 1 Marts 1570. R. X. 567. Afskr. II. 923.
Otte Brockenhuus fik Følgebrev til Bønderne udi forne Romsdals Len. Kjøbenhavn 4 Marts 1570. R. X. 568. Afskr. I. 924.
Christopher Føgler fik Brev at maa lade besegle en Havn paa Island. [Uden Aar og Sted.] R. X. 568. Afskr. II. 924.
Fr. II. Vid, at Bernt Erikssøn til Amsterdam har ladet berette for os, hvorledes du har arresteret et hans Skib og Gods med hans Tjener Tanes Meinertssøn for Marstrand af den Aarsag, at han skal have handlet med de Svenske paa Vardberg Slot og gjort dem Tilføring, hvilket han mener ham ikke skal skjelligen overbevises, da paa det at Skibet og Godset ikke skal blive der liggendes og fordærves, have vi bevilget ham samme Skib at maa løsgives, dog at han tilforn skal sætte nøiagtig Borgen, at dersom det kan ham overbevises, at han med Fienderne har handlet og vandlet, skal samme Skib til os være forbrudt; thi bede vi dig og ville, at du strax lader vurdere samme Skib og Gods, hvad det er værd, og naar han har sat dig saadan Borgen, som forskrevet staaer, at du da lader ham eller fore hans Tjener med samme Skib og Gods passere. Kjøbenhavn 9 Marts 1570. T. XI. 42. Afskr. II. 547.
Fr. II. Vider, at vi have undt og tilladt, at os elskelige Fru Edel Hardenberg, Frants Bildes Efterleverske, maa til sig indløse vort og Norges Krones Len Lister Len; thi bede vi Eder og ville, at I annamme Eders Pendinge og lader hende følge samme Len med klare Jordebøger, Breve, Registere og alt Andet, som der bør at lades. Fredriksborg 18 Marts 1570. T. XI. 57. Afskr. II. 548. (jfr. ovenfor S. 383.)
Fru Edle Hardenberg, Frants Bildes Efterleverske, fik Følgebrev til Bønderne udi Lister Len, som Fru Sophie Løkke i Hævd og Værge havde. Fredriksborg 18 Marts 1570. R. X. 569. Afskr. II. 925.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at os elskelige Fru Edle Hardenberg, Frants Bildes Efterleverske, maa nu strax til sig indløse fra hendes Medarvinger os elskelige Erik Rosenkrands og Erik Rud, vore Mænd og Raad, vort og Norges Krones Len Lister Len, og naar hun det indløst har og fuldgjort de Pantebreve, derpaa er, skal hun sig med samme Pantebreve til os begive; siden ville vi lade give hende ydermere Brev og Forvaring der paa. Fredriksborg 18 Marts 1570. R. X. 570. Afskr. II. 926.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Hr. Truels Holgerssøn har været her hos os og givet tilkjende, hvorledes han en Tid lang har været en Prest og Guds Ords Tjener udi vort Rige Norge, og nu har taget sig fore og er tilsinds at give sig til vort Universitet udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn og derpaa en to Aars Tid ydermere at studere og lægge Vind paa sig, at øves og forfremmes udi den hellige Skrift, paa det han saa meget des bedre kunde forestaae hans Kald og Embede, Gud almægtigste til Lov og Ære og Religionen til Bedste, da efterdi han har sat en Kapellan til de Kirker, han er forordineret at være Sogneprest og Sjælesørger, som udi hans Fraværelse skal gjøre hans Sognefolk slig tilbørlige Tjeneste inden Kirken og uden, som en Guds Ords Tjener sine Sognefolk pligtig er, da forbyde vi Alle, ihvo de helst ere eller være kunne, særdeles vore Fogder, Embedsmænd, Superintendent og alle Andre, forne Hr. Trugels Holgerssøn paa forne Sogne at gjøre nogen Hinder eller Forfang eller og anden Sogneprest der ind at sætte udi for to Aar, den Stund han udi saa Maade hos for vort Universitet studerendes vorder, og sig flitteligen udi Guds Ord og den hellige Skrift forfremmer; dog skal forne Hr. Truels Holgerssøn være forpligtet, naar forne to Aar ere forløbne, og [han] ikke længer studerer, strax ufortøvet give sig til samme Sogne igjen og dem selv forestaae, som en Guds Ords Tjener og Sjælesørger bør at gjøre. Fredriksborg 25 Marts 1570. R. X. 570. Afskr. II. 926.
Skipper Arild Pederssøn fik Brev paa Kronens Gaard Wesse i Baahuus Len ad gratiam. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 25 Marts 1570. R. X. 571. Afskr. II. 928.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelig hæderlig Kapitel udi Stavanger har havt deres Fuldmægtige hos os og ladet give os nogen deres mærkelig Brøster tilkjende; og for det første beklage de, at nogne fremfarne Kanniker have ladet frakomme nogne Laxefiskende, som af Arilds Tid har ligget under Communet, Kannikerne der sammesteds til Underholdning; sammeledes skulle og nogne Sogne været tagne fra Communet og tillagt Sognepresten udi Stavanger, saa skal og Communes-Huset været ham [dem] frataget, som de mene med Urette, og Communes-Gaarden og være ødelagt. Desligeste ere og nogen Kannikers Grunde udi Stavanger dem frataget, og Byfogden udi nogne forledne Aar har optaget Leien af samme Grunde. Item skulle og nogen Præbende være borte, som have ligget til nogen synderlige smaa Gjelde, og samme Præbender ere lagte under Skrivere, Hofmænd og Andre, som ingen ret Tjeneste derfor gjøre. Udi lige Maade skulle der nogne Sogne været tagne fra Hovedkirker uden Dom og Lov. Sammeledes skal Hr. Jon Guttormssøn, [Biskop i Stavanger] have mange Præbender og 2 Prestegjelde dertil med nogne Sogne, som tilforn af Arilds Tid have ligget til Communet. Udi lige Maade forholder han og den Part af Communets Rente, som blev til lagt aarligen at underholde en Studenter med udi Universitetet her udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn. De beklage og, at Bisperne eller Provsterne ikke tillades at annamme Regnskab af Kirkerne der udi Stiftet efter Ordinantsens og Rettebødernes Lydelse; herforuden besvære de dem og hart, at naar nogen Prest bygger sin Prestegaard med Sognemændenes Hjælp, og holder den vel med Magt, og siden døer og afgaaer, understaaer Fogderne dem iblandt døde Presters Slægtninge at dømme og tage nogen Huse fra Prestegaarden. Desligeste berette de, at naar vore Breve forskikkes did til Landet om Skat eller nogen Hjælp, tilstedes Presterne, som samme Hjælp skulle udgive, ikke forne vore Breve at see eller høre læse med andet mere, som de ved deres Fuldmægtig have ladet os give tilkjende. Da efterdi form Stavanger Stift og Kapitel ligger under Bergenhuus Len, og paa det at forne Kapitel udi Stavanger udi ingen Maade skulde skee for kort, paa hvis de have Ret til, bede vi dig og ville, at du strax med det allerførste grangiveligen forfarer al Leiligheden om forne Klagemaal og for det første om forne Laxefiskende, hvorledes det er kommet fra Kapitlet, med hvad Besked, hvem det har og med hvad Ret de dem det kunde tilholde. Sammeledes hvorledes det har sig med de Sogne, som ere komne fra Communet og ere lagte til Sogneprestens Underholdning udi Stavanger, og udi lige Maade med Commune-Huset, som dem skal være frataget, og Commune-Gaarden, som skal være ødelagt, hvem det har gjort, og om det kan være skeet med Rette. Desligeste at du og udspørger og lader forfare al Leiligheden om de Kannikers Grunde udi Stavanger, som Byfogden udi nogne Aar har taget Leie af, og hvad Befaling han derpaa har. Dersom det og befindes, at Hofmænd, Skrivere eller Andre have nogen Præbender, og de ikke have vor Herre Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, eller vore Breve derpaa, at du da bestiller, at samme Præbender strax uforsømmeligen komme igjen til Kapitlet. Ere og nogne Sogne komne fra Hovedkirkerne uden Lov og Dom, at du og forfarer, af hvem de ere tagne, og om det er skeet efter nogen Befaling. Desligeste om de Præbender, Prestegjelde og Sogne, som Hr. Jon Guttormssøn tilholder sig, og tilforn have ligget til Communet, hvad Breve han har derpaa, og med hvad Besked for Hr. Jon til sig beholder den Rente, som af Communet er udlagt at holde en Studenter med her udi Universitetet. Sammeledes hvor det og har sig dermed, at Bispen og Provsterne ikke tillades at annamme Regnskab af Kirkerne efter Ordinantsens og Retterbødernes Lydelse, og om derpaa er gjort nogen synderlig Skik og Forordning. Og eftersom vi forfare, at undertiden, naar nogen Prest døer og afgaaer, som med Sognemændenes Hjælp har opbygt sin Prestegaard, da understaaer Fogderne dem med den Dødes Slægtninge at borttage nogen Huse fra samme Prestegaard, da er det vor endelige Vilje og Befaling, at du alvorligen bestiller, at Sligt bliver afskaffet og ikke Fogderne eller den afgangne Prests Slægtninge herefter befatter dem med nogen de Huse, som er byggede eller opsat paa samme Prestegaard. Naar vi og om Skat eller anden Hjælp lader vore Breve udgaae til Kapitler og Presterne, at du da bestiller, at samme Breve bliver dem forelæst, saa de kunne vide dem derefter at rette. Og naar at du om alle disse forne Klagemaal grundeligen har forfaret al Leiligheden, at du da med det ållerførste derom tilskriver os Besked, paa det vi siden kunne lade gjøre Forordning, at forne Kapitel udi ingen Maade skal skee forkort, paa hvis de have Ret til. Kjøbenhavn 27 Marts 1570. T. XI. 1. Afskr. II. 539.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser, Isaak Thordssøn udi Lyndom har berettet for os, hvorledes ham med hans Hustru tilkommer en halv Gaard udi vort Rige Norge i Baahuus Len liggendes kaldes Vidstrup og hans Hustrus Broder den anden halve Part af samme Gaard, da efterdi forne hans Hustrus Broder er med Fienderne indrømt i Sverige, have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at Isaak Thordssøn maa strax bekomme forne hans Hustrus Broders Part i forne Gaard til den Part, ham paa hans Hustrus Vegne tilkommer, og al form Gaard med al sin rette Tilliggelse have, nyde, bruge og beholde ad gratiam, dog-saa at han skal gjøre og give deraf til os og Kronen slig aarlige Landgilde og anden Rettighed, som deraf bør at gives og gjøres med Rette. Cum inhib. sol. Roskilde 28 Marts 1570. R. X. 571. Afskr. II. 929.
Fr. II. Vid, at denne Brevviser Adrian Rotgerssøn [Falkener], Borgermester udi vor Kjøbstad Throndhjem, har klageligen ladet give tilkjende, hvorledes hans Søn Peder Adrianssøn nogen Tid siden er bleven ihjelslagen der paa vort Slot Bergenhuus af en ved Navn Christopher Nilssøn [Grøn], Lagmand udi Stavanger,[1] og Sagen derefter har været udi Rette paa Raadstuen der udi Byen, og efterdi han var en Riddersmandsmand og svoren Lagmand, som Gjerningen gjorde, har Lagmanden og Borgemester og Raad ikke villet dømme derpaa, men indsatte Sagen for os og vor elskelige Rigens Raad, eftersom hans Supplicats, vi dig herhos tilskikke, ydermere formelder. Da efterdi samme Manddrab er skeet der paa Slottet, bede vi dig og ville, at du med det første tager til dig Lagmanden der udi Bergen saa og Borgemester og Raadmænd der sammesteds, og siden med dem den Sag kalder for udi Rette, granskendes og forfarendes derom al Leiligheden, endeligen uden al videre Opsættelse eller Forhaling dømmer efter Gaardsretten og Norges Lov og hjælper for Adrian Rotgerssøn derudinden saa meget som Ret er, givendes det beskrevet, som I ville ansvare for Gud og være bekjendt for os. Skanderborg 8 April 1570. T. XI. 69. Afskr. II. 548.
Et Brev til Stinen Sucbeck [Simon Surbeck] om, hvorledes han sig med de Skibe, som komme under Vespenø [Vestmanø] at fiske, skal forholde, med flere Bestillinger. Kjøbenhavn 9 April 1570. T. XI. 69. Afskr. II. 549.
Hr. Christopher Sivordssøn fik Brev paa et Kannikedom udi Stavanger Domkirke, kaldes Stokke Præbende, der var ledigt efter Hr. Jacob Madssøn. Cum claus. consv. et inhib sol. Skanderborg 10 April 1570. R. X. 571. Afskr. II. 929.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere bleven os elskelig Christopher Føgler en Summa Pendinge skyldige for Klæde, Sidentøi og anden Vare, som vi til vort Krigsfolks Behov af samme bekommet have, og have vi lovet at ville lade betale og stille ham tilfreds med Bergerfisk og anden norske Vare for 10,000 Daler af Skatten af Bergenhuus Len, Nordlandene og Finmarken; thi bede vi dig og ville, naar forne Christopher Føgler eller hans Fuldmægtige dig med dette vort aabne Brev besøgendes vorder, at du da lader levere ham Bergerfisk og andre Vare udaf Skatten af form Lene for forne 10,000 Daler, vi [ere] ham pligtige, dog saa at han skal tage hver Vog Fisk for 1 Daler, og de andre Vare det dyreste som de der udi Landet kunde gjelde, og hvis han forne Bergerfisk eller anden Vare ikke saa dyre ville ennamme, at du da forvender dem udi Pendinge, det dyreste du kan, og sælge den andre vederhæftige Kjøbmænd, og siden overantvorde Christopher Føglers Tjenere samme Pendinge, som du for forss Fisk og Vare bekommendes vorder, eller og forvisser ham med nøiagtige Haandskrifter, hvor og af hvem han samme Pendinge kan indmane, og siden af ham annammer derpaa Kvittantser. Kjøbenhavn 23 April 1570. T. XI. 78. Afskr. II. 550.
Instrux og Underviisning, hvorledes vi ville, at os elskelige Simon Surbeck, Borger udi Kjøbenhavn, sig herefter med den Handel og Kjøbmandskab paa Vespenø holde og skikke skal. Kjøbenhavn 28 April 1570. T. XI. 81. Afskr. II. 551.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at vi ere blevne os elskelige Rasmus Villumssøn, Borger her udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, skyldige for Klæde, som han til vor Rentemester os elskelige Jochim Beck til vort Krigsfolks Behov leveret har, 275 Daler udi Mynt, hvorfor vi have bevilget ham at mue bekomme Sagdeler udi hans Betaling, da bede vi Eder og begjere, at naar forne Rasmus Villumssøn eller hans Fuldmægtige Eder med dette vort Brev besøgendes vorder, at I da lader levere ham Bratsbergs Deler udi Langesund, Danmarks Last, eftersom de til Andre sælges for danske Pendinge, saa at han bekommer saa mange, samme Summa ham dermed kan blive betalt, eftersom forskrevet staaer. Kjøbenhavn 2 Mai 1570. T. XI. 84. Afskr. II. 551.
Fr. II. V. G. t. Vid, at denne Brevviser Isaak Thordssøn for os har beret, at hans Hustrus Broder skal være indrømt udi Sverige, og efterdi han har havt Halvparten udi en Gaard med ham, liggendes i Baahuus Len, kaldes Vidstorp, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt forne Isaak Thordssøn at maa bekomme den anden Halvpart af samme Gaard til den Halvpart, han tilforn har; thi bede vi dig og ville, at naar han dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da ubehindret forne Halvpart af samme Gaard lader ham følge og ingen Hinder gjøre ham derpaa. Kjøbenhavn 5 Mai 1570. T. XI. 85. Afskr. II. 552. (ovenfor S. 651).
Bønderne paa Island fik Brev, at Johan Bockholt var bleven forlenet med Island. Kjøbenhavn 5 Mai 1570. R. X. 572. Afskr. II. 930.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Wesle Sysler, Borger udi vor Kjøbstad Bergen, har beret for os, hvorledes nogen hans Medborger truer og undsiger ham, saa han ikke veed for dem feylig at være, uanseet at han er overbødig at ville hænde og gjøre hvad Lov og Ret er og stande hver Mand til Rette, for hvis de ham udi nogen Maade have til at tale; thi have vi af vor synderlig Gunst og Naade taget og annammet og nu med dette vort aabne Brev tage og annamme forne Wesle Sysler udinden vor kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskjermelse besynderligen at ville forsvare, haandhæve og fordagtinge til alle Rette, saa at hvem ham noget har til at tale, de skulle det gjøre med Lov og Ret og ikke anderledes; han skal og være forpligt Ingen at overfalde eller udi nogre Maade at uforrette, men hvem han har til at tale, det skal han gjøre med Lov og Ret, og igjen at stande hver til Rette, som ham har at beskylde; thi forbyde vi Alle, ihvo de helst ere eller være kunne, o. s. v. cum claus. consv. Fredriksborg 17 Mai 1570. T. XI. 94. Afskr. II. 552.
Hr. Jens Ingelssøn, Sogneprest til Leganger Prestegjeld, fik Brev paa at beholde samme Prestegjeld, som han nu selv i Værge har, med al Presterente og Rettighed, udi hans Livstid. Cum inhib. sol. Fredriksborg 17 Mai 1570. R. X. 573. Afskr. II. 932. i
Den Samme fik Brev ad gratiam paa k. Maj. Part af Tienden af Hennum [Henjum] og Nes [Njøs] Sogne fri uden Afgift. Cum inhib. sol. Fredriksborg 17 Mai 1570. R. X. 573. Afskr. II. 933.
Hr. Nils Jørgenssøn, Sogneprest til Alstahaug paa Helgeland, fik Brev ad gratiam paa et Præbende udi Throndhjems Domkirke kaldes quatuor doctorum, som Hr. Laurits paa Størdal sidst udi Værge havde. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 18 Mai 1570. R. X. 573. Afskr. II. 933.
Undersaatterne udi Kongelf fik Brev at være skattefrie udi fire samfelde Aar; sammeledes er dem deres forrige Privilegier og Friheder stadfæstede. Fredriksborg 25 Mai 1570. R. K. 373. Afskr. II. 934.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom du lader give tilkjende, at Hr. Mogens Gyldenstjernes Arvinge med det første skulle komme tilsammen at skifte og dele hvis Arv dem efter ham ere tilfaldne, og du underdanigst er begjerendes at maatte forloves hid ned og paa samme Tid forne Skifte at overvære, da have vi dig det naadigst bevilget og tilladt, dog at du tilforn saa Altingest bestiller der paa Slottet, førend du drager derfra, som du vedst os og Riget Magt paaligger, og at det af Fienderne eller hellers udi anden Maade ikke bliver overrasket, og at Intet udi din Fraværelse bliver forsømt, saafremt du ikke vil stande os derfor til Rette. Fredriksborg 26 Mai 1570. T. XI. 103. Afskr. II. 553.
Fr. II. V. s. G. t. Vid, at denne Brevviser Hans [Jakobssøn] Loe, Lagmand udi Skien, har beret for os, hvorledes at den Tid, vi havde affærdiget vore forordnede Raad ind udi vort Rige Norge, har han sig for dem beklaget, at Lagbogen ikke var saa forsørget, at Lagmanden deraf kunde have hans tilbørlige Underholdning, og de da paa vore Vegne havde undt og udlagt ham en Sagmølle, som den Lagmand, for ham var, i Værge havde, saa og den Gaard, som først ledig blev, eftersom det Brev, forne vore Forordnede ham derpaa givet har, ydermere formelder, og nu beklager han, at ham skeer Forhindring paa samme Sagmølle; da paa det Lagbogen der sammesteds kan være des bedre forsørget, og Almuen mue blive forseet med en god og forstandig Lagmand, som kan skaffe dem Lov og Ret, bede vi Eder og begjere, at I ville lade ham følge forne Mølle saa og en Gaard, naar nogen ledig bliver, og derpaa ingen Forhindring gjøre ham. Fredriksborg 26 Mai 1570. T. XI. 103. Afskr. II. 554.
Otte Gallskjøtt fik Forleningsbrev paa Dals Prestegjeld [Lyster i Sogn] med Tiende, Leding og anden Kronens Rettighed fri uden Afgift ad gratiam. Fredriksborg 27 Mai 1570. R. X. 573. Afskr. II. 934.
Fr. II. V. G. t. Vider, at, eftersom I ved Eders Fuldmægtige have ladet give os tilkjende, at naar vi lade vore Breve om nogen Skat udgaae, da skrives og lægges I udi Skibeskat at mue den udgive med Nordfarer og Andre, som bruge Seilads udi Nordlandene, endog at I give Skat der af Byen baade for Eders Skibe, Handel og anden Brug, hvorfor I underdanigst ere begjerendes, at I med samme Skibe[skat] mue blive forskaanet, hvorpaa vi Eder naadigst ikke kunne forholde, at vi have ladet overveie, den Leilighed, og ville lade gjøre den Skik og Forordning, at I herefter med samme Skibeskat ikke skulle besværes, men naar I herefter med nogen Skat skulle komme os til Hjælp, ville vi med vort eget Brev Eder derom lade besøge, hvad og hure meget sig samme Skat skal beløbe, saa I Eder derefter kunde vide at rette, og med Eders eget Bud samme Skat fremskikke. Hvad I fremdeles have ladet os forstaae om den Viinsise og Ølsise, som der udi Byen paa vore Vegne oppebæres, hvorudinden I Eder og hart besvære, da efterdi vore Undersaatter her udi Riget udgive samme Sise, kunne vi den paa denne Tid ikke heller med Eder omdrage, bedendes Eder derfor og ville, at I tilholder Eders Borgere, at de rette dem efter samme Sise vor Sisemester paa vore Vegne at fornøie. Fredriksborg 31 Mai 1570. T. XI. 105. Afskr. II. 555.
Zacharias Anfindssøn fik Brev, paa det hans Studia des mere maatte forfremmes, at hvis Rente og Indkomst, han har udi Norge, skal han beholde kvit og fri, uden al Skat, Tynge og Besværing udi tre samfelde Aar. Fredriksborg 23 Juni 1570. R. X. 574. Afskr. II. 934.
Hans Stigssøn Renteskriver fik Brev ad gratiam paa det Kannikedom udi Oslo Domkirke, som Hr. Jakob Jenssøn fra døde og Nils Stub Borgemester efter ham bekom, og han nu selv udi Værge har, dog saa at naar han ikke er udi Tjenesten, skal han residere sammesteds. Fredriksborg 23 Juni 1570. R. X. 574. Afskr. II. 934.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene denne Brevviser vor Baurmester Hans von Paschen en vor og Norges Krones Mølle ved Navn Steenbek Fos, skylder aarlig et Stykke Nerdisch Tuch, med en Gaard derhos liggendes, kaldes vester Karlnes, skylder 3 Huder, som ligge udi Tune Sogn, med al deres Rente og rette Tilliggelse at have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 1 Juli 1570. R. X. 574. Afskr. II. 935. Til Mads Skeel, Foged paa Bergenhuus.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom nogen Tid siden forleden er klaget for os, at Christopher Nilssøn [Grøn], Lagmand udi Stavanger, har uden al skjellig Aarsag ihjelslaget en ved Navn Peder Adrianssøn [ovenfor S. 651], og samme Gjerning er skeet paa vort Slot Bergenhuus, hvorfor vi den Dødes Slægt og Venners Klage og underdanigste Begjering have skrevet dig til, at du skulde forhjælpe dem over forne Manddraber saameget som Ret er, og vi forfare, at Sagen endnu forhales og ikke er kommen til nogen Ende, da havde vi os til dig ikke forseet, at du vor Skrivelse og Befaling saa ringe skulde have udi Agt, men dig der anderledes derefter have holdet; og efterdi vi saadanne Mandslet ikke ville lide eller tilstede, ei heller ustraffet lade gaae forbi, hvad saa paa vort Slot inden vor Borgefred skeet er, bede vi dig og alvorligen befale, at du uforsømmeligen lader Sagen komme udi Rette, og derpaa dømmer, og siden derom lader gaae, hvad Ret er og Norges Lov udviser. Kjøbenhavn 4 Juli 1570. T. XI. 120. Afskr. II. 557.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Johan Jellesen Falkener, Borger og Kjøbmand udi Amsterdam, tilkommer af os nogne Pendinge for Vare, som han til vort Behov har sendt til Kjøbenhavn til Hr. Mogens Gyldenstjerne og Knud Skriver, og beløber sig samme Summa 30251⁄2 Daler og 3 Styver. Thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne betaler og fornøier forne Johan Jellesen forne 30251⁄2 Daler 3 Styver med Vare, som falder der udi Lenet og os tilkommer, og at du anslaaer ham samme Vare for det Kjøb, som andre ville give derfor; dersom du ikke kan blive tileens med ham om Kjøbet paa samme Vare, at du sælger og forvender dem udi Penge og siden med samme Pendinge betaler og tilfredsstiller forne Johan Jellesen for samme Summa, og hvis du ikke kan udi dette Aar aflægge og betale, at du da det udi næste tilkommendes Aar betaler og forne Johan Jellesen endeligen fornøier, og naar du forne Summa betalt har og ham derfor tilfredsstillet, at du da annammer vort Brev form Johan Jellesen har paa forne Pendinge. Nykjøping 17 Juli 1570. T. XI. 123. Afskr. II. 558.
Baahuus Len 1; Agershuus Len 6, lyde paa Christiern Munk selv; Aabygge, Id, Rygge, Frøland, Onsø, Ingedal, Raade, Skjeberg, Tune Skibreder, Johan Venstermand; Skiensyssel, Bratsberg Hr. Peder Skram; Lister Len Fru Edel Hardenberg; Nedenes, Raabygden Pros Lauritssøn [Hørby]; Tunsberg Axel Urne; Sundmøre g[amle] Christiern Munk; Mandals Len Erik Brockenhuus; Brunlag Len Claus Hvitfeldt; Bergenhuus Len Mads Skeel; Andenes Herluf Skave; Hardanger Erik Valkendorf; Helgeland Axel Gyntelsberg; Jederen, Dalerne og Ryfylke Henrik Brockenhuus; Romsdal Otte Brockenhuus; Vardøhuus, Finmarken og udi alle de nordlandske Len Mads Skeel; Tromsø Jørgen Rud; Throndhjem, Steenvigsholm u[nge] Christiern Munk.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi skikke dig herhos nogne vore aabne Breve om en almindelig Skat og Landehjælp, som du paa vore Vegne skulde oppebære, saavidt som du af os Befaling har, som du ydermere deraf Leiligheden forfare kan af samme Breve; thi bede vi dig og ville, at du strax uforsømmet lader læse og forkynde forne vore aabne Breve for menige Almue, som de ere tilskrevet, og strax uden al Forsømmelse lader skrive og lægge dem udi Læg sammen efter vort Brevs Lydelse, saa det gaaer til uden Vild og ikke bliver anseet Gunst, Gave, Vild, Venskab eller nogen Fordeel, og gjør din største Flid, at samme Skat maa udkomme det allerførste muligt er inden St. Mikkelsdag førstk. idet allerseneste, anseendes at der os stor Magt paaliggendes er, og naar samme Skat er oppebaaret, at du da[2] det strax med klare Register forskikker til vort Slot Kjøbenhavn, os elskelige Otte Brockenhuus vor Rentemester det at overantvorde. Og paa det du des snarere det kunde indkræve og bekomme samme Skat, kan du tilskrive andre vore Lensmænd der udi Lenet eller deres Fogder i deres Fraværelse, hvilke du kan vide i den Sag at være dig førdelige, at samme Skat maatte udkomme i deres Len, eftersom forskrevet staaer, og skikke vi dig herhos vore aabne Breve, hvilke du til des Behov kan dem tilskikke, dog at du indtager samme Skat og derfor gjør Regnskab; og hvor Bønderne ere af Fienderne deres Gaarde afbrændt eller i anden Maade spoleret, saa de ikke ere formuende, at du da selve rammer til efter Leiligheden, dem forskaaner og handler med dem, som billigt og ret er. Nykjøping 20 Juli 1570. T. XI. 125. Afskr. II. 559.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, ihvosomhelst I tjene eller tilhøre, som bygge og boe over alt N. Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom Kongen af Sverige har omkast og tilintetgjort den Fred, som disse Riger imellem udi Roskilde var opret, dernæst paa Grændsen udslaget alle billige Fredsmiddel, have vi os udi denne næste forgangne Herredag, som inde i Kjøbenhavn in Martio stod, med vore elskelige Danmarks Riges Raad og Adel, Superintendenter, Fuldmægtige af Prælater, Kanniker, Provster, Prester, Kjøbstædsmænd og menige Almue over alt Riget, overværet og betragtet disse Rigers store Besværing og Udgift, og betænkt hvad Raad og Middel der kunde paa findes længer at udføre denne Krig med, til Gud den almægtigste vil give Lykke og Velsignelse dertil, at Alting maa komme til en bestandig Fred, og derfor alle forne vore Undersaatter af deres Evne og Leilighed have bevilget at komme os til Hjælp fremdeles at udføre denne Krig. Da efterdi Kongen af Sverige fremdeles har udslaget og ikke vil bevilge og indgaae nogen Anstand, og vi ikke kunne vide, hvad udi den Handel, til Stettin berammet er, vil besluttes, foraarsages vi Eder om en Hjælp at besøge udi saa Maade, at hver Krone- og Leilændinge-Bonde skal give os 2 Mark og hver Odelsbonde, som Jordegods har, 4 Mk. dansk, og skulle lægges udi Læg sammen, saa den Rige hjælpe den Fattige, og skal vor Lensmand have Indseende med, at det ikke gaaer ud over den Fattige videre end deres Rettighed og efter hver deres Evne. Sammeledes skal hver aargangen Sag give os 2 Daler eller 6 Mk. og hver Flomsag 1 Daler eller 3 Mk. dansk, og skal Ingen være fri for samme Skat og Hjælp, og ville vi, at den skal være ude til St. Michaels Dag førstk. i det allerseneste. Og skal os elskelige N. lade lægge og skrive samme Skat over alt form Len, saa den Rige hjælper den Fattige og det ganger ligeligen til uden Vild, og siden samme Skat af Eder indkræve og oppebære, og fremdeles med klare Register og Mandtal fra sig overantvorde, og skal I være frie for Skriverpendinge og dermed ikke besværes. Thi bede vi Eder Alle og hver særdeles byde, at I paa denne Tid Eder ikke ville besvære at komme os med samme Skat til Hjælp og med det allerførste paa beleilig Tid og Sted, naar og hvor forne vor Lensmand Eder tilsigendes vorder, møder og af ham eller hans Fuldmægtige lader Eder for samme Skat skrive og lægge udi Læg sammen, eftersom foreskrevet staaer, og siden rette Eder efter strax at fremføre og udgive samme Skat og den at antvorde forne vor Lensmand eller hans Fuldmægtige inden den bestemte Tid, som fore er rørt, idet allerseneste, og lader det ingenlunde. Vi ville igjen ramme og vide Eders Gavn og Bedste, som vi vore troe Undersaatter pligtige ere. Kjøbenhavn [Nykjøping] 20 Juli 1570.
Det Brev til Throndhjems Len er denne Artikel udi, at de, som boe ved Søsiden og bruge Fiskeri, hver give 1 Vog Fisk, hver Udrorskarl, som tjener for fuld Løn, give 1⁄2 Vog Fisk, hver Skipper, som selv har Skib og løber i Nordlandene, give Tredieparten af al hans Fragt i dette Aar, hver Styremand Tredieparten af al hans Hyre. – Var denne Artikel udi det Brev til Bergenhuus Len, at hver Krone- og Leilændinge-Bonde skulde give 1 Daler eller 3 Mk., hver Odelsbonde, som Jordegods har, 2 Daler eller 6 Mk. T. XI. 127. Afskr. II. 561.
Fr. II. V. G. t. Vi have forstandet af din Skrivelse, som du har tilskrevet os elskelige Peder Oxe, vor troe Mand, Raad og Hofmester, om hvis Ærinde nu ved vor Lagmand udi Viken, os elskelige Laurits Olssøn, skulde udrettes, og til det første skikke vi til dig til de Knegtes Besoldning der paa Baahuus med forne Laurits Olssøn Klæde og Commis for 2000 Daler til det, du allerede har, som er for 2000 Daler, saa det bliver tilsammen 4000 Daler udi Commis, end dertil udi Mynt 2000 Daler, saa at Knegtene dermed ere betalt udi 12 Maaneder, og eftersom du selv fortrøster, forsee vi, at Knegtene blive med forne Commis og Pendinge tilfredsstillet til St. Michaels Dag førstk. End skikke vi dig til de nye Knegte udi Sko, Skjorter og anden Commis for 1000 eller 1500 Daler. Dette vilt du lade meddele, og derudi ramme og vide vort Gavn. Hvad Malt og Meel angaaer, ville vi lade bestille, du skal blive forsørget med mod Michaelsmesse; anden Fetalie, Kjød og Sligt maa du alt selv være ude om og med en Haand tage til hos Fienderne, efterdi der er ingen Anstand gjort. Som du og giver tilkjende om de Bønder paa Ordost, Thjørn og udi Viken, som Fienderne have brændt for, da ere vi tilfreds, at saa Mange i saa Maade ere brændt fra, mue forskaanes med Skat og Landgilde udi 2 samfulde Aar, paa det de des bedre kunne komme til Bygning, Næring og Bjering. Sammeledes skulle Presterne og mue være forskaanet med af Wagster(?) Smør at udgive udi 2 Aar; bedendes dig og ville, at du forne Bønder og Prester lader være frie, eftersom forskrevet staaer, og at du tiltænker at lade pante de Aleheredsmænd[3] for deres Skat og aarlige Rettighed, om de den til Baahuus godvilligen ikke ville udgive. Det Dyb imellem Hising og Skaardal udi Jordfaldet ville vi, at du lader igjen sjunke og saa forvare med Pæle og udi andre Maade, saa det ikke igjen kan ryddes eller optages. Den Forskrift til Bremen om den Tømmermand, som kan bygge en Prammemølle, have vi bestillet, og ville, at Hisingen derefter skal være og blive til Baahuus og Intet svare til Elfsborg; men dersom Bønderne noget undertiden kunde hjælpe ham Noget til Elfsborg, og han dig derom tilsiger, kan det dem tilstedes. Sammeledes ville vi, at du tilsiger alle vore Undersaatter over alt dit Len, at de tiltænker aldeles ingen Brandskatter at give Fienderne; hvilke det gjør, at du det kan forfare, da ville vi, at du strax lader brænde over dem og handle med dem ligesom med Fienderne. De Fribytter ville vi skulle blive paa videre Besked, dog at du her Tilsyn med, at de ikke besvære vore egne Undersaatter til Upligt. De danske Bøsseskytter ville vi lade give Klæde, som dem blev lovet, og det lade forskikke dem fra Kjøbenhavn, og maa du tilsige vor Høvedsmand paa Galeien og Thomas Bagge, at de bliver der endnu stille paa videre Besked; vi ville strax med det Første lade forskikke dem 2 Maaneders Fetalie. Og efterdi vi forfare, at vi ingen Ret have til Hvide Bjørns Gods, som er arresteret til Marstrand, da bede vi dig og ville, at du opgiver samme Arrest og ubehindret lader ham hans Gods igjen bekomme. Nykjøping 20 Juli 1570. T. XI. 128. Afskr. II. 563.,
Bønderne udi Viken og Baahuus Len finge Brev, at hvis Gierdfer og anden Gierder de have gjort i disse Aaringe og i denne Krig, skal ikke regnes dem for nogen Pligt eller aarlig Udgift, men at naar Fred bliver, skulle de det Meste muligt er dermed forskaanes. Nykjøping 21 Juli 1570. R. X. 574. Afskr. II. 935.
Til Jørgen Skram, Embedsmand paa Baahuus, at han fortinger Kirkens Korn udi Baahuus Len og Viken til hvem mest vil give, og aarligen gjør Regnskab deraf. Kjøbenhavn 26 Juli 1570. T. XI. 131. Afskr. II. 565.
Mester Jørgen Erikssøn, Kannik udi Bergen, fik Brev at være fri et Aar næst efter dette Dato regnendes for al Skat og Tynge at give og gjøre til Kronen af alt hvis Gods og Rente, han har udi Norge. Kjøbenhavn 8 August 1570. R. X. 574. Afskr. II. 936.
Mikkel Foss, Borger i Marstrand, fik Brev ad gratiam paa en Gaard i Norge paa Kløverøen [ved Marstrand] liggendes, som en ved Navn Peder Vogehals nu udi boer, med al sin Rente og rette Tilliggelse, dog saa at han aarligen skal deraf give 15 tørre Torsk, 1⁄2 Daler Føring, 1⁄2 ß Græsgang og med videre Tynge deraf ikke besværes. Cum ceteris consvetis conditionibus et clausulis. Kjøbenhavn 9 August 1570. R. X. 574. Afskr. II. 936.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi komme udi Forfaring hvorledes de Svenske ere indfaldne paa Hisingen og der vore Knegte slaget og Landet brandskattet, hvorfor vi os ikke noksom kunne forundre, at I Intet os derom have tilskrevet, og efterdi vore Slotte Baahuus og Elfsborg ligge saa nær ved hverandre, at I letteligen kunne komme hverandre til Undsætning og saadant afværge, kunne vi ikke andet tænke, end saadant er skeet ved Eders Forsømmelse; thi bede vi dig og ville, at du herefter tiltænker med Alting at have bedre Opseende, at Fienderne os ingen Skade eller Spot tillægger og aldeles retter dig efter den Underviisning, os elskelige Jens Kaas vor Øverste dig givet har, saafremt vi ikke skulle vide det hos dig, og tag her aldeles ingen Forsømmelse fore. Kjøbenhavn 17 August 1570. T. XI. 148. Afskr. II. 566.
Fr. II. V. G. t. Vider, at eftersom I nogen Tid siden forleden (ovenfor S. 652) har været her og forhvervet vort Forleningsbrev paa Stokke Præbende, hvilket vi nu forfare at være lagt til Prædikestolen i Stavanger Domkirke, da kunne vi os ikke noksom forundre, at efterdi I vidste samme Præbende er lagt til Prædikestolen i Stavanger Domkirke, at I da turde Eder fordriste og understaae med slig vrang Underviisning os derom at besøge og Brev derpaa at fordre; bede vi Eder derfor og ville, at I retter Eder efter herefter aldeles Intet at befatte med forne Præbende, men det ubehindret lader følge Prædikestolen udi forne Stavanger Domkirke, som det forordineret er, og vi nu med vort Brev det til Prædikestolen, som for er rørt, bebrevet have, og at I skikke os tilhænde vort Forleningsbrev, som I udi saa Maade med vrang og usandfærdig Beretning forhvervet have. Fredriksborg 20 August 1570. T. XI. 150. Afskr. II. 567.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Jens Pederssøn til Bro, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene form Jens Pederssøn disse efterne vore og Norges Krones Gaarde og Jordeparter udi Ryfylke, først en Gaard ved Navn Sørby, liggendes paa Rennesøen udi Hausken Skibrede, og skylder 6 norske Pund Korn, Houesten [Hausken] 2 Pd., Vik 11⁄2 Pd. Korn, Dal 2 Pd. Korn, Horn 11⁄2 Pd. Korn, Vaale 11⁄2 Tønde Korn, Underberg 1⁄2 Pd. Korn, en Ødegaard ved Navn Bjørge 1⁄2 Pd. Korn, Hefne i Storre [Skaare?] Skibrede 21⁄2 Pd. Korn, Fodtzen [Fossand] i Hølle Skibrede 11⁄2 Pd. Korn, Holleland i Sands Skibrede 11⁄2 Løb Smør, med alle forne Gaardes og Godses Rente og rette Tilliggelse, Intet undtaget, at have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 21 August 1570. R. K. S75. Afskr. II. 937.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vore Raad og gode Mænd, som vi nogen Tid siden havde affærdiget ind udi vort Rige Norge der nogen vore Ærinde og Bestillinge at udrette, samme Tid ere kommen udi Forfaring, at der skulde ligge en ringe Rente til Prædikestolen udi Stavanger Domkirke, og de derfor have lagt et Præbende der sammesteds ved Navn Stokke Præbende til forne Prædikestol, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Stokke Præbende maa og skal altid herefter til evig Tid ligge og blive til Prædikestolen udi forne Stavanger Domkirke og Sognepresten der sammesteds den, som nu er og herefter kommendes vorder, forne Præbende at have, nyde, bruge og beholde med al sin Rente og rette Tilliggelse, aldeles Intet undtaget, som nu tilligger og af Arilds Tid tilligget har med Rette, dog saa at de skulle holde Godset ved Hævd og Magt, og Bønderne etc. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 21 August 1570. R. X. 576. Afskr. II. 938.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelig, hæderlig Mand Hr. Jon Guttormssøn,[4] Kannik og Sogneprest udi Stavanger Domkirke, har været her hos os og givet tilkjende, hvorledes En ved Navn Hr. Rasmus Thordssøn i Torvestad nogen Tid siden har været her udi Riget og med vrang Underviisning forhvervet vort Brev til en anden Prestemand ved Navn Hr. Christopher Sivordssøn paa et Præbende udi Stavanger Domkirke, kaldet Stokke Præbende, hvilket tilforn var lagt til Prædikestolen der sammesteds, og han har beret for os at skulle være ledig, hvorfor vi nu have bevilget og samtykt samme Præbende altid herefter og til evig Tid at skulle blive til forne Prædikestol udi Stavanger Domkirke, eftersom det tilforn er blevet der tillagt. Dernæst skal foras Hr. Rasmus have forhvervet vort Brev, at Communs Gods (ovenfor S. 649) herefter som tilforn skulle følge forne Kapitel udi Stavanger Domkirke, og vi forfare, at han sig det har tiltaget og understaaer sig det at forlene andre Prester paa Landet boendes, og hverken han eller de residere og boe hos Domkirken og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden Kirken og uden, som andre Kanniker efter Kapitels Statuter og vore Breves Lydelse pligtig ere og bør at gjøre. Sammeledes skal forne Hr. Rasmus have indbrudt i Sacristiet og der imod Kapitlets Vilje og Samtykke udtaget baade Stigtens og Kapitels Breve, som de ældste af Kannikerne have havt Nøglen til, med mere Uskikkelighed og utilbørlig Handel, han bedriver, eftersom [I af] Hr. Jon Guttormssøns Supplicats, vi Eder her indlukt tilskikker, ydermere har at forfare, og han med Kannikerne, som residere, veed at berette. Da efterdi vi Sligt for ingen Deel vil lide eller tilstede, og paa det dermed mue haves Indseende og saadanne ubillig og ulidelig Handel maa afskaffes og forkommes, bede vi Eder og alvorligen befale, at I med det allerførste paa beleilig Tid og Sted Eder forsamle, kaldendes forne Hr. Rasmus for Eder udi forne Hr. Jon Guttormssøns og de andre residerende Kannikers Overværelse, og grangiveligen forfare, hure Leiligheden sig dermed begiver, og hvorledes samme Handel er tildraget, og at I tilsiger og befaler forne Hr. Christopher Sivordssøn, at han efter denne Dag aldeles Intet befatter sig med forne Stokke Præbende, men at han strax ubehindret lader det følge forne Hr. Jon Guttormssøn til Prædikestolen, eftersom forskrevet staaer, og hvis ydermere Gods for» Hr. Rasmus sig med befattet har, at han det og lader følge Domkirken og dem dertil Ret have. Desligeste at han sig herefter aldeles Intet befatter med fore Communes Gods enten at uddele eller forlene, men dermed i alle Maade holde efter Kapitels Statuter og som Ret er. Sammeledes at I tilholder forse Hr. Rasmus, at han igjen antvorder fra sig hvis Breve han udi saa Maade, eftersom forskrevet staaer, udtaget har af Sacristiet, og at han aldeles Intet efter denne Dag befatter sig med forne Kapitels Gods ydermere end som ham forlenet er og hans Forleningsbrev lyder, og hvilke der findes med Kannikdomme og Præbender at være forlenet, at I dem strengeligen byder og befaler, at de retter dem efter at residere og boe hos Domkirken og der at gjøre slig Tynge og Tjeneste, som Kannikerne der sammesteds bør at gjøre efter Kapitels Statuter og Forleningsbreves Lydelse, saafremt de samme Kannikedom ikke ville have forbrudt; og hvad I herudi gjør og handler, at I det give fra Eder beskrevet, som I ville ansvare for Gud og være bekjendt for os. Fredriksborg 22 August 1570. T. XI. 150. Afskr. II. 567.
Fr. II. G. a. v., at vi have undt og tilladt, at os elskelige Wolf Ruchhoubt og hans Medforvandte mue anrette en Saltkunst udi vort Rige Norge, hvor de ud med Søsiden en Ort kunne finde bedst og bekvemmest dertil, og forne Wolf Ruchhaupt derfor er til Sinds med andre hans Medhavere at begive sig did ind udi Riget en beleilig Ort at udsee og forne Kunst at tilrette og stille udi Verk; thi bede vi og byde alle vore Fogder og Embedsmænd hver udi sit Len, saa og Provster, Prester, Borgmestere, Ranadmænd og alle Andre, som han med hans Selskab paa samme Reise hænder for at komme, at I fordre og fremme dem til det Bedste, dem ledsager og forskaffer god Fordrelse med Skydsheste, Underholdning, Færger over Færgestederne for deres Pendinge og i andre Maade hjælper dem tilgode, desligeste dem undsætter med hvis Deel, de til fors Saltkunst til at rette Behov have, og der er at bekomme, dog at de det betaler og Eder tilfreds stille. Cum inhib. sol. [Uden Sted] 29 August 1570. R. X. 575. Afskr. II. 936.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have undt og tilladt os elskelige Wulff Rauchhaupt med hans Forvandte at mue anrette en Saltkunst i vort Rige Norge, og derpaa givet ham vort Brev, eftersom det videre derom formelder; thi bede vi dig og ville, at du gjør og vender din største og muligste Flid fore at finde de bedste Middel og Raad, ved hvilke og hvorledes han og hans Medforvandte bedst med Ved til forne Salt at syde kan noksom blive forsørget, eftersom forne Brev, vi ham og hans Selskab givet have, indeholder. Fredriksborg 10 Septbr. 1570. T. XI. 160. Afskr. II. 570.
Fr. II. Vid, at vi behøve noget Bygningstømmer til en vor Gaard udi Sjæland; thi bede vi dig og ville, at du til des Behov bestiller os saa meget Tømmer, som herefter følger. Først 40 Tylter Sparrer, hver 16 Alen lang, 1 Fod bred paa Kanten paa den store Ende, item 40 Tylter Sparrer, hver 14 Alen lang, 1 Fod paa Kanten, item 50 Tylter Bjelker, Halvparten 16 Alen lang og anden Halvparten 18 Alen lang, 11⁄2 Fod paa Kanten. Item 20 Tylter smaa Tømmer til Hanbjelker, Løsholt og andet, hvert Træ 12 Alen lang. Item 10,000 Legter og 200 Tylter Sagdeler, de der ret gode ere; og naar samme Tømmer hugget er, at du da paa vor Omkostning fragter der Skibe til, som det kan indtage og føre til vor Kjøbstad Helsingør, og naar du fremskikker forne Tømmer, at du da derhos tilskriver os elskelige Jørgen Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Fredriksborg, at han kan vide samme Tømmer at lade annamme, og at du bestiller det saa, at vi vist og uforsømmelig mue bekomme samme Tømmer. Vordingborg 16 Septbr. 1570. T. XI. 163. Afskr. II. 571.
Fr. II. G. a. v., at vi have tiltroet og befalet og nu med dette vort aabne Brev tiltroe og befale denne Brevviser N. at være Sisemester udi vor Kjøbstad Skien og paa vore [Vegne] at skulle opbære al den Sise, som os tilkommer af hvis Tystøl og fremmed Drik, som der for Byen indføres, og skal han herefter annamme af hver Tønde Tystøl 1⁄2 Daler til Sise og af Viin, Prytzing og anden fremmed Drik ligerviis som udi vor Kjøbstad Bergen, og det Alt at komme os tilbedste, bedendes og bydendes alle Indlændiske og Udlændiske, som forne vor Kjøbstad Skien med fremmed Drik besøger, at I tiltænker Intet deraf at sælge eller afhænde, før I have betalt og tilfredsstillet forne vor Sisemester, hvis os deraf tilkommer. Findes Nogen at bryde sin Bonke og afhænde Noget af hvis fremmed Drik, han did indfører, før han har stillet vor Sisemester paa vore Vegne tilfreds, da skal han have forbrudt Alt hvis han har med at fare. Nykjøping udi Falster 21 Septbr. 1570. R. X. 576. Afskr. II. 939.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du skriver os elskelige Peder Oxe, vor Mand, Ridder og Hofmester til og giver tilkjende, at den Foged Dines [Pederssøn][5] er for hans Utroskab og Tyveri dømt at staae sin Ret, og du begjer at vide, hure du dig dermed skal forholde; da efterdi han imod sin svorne Ed sig utroligen har beviist, og Retten har tilkjendt ham at straffes, bede vi dig og ville, at du lader Retten have sin Gang og vederfares, hvad han har fortjent efter den Doms Lydelse, ham overganget er, og hvis os tilkommer, at du har Tilsyn med, at Intet deraf forrvkkes. Sammeledes skikke vi dig med denne Brevviser Nils Basse nogne flere Registere og Udskrifter af nogne andre Fogders Regnskab, at [du] dem i lige Maade lader oversee, og, dersom de findes at være efter den Form og Viis, som forne Dinis Pederssøns Regnskab, at du da lader tage nøiagtig Borgen af samme Fogder og lader beskrive deres Gods, og siden lader dem tiltale og forfølge, saavidt du kan gjøre med Lov og Ret, havendes flittig Indseende med, at Intet forsømmes, der os med Rette tilkommer. Sammeledes have vi givet forne Nils Basse vor Rettighed i en Jagt, som hørte forne Dinis Pederssøn til, bedendes dig og ville, at du den lader ham følge. Nykjøping i Falster 27 Septbr. 1570. T. XI. 174. Afskr. II. 571.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at nogne vore Fogder og Befalingsmænd udi vort Rige Norge udi deres Befaling ikke skulle have skikket dem saa troligen, som dem burde, og som de lovet og svoret have, hvorfor en allerede standet hans Ret og nogre ere udi Hegte, hvorfor vi herom have tilskrevet vor Foged paa vort Slot Bergenhuus, os elskelige Mads Skeel, at han derom skal forfare al omstændig Leilighed, og have Tilsyn med at Retten derudinden maa have sin Gang, og efterdi vi til dig have synderligen vor naadigst Fortroende, at du udi de Maade vil vide og ramme vort Gavn, skikke vi dig herhos Copier og Udskrifter af nogne vore Fogders Regnskab. Bedendes dig og ville, at du udi dit Lagmandsdømme forfarer derom Leiligheden, og der du befinder nogne, som deres Befaling ikke ret og troligen forestaae eller forestaaet have, du da som vor troe Tjener og svorne Lagmand dem tiltaler og med Retten forfølger og troligen tilhjælper, at os vederfares derudinden hvad Lov og Ret er, og at de for deres Utroskab og Misgjerninger mue blive straffet. Nykjøping 29 Septbr. 1570. T. XI. 177. Afskr. II. 572.
Fr. II. G. a. v., at Aar efter Guds Byrd 1570 den 8 Dag Octobris paa vort Slot Nykjøping nærværendes os elskelige Peder Oxe til Gislefeldt, vor Hofmester, og Johan Friis til Hesselager, vor Kansler, vore troe Mænd og Raad, var skikket Laurits Jenssøn, Foged paa Barsebek, med vor Stevnings Lydelse, at os elskelige Nils Ulfstand, vor Mand og Tjener, tiltalet Rasmus Madssøn, Byfoged udi vor Kjøbstad Marstrand, for han havde befalet en vor Skibshøvedsmand ved Navn Jens Jude at skulle annamme en hans Skibsbaad [ved] Marstrand, hvilken han har borttaget Nils Ulfstand til stor Skade paa hans Fiskeri. Sammeledes havde forne Nils Ulfstand i lige Maade i Rette stevnet forne Jens Jude, for han haver ladet tage en hans Skibsbaad ved Marstrand, ham til stor Skade og Forsømmelse paa hans Fiskeri der sammesteds. Da maatte forne Rasmus Madssøn og berette, at han ikke havde befalet enten Jens Judeeller andre at tage forne Nils Ulfstands Baad, og i Rette lagde Borgemesters og Raads Brev af Marstrand udgivet udi dette Aar den 23 Septbr., lydendes at dem og menige Mand vitterligt var, at forne Jens Jude og hans eget Skibsfolk tog forne Baad af Bryggen og brugte den i Skjærene og andensteds, som samme Brev videre formelder, hvorimod for Laurits Jenssøn ingen Besværing havde, men for Jens Jude er ikke mødt eller Nogen paa hans Vegne, som i den Sag Ret vilde pleie. Da efter de Beviisninger som irettelagdes og Sagens Leilighed, blev der saa paasagt for Rette, at forne Rasmus Madssøn bør for den Sag kvit at være, og efterdi Nils Ulfstand har stevnet ham, og han saa lang Vei har maattet reise paa sin store Omkostning og Forsømmelse og findes for samme Tiltale uskyldig, bør forne Nils Ulfstand at oprette forne Rasmus Madssøn hans Kost, Tæring og Skadegjeld og derfor ham betale og tilfredsstille, og forne Jens Jude at have tabt Sagen, saalænge han kommer og vil være i Rette. Aar, Dag og Sted som ovenfor. T. XI. 183. Afskr. II. 574.
Arvid Olssøn, Admiral paa Holmen, fik Forleningsbrev paa Frølands Skibrede med al sin Rente og rette Tilliggelse, Intet undtaget, at have, nyde, bruge og beholde ad gratiam. Conditionibus et clausulis consuetis. Nykjøping i Falster 19 Octbr. 1570. R. X. 576. Afskr. II. 940.
Fr. II. V. G. t. Vider, at som I til os supplicere og ved Eders Fuldmægtige lader give tilkjende om den Sise af Viin og Øl, som vi have ladet vort Brev om udgaae der udi vor Kjøbstad Bergen, eftersom i andre vore Kjøbstæder, baade her i «Danmark og Norge, til os skal udgives, hvorudi I Eder besvære, derhos og lader formelde, at Eder af fremfarne Konninger ere tilladt for Viinsise, som er nogen Stobe af hvert Fad, at mue nyde og beholde, og [at I] derpaa have synderlige Friheder. Da ville vi Eder derpaa naadigst ikke forholde, at, hvis Sise af Viin og Øl vort Brev om formelder, ere vi ikke tilsinds at efterlade, men ville at det derudi Byen som andensteds udi vore Riger efter vore Breves Lydelse skal udgives og oppebæres os til Bedste; hvis Rettighed I af Arilds Tid havt have, og Eders Privilegier formelder, skulle I herefter ogsaa mue beholde, hvilket vi Eder naadigst til Svar paa Eders underdanigste Begjering ikke ville forholde. Nykjøping 21 Octbr. 1570. T. XI. 189. Afskr. II. 575.
Fr. I. V. G. t. Vid, at vore Undersaatter, Borgemestere og Raadmænd udi Bergen, har nu til os indsendt en Mand, som de til Borgemester have paa vort naadigste Behag udvalgt, da efterdi vi forfare, «t samme Mand er en Udlænder og hans Hustru i lige Maade er født i fremmed Land, have vi et Betænkende ham at bevilge at blive Borgemester; thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne befaler de 24 Borgere, som tilskikkes at udvælge en Borgemester, at de tilnævne en dansk eller norsk Mand, som gudfrygtig og forstandig er og duelig til den Befaling, at du paa vore Vegne annammer Eden af den, som saa til Borgemester valgt bliver. Sammeledes give de og tilkjende, at Byfogden der udi Bergen hertil har havt Tredieparten af al Sagefald, hvilket du paa vore Vegne dig tilholder, da har du derudi gjort Ret, og ville vi os forbeholde al Sagefalden, som der falde kan, bedendes dig derfor og ville, at du handler med Byfogden, hvad han for samme Umage skal have, enten han bliver befriet for al borgerlig og Byes Tynge, som her udi Riget er sædvanligt, eller i andre Maade, som det kan være os gavnligt. Hvad Borgemester og Raad udi Bergen supplicere om nogen Rente, som de have havt til Domkirkens Bygning, og dem nu er fra vendt, forfarer du af deres Supplicats, vi dig tilskikke, og efterdi vi ingen ret Besked derom vide, bede vi dig og ville, at du forfarer, hure derom er, hvad Breve de derpaa have, og hure Altingest sig dermed begiver, og det siden os tilskriver, at vi os derefter kunne have at rette. Nykjøping 21 Octbr. 1570. T. XI. 191. Afskr. II. 576.
Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, som vore og Kronens Len have udi Agershuus Len og udi Viken med Gud og vor Naade. Vider, at vi have befalet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at skulle til nogne vore Slotte og Gaardes Bygnings Behov lade hugge udi vort Rige Norge noget Tømmer, og efterdi vi forfare, at alt samme Tømmer ikke er fangelig paa de Skove, han udi Befaling har, have vi ham befalet det at lade hugge paa de andre vore og Kronens Skove, hvor han det bekomme kan; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde og befale, at I eller Eders Fogder udi Eders Fraværelse tilsteder forne Christiern Munk at mue lade hugge paa de Skove, til Eders Len ligger og I udi Befaling have, hvis Tømmer han der finde kan, som tjener til forne vor Bygning, og derpaa ingen Forhindring gjør ham, og at I tilsiger og befaler Bønderne, at de tilhjælper samme Tømmer at hugge, og naar det hugget er, at I da udi lige Maade tilsiger Bønderne, hver udi sit Len, at de det udfordrer af Skoven og til Ladestederne, at vi kunne lade vore Skibe did løbe det der at indtage, og tager her ingen Forsømmelse fore. Nykjøping 27 Octbr. 1570. T. XI. 193. Afskr. II. 577.
Jens Nilssøn, Skolemester udi Oslo, fik Brev paa det Kannikedømme, som vaccerede sammesteds efter Hr. Hans Olssøn, at have, nyde, bruge og beholde fri, uden Afgift ad gratiam. Conditionibus et clausulis consuetis. Nykjøping 27 Octbr. 1570. R. X. 577. Afskr. II. 940.
Hans Ottessøn fik Brev at skulle være kvit og fri for Leding, Landskyld og al anden kongelige Tynge af en Gaard, kaldes Vestby, med sin Tilliggelse udi Norge i Skjeberg Sogn i Agershuus Len liggendes, som han nu selv udi boer, dog at han skal være Lensmanden paa Agershuus hørig, lydig og følgagtig udi hvis han ham paa k. Maj. Vegne tilsigendes vorder, og troligen tilhjælper at affærdige Rigens Fiender, om Noget paakommer. Fredriksb. 10 Decbr. 1570. T. XI. 215. Afskr. II. 578.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom du tilforn imod os har ladet dig formærke, at du gjerne var det vort og Norges Krones Len, Tunsberg Len, kvit, som du af os udi Pant har, da efterdi vi forfare, at samme Len fra vort Slot Agershuus ikke kan ombæres, bede vi dig og begjere, at du til os vil oplade forne Tunsberg Len, og du vil annamme aarligen Rente af den Summa Pendinge, du os derpaa forstrakt har; ville vi dig derpaa give vort Brev og gjøre dig nøiagtige Forvaringe, at du, saalænge forne Pendinge stander ubetalt, aarligen til gode Rede skal bekomme din Rente, og du herom strax ville tilskrive os Besked, hvorefter vi kunne vide os at rette. Fredriksborg 10 Decbr. 1570. T. XI. 215. Afskr. II. 579. (Gfr. S. 468).
Michel von Kemnitz, Renteskriver, fik Brev paa et Kannikedømme udi Oslo Domkirke, som vaccerede efter Christen Nilssøn, ad gratiam, dog at skulle residere hos Domkirken, naar han ikke er længer i k. Maj. Tjeneste paa Renteriet, med andre sædvanlige Artikle. Kjøbenhavn 16 Decbr. 1570. R. X. 577. Afskr. II. 940.
Nils Henrikssøn, Lensmand paa Færø, fik Brev paa to Kronens Gaarde der sammesteds liggendes, som er Mykledal og Leirvig, som han der til nu udi Værge har, paa Livstid mod at udgive den sædvanlige Landgilde og anden Rettighed. Fredriksb. anden Juledag [26 Decbr.] 1570. R. X. 577. Afskr. II. 941.
Nils Pederssøn, Renteskriver, fik Brev paa Kronens Part af Tienden af Tanum Sogn og Kville Sogn udi Viken i Baahuus Len, som han nu selv udi Værge har, fri uden al Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksb. ut supra. ibid.
Guttorm Anderssøn, Lagmand paa Færø, fik Brev paa Gaarden Sund paa Færø, som han nu udi Værge har, paa Livstid, fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksb. anden Juledag [26 Decbr.] 1570. R. X. 578. Afskr. II. 942.
Erik Munk fik Brev paa et af Norges Krones Len, kaldes Onsø Skibrede, med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse kvit og fri uden Afgift, til saalænge k. Maj. anderledes lader tilsige, ad gratiam, cum inhib. solita. Fredriksborg tredie Juledag [27 Decbr.] 1570. R. X. 578. Afskr. II. 942.
Fr. II. G. a. v., at vi have tiltroet og befalet os elskelige Erik Munk, vor Tjener, vort og Norges Krones Len, Nedenes Len, saa at han det med Bønder og Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, som Pros Lauritssøn [Hørby] nu dertil i Værge har, skal have udi Befaling og Forsvar, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, og skal al den Reænte, der aarligen gaaer af samme Len, det være sig Landskyld, Leding, saa og Sagøre, Told, Vrag og al anden Indkomme, vist og uvist, ved hvad Navn det helst være eller nævnes kan, som der falder udi Lenet, komme os tilbedste, og forne Erik Munk det aarligen at skulle føre til godt og klart Regnskab; sammeledes hvis forne Erik Munk med Kjøbmandsskab eller i andre Maade der udi Lenet med Vildvare og Andet kan forhandle og lægge tilgode, skal Altsammen være og skee os tilbedste og i lige Maade aarligen føres til godt Regnskab. Derimod have vi bevilget forne Erik Munk paa en Skriver aarligen at maa bekomme 30 Mark Pendinge, 6 Alne Engelst og 6 Alne Deventers; skal han og maa nyde Nedenes Gaard med sin Avl, saa og vor og Kronens Part udi Ørbakke Gaard, kvit og fri, og skal han holde Godset ved Hævd og Bønderne etc. cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 3 Juledag [27 Decbr.] 1570. R. X. 578. Afskr. II. 942.
- ↑ Jfr. herom Absalon Pederssøns Dagbog 177. 191. 195. 243 og Registret til Norske Magazin I.
- ↑ I Brevene til Throndhjems og Baahuus Len blev herefter tilføiet: forvender Fisken i Daler og Sølv og etc.
- ↑ Ale-Hered i Vester-Gøtland, i nuværende Venersborgs Len.
- ↑ Jfr. Berg om Landværnet S. 316 ff.
- ↑ Foged i Senjen; jfr. Abs. Pederssøns liber capit. Bergensis, især S. 223 ff.