Norske Rigs-Registranter/Frederik den 1ste
Kong Frederik I tager Erik Wormsen [Ormssøn til Vatne] i kongl. Hegn, Værn og Fred, og forlener ham med Kronens Gaard Tjore i Ryfylke [Jæderen?] paa Livstid med al kongelig Rente. Roeskilde Onsdag efter St. Laurentii Dag (12 August) 1523. Relator Hr. Henrik Krumedike. F. 1.
Nils Bildh [Bild til Ravnholt] fik Følgebrev til Bønderne i Bjørnland [Bjorland] Sogn paa Hising efter Kong Christjerns (II) Breve Lydelse. „Item nu vil Hans Erikssøn ikke slippe slottet [Baahuus] uden han finge sognet til, og sagde at Kong Christjern fik ham nogen Forlening i Fyn derfor.“ Dat. udi Leiren for Kjøbenhavn feria tertia post Augustini (1 September) 1523. F. 1.
Hans Erikssøn fik Forleningsbrev paa Baahuus i 4 samfelde Aar med al kongl. Rente og Rettighed med det Sogn Bjørneland [Bjorland] paa Hisingen, og skal holde deraf det meste Folk, han kan afstedkomme. F. 1. [Overstreget.]
Item gav han min Herres Naade et Brev, et hen havde annammet samme Slot og Len af ham, at holde hans Naade tilgode paa Tro, Ære og Love, og der H. Naade blev forstakket [død], da skal hen holde det Danmarks og Norges Riges Raad tilgode. Dat. Serritsløff[1] 1523 f. 3. p. Augustini (1 Sept.) F. 1. [overstreget].
Item fik Hans Erikssøn et aabent Brev til Oddevall Borgere. Vilde de give min Herre det, de havde lovet Hans Erikssøn, de maatte de bygge igjen.[2] Dat. ut supra. F. 1.
Gerlof Stenssøn fik Brev paa Berig og Berigs Gods og Rylands Gods i Baahuus Len at bruge med al kongl. Rente og Ret, indtil Kongen tilsiger, mod at gjøre tilbørlig Tjeneste, naar Kongen befaler. Dersom de Svenske finge dette Gods igjen, vil Kongen forsørge ham med andet Kronens Len. Dat. Leiren for Kjøbenhavn St. Egidii Dag (1 Sept.) 1523. Relator Hr. Tyge Krabbe. F. 1.
Peder Gundessøn fik Livsbrev paa Syrbonden udi Viken i Norge, mod at aflægge Regnskab for den halve Rente og det halve Sagefald for Embedsmanden paa Baahuus; den anden halve Rente skal han have mod tilbørlig Tjeneste. Cum clausulis consvetis. dat. et rel. ut supra. ib.
Hans Erikssøn fik stadfæstelse paa det Brev, han havde af „Kong Christiern den Sidste“ paa Leginde og Leginde Gods i Viken sin Livstid, kvit og fri uden Afgift; dog saa at Kongen beholder det hele Sagefald, som Hans Erikssøn skal optage og gjøre Regnskab for. Cum clausulis consvetis. Dat. Leiren for Kbhvn. Onsdag eft. Decollat. Johannis (2 Sept.) 1523. Rel. Hr. Tyge Krabbe. F. 1–2. [Overstreget.]
Salmand Thorgerssøn fik Brev paa en Ø i Norge kaldet Hvaller [Hvaløerne] med al kongl. Rente uden al Afgift ad gratiam. Cum claus. consv. dat. Roeskilde fer. 6 ante f. nativ. b. Mariæ (4 Sept.) 1523. Ad mandatum domini regis proprinm. F. 2. [Overstreget.]
Kjeld Tordsen [Thoressøn] paa Kerne [Tjerne] hyldede Hertug Christiern paa Kong Frederiks Vegne i Leiren altera Simonis et Judæ (29 Octbr.) 1523. Begjærede Frøland, Edsberg Skoffven [Skaun ɔ: Rakkestad], der renter 10½ Tønde Smør, 25 Mark Pendinge og 150 Tønder Korn; vil give Afgift deraf, om han ei kan faa det paa Tjeneste. F. 2.
Laurits Thorstenssøn (paa) Skrydeshol [Skridshol] hyldede eodem die ut supra; begjærede Aabygge, Idde og Ingedals Skibreder, som rente 1 Læst Smør, 4 Tdr. Spæk, 100 Tdr. Korn og 60 Mark Penge, for Tjeneste eller Afgift.
Hr. Henrik Krumedike fik Brev paa et Laxefiske i Norge mod aarlig Afgift 8 Læster saltet Lax og 300 Spegelax, at yde i Kjøbenhavn for Michelsdag. Dat. f. 3. post domin. Oculi (1 Marts) 1524. F. 2. [Overstreget.][3]
Erik Ugerup fik Forleningsbrev paa Verdehuus og Finmarken, for de 10 følgende Aar, mod slig aarlig Afgift, Tjeneste og Tynge til Kongen og Norges Krone, som der pleiede at gaa af i Kong Hans’s Tid. Dat. Gottorp Onsdag efter Palmesøndag (23 Marts) 1524[4]. [Overstreget.] F. 11.
Fru Ingerd (Ottesdatter Rømer), Hr. Nils Henrikssøns (Gyldenløves) Efterleverske, fik Forleningsbrev paa Livstid med Fosen, Edøen, Sundmøre og Romsdalen mod saadan aarlig Afgift, Tjeneste og Tynge, som pleiede at gaa af i Kong Hans’s Tid. C. claus. consv. Gottorp Onsdag eft. Palmesøndag (23 Marts) 1524. F. 11.
Mickell Blech fik Brev paa Skye (Skien) og Skiesyssel med al kongl. Rente qvit og fri uden Afgift i de 10 næste Aar fra dette Breve Datum, mod tilbørlig Tjeneste. C claus. consv. dat. Hafniæ Tirsdag næst efter Guds Legems Dag (31 Mai) 1524. Ad mandatum domini regis proprium in præsentia dom. Magni Gøye et Henrici Krumedick. F. 3.
Biskop Mogens af Hamer fik Brev pen Sundsbergs Kobberbjerg i Sellegaard [Silgjord] i Thelemarken i Hamers Stift, fri og qvit i 3 Aar uden Afgift for den Bygning og Omkostning, han og de gode Mænd, han til sig tagendes vorder, derpaa vove og gjøre skulle. Efter de tre Aars Forløb skal han give den Rettighed, som deraf bør gives, og skal han og efterkommende Biskopper beholde samme Kobberbjerg fremfor Nogen, mod den Afgift Andre ville give, og nyde al den Frihed, som Bergverks Vise og Vonhed [Viis og Sædvane] er, i disse 3 Aar, og siden saalænge samme Bjerg holdes ved Magt og bruges. Cum claus. consv. Hafn. Viti et Modesti Aften (14 Juni) 1524. F. 3.
Biskop Mogens af Hamer fik Stadfæstelse paa den Fjerdepart af Tiende, som kaldes Bondelod, over alt Hamers Biskopsdom. Udat. ib.
Biskop Anders Mus fik Livsbrev paa Tunsbergs Len og Tunsbergs By mod aarlig Afgift ½ Læst Smør af Lenet og Byen paa Regnskab. Cum claus. consv. Hafn. sabb. p. Botulphi (18 Juli) 1524. Relator Hr. Tyge Krabbe. F. 3.
Biskop Mogens af Hammer fik Brev, at han maa og skal lade mynte Fire-Hvide-Skilling og Hvide, indtil anderledes tilsiges. De Fire-Hvide-Skilling skulle holde fem Lod fint Sølv og Skrot; paa hver veiet Mark skal verkes 96 Stykker, saa der er i 10 Gylden 1 Mark fint Sølv, og de Hvide, som myntes, skulle holde 4 Lod fint Sølv og Skrot; paa hver veiet Mark verkes 300 Stykker, saa der er i 10 Gylden 1 Mark fint Sølv. Paa Myntens ene Side skal staa: Fredericus dei gra rex Norvegiæ og Kongens Vaaben; paa den anden: Moneta nova Hamaren. og Norges Vaaben. Denne Mynt melder Kongen gjæv og gangbar i Norges Rige, ingen Undersaat maa den straffe i nogen Maade. C. claus. consv. Hafn. fer. 2 post Botulphi (20 Juni) 1524. F. 4.
Kjeld Tordssøn [Thoressøn] forlenes med Aabygge Len og Idde Skibrede, som skylder aarlig 7½ Tønde Smør og noget Spæk, 20 Mark Penge og 60 Tdr. Korn, med en Gaard Owsegaard (Os) af aarlig Skyld 3 Tdr. Malt, at have nyde og beholde, naar Hr. Gude Galde bliver qvit af dette Len og Gaard. Herfor skal Kjeld aarlig give Kongen og Norges Krone 60 Mark danske og være Kongen og Norges Krone indenlands til Tjeneste selv tredie vel færdig; holde Tjenerne ved Lov, Skjel og Ret, og ei forhugge Skoven til Upligt. Hafn. f. 2 p. Botulphi. (20 Juni) 1524. F. 4.
Biskop Mogens af Hamer forlenes med Ryfylke Len i 6 samfælde Aar efter hans Brevs Datum mod aarlig Afgift 500 Mark danske. C. claus. cons. Hafn. f. 3 p. Botulfi (21 Juni) 1524. Rel. Hr. Tyge Krabbe. F. 4. [Overstreget.]
Item har Bispen af Hamar Kvittants paa 89½ Mark paa Regnskab paa den forskrevne Udgift. ut supra.
Herr Hans Diisser Prest fik Kongens Brev at beholde Avaldenes Kirke, som Hr. Nils udi Karmsund, hans Forfader [Formand] havde, saafremt Hr. Nils af Norges Riges Raad bliver gjort unyttig til samme Kirke. Hafniæ St. Hans Dag Midsommer (24 Juni) 1524. F. 4.
Mester Mats Werff (Hvarfue, Hvoruf) fik Stadfæstelse paa den Præsentats og de Breve, han har paa Provstiet i Oslo i Mariæ Kirke. Hafn. Thorsd. infra oct. Visit. Mariæ (30 Juni) 1524. F. 5. Overstreget.
Herman [Matssøn] Skriver har Kongen lovet Dynge Gods i Viken paa redelig Afgift. udat. F. 5.
Jørgen Olssøn fik Livsbrev paa Kronens Gaard i Madebal [ɔ: Mandal] Holm mod sædvanlig Afgift af Gaarden, og at være Kongens Embedsmand hørig. Hafniæ f. 3 post. f. Jacobi apost. (26 Juli) 1524. F. 5.
Fortegnelse over det Inventarium, som Herman Matssøn [Skriver] overantvordede Hans Erikssøn, da denne af ham modtog Baahuus Slot. udat. F. 5–7.[5]
Hans Erikssøn, Embedsmand paa Baahuus, fik Kvittants for alt hvad han har udgivet og oppebaaret i rede Penge, Fetallie og Andet af vis og uvis Rente af Baahuus Slot og Len i Aaret 1522, da han havde det af Kong Christiern, deri det af Herman Skriver modtagne Inventarium medregnet, saa og Agterstod [Restancer] i Lenet. Han blev da dette skyldig, som skal beholdes paa slottet som Inventarium: 55 Tdr. 2½ Skj. Malt, 49½ Td. Byg, 266 Tdr. Mel, 1½ Skippd. Humle, 34 Øxnekroppe, 22 levende Kjør, 101½Sider Flesk, 13 Faare- og Lammekroppe, 40 røgede Gjæs, 12½ Td. 7 Pd. Smør, 5 Tdr. og 20 Løb Salt, 109 vorder Torsk og 3 Fisk, 3½ Td. grønsaltet Fisk, 16 Vorder Langer, 1350 Tdr.(?) Fløndre, 950 grønsaltet Hvidling, 114 Vorder Rokker og 3 Fisk, 400½, Td. tørre Kuller, 3 Tdr. Sund og Mager, 13½ Vorde Kulmule, 4 Tdr. 1 Fj. Sild, 1 Fod 232 Stykker svensk Jern; derimod blev Kongen ham og hans Arvinger skyldig 30 Mark 7 Skill. Dat. Hafn. f. 3. p. Assumpt. Mariæ (10 August) 1524. Relator Mag. Anders Glob. F. 7.
Hester Mats Hverff [Hvoruf] fik Følgebrev til Bønderne i Fwlle [Follo] Len og Rigge [Rygge] Sogn, og alle Andre, som af Arilds Tid have tjent til Provstiet i Oslo, at de ere ham hørige og lydige, give ham Landgilde, Sagefald og al anden Rettighed, som de pleie. Roeskilde Laurentii Dag (24 Aug.) 1524. Rektor Hr. Henrik Krumedike. F. 7. Overstreget.
Rostockerne finge Brev paa deres Friheder i Norge, besynderlig i Oslo og Tunsberg, at nyde, bruge og beholde, indtil hans Naade annammer Kroning der i Riget; da vil han ydermere stadfæste dem.[6] Hafniæ Exalt. s. crucis (14 Septbr.) 1524. F. 7.
Simon Jenssøn Borger i Kongell [Konghelle] forlenes med Raffnildeholm [Ragnhildeholm] i Elven ved Kongell uden Afgift sin Livstid. Hafn. Exalt. crucis (14 Sept.) 1524. Rektor Hr. Henrik Krumedike. F. 8.
Greth (Margrete), Jørgen Olssøns Husfru, fik Livsbrev paa en Gaard Holm, mod at være Fogden lydig og almindelig Afgift. Hafn. Tirsd. eft. Exalt. crucis (19 Sept.) 1524. Relator Hr. Henrik Krumedike. F. 8.
Stadfæstelse paa Marstrands Privilegier som de af Kongerne Christiern I og Christiern II ere givne[7]. dat. Thorsdag eft. Exalt. crucis (21 Sept.) 1524. F. 8–9.
Mester Iver Jull fik Præsentation paa Provstiet i Bergen. Kallingborg d. Dionysii (9 Oktbr.) 1524. F. 7.
Erik Ugerup fik Følgebrev til Almuen paa Tunsbergs Len ad gratiam. Dat. Ripis St. Clementis Dag (23 Novbr.) 1524. Ad. mandatum domini regis proprium. F. 9.
Sligt Brev har Hr. Offue Vincentius (Vincentssøn Lunge) taget af Hr. Vincentius Lunge paa min Herres Vegne:
Vincents Lunge af Vaben annammer af høibaarne Fyrste Hr. Frederik, Konge af Danmark, udvalgt Konge til Norge, Kongsgaarden i Bergen i en fri Slotslov, at holde hans Naade til troer Hænde, og efter hans Død Norges Riges Raad uden Hinder og Argelist. Dat. Ribe St. Katharine Aften (24 Novbr.) 1524. F. 10.
Sligt et Brev, som foreskrevet staar, gav Erik Ugerup ud paa Vardehuus[8]. Dat. ut supra. ib.
Item sligt et Brev skal Hr. Vincents annamme af Hr. Gude Galle paa Agershuus Slot, det haver han sig bepligtet. ib.
Biskop Olaf af Bergen fik Forleningsbrev ad gretiam paa Trundsen [Tromsø] og Nordfjord med al kongl. Rente, til Kongens Naade tilsiger; dog et give 100 Mark deraf til Embedsmanden paa Bergen. Tønder St. Katharine Dag (25 Novbr.) 1524. Ad mandatum regis proprium. F. 9.
Peder Fresenberg[9] fik Brev, at Kongen forlener ham med Færø med al kongl. Rente og Rettighed mod sædvanlig aarlig Tynge og Afgift. Finder Kongen, et Afgiften i Fremtiden kan forhøies, skal Fr. give det, naar han derom tilsiges. C. claus. consv. Gottorp in profesto Martini (10 Novbr.) u. A. [1524 eller 1525]. F. 10–11.
Herr Henrik Krumedike og Fru Anne [Rud] fik Livsbrev paa Dynge og Dynge Gods for Tjeneste; dog skel hen have det i Hr. Göstafs, udvalgt Konge til Sveriges, Minde, Malmø Reces uforkrænket. Hafn. Egidii Dag (1 Septbr.) 1525. Rektor Mag. Anders Glob. F.10.
Mester Matthias Werff [Hvoruf], Provst i Oslo, fik Forleningsbrev pen Mosssdal ad gratiam, mod aarlig Afgift 4 Tønder Smør. Kallingborg die Lamberti (17 Sept.) 1525. Rektor Hr. Mogens Gøye. F. 14. Overstreget.[10]
Mester Matthias Werff fik Forleningsbrev paa St. Jørgens Gaard for Oslo[11] ad gratiam, til nogen kommer med bedre Beviisning. Dat. ut supra. Rektor Hr. Mogens Gøye. F. 14. Overstreget.
Hr. Oluf Galde fik Kvittants paa 40 Timmer Hermelin paa Regnskab af Jæmteland. Kallingborg dominica post Matthei (24 Sept.) 1525. Dominus rex per se. F. 13.
Hans Mulle [Mule] fik Præsentats pari. St. Mortens Alter i Oslo Domkirke per obitum domini Johannis ultimi possessoris. Kallingborg domin. p. Mathæi. (24 Sept.) 1525. Relator Hr. Mogens Gøye. F. 13.
Item fik Hr. Oluf Galde Følgebrev til Tunsberg By. Kallingborg fer. 2 p. Matth. (25 Sept.) 1525. F. 13.
Bent Henningesøn[12] fik Livsbrev pen Holme Gaard i Mandalen, som han selv i boer, for han er Lagmand fri og kvit. Kallingborg die Michaelis (29 Septbr.) 1525. Relator Hr. Mogens Gøye. F. 14.
Povel Byriall fik Brev at beholde Gaarden Øslebø, saalænge han den bygger og forbedrer og deraf giver rigtig Landskyld. D. ut supra. F. 14.
Jørgen Olssøn fik Stadfæstelsesbrev paa St. Jørgens Hospital i Tunsberg, da den Prest [som havde Kongens Brev derpaa] ikke havde oplyst, at Jørgen Olssøn havde Kong Christierns [II] og Hr. Henrik Krumedikes Brev derpaa. Flensborg fer. 2 p. Simonis et Judæ (30 Octbr.) 1525. Ad mandatum domini regis proprium. F. 10.
Item et Brev Søndenfjelds og et Nordenfjelds [uden Begyndelse, saa at Godsernes Navne ei findes] med Befaling til Bønderne „paa samme Gods,“ at svare Hr. Henrik Krumedike eller hans Fogder og give dem paa hans Vegne rette aarlig Landgilde, Sagøre, Gjæsteri og anden Rettighed. Ligesaa tager Kongen Hr. Henrik, hans Fogder, Lensmænd, Bønder, Tjenere, Gods, Len, Pant, Arv og Eie i vort Rige Norge Nordenfjelds[13] i kongeligt Værn. Hafn. 1525 [uden Dag.] Relator Magr. Andreas Glob. F. 10.
Vincents Lunge, Ridder, Rigsraad og Embedsmand paa Bergenhuus, faar Kongens Kvittering for sit aflagte Regnskab over hvad han af den Landehjælp, som Norges Riges Raad havde samtykt Kong Frederik over alt Norges Rige, har oppebaaret af Bergens By, Søndfjord, Hardanger, Nordfjord, Ryfylke, Sogn, Jæderen, Voss, „Wdtuere“ [Udvær?], Søndhordeland, Nordhordeland, Vesteraalen [Westerlen] og Lofoten, Helgeland, Numedal, Sandøen (?), Rødefølken,[14] Steget og Salten, Tromsen, Søndmøre, „Griib“ og Finmarken. Ligesaa har han aflagt Regnskab for Indtægt og Udgift af Leding, Landskat, Sagøre og anden Rettighed, siden sidst han gjorde Regnskab af Bergens Slot og Len, som var ved Vor Frue Dag Nativitatis (8 Septbr.) 1524, da han drog derfra og ned til Danmark, og til Helligkors Dag Exaltationis (14 Septbr.) i dette Aar 1525. Efter disse Regnskaber bliver han skyldig: 442½ Mark 2 Skill. Danske, 52 Bismerpund Kobber, 16 Stykker 6 Alne Ledisk, 21 Dentyrst, 2 St. 17 Al. Sutoske, 20 Alen skotsk Klæde, 37½Al. Ossembryggerst, 3½ Al. Solfere, 23 Al. Vestfar-Lerred, 1 Læst 19 Løber 2 Kvarter Smør, 1 Tønde Talg og dertil 84½ Løb fersk „Terlig“ [Talg?] af Skatten, 4 Læster 4 Tdr. skotsk Salt, 5½ Sk℔ 12 L℔ Humle, 94 Tdr. Mel, 84 Stykker Mel, 76 Stykker 5 Tdr. Malt, 24 Tdr. Korn, 76 Tdr. Havre, 21 Tdr. Lax, 4 Tdr. Torsk, 214 Tdr. Makrel, 1 Td. Sild, 27 Nødfald Kjød, 380 Sider Flesk, 16 Faarekroppe, 1 Kvarter Medister, 2 Kvarter Gaase- [Gosse-] Kjød, 2 Kv. Raakjød, 2 Kv. Svinekjød, 1 Kv. Sennep, 64 Løber „Feider“ af Skatten, som hans Inventarium indeholder. Flensborg St. Stepheni protomart. Dag (26 Decbr.) 1525. F. 11–12.
Hr. Vincents Lunge fik Kongens Kvittering for den content indbetalte Landehjælp uden Register og Mandtal: af Thrøndelagen og Throndhjems By 867 Mark 5 Skill. danske, 4 rhinske Gylden, 1 Ossenbrugs Gylden, 2 Hornisk (Arneske?) Gylden, 24 Gylden hver for 2½ Mark 4 Skill., 394½ Lod Sølv. Af Sparbo og Gnidal 350 nye Mark danske, 154 Lod Sølv norsk vegt. I Størdal og Selbo („af Støuredal ersillo“) 227½ Mark. Af Fosen 152 Mark, 273 Voger Rodskjær. Af Herdal 76 Lod Sølv, 45 Mk. Penge. Af Romsdal, Edøen og Sundmøre 238 Mark, 147 Lod Sølv, 174 Voger Fisk af Edøen og dertil 7½ Mark. Af Andenes 30 Voger Rodskjær. Hvilken Fisk blev regnet blandt den anden Landehjælp og Slotsregnskeb. Flensborg Stephani D. (26 Decbr.) 1525. F. 12.
Hr. Vincents Lunge fik Kongens Kvittering for indbetalt Afgift af nogle Len i Norge, nemlig paa liens egne Vegne: Af Lister Len 100 Mk. danske, af Thrøndelagen 100 rhinske Gylden, et Sparbo 16 rhinske Gylden; af Tromsen (Tmndswnn) og Nordfjord 100 Mk. danske. Ligesaa paa Fru Ingerds, Hr. Nils Henrikssøns Enkes, vegne 413 Mk. danske; af Johan Krukows 5 Skibreder 14 rhin. Gylden, 30 nye Mark 12 Skil. danske; af Thrund Benkestoks 5 Skibreder i Sogn 50 Mark; af Erik Ormsen 3 rh. Gylden og 11 Mk. 6 Skil. danske. dat. ut supra. F. 12–13.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem fik Forleningsbrev paa Guldals Len med al sin rette Tilliggelse mod den aarlige Afgift, som gik deraf i Kong Hans’s Tid. Flensborg St. Johannes evang. (27 Decbr.) 1525.[15] F. 11.
NB. Afgift af Guldal og Sparbo af hvert 20 rhinske Gylden. ib.
Hr. Vincents Lunge fik Følgebrev til Almuen paa Færø. Flensborg Nyaarsdag (1 Januar) 1526. F. 13.
Hr. Vincents Lunge fik Brev at han maa lade mynte Firehvider og Hvider, lydende som det Brev, Biskoppen af Hamer før har fanget om Mynt; sum claus. consv. Flensborg 1 Jan. 1526. Dominus rex per se. F. 13.
Hans Bagge fik Brev paa Lagmandsdommet i Steget norderst i Norge, som Olaf Bagge før var Lagmand udi; dog at han skal sværge Norges Raad Lagmands Ed efter Norges Lov, og siden vor naadige Herre, naar han kommer did. Cum inhibitione. Hafniæ Viti et Modesti Dag (15 Juni) 1526. Commissum in præsentia dominorum consiliariorum regni Daciæ. F. 13.
Jens Fratt[16] fik Præsentats paa St. Michaels Kirke i Tunsberg per obitum domini Joannis Thome. Hafn. Vit. et Mod. (15 Juni) 1526. Ad. mandatum regis proprium. F. 13.
Anno 1527 fik Hr. Mogens Gyldenstjerne disse Breve med til Norge.
Først et Brev til Bispen af Hamer, at han, efterdi Slottet[17] er brændt og øde skudt (skiøtt), vil lade Tune og Skjeberg Skibreder komme til Slottet igjen.
Item til Hr. Mogens et Følgebrev, at disse Len skulle følge ham.
Item et Brev til Bispen af Hamer, at Almuen i hans Stift for Kongen her klaget over, at Biskoppen æsker af dem den Bondelod, som er mod deres Sædvaner, og de ere dømte frie for af Kong Christiern og Norges Rigsraad, da Kongen dog havde lovet dem, da de hyldede ham, at de ikke skulde besværes over deres Privilegier. Kongl. Majestæt har intet vidst af samme Leilighed, den Tid han undte Biskoppen sit Brev paa samme Bondelod; thi beder han ham kjærligen, at han retter sig selv om samme Bondelod, og ikke besværer dem imod samme Doms Lydelse og gamle Sædvaner, og at Bispen vil saa handle i den Sag, at Almuen ikke behøver sig ydermere derom at beklage.
Item til Erik Erikssøn (Gyldenhorn), Norges Riges Raad, at han vil lade følge det Len til Slottet Odensø, som han har, og ligesaa et lignende Brev til Hr. Gude [Galde] om Sudrums Tredings Len[18].
Item et Følgebrev til Edsbergs Skibrede, Hudrum, Hallingdal og Østerdal.
Item et Følgebrev til Erik Ugerup, at han lader Mossedal følge, og Hr. Mogens Følgebrev.
Item til Lycke Mule,[19] at han lader Nedenes [Nødenes], følge til Slottet, og Hr. Mogens Følgebrev.
Item Følgebrev til Salsborg og Skouenn [Skaun, Rakkestad].
Item et Brev til Bispen af Oslo [Hans Reff], og takker ham for han har sig redelig beviist.
Item til Hr. Mogens, at som han skriver, at Lenene ere fra Slottet [Agershuus], du sender Kongen ham Breve til dem, som Lenene have, at de skulle lade dem følge, indtil Slottet bliver opbygget, og sætter K. M. i hans gode Raad, hvilke Breve han vil lade læse, og hvilke han beholde vil paa nogen Tid, og beder, et han skikker saa, at Almuen bliver Kongen villig etc.
Item et Brev til Hans Erikssøn paa Baahuus, at han stiller Kort Kønig tilfreds om det Vox etc.
Gottorp die Petri et Pauli (29 Juni) 1527. F. 14–15.
Item Sparbo Nordenfjelds har Erkebispen og ikke min Herres Brev paa, det jeg vider.
Disse Len har Hr. Mogens Gyldenstjerne til Agershuus:
| Bragernes. | |
| Agers-Hered. | |
| Thoten. | |
| Gudbrandsdal | Disse Len havde Hr. Oluf Galde til Slottet. |
| Hedemarken. | |
| Romerike. | |
| Borgesyssel. | |
| Brunla. | Hr. Henrik Krumedike. |
| Sarpsborg og Skaun | |
| Tune og Skjeberg. | Disse Len haver Hr. Mogens Gyldenstjerne Følgebrev paa. |
| Odensø. | |
| Edsberg. | |
| Mossedal. | Disse Len haver Hr. Mogens Gyldenstjerne Følgebrev paa. |
| Hallingdal. | |
| Østerdal | Hr. Henrik Krumedike. |
| Hudrum. | |
| Nedenes | Peder Hansen. |
Borgere udi Kongelf finge Stadfæstelse paa de Privilegier, de havde af Kong Hans. Ottonie sabb. p. fest. Assumpt. Virginis (17 August) 1527. Dominus rex per se. F. 15.
Hr. Henrik Krumedike fik Brev til Hr. Mogens Gyldenstjerne, at han skulde lade ham følge hans Len Numedalen, som han har Kong Hans’s Brev og min Herres Stadfæstelse paa, og derpaa ei gjøre ham nogen ydermere Hinder. Ottoniæ fer. 3. infra oct. Assumpt. Mariæ. (20 August) 1527.
Item Følgebrev til samme Len. d. u. s. F. 15.
Hr. Claus Bilde fik Brev paa Baahuus at have i 10 Aar; han skal give og gjøre deraf, som der gaves i Kong Hans’s Tid, og gjøre Regnskab for Strandvrag, som falder i Lenet. Ottoniæ fer. 4. infra oct. Ass. Mar. (21 August) 1527. Relator Hr. Tyge Krabbe. F. 15.
Jørgen Perssøn [Staur] fik et Fribrev med Skjold og Hjelm, som skal være et graat afhugget Træ udi et blaat Felt og to graae afhugne Træer paa Hjelmen, og derimellem et standendes opreist Egeblad fæstet udi baade afhuggen Træ og Hjelmen. Klædet blaat og graat. Ottoniæ fer. 5 post assumpt. Mariæ (22 Aug.) 1527. Relat. Hr. Mogens Gøye Hofmester. F. 16.
Hr. Mogens Gyldenstjerne fik Følgebrev til Bønderne i Tunsbergs Len at svare ham til Aggershuus. Ottoniæ fer. 6 ante Bartholomæi (23 Aug.) 1527. Relat. Dom. rex per se. [Overstreget.] F. 16.
Biskop Hans Reff af Oslo fik Følgebrev til Molands Gaard og Gods. Ottoniæ vigilia Bartholomæi (23 Aug.) 1527. Rektor Hr. Mogens Gøye. F 16.
Hr. Oluf Galde fik Forleningsbrev paa Norges Krones Len Soløer, Raade og Ingedalen uden Afgift, dog at han gjør deraf tilbørlig Tjeneste. Odense vig. Barth. (23 Aug.) 1527. Ad mandatum domini regis proprium. (Overstreget.) F. 16.
Hr. Oluf Galle Ridder og Raad skulde have Brev, at Kongen har undt ham disse efterskrevne Skibreders Rente, som er 4½ Tønde Smør, 24 Tønder Korn, 8 Mark Penge. Udat. [1527?] C. 107. Afskr. 462–463.
Erik Ugerup fik Pantebrev paa Sæm Gaard og Tunsberg Len, da han nu til et venligt Laan har undsat Kongen med 600 Mark danske Penge og 400 Lod Selv Køllnsk Vægt, saa og for Troskab og villig Tjeneste, han Kongen og Norges Rige beviist haver og gjøre og bevise skal. Han skal have Gaarden og Lenet i Pant med al kongelig Rente og Rettighed, indtil dette Laan af Kongen eller hans Arvinger Norges Konger igjen indløses, mod slig Afgift til Agershuus Slot, som deraf gik i Kong Hans’s Tid. Ligesaa skal han gjøre Kongen Regnskab for Vrag inden Lenet, og naar han faar sit Laan tilbage, skal Gaarden og Lenet atter frit falde tilbage under Agershuus Slot. Gottorp sabbat. p. ascensionem domini (21 Mai) 1528. Dominus rex per se. F. 16–17.
Item Brev til Hr. Mogens Gyldenstjerne, at om han ingeledes kunde ombære Tunsberg Len fra Slottet, at han da gjør sin Flid til at skaffe Erik Ugerup de 600 Mk. danske og 400 Lod Sølv, ellers maa han lade ham følge Lenet eller Pantebrevets Lydelse, hvoraf Afskrift sendtes ham. Dat. ut in priori litera. F. 17.
Item fik Erik [Ugerup] et Følgebrev til Tunsberg Len, at svare ham. Dat. ut. supra. F. 17.
Hr. Ove Lunge Ridder fik vor naadigste Frues [Dronning Sophias] Kvittants for 50 Timmer Hermelin paa sin Broders Hr. Vincents Lunges, Embedsmand paa Bergenhuus, Vegne af den aarlige Afgift i næstforgangne Aar 1528 af Jæmteland. Nyborg profesto Canuti reg. (9 Juli) 1538. F. 17.
Hr. Vincents Lunge fik Forleningsbrev paa Jæmteland i 10 Aar mod aarlig Afgift 50 Timmer Hermelin, og mod at holde Almuen ved St. Olafs Lov og gode gamle Sædvaner. Nyborg Thorsdag eft. Canuti reg. Dag (16 Juli) 1528. Dominus rex per se in præsentia Magni Gøye et Tichonis Krabbe militum.
Hr. Ove Vincentii [Lunge] fremlagde et Brev fra sin Broder Vincents Lunge paa Gottorp 1528 altera nativ. Mariæ (9 Septbr), hvori han giver Hr. Ove Lunge Fuldmagt til at oplyse Kongen om sin Troskab, efter den Kundskab Hr. Ove har erhvervet sig i Norge om Tilstanden og Lunges Stilling, og lover at holde alt, hvad Broderen forpligter ham til hos Kongen. Østraat octavo Martini (18 Novbr.) 1528.[21] F. 17–18.
Stadfæstelse paa Bergens Byes Privilegier.[22] 1. Der skal være 24 Raadmænd i Byen, som af Alderdom har været, og disse være fri for Leding, Udbud og al anden kongelig Tynge, for desto bedre at være hver Mand i Bergen og hvor ellers paaeskes behjælpelige til Lov og Ret. 2. Om Viintapning. 3. Alle Embedsmænd (ɔ: Haandverkere), indlændske og udlændske, skulle høre under Norges Lov og Stadens Ret. Hvo der i Bergen gjør Opløb, Rov eller Ran har forbrudt Liv og Gods. 4. Alle Borgere skulle være Høvedsmanden paa Bergenhus hørige og lydige, og udføre hvad han paa Kongens Vegne og til Rigets Tarv byder, under Straf af Privilegiernes Fortabelse. 5. Meel, Malt, Klæde, Øl, Lærret skulle de udlændske Kjøbmænd ei „søne“ Borgerne i Bergen at kjøbe, dog ei mindre end hele Stykker. 6. Ere de Udlændske for dyre paa sine Varer, skal Høvedsmanden paa Bergenhuus med Lagmanden og Raadmændene advare dem tre Gange; hjælper dette ikke, skulle Borgerne klage til Kongen. 7. Udlændske Seilingsmænd, som ei have Selskab i Bergen, skulle leie Huus hos Borgerne og ingen anden, og først byde indlændske Mænd sine Varer, og herimod skal ingen Fremmedes Forbud gjælde. Den, som vitterligt falsk Gods sælger, skal bøde efter Norges Lov. 8. Tydskerne maa ikke selv fare i Skoven efter Tømmer og Ved. 9. Den Tydsker, som udborger sit Gods til Normand, der ei uden Laan eier 15 Mark, skal staa sit eget Eventyr. 10. Tydskerne maa ei bygge Skib eller Huus i Heredet paa sin Bekostning; hvad de der bygger er forbrudt til Kronen. 11. Ingen indlændske Kiøbmænd maa under skibs og Godsis Fortabelse seile til Nordlandene med Ustall (Udsalg?). 12. Ingen Udlænding maa blive Borger uden han har norsk Kvinde. 13. Ingen Prest eller Munk skal Gods til Nordlandet føre under Godsets Fortabelse. 14. Da Vaagen i Bergen skal være tilstoppet af Skomagerne, skal Høvedsmanden med Lagmand og Raadmænd undersøge Sagen og dømme den skyldige i 8 Ørtogers og 13 Marks Bod. 15, Hvo som Kongens myntede eller af ham samtykte Mynt falsker, har forbrudt Liv og Gods, men den der straffer (vrager) den bøde 8 Ørtuger 13 Mark. 16. De tydske Kjøbmænd skulle ei staa paa Bryggen med deres Kramkister, men udsælge alt fra deres Stuer og Kover. Intet inden- eller udenlandsk Gods, bestemt sønden- eller nordenfra til Bergen, maa udsælges før det er kommen ind paa Vaagen. Det landverts Indførte maa kun sælges inden Takmark. 17. Bergens Borgere maa seile og fare med deres Kjøbmandskab overalt i Norge og andensteds uhindret af Alle. 18. Ingen udlændsk Mand maa bære „Selver“ (Sølv?) eller Kram paa Gaden at sælge under Godsets Fortabelse. 19. Endelig stadfæstes samtlige af fremfarne Konger Bergen forundte Privilegier. Flensborg Slot St. Calixti Dag 1508 [ɔ: 1528]. F. 19–21.
Guttorm Nilssøn, Lagmand i Bergen, fik Forleningsbrev ad gratiam paa vort og Kronens Len Gloppe Prestegjeld med al kongl. Rente og Tilliggelse uden al Afgift, mod at holde Bønderne ved Lov og Ret og gode gamle Sædvane, ei uforrette dem i nogen Maade, og holde Godset og Gaarden[23] ved Hævd og Magt. Cum claus. consv. Flensborg Thorsdag eft. Dionysii Dag (15 Octbr.) 1528. Relator Hr. Anders Bilde. F. 18.
De 24 Raadmænd i Bergen fik Forleningsbrev paa Andenes ad gratiam for deres Umag. De skulle skikke hver Mand Lov og Ret, og aarlig deraf give den sædvanlige gamle Afgift til Munkelif Kloster i Bergen. Cum inhib. sol. Flensborg fer. 5 post Dionysii (15 Octbr.) 1528. Dominus rex per se, in præsentia consiliariorum regnorum Datiæ et Norvegiæ hic existentium. F. 19.
Hr. Hans Knutssøn Degn i Bergen lik Beskjermelsebrev og Stadfæstelse paa alle de Breve, han har paa Degnedommet, deriblandt det Forleningsbrev, som Norges Riges Raad har gjort. Flensborg 1528 St. Galli Dag (16 Octbr.). Relator Hr. Anders Bilde. F. 18.
Item antvordede han fra sig [et Brev, at] Guttorm Nilssøn Lagmand og Jens Hallensfar Raadmand i Bergen have lovet for ham, at han skal for sin Livstid være Kong Frederik huld og tro. D. n. supra.
Peder Hanssøn [Litle eller Basse] fik Forleningsbrev paa Nedenes kvit og fri uden al Afgift i 6 samfelde Aar fra Dato. Flensborg die Galli (16 Octbr.) 1528. Relator Hr. Mogens Gøye Hofmester[24]. F. 18.
Hr. Vincents Lunge fik Forleningsbrev paa Sogn udi 10 samfelde Aar fra denne Dag at regne, mod aarlig Afgift 200 Mark danske. Flensborg sabbeto post Calixti (17 Octbr.) 1528. Dominus rex per se. F. 18.
Hr. Henrik Krumedike fik Følgebrev paa Numedal, Lister, Soløer og Østerdalen. Flensborg Lørdagefter Galli Dag (17 Octbr.) 1528. Dom. rex per se. F. 21.
Lister havde Hr. Vincentius, Numedal hevde Bispen af Hamer, Soløer og Østerdalen havde Hr. Oluf Galle. ib.
Hr. Vincentius Lunge fik Nunnesede i Bergen til evindelig Eiendom. Efter hvad Kongen her erfaret om Nunneseter Kloster i Bergen, at det fra først af er stiftet ei fremfarne Konger og Dronninger for Nonner af vor Frue Orden, hvilke for deres løsagtige onde Levnets Skyld af Rigens Raad bleve fordrevne, hvorefter Klosteret i mange Aar stod øde, indtil for nogle Aar siden nogle Brødre af St. Antonii Orden fik det i Besiddelse, som og et uskjelligt og løsagtigt Levnet bedreve; de her han nu af synderlig Gunst og Naade saa og for Troskab og villig Tjeneste, som Hr. Vincents Lunge Kongen og Norges Krone beviist haver og herefter bevise skal, undt og givet ham og hans Arvinger til evindelig Eie dette Kongens og Norges Krones Kloster Nunneseter liggende udenfor Bergen, med al sin rette Tilliggelse løst og fast, Ager, Eng, Fiskevand, Skov, Mark, „Lagiord“ [Ladegaard?] og alle de Gaarde og Gods, som dertil nu ligge og af Arilds Tid dertil ligget haver, dog see at de underliggende Bønder give til Kronen den Leding, de fra gammel Tid pleie. Cum inhib. sol. Flensborg Lørdag eft. Calixti Dag (17 Octbr.) 1528. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. F. 19.
Siverdt Swynn fik Forleningsbrev for Livstid pen Throndelagen og Throndhjems By med al kongl. Rente og Rettighed pro servitio facto et faciendo, mod aarlig Afgift af 100 rhinske Gylden, som vægtige ere, i Guld. Cum claus. consv. et inhib. sol. Flensborg sabb. p. Galli (17 Octbr.) 1528. Rektor Hr. Wulff Pogwisk den Unge. [Overstreget.] F. 21.
Thrundelagen ganger af 100 rhin. Gylden til Afgift.
Follerdt Swynn fik Livsbrev paa Guldalen og Sparbo pro servitio facto et faciendo mod aarlig Afgift af 40 rhinske Gylden i Guld, som vægtige ere, cum claus. etc. Dat. ut supra. Rektor Hr. Wulff Pogwisk den Unge. [Overstreget.] F. 22.
Sivort Swyn et Følgebrev til Thrøndelegen og Throndhjems By. Follert Swyn et Følgebrev til Guldal og Sparbo. – Et Brev til Hr. Nils Lykke, at han skikker og tilhjælper dem, at de fange samme Forlening. Udat. [Oct. 1528?]. C. 105. Afskr. 462. (jfr. 8 Marts 1529 nedenfor.)
Herr Nils Lykke fik pro servitio facto et faciendo Forleningsbrev paa Trums [Tromsø] Len med al Tilliggelse, at beholde i 12 samfelde Aar fra Dato; i de 3 første Aar uden al Afgift og Tjeneste, og siden mod den aarlige Afgift og Tjeneste, som gaves i Kong Hans’s Tid. Cum claus. consv et inhibit. solita. Gottorp Slot St. Stephani Dag (26 Decbr.) 1528 Ad mandatum regiæ maj. proprium. F. 22.
Hr. Nils Lykke fik Brev paa servitio facto et faciendo, at dersom Fru Ingerd Hr. Nils Henrikssøns Efterleverske, velvilligen vil oplade ham nogen eller alle de Norges Krones Len, hun har i Forlening, da maa Hr. Nils og hans nuværende Hustru Fru Eline Nilsdatter bruge og beholde samme Len, saalænge han lever, for den Afgift og Tjeneste, Fru Ingerd giver og gjør. Døer Nils Lykke eller hans nævnte Hustru før Fru Ingerd, da skal denne frit og uhindret komme til Lenene igjen og beholde dem efter de Breves Lydelse, hun derpaa har; men overlever han Fru Ingerd, skal han beholde de Len, hun oplader ham, sin Livstid for den Afgift, hun deraf giver; dog saa, at efter Fru Ingerds Død skal Kongen eller Eftermænd have Ret til at lægge de Len, som høre under Bergenhuus Slot, derunder, mod at stille Lykke tilfreds med andre Len i Norge, som han kan nøies med. Gottorp St. Stephans Dag (26 Decbr.) 1528. Ad mand. reg. maj. proprium. F. 22–23.
Christiern Persson fik Præsentation paa Trums Kirke [Tromsø kongelige Kapel] i Norge per obitum mag. Joannis Krabbe. Gottorp ipso die Vincentii (22 Januar) 1529. Relator dominus rex per se. F. 23.
Item casu tamen quo idem mag. Joannes Krabbe mortuus non fuerit, tamen reg. majestas ex speciali gratia reservavit præfato Christierno dictam ecclesiam post obitum dicti magistri Joannis Krabbe.
Iver Jenssøn [Jernskjeg] fik Livsbrev paa Kongens og Norges Krones Kloster Gimsø pro servitio facto et faciendo, mod tilbørlig Tjeneste og slig Tynge og Afgift baade til Jomfruerne, som i samme Kloster ere, og andensteds, som der pleier st gjøres af, bygge og forbedre Klostret, holde de dertil liggende Tjenere ved Lov og Ret o. s. v. Gottorp Søndag Invocavit (14 Febr.) 1529. Mag. Joannes Friis scripsit. Relator dominus Magnus Gyldenstjerne. F. 23.
I Randen tilføiet: Det blev forbrudt, og Kgl. Maj. undte ham et andet Len, ut sequitur [F. 49 nedenfor.]
Mikkel Bleck [Blick] fik pro servitio facto et faciendo Livsbrev paa Skye og Skye- [Skien og Skiens] Syssel, som han nu har i Værge, kvit og fri for al kongl. Tynge og Afgift, mod deraf at gjøre Kongen og Riget tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp Slot Søndag Reminiscere (21 Febr.) 1529. Dominus rex per se. F. 23.
Oluf Erikssøn fik Livsbrev paa Lille Foss udi Viken mod sædvanlig aarlig Landskyld. Gottorp Søndag Reminiscere (21 Febr.) 1529. Relator Hr. Mogens Gyldenstjerne, som oplyste, at den nævnte Mand før har Kongebrev paa samme Gaard F. 25.
Mikkel Bleck fik Kvittants for den Gjengerd, han paa Kongens Vegne har oppebaaret Søndenfjelds i Aaret 1528. Heraf har han udbetalt Kongen 2097 Mark 15 Skill. danske og norske Penge, 1937 Lod Sølv norsk Vægt, 4 rhinske Gylden i Guld, hver saa god som 214 Mark danske, 1 Guldring værd en rhinsk Gylden og to hørnske Gylden. Ligesaa har han nu betalt 28 Lod Sølv norsk Vægt, 18 rhinske Gylden, onde og gode, hver Gylden 2½ Mark danske, 11 hørnske Gylden, hver saa god som en dansk Mark, 8 gode tidige Maardskind og 23 Mark danske, hvilket han alt har annammet af Landhjælpen i Ski-Syssel for Aaret 1526, der hver gav 20 Skilling i Skat. Han har fremdeles gjort Regnskab for de 100 Mark, han paa denne Reise fra Norge har fortæret, og 40 Mark, som han gav en Prest til Løn og Tæring, som tog Skatten i Baahuus Len. Thi kvitteres han og Arvinger o. s. v. for alle de nævnte Penge m. v. Gottorp Tirsdag eft. Reminiscere (23 Febr.) 1529. Relator Henricus Schultt, Secretarius. F. 24.
Mikkel Bleck fremlagde da og en Kvittants, udstedt af Kongens afdøde skriver Erik Brockenhuus, paa 202 Mark 4 Skil. danske i Hvider og dobbelte Skillinger, 7 rhinske Gylden til 2½ Mark hver, en fransk Krone for 3½ Mark danske, 43 Lod Sølv norsk Vægt, som er 30 nye Lod kølnsk Vægt, et heelt Stykke Klæde for 10 Mark danske, og 66 Alen Klæde i Stykker, hver Alen for 8 Skill. danske, og er Summen paa Klædet 43 Mark danske, hvilket alt Brockenhuus havde annammet af M. Block og denne oppebaaret af Landehjælpen i Skisyssel Aar 1526, der hver Mand gav 20 Skilling. Thi kvitterer Kongen ham ogsaa for disse Beløb. Gottorp Tirsdag efter Reminiscere (23 Febr.) 1529. Relator Henrik Skulte secretarius. F. 24.
Jens Fratt fik Kvittants for 80 Mark danske og norske Penge samt 3 Lod sølv af Gjengerden, som han har oppebaaret for Kongen i 1528 af Asker Sogn. dat. ut sup. F. 24–25.
Nils Knutssøn fik Brev at være Lagmand i Oslo sin Livstid, mod at skaffe hver Mand Lov og Ret. Han var til dette Embede udnævnt af Hr. Mogens Gyldenstjerne. Cum claus. consv. dat. ut supra. Relator Hr. Mogens Gyldenstjerne. F. 25.
Jens Fratt, skriver paa Agershuus, lik Livsbrev paa et Hospital udenfor Oslo, saa at han skal holde der sædvanlig Tynge med fattige syge Mennesker og Guds Tieneste, bygge og forbedre Hospitalet, holde Tjenerne ved St. Olafs Lov etc. cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp feria 3 post Reminiscere. (23 Febr.) 1529. Relator dom. Magnus Gyldenstjerne, eques auratus. Senere tilføiet: Han fik ikke Brevet. F. 24.
Otte Stissøn fik Brev pro servitio paa Mossedals Len, indtil Kongen ham anderledes forseendes vorder, mod deraf at gjøre tilbørlig Tjeneste o. s. v. Gottorp Onsdag efter Sønd. Reminiscere (24 Febr.) 1529. Ad relat. dnorum Magni Gøye et Magni Gyldenstjern militum. F. 25. [Overstreget.]
Hr. Vincents Lunge, Embedsmand paa Bergenhuus, har ved sin Skriver Nils Gjordssøn gjort Mester Anders Glob, Provst i Odense og Rentemester, Regnskab for al vis og uvis Rente, som paa Kongens Vegne er oppebaaret, udgivet og fortæret paa Bergenhuus Slot, i rede Penge, Fetalie, Korn, Smør o. s. v. og nogle Atterstoder [Restancer], fra St. Michaels Dag 1526, da han sidst Regnskab gjorde, og i 2 fulde Aar til Michaelis 152S, deri medregnet hvad han i sidste Regnskab blev skyldig. Ligesaa har han gjort Regnskab for Afgifts-Penge af Sogn, Lister, Tromsen, Nordfjord, Romsdal, Sundmøre, Fosen og Edøen for Aaret 1528, i Alt 763 Mark danske. Hans Udgift lagt mod hans Oppebørsel bliver han skyldig og har i Behold paa Slottet: 11½ Lod Sølv, 18½ Pund 1½ Mark Kobber, 116½ Pund Jern, samt forskjellige opregnede Beholdninger[25] af Klæde, Vadmel, Lærred, Smør, Talg, Vox, Salt, Tjære, Malt, Meel, Rug, Selspek, Kjød og Flesk, Gjæs, Skind, Huder, Pelsverk, Bænkebolster, Tran, Fedt m. v. Herimod blev Kongen ham skyldig 102 Mark 4 Skill. 7 ₰ og nogle Varer, ligesom han fra forrige Regnskab skyldte Lunge 190 Alen Skotsk til 9 Skil. Alen og 15 Pakker Hetter [hetlandsk?] Vadmel, i hver Pakke 60 Alen, 2½ Pakke 7 Alen Færøs Vadmel, 391½ Alen vestverts Lærred, samt noget Salt, Humle og Rodskjær. Ligesaa siger Lunge at have paa Slottet, Kongen tilhørende som denne skjenket og til Overvægt, forskjellige opregnede Beholdninger af Fisk, Huder, Skind, Gryn, Edikke og en Hat san god som 6 Skilling. Gottorp Thorsd. efter Oculi (4 Marts) 1529. Relator Mag. Andreas Glob thesaurarius. F. 26–27.
Nils Gjordssøn fik Livsbrev, kvit og frit, paa Gaarden Fidje i Søndhordland uden Afgift; dog skal hen ei befatte sig med Kronens Herlighed og Jagt, som ligger omkring samme Gaard, hvilket skal ligge til Bergenhuus. Cum claus. consv. Gottorp feria 6 post Oculi (5 Marts) 1529. Ad mand. regis proprium. F. 25.
Siverdt Swyn fik Følgebrev til Throndhjems By og alle Indbyggere sammesteds, at give ham deres aarlige Byskat, Sagefald og andet. Cum claus. consv. Gottorp Mandag efter Lætare (8 Marts) 1529. Dominus rex per se. F. 27. [Overstreget.]
Biskop Magnus til Hamer fik Kvittering for 200 Gylden i danske og norske Penge, rhinske Gylden, ungarske Gylden, dobbelte Ducater, Leoner, franske og skotske Kroner og Frise og Dortmøndske Gylden, hvilke ere 2 Aars Afgift af Numedals Len. Ligesaa har han betalt 50 Mark danske, som stod igjen af Afgiften for Tune og Skjeberg. Cum claus consv. Nyborg Mand. eft. Cantate (26 April) 1529. Ad mandatum regis proprium. F. 27.
Severin Pederssøn fik Brev paa Topdals Laxefiske paa Regnskab; dog skal hen antvorde Hr. Mogens Gyldenstjerne paa Agershuus aarlig 1 Læst Lax til Slottets Behov. Nyborg fer. 4 post Marci evang. (28 April) 1529. Dom. rex per se. F. 27. (jfr. 25 Sept. 1530).
Os elskelige Christiern Pederssøn fik Kvittants for Regnskabet over Gjengerden Nordenfjelds, som han her oppebaaret i det forløbne Aar, der hver Mand gav 1 Lod Sølv eller 24 Skill. danske, og er hen derpaa efter sine Mandtal Intet bleven skyldig. Nyborg fer. 6 post Marci (30 April) 1529. Dominus rex per se. F. 27–28.
Christiern Pederssøn fik Kvittants paa 262 Lod sølv i Afgift at Throndelagen, Guldalen og Sparboen for 152S, som Erkebiskoppen havde antvordet ham. Dat. ut sup. Dominus rex per se. F. 28.
Christiern Pederssøn fik Kvittants pen 150 Mark danske, som Mickel Bleck antvordet ham af Gjengerden i Baahuus. Dat. ut sup. Relator Anthonius Wulffers. F. 28.
Christiern Pederssøn fik Kvittants paa 40 Voger Rotskjær og 1 Læst Hvalspek i Afgift af Finmarken for 1529, som Hr. Vincentius [Lunge] antvordet ham i Bergen. D. u. s. Dom. rex per se. F. 28.
Inventarium, som Hr. Vincents Lunge efterlod paa Bergenhuus Thorsdag næst efter Pindsedag (20 Mai) 1529, de Eske Bilde annammede Slottet efter ham. F. 28–29. [Trykkes heelt i Dipl. Norv.]
Hustru Ingeborg og tvende hendes Døtre fik Beskjermelsebrev med hvad de have med at fare, saa de med deres Gods ma være ubehindret i Oslo. Kjøbenhavn octavo corporis Christi (3 Juni) 1529. Rel. Hr. Tyge Krabbe marscalcus regni. F. 28.
Mogens Pederssøn fik Brev, at han har havt sit Bud hos Kongen med Kong Christierns Brev, hvorefter hen efter sin Faders Død skal nyde og beholde Gaarden By. Dette Brev stadfæster Kongen nu i alle Dele cum inhibitione solita. Kjøbenhavns Slot Johannis Baptistæ Aften (23 Juni) 1529. Dominus rex per se. F. 30.
Hr. Henrik Krumedike fik Følgebrev til Kronens Tjenere og Bønder i Midsyssel og Robyggelagen.
Ligesaa Følgebrev til Tune og Skjeberg Sogne.
Ligesaa til Numedal og Sandsverv.
Ligesaa til Soløer og Østerdalen.
Dominus rex per se. Uden Datering. F. 30.
Nils Jeipssøn Fodermarsk fik Kvittants paa 900 Lod Sølv og 300 Mark Penge, modtagne paa Kongens Vegne af Fru Ingerd [Otterdatter Rømer], Hr. Nils Henrikssøns Enke, paa Regnskab for Gjengerden af hendes Len i Aaret 1528. Cum claus. consv. Kjøbenhavn Lørdag eft. St. Hans Dag Midsommer (26 Juni) 1529. Dominus rex per se. F. 30.
Jørgen Steenssøn fik Forleningsbrev paa Castell [Kloster] udenfor Konghelle, cum claus. consv. Dog skal han stille ham tilfreds, som det nu har. In castro Hafniensi fer. 6 ante Laurentii (6 Aug.) 1529. Dominus rex per se. F. 30.
Rolf Olufssøn [Darre?] Borger i Oslo fik Livsbrev paa St. Jørgens Hospital udenfor Oslo, cum claus. consv. Buchagen Mandag efter Qvasimodogeniti (24 April) 1530. Dominus rex per se. F. 30.
Michel Jude fik Livsbrev paa Awinss Capel udi Awinssund [Avaldsnes kongelige Kapel ved Karmsund?], som han berettede Ingen havde Brev paa tilforn. C. claus. consv. Flensborg Onsdag efter Cantate (18 Mai) 1530. Dominus rex per se. F. 30.
Anders Skredder fik Brev paa Kronens Gaard Agerøen paa Helgeland mod sædvanlig Afgift og være Fogden lydig. Flensborg Onsdag efter Cantate (18 Mai) 1530. Dom. rex per se. F. 30.
Hr. Iver Nilssøn Prest fik Livsbrev paa Fane Capel for Bergen, som han berettede Ingen havde Brev paa tilforn. Cum claus. consv. Flensborg Onsdag eft. Cantate (18 Mai) 1530. Dom. rex per se. F. 31.
Nils Jude fik Livsbrev paa Gaarden Neerland paa Jederen mod sædvanlig Afgift. Cum claus. consv. Flensborg ut supra. Dom. rex per se. F. 31.
Biskop Anders Mus har berettet Kongen, at han vil fundere et Hospital i Tunsberg til fattige syges Opholdelse, hvilket Kongen af synderlig Gunst har fuldbyrdet og samtykket ved fuld Magt at blive, og alt det Gods der tillægges og tilgives etc. Tørning Guds Legems Dag (16 Juni) 1530. Ad mand. regis proprium. F. 31.
Hr. Vincents Lunge fik Kvittants for Afgivelse til Kongen af det Guld, Sølv og Klenodier, som han har annammet af Apostel-Kirken i Bergen, nemlig: 1 Guldkalk med Patene og ameleret [emailleret] paa Foden, Kalken og Patenen ovenpaa; 4 forgyldte Sølvkalke smaae og store; et lidet Trækors, beslaget frammer til med noget tyndt Guld med nogle smaa Stene, og bagtil og paa Siderne med Sølv; en Krogstav af Sølv forgyldt; en Engel af Sølv; et Monstrants af Sølv forgyldt; et Sølvkors; et spidst forgyldt og ameleret Helligdoms-Kar af Sølv; et Helligdoms-Kar med en stor Perlemoder besat med Sølv og forgyldt; et Helligdoms-Kar med en stor sort Skaal; to Træskriin med Helligdom; en Helligdoms-Arm, noget lidet beslaget med Sølv, og sidder en Kristal-Steen udi; en Evangelii-Bog beslaget paa den ene side med Sølv og forgyldt; en Epistelbog, beslaget paa den ene side og forgyldt; to Lysestager at Krystal; et Myter [mitra] af hvidt silke med Guldborder omkring; Kirkens Indsegl af Sølv; et lidet Krisme-Kar af Sølv; 28 Kobber-Spænger forgyldt; to eller tre store Chorkaabe-[koer koffer]-Spænger af Kobber forgyldt; 7 sølv-Tene, 120 Lod norske, 4 Guld-Tene, 41 Lod norske veiendes. Cum claus. consv. Kjøbenhavn Divisio apostolorum (15 Juli) 1530. Dominus rex per se. F. 31.
Torlof Bagge fik Livsbrev paa Gaarden Suntt paa Lister, som Halsteen nu i boer, med alle de „Skere og Selle werde“ og Ødegaarde, som dertil ligger, mod sædvanlig Landskyld, og være Kongens Foged lydig, bygge og forbedre Gaarden o. s. v. [uden sted] Fredag efter Knud Konges Dag (15 Juli) 1530. Relator Hr. Vincents Lunge. F. 32.
Arne Thorsteenssøn fik Livsbrev paa Gaarden Sand i Thornes Sogn paa Brensø, som Jeppe Jude i boer, mod sædvanlig Afgift. Cum inhib. sol. et claus. consv. Kjøbenhavn Fredag eft. Knud Konge (15 Juli) 1530. Relator Hr. Vincents Lunge. F. 32.
Hr. Jens Mortenssøn [Prior i Prædikebrødrenes Kloster i Bergen] fik Skjøde til evig Tid paa Gaarden Milde med mere Gods, nemlig Kvernstøderne i Sandvigen [ved Bergen], som renter 12 Skilling, „Hoffuedtz“ Ødegaard, som renter ½ Løb Smør og 1 Bukskind aarlig, med deres Tilliggelser for sig og Arvinger, paa al den Deel, Kongen deri med Rette har. Cum inhibitione. Kjøbenhavn Fredag p. Canuti regis (15 Juli) 1530. Relator Hr. Vinc. Lunge. F. 32.
Thorlof paa Borre [Borde] fik Livsbrev paa Borregaerd [Borde Gaard i Borde Sogn] paa Yeren [Jæderen] med Tilliggelser, Laxefiske og anden Rettighed, mod sædvanlig Afgift. Kjøbenhavn Mariæ Magdal. Dag (22 Juli) 1530. Rektor Hr. Vincents Lunge. F. 32.
Jacob Buntemager fik Livsbrev paa Halvdelen af Kronens Gaard Sæl pus Jeren i Borde sogn [Jæderen], mod den halve aarlige Afgift. Kbhavn Mariæ Magd. Dag (22 Juli) 1580. Relator Hr. Vinc. Lunge. F. 32.
Fru Anne [Rud], Hr. Henrik Krummedikes Efterleverske, fik Livsbrev paa Numedal søndenfjelds, som hendes Gaard Brunlagen udi ligger; ligesaa Numedal Nordenfjelds, fri og kvit for al Tynge og Afgift; dog skal hun gjøre Regnskab for Vrag, der skal tilfalde Kronen. Kbhvn Mariæ Magd. D. (22 Juli) 1530. Ad mandatum reg. majest. proprium, præsente domino Magno Gøye curiæ magistro. F. 32.
Fru Anne, Hr. Henrik Krumedikes, fik Brev at have alle sine Tjenere i Baahuus Len kvit og frie for al kongl. Tynge, Hesteløb og alt andet. Cum inhib. sol. et claus. consv. Kjøbenhavn Mariæ Magd. Dag (22 Juli) 1530. Dominus rex per se. F. 33.
Hr. Mogens Gyldenstjerne fik Brev paa Agershuus Slot med al sin Rente, rette Tilliggelse og Rettighed, og dermed de Lene, som Hr. Henrik Krumedike sidst i Værge hevde, nemlig Rubbiglag [Robyggelag], Soløer, Østerdalen og Tune Sogn, saalænge Kongens Naade tilsiger, mod aarlig Afgift 100 rhinske Gylden i Guld, samt gjøre Regnskab for alt Sagefald, hvoraf Kongen og Hr. Mogens skulle hver have Halvdelen; alle Vrag skal tilfalde Kongen alene. Ligesaa skal hen holde Slottet bygget og forbedret ved Hævd og Magt, og Tjenerne ved Lov og Ret o. s. v. Kallundborg fer. 6 post Petri ad vincula (5 August) 1530. Dnus rex perse præsentibus dno Magno Goye et magr. Andrea Glob. F. 33.
Biskop Eskild [Hoskold] af Stavanger fik Beskjærmelsesbrev for sig, alle sine Kanniker, Tjenere, Gods, Fiskevand, Varnadsmænd. Ligesaa har Kongen stadfæstet alle de Privilegier, som hans Domkirke og Kapitel have af fremfarne Konger. C. claus. consv. et inhib. sol. Kallundborg sabb. post Petri ad vincula. (6 Aug.) 1530. Ad mand. reg. majest. proprium. F. 33. (Trykt i Dipl. Norv. IV. No. 1093.)
Kongens Undersaatter i Hamers Biskopsdømme fik Brev i Anl. af deres Klage, at de mangfoldeligen uforrettes af værdige Fader Hr. Mogens Biskop i Hamer bande med Bondelod og andre nye Paalæg imod deres Privilegier og Friheder. Kongen samtykker og stadfæster derfor alle de Friheder, som Indbyggerne i Hamers Stift have faaet af fremfarne Konger i Danmark; fremdeles skulle de være frie for samme Bondelod, og ei tvinges til at udgive den, førend Sagen kommer i Rette for Kongen og Norges Riges Raad, og de paa baade Sider der adskilles med Rette. Cum claus. consv. et inhib. sol., præcipue adnotante ipsum dominum episcopum Magn[um] de eadem diocesi. Hagenskov Fred. eft. Laurentii Dag (12 August) 1530. Relator Hr. Mogens Gyldenstjerne in præsentia domini regis. Mag. Joannes Friis scripsit literas sigillatas. F; 34.
Erik Hallindsfader [Hallandsfarer] fik Brev paa Gaarden Toften i Lycke Sogn, Baahuus Len, ad gratiam. Cum claus. consv. Gottorp ipso die Mauritii et soc. (22 Sept.) 1530. Dom. rex per se. F. 33.
Severin Pederssøn fik Brev ad gratiam paa Topdals Laxefiske [jfr. 28 Aug. 1529] mod aarlig Afgift af 7½ Læst Lax, at yde paa Kjøbenhavns Slot eller hvor Kongen ellers tilkjendegiver. Gottorp domin. post Matthæi apostoli et evang. (25 Septbr.) 1530.[26] Dom. rex per se. F. 33.
Biskop Olaf Thorkelssøn af Bergen fik Brev paa Gloppe Prestegjeld et beholde til Nordfjord, og berettede, at han ei kan holde Rigens Tynge med Folk, Skibe og Værge til Land og Vand; dog skal han give slig aarlig Afgift deraf, som han hidtil givet har. Cum inhibitione contra omnes og besynderlig, at Guttorm Nilssøn ikke skal bevare sig ydermere med Gloppe Prestegjeld [jfr. 15 Oct. 1528.] Gottorp Søndag eft. Briccii Dag (20 Novbr.) 1530. Dnus rex per se. F. 34.
Biskop Olaf af Bergen fik Beskjærmelsesbrev for sig og sit Cleresie cum confirmatione privilegiorum. Gottorp dom. p. Briccii (20 Novbr.) 1530. Dnus rex per se. F. 34.
Bønder og Menighed paa Thømine [Thjømø?] have klaget, hvorledes deres Forældre og de selv altid have seilet til Søes efter deres Næring, hvor de kunde, hvilket dem nu formenes. Thi her Kongen undt og tilladt, et de som boende ere „paa“ samme [Thjømø?] herefter maa søge deres Næring og Bjering til Søes, Land og Vand, som de gjorde i Kong Hans’s Tid og andre fremfarne Kongers i Norge; dog saa de ingen Kjøbmandskab eller Seilads maa bruge imod de Norske Kjøbstæders Friheder eller Privilegier i nogen Maade. Cum claus. et inhib. sol. Kjøbenhavn fer. 4 p. fest. Canuti regis (12 Juli) 1531. De commissione dominorum consiliariorum Daciæ et Norvegiæ. F. 34–35.
Kgl. Stadfæstelse paa den mellem Eske Bilde, Vincents Lunge og Bergens Raadmænd paa den ene Side og Biskop Oluf af Bergen og hans Kapitel paa den anden den 15 Febr. 1531 afsluttede Overenskomst om Domkirkens Nedbrydelse, imod at Biskoppen og Kapitlet erholde Munkeliv Kloster i Bergen til Domkirke og Residents, samt føde og klæde de Jomfruer, som derinde vilde forblive, Alt indtil Biskoppen anderledes med Kongen og Norges Riges Raad forliges. Gottorp domin. post ad vincula Petri (6 August) 1531. Dominus rex per se[27]. F. 35–36.
Jacob Anderssøn fik Protectorium i sædvanlig Form paa en Gaard, hvormed Biskop Olaf af Bergen har forlenet ham paa Livstid. Gottorp Søndag efter Vinc. Petri (6 Aug.) 1531. Dominus Rex per se. F. 36.
Thord Roed fik Stadfæstelse paa en Forlening, som Hr. Vincents Lunge havde forundt ham for hans troe Tjeneste, med nogle Gaarde og Gods paa Voss, som høre til Provstiet i Bergen. Han skal beholde dem kvit og frit uden Afgift i 10 Aar, dog saa at den Præsentats og Forlening, som Kongen tilforn har givet mester Iver Juel Provst i Bergen paa samme Gods, skal være i alle Maader uforkrænket; han skal og gjøre Tjeneste selv fjerde til Lands og Vands, naar og hvor han tilsiges, holde Godset ved Magt o. s. v. C. claus. consv. et inbib. solita. Flensborg Lørdag efter Laurentii Dag (12 August) 1531. Ad mandat. dom. regis proprium. F. 36.
Nils Claussøn fik Brev at være Lagmand i Stavanger, at skikke hver Mand Lov og Ret, aflægge sin Ed til Eske Bilde, indtil han kommer Kongen selv til Orde, og nyde Lagmandsdommets sædvanlige Rettighed. Flensborg sabb. post Laurentii (12 Aug.) 1531. Dominus rex per se. F. 37.
Eske Bilde fik Livsbrev at nyde alle sine Tjenere i Norge, som han har arvet efter sin Husfrues Fader Hr. Henrik Krumedike, fri for Leding og al kongl. Tynge, uden naar Ridderskabets Tjenere der i Riget gjøre Landehjælp, da skulle de derfor ei være frie. Cum claus. consv. Flensborg sabb. p. Laurentii (12 Aug.) 1531. Commissio regiæ majestatis propria. F. 37.
Abbeden og Conventsbrødre i Halsnø Kloster fik Beskjærmelsesbrev paa sig, Kloster, Gods, Tjenere, Klenodier, Bo og Boskab, og Stadfæstelse paa alle af fremfarne Konger givne Privilegier in communi forma. Flensborg sabb. p. Laurentii (12 Aug.) 1531. Ad mandat. reg. maj. proprium. F. 37.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem fik Kvittants for at han leverede til vor naadigste Frue Dronning Sophie 15 Timmer 18 Skind Hermelin, 36 Timmer mindre end 4 Skind Graaværk og et Maardskind. Cum claus. consv. Gottorp ipso die Assumpt. Mariæ (15 August) 1531. F. 37.
Eske Bilde fik Lensbrev paa de to Numedals Lene Søndenfjelds og Nordenfjelds efter hans Huusfrues Moders Fru Anna [Ruds] Død, med al kongl. Rente og Rettighed og mod sædvanlig Tjeneste deraf; dog skal alle Vrag tilfalde Kongen. Cum claus. et inhib. solitis. Gottorp 4 feria post Assumpt. Mariæ (16 August) 1531. Ad mand. regis propr. F. 37.
Eske Bilde fik Kvittants for sit Regnskab af Bergenhuus Slot og underliggende Lene fra Thorsdag i Pindseuge (20 Mai) 1529 indtil Paaske 1531. Han blev herpaa skyldig 1596 Mark 10 p. Ved slottets modtagelse fandt han der ringe Fetallie, Bysser, Knud og Værge, dertil et saare ubefæstet Slot. For at hjælpe herpaa har han laant af de Tydske paa Bryggen 7581 Mark 4 Skil., hvorefter Kongen bliver ham skyldig 5985 Mark 2 Skil. 2 ₰, som han skal betale Kjøbmændene. Paa Varer bliver han, Udgiften fraregnet, skyldig, som tages til Beholdning, forskjellige i Brevet opregnede Proviantsorter[28], og dermed bliver han intet mere skyldig efter sit Regnskab Cum claus. consv. Gottorp Onsdag eft. vor Frue Dag Assumpt. (16 Aug.) 1531. Dominus rex per se. F. 38–39.
Johan Krukov fik Livsbrev paa følgende Gaard og Gods i Norge [ɔ: i Lyster og Sogndal i Sogn]: Sødreim, Fortuu, Højem, Fjesne, Eide, Fladhamer, Hereim, Talle, Kroken, Femrede og Norenes, kvit for al kongl. Tynge, uden naar andre gode Mænds Tjenere gjøre en almindelig Landehjælp og Skat, da skal og disse Gaardes Beboere udgive den. Gottorp Thorsdag efter vor Frue Dag Assumpt. (17 Aug.) 1531. Dom. rex per se. F. 37.
Erkebiskop Olaf af Throndhjem fik Brev til sig og efterkommende Erkebiskopper i Throndhjem paa to Stiftens Gods og Gaarde Steenvik og Hammer til evig Tid, fri og kvit for Stud, Leding og al anden kongl. Tynge, som aarlig gives til Norges Krone. Cum inhib. sol. Gottorp Thorsd. eft. Assumpt. Mariæ (17 Aug.) 1531. De commissione reg. maj. propria. F. 38.
Eske Bilde fik Forleningsbrev ad gratiam paa Topdals Laxefiske, mod aarlig Afgift 8½ Læst saltet Lax, vel forvaret med Salt og Træ, hvoraf 2 Læster aarlig skal sendes til Lybek til Kongens egen Huusholdning paa Gottorp, og den anden [Resten] skal sendes til Kjøbenhavn. Cum inhib. sol. Gottorp Lørdag eft. Assumpt. Mariæ (19 Aug.) 1531. Dom. rex per se. F. 39.
Hr. Nils Lykke fik Brev, at som Kongen nu strax efter Paaske næst forgangen skrev ham til, at han skulde paa hans Vegne handle med Hr. Erkebiskoppen i Throndhjem og de andre Bisper og menige Norges Riges Raad, at de vilde besøge den Herredag, som Kongen havde forskrevet at skulle have standet udi Kjøbenhavn St. Hans Midtsommersdag næst forgangen, og som han da lod tilsige nogle Kjøbstadsmænd udi alle Kjøbstæder i Norge, desligeste nogle agtede Mænd af hvert Biskopsdømme samme Herredag et besøge, Kongens Vilje og Mening et høre, og om Nogen havde sig udi nogen Maade at beklage, deres Ret der for Kongen og Rigens Raad at søge etc., er hans Høimægtighed Hr. Nils’s Hjemmel for denne Tilsigelse. Udat. [Efter Midsommer 1531]. C. 11. Afskr. 457.
Hr. Nils Lykke fik Kvittants for Afgiften i 1530 og 1531 til St. Michaels Dag førstkommende af Fosen, Edøen, Sundmøre og Romsdal, som han har i Forlening. C. claus. consv. Gottorp sabb. post Nativ. Mariæ (9 Sept.) 1531. Dominus rex per se. F. 39.
Fru Ingerd Ottesdatter, Hr. Nils Henrikssøns Efterleverske, fik Kvittants, at Hr. Nils Lykke har betalt Kongen 100 Lod Sølv af den Skat af hendes Lene, som sidst udgaves. Gottorp sabb. post Nativ. Mariæ (9 Sept.) 1531. Dominus rex per se. F. 39.
Fru Ingerd Ottesdatter fik Følgebrev til Bønderne i Herdals Len [Herjedalen], at være hende hørige og lydige, og til ingen Anden yde deres aarlige Landskyld etc. Gottorp die exalt. crucis (14 Sept.) 1531.
Ligesaa fik hun samme Dag lignende Følgebrev til Stjørdalen. F. 39.
Hr. Nils Lykke fik kongelig Stadfæstelse paa en Overeenskomst med sin Svigermoder Fru Ingerd Ottesdatter, dateret Fredag efter Knud Konge (14 Juli) 1531.[29] I Aaret 1529 havde Kongen anmodet hende at afstaa til sin Svigersøn Nils Lykke de Len, hun for sin Livstid havde i Norge, hvilket hun gjorde, imod st han skulde give hende en vis Sum aarlig og svare til Kongen den aarlige Afgift og Tjeneste. Men da han hevde overtaget Lenene, fandt han sig ikke hermed tjent. Derfor ere de nu atter see forligte, et hun skel igjen have Stjørdal og Herjedal, som ere hendes Pante-Len, og beholde de kongelige Indtægter af Ørjen (Ørland) og Bjugn, frit for al Afgift, mod at stille 3–4 Karle, og Hr. Nils skal have Fosen, Edøen, Sundmøre og Romsdal. Denne Overeenskomst stadfæster Kongen i alle Dele, dog saa at Hr. Nils Lykke svarer af sine Len den aarlige Afgift, som hen opgiver et være 413 Mark danske, og tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp Exaltat. crucis (14 Sept.) 1531. Ad mandat. reg. maj. propr. F. 40–41.
Fru Ingerd Ottesdatter fik et Brev ligelydende med det Hr. Nils Lykke givne. Dat. ut supra. F. 41.
Hr. Nils Lykke fik to Følgebreve, et til Kronens Bønder og Vordnede i Søndmøre Len, og et til Kronens Bønder og Vordnede i Romsdals Len, at de skulle være ham hørige og bistandige, naar han dem paa Kongens Vegne tilsiger og noget paakommer mod Rigens Fiender; give ham den aarlige Landskyld, Leding, Sagøre, Gjæsteri m. m.; hen skel igjen holde dem ved Norges Lov. Findes og nogen Brøst der i Lenet paa Leding eller enden Rettighed, saa den ikke redelig efter Loven udkommer, eller hidtil ei ret er gjort, da vil Kongen, at de selv tiltage 24 af de agtigeste Mænd i Fylket, som med Hr. Nils Lykke skulle retlede om Alt, see ham paa Kronens Vegne skeer Fyldest. Gottorp Exalt. crucis (14 Sept.) 1531. Dominus rex per se. F. 42.
Ligesaa fik han to Følgebreve, det ene til Fosen Len, det andet til „Nørmer“ Len, som keldes Edøen, i sædvanlig Form. Dat. ut supra. Dominus rex per se. F. 42.
Hr. Nils Lykke Ridder, hans Hustru Fru Ellin, Hr. Nils Henrikssøn Ridders Datter, og begges Arvinger fik Eiendomsbrev pro servitio facto et faciendo paa Tredieparten i Hwaller (Hvale) Gaard (i Sogndal) i Sogn, som Hr. Nils fik med sin Hustru Fru Ellin i Hjemfølge, hvilken Trediedeel er i gammel Tid forbrudt til Norges Krone, at nyde fri og kvit, bruge og beholde til evig Tid, med alle rette Tilliggelser, uden Undtagelse. Cum inhib. sol. Gottorp Sønd. eft. Exalt. crucis (17 Sept.) 1531. Relator dominus Magnus Gøye. F. 42. C. 12. Afskr. 457–458.
Hr. Vincents Lunge Ridder fik Kvittans for den Afgift af Vardøhuus og Sogn for Aarene 1530 og 1531, som Eske Bilde, Embedsmand paa Bergenhuus, af ham har oppebaaret. Cum claus. consv. Gottorp Onsdag eft. St. Lamberti Dag (20 Septbr.) 1531. Dominus rex per se. F. 43. C. 14. Afskr. 459.
Hr. Vincents Lunge fik Kvittans, at han med Eske Bilde og Hr. Nils Lykke har antvordet og fornøiet „min Frues Naade“ [ɔ: Dronning Sophia] Afgiften for de to Aar 1530 og 1531 af Jæmteland, undtagen 20 Timmer Hermelin, som han fremdeles var bleven skyldig. Cum claus. consv. Gottorp Onsdag eft. Lamberti Dag (20 Septbr.) 1531. Commissio reginæ propria. F. 43. C. 14. Afskr. 459.
Den Samme en Kvittans af min Frue [Dronningen] paa 50 Timmer Hermelin, som Eske antvordede hende af Jæmteland Aar 1530. Udat. [20 Septbr. 1531]. C. 14. Afskr. 459.
Hr. Vincentius Lunge fik Kvittans paa 40 Timmer Hermelin, som han har antvordet min Frues Naade selv af dette Aar 1531. Udat. C. 14. Afskr. 458.
Ligeledes en Missive af min Frues Naades Vegne til Hr. Vincentius Lunge, at Hr. Nils Lykke har saa handlet det med hendes Naade paa Hr. Vincents’s Vegne, at han skal give hendes Naade 3 rhinske Gylden for hvert Timmer Hermelin af de 20 Timmer, som igjen staa denne St. Michelsdag, og et andet Aar skal han og give 3 rhinske Gylden for hvert Timmer han ikke kan komme afsted, dog saa at samme Guld kommer hendes Naade selv tilhænde, og hendes Naade takker ham og vil gjerne vide hans Bedste baade hos Kongen og i andre Maader. Udat. [Sept. 1531]. C. 14. p Afskr. 459.
Hr. Nils Lykke har berettet, at Almuen i hans Lene Fosen, Edøen, Søndmøre og Romsdalen har beklaget sig for ham, at den Almue, som boer ind til Lands, fører nu mangfold Kjøbmandskab med Seilads og anden Deel, derover de som til Værs og ved Søsiden bo, tage stor Skade, Brast og Forfang, da de ikke kunne fange Slagt, Meel, Korn og anden Deel til deres Livs Nødtørft og Bergning, som de pleie at fange efter den Skikkelse, som de fremfarne Konger i Norge derpaa have ladet gjøre, dem som til Lands bo selv til stor Skade, idet Jorderne derover gjengroes med Skove og forsømmes. Kongen befaler derfor Erkebiskop Olaf i Throndhjem. Hr. Nils Lykke, Olaf Vigfastsøn Lagmand og menige Raadmænd i Throndhjem, at de tage til sig nogen af de egteste og fornuftigste Mænd i hvert af de nævnte Fylker og gjøre der en redelig tilbørlig Ordning og Skikkelse paa, saa at Almuen kan blive ved Bergning paa alle Sider. Udat. [Høsten 1531?]. C. 12. Afskr. 458.
Fru Anne Pedersdatter [Halweg[30]], Hr. Oluf Galdes mildere Efterleverske, fik Livsbrev paa Norges Krones Len Rode Sogn pro servitio facto, som hendes sal. Mand gjorde og beviste kongl. Maj. og Norges Krone, og hun og hendes Børn herefter troligen bevise maa, fri og kvit med al kongelig Rente mod sædvanlig Tjeneste til Land og Vand, som deraf pleier at gjøres af gammel Tid. Cum claus. consv. Haderslev Mandag eft. St. Martini Dag (13 Novbr.) 1531. Relator Hr. Mogens Gøye Ridder og Hofmester. F. 43.
Fru Anne, Hr. Oluf Galdes Efterleverske, et Følgebrev til Kronens Tjenere og Bønder i Rode Sogn, at de skulde være hende hørige og svare hende og have hende for deres Herskab. Ligesaa fik hun Beskjærmelse[sbrev]. Udat. (Novbr. 1531). C. 108. Afskr. 463.
Thomas Koppen [Køppen] Kjøbmand i Hamborg fik et aabent Kongebrev, at nu for 2 Aar siden kom Thomas til Kongen med os elskelige Joachim Wlweffer [ɔ: Wullenweber[31]] Borger i Hamborg, og oplod da af egen fri Villie til Joachim Halvdelen af den Benaadning, Frihed og Forskrivning, som Kongen havde givet og bebrevet Thomas Kappen paa Landet Færø, saa at de begge med lige Ret skulle have, nyde, bruge og beholde dette Land med al sin Frihed, kongl. Rente, Nytte, Opkomst og Rettighed, som han det af Kongen først havde, hvilken Overenskomst Kongen da samtykkede. Dette stadfæster han nu i alle Maader. Gottorp Mandag efter St. Andreas Apostel (4 Decbr.) 1531. Dom. rex per se. F. 43–44.
Anders Guttormssøn fik Brev at være Lagmand paa Færø, dog saa han skal gjøre sin Lagmands Ed for Joachim Wlweffuer, kgl. Maj.s Foged, og menige Almue der paa Landet, og skikke hver Mand, fattig og rig. Lov og Ret, efter St. Oluf Konges og Norges Lov. Cum inhibitione. Uden Sted og Dag 1531. Dominus rex per se. F. 44.
Hr. Vincents Lunge fik Brev, at Kongen er ham skyldig 1100 Mark danske tor et Skib, som Kongen lod kjøbe hos ham ved hans Broder Hr. Ove Lunge. Beløbet lover Kongen, et han eller hans Efterkommere Danmarks Konger med det første skal betale Lunge eller Arvinger uden al Hinder eller Gjensigelse. Hafniæ altero die paschatis (1 April) 1532. Relator Hr. Tyge Krabbe, Danmarks Riges Marsk. F. 44. Udateret i C. 44. Afskr. 460.
Laurits Jenssøn Væbner til Remløse har berettet for Kongen, at hans Broder Iver Jenssøn [Jernskjeg], som havde Gimsø Kloster i Forlening, blev greben af Kong Christiern nu han der i Riget kom, og blev nødt til et sige Kong Christiern Tjeneste imod sin Vilje; da efter slig Leilighed har Kongen undt og givet ham Leide at komme til Kongen og Danmarks Riges Raad for sig at forantvorde og fordagtinge. Relator Jørgen Qwytzoo. Udat. [Vaaren 1532]. C. 47. Afskr. 460.
Anders Jenssøn fik Brev paa en Gaard (pro servitio facto et faciendo, saa og for Hr. Claus Bildes Bøns Skyld), liggende i Marstrand, som tilhørte Rasmus Paalssøn, der var Lagmand, og er tilfalden Kongen og Norges Krone som forbrudt Gods, der han førte Avindsskjold mod kgl. Maj. og Riget, at have og beholde for fri Eiendom for sig og Arvinger til evig Tid. Hafniæ sabbato post domin. paschatis (6 April) 1532. Relator Hr. Claus Bilde Ridder. F. 44.[32]
Missive til Hr. Claus Bilde, at som han har skrevet Kongen til om den Karl Thorgard Jonssøn, som haver stellet sig uærligen imod ham, og nogen hans Venner have været hos ham og budt ham Guld og Penge for samme Karl, da vil Kongen, at han ingen Penge skal tage for ham, men lade ham stande sin Ret, paa det at en Anden maa speile sig udi ham og vare sig for slig uærlig Gjerning. Udat. [1532[33]]. C. 38. Afskr. 459.
Hr. Claus Bilde Ridder fik Brev pro servitio facto et faciendo paa Baahuus Slot og Len uden al Afgift i tre Aar fra dette Brevs Udstedelse; dog at han skal selv bespise Slottet. Efter de 3 Aars Forløb skal han have Slottet og Lenet i sin Livstid, mod at bygge og forbedre det og aarlig give deraf en Læst Smør. Kan Kongen det saa forhandle, at han kan igjen komme til sit og Kronens Len Viken, da skal Bilde ogsaa faa dette for Livstid med al kongelig Rente og Rettighed, Bondegods og Krongods, mod 500 Mark danske i aarlig Afgift. Cum claus. consvetis. Hafniæ dominica Qvasimodogeniti (7 April) 1532. Relator Hr. Tyge Krabbe. F. 44–45. C. 40. Afskr. 459.
Marstrands Borgere fik Brev til evig Tid paa al den Rettighed, som Kongen og Norges Krone tilhører i Varø, liggendes hos Marstrand; dog at de skulle stille Bonden tilfreds, som boer paa Varø, og give deraf den Afgift til Baahuus Slot, som pleier deraf at gaa. Cum inhib. sol. Hafniæ domin. Qvasimodog. (7 April) 1532. Relator Hr. Claus Bilde. F. 45.[34]
Hr. Nils Lykke og Fru Eline Henriks-[Nils-]datter fik for sig og Arvinger den Ret, som Kongen og Kronen kan tilfalde i Strømme Gaard og Gods i Fosen Len [Kanestrøm i Stangvik Sogn paa Nordmøre], som tilhørte Erik Erikssøn [Gyldenhorn, Lagmand] i Oslo, der imod sin Ed, Pligt, Huldskab og Mandskab, han Kongen har svoret, er falden fra til Kong Christiern II, medens Lykke den Stund, han har været nu hos Kongen, har lidt stor Skade af den fiendtlige Handel i Norge paa Len, Gods, Klæder o. s. v. af Kongens og Rigens Fiender. Lykke med Frue og Arvinger skulle beholde Gaarden med Gods frit og ubehindret, saa Kongen og Efterfølgere ingen Ret skal have dertil efter denne Dag. Cum inhib. solita. Kjøbenhavns Slot Søndag Cantate (28 April) 1532. Ad mandatum propr. regiæ majestatis. F. 45–46.
Kongens Magtebrev for Hr. Knut Gyldenstjerne, Electus til Odense, Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hr. Nils Lykke, Ridder, og Reynhold van Heydersdorf, Oberst over Landsknegtene, til Norge. Kongen har afsendt disse (undtagen Hr. Mogens, Embedsmand paa Agershuus, som forhen var der) med Orlogsskibe og Krigsfolk ind i Norge, der at gjøre sin yderste Flid, for ved Minde, Dagthingen eller Magt at bringe dets Indvaanere under Kongens Haand og Vold igjen, som Rigens aabenbare Fiende Kong Christiern nu med Magt og Vold har trængt fra os. Thi gives dem ved dette Brev Fuldmagt at handle, og i alle Maader at gjøre og lade paa Kongens Vegne, hvad dem tykkes gavnligst, og hvad de paa denne Reise og i dette Ærinde gjøre, handle, skrive, besegle, dagthinge og beslutte, skal være ligesaa gyldigt, som om Kongen i egen Person var tilstede og gjorde det. Han har derhos tilskikket os elsk. Mester Jesper Brokmann, Kongens Secretair, at ledsage dem og at medtage Kongens Segl, for at skrive og besegle under Kongens Navn og Titel, hvad disse capitale Høvedsmænd paa Kongens Vegne befale, det være sig Forhandlinger, Dagthingninger, Contracter eller andet, som de ansee nyttigt og nødvendigt, og dette skal staa ubrødeligt fra Kongens Side „ved vore kongelige Love.“ Under Kongens Segl. Hafniæ Søndagen Cantate (28 April) 1532. F. 50–51.[35]
Fru Ingerd Ottesdatter, Hr. Nils Henrikssøns Efterleverske, fik kongl. Stadfæstelse paa et fremlagt beseglet Brev, hvori Søster Karine, Abbedisse i Reins Kloster, med Konvents og Søstres Samtykke med Forbehold af Kongens Samtykke har valgt hende (Fru Ingerd) og hendes Børn til Forstanderske for Klostret og dets Gods, imod at hun og de holde ubrødeligt Abbedissen og Søstrene alle de Tilsagn og Artikler, som Brevet udviser, og der lade holde tilbørlig og christelig Gudstjeneste med Guds ords rene Udlæggelse og Forkyndelse i Klostret, som det sig bør. Cum inhib. sol. et claus. consv. Kjøbenhavn Onsdag efter Søndag Cantate (1 Mai) 1532. Ad mandatum proprium regiæ majest. F. 46.
Hr. Nils Lykke fik Stadfæstelse i lignende Udtryk paa et beseglet Papirsbrev, hvorved Abbed Mattis i Tøytren [Tautra] Kloster og hans Konvent have udvalgt ham til Forstander for Klostret og dets Gods, hvilket Lykke og Fru Eline skulle beholde for Livstid mod at holde Overenskomsten med Abbeden og hans Brødre, og gjøre der i Klostret en christelig Skik med Gudstjeneste og Guds ords rene og klare Udlægning og Forkyndelse, som det sig bør og de ville være bekjendt for os. Hafniæ 4ta feria post domin. Cantate (1 Mai) 1532. Ad mand. regiæ maj. proprium. F. 47.
Hr. Nils Lykke Ridder fik Brev, at efterdi Norges Riges Raad have opskrevet os (Kongen) Huldskab, Mandskab og tro Tjeneste, og igjen hyldet og svoret vor og Rigens aabenbare Fiende Kong Christiern for deres Konge, undtagen Nogle, som fremdeles bevise sig som troe Raad, Mænd og Tjenere, besynderlig Hr. Nils Lykke, som nu ved eet Aar har opholdt sig i Danmark hos Kongen, og medens han saaledes har været fraværende fra Norge, fra Hustru og Folk, have Kongens Modstandere, fornemlig Erkebiskop Olaf og hans Medhjælpere, overvældet og frataget ham hans Land og Len, Gods og Klenodier, forhindret, grebet og fiendtlig medfaret hans Hustru, Børn, Søster og Folk; thi har Kongen, til Vederlag for al den Skade, han for sin Troskab har lidt, skjenket Nils Lykke, Fru Eline og begges Arvinger al den Ret, Kongen og Norges Krone kan tilfalde eller er tilfalden i Giske Gaard og Gods, der var Jomfru Karine Alfsdatter [af tre Roser] arvelig tilfalden, og Hr. Thure Jenssøn [af tre Roser], vor og Rigens aabenbare Fiende og utslæge Mand, nu i denne fiendtlige Handel har til sig annammet som sit Gods, hvilken Gaard og Gods Fru Ingerd Ottesdatter i nogle Aar ligesaa har indehavt; saa at Lykke skal eie og beholde til evig Tid hvad Fru Ingerd af denne Gaard har havt inde, saa og hvad dertil af Arilds Tid har ligget, samt al Kongens og Kronens Ret til Fru Ingerds Oppebørsel ei Godset over hvad hende tilkom, og vil Kongen og hans Eftermænd Norges Konger være Hr. Nils Lykke, Hustru og Arvinger Hjemmelsmænd for denne Gave. Hafniæ 4 feria post domin. Cantate (1 Mai) 1532. Ad mandatum domini regis proprium. F. 47–48.
For Kongen har været nogle hans og Kronens Bønder paa Færø og berettet, at nogle andre Mænd der paa Øerne have ydermere Toft og jorder og Agerland i Brug end som de have, og give da ikke mere Skat eller Landgilde deraf, end de gjøre. Thi har Kongen befalet og Fuldmagt givet Knud Gyldenstjerne at skifte og dele dem slig Jord imellem redelig og skjellig, eftersom de give Skat og Landgilde. Udat. (Vaaren 1532?) C. 78. Afskr. 462.
Disse Efterskrevne bleve tilskrevne Lørdag næstefter Guds Legemsdag (1 Juni) 1532 at forskikke deres Svende, Heste, Harnisk og Rustning til Norge, besørgendes dem med Kost og Fetalie i 3 Maaneder og Hø og Havre til Hestene, til de komme til Norge. Kongen vil bestille Skibe for deres Penge til deres Heste og Fetalie, som skal føre dem til Norge. De, som bo i Sjæland og Skaane, skulle forskikke deres Rustning og Fetalie til Kjøbenhavn, saa de senest ere der Søndag før Viti et Modesti Dag (9 Juni), og de i Fyn og Smaaland ligeledes. Sjæland: Bispen af Sjæland 2 gode Heste med Gl. [Glavind?] og 8 smaa Heste med Sk.r [Skytter?]; Hr. Anders Bilde 1 Gl. og 3 Sk.r; Hr. Oluf Rosenkrands 2 Sk.r; Hr. Hans Bille 2 Sk.r; Hr. Henrik Gøye 1 Gl. og 3 Sk.r; Hr. Johan Oxe 2 Gl. og 2 Sk.r; Hr. Knud Rud 1 Gl. og 1 Sk.te; Hr. Johan Bjørn 2 Sk.r; Hr. Johan Rantzau 2 Sk.r; Knud Sparre 2 Sk.r; Tønne Tønsen 1 Sk.te; Fru Anne Krumedige 1 Sk.te; Abbeden af Soer 2 Gl. og 2 Sk.te; Prior af Antvorskov 2 Gl. og 2 Sk.te; Esrom 2 Sk.e; Ebelholt 1 Sk.te; Knarderup 1 Sk.te; Skokloster 2 Sk.e; Ringsted 2 Sk.te. Hofsinder: Evert Skeper selv med 3 Gl.; Hans Urne selv fjerde med Sk.ter; Bent Bille selv fjerde med Sk.ter; Ludvig Munk 2 Sk.ter. Skaane: Hr. Tyge Krabbe 4 Sk.ter; Hr. Axel Bragde 1 Gl. 2 Sk.ter; Hr. Holgert Ulfstand 1 Gl. og 2 Sk.r; Abbed af Bekkeskov 2 Sk.r; Hr. Knud Bille 2 Sk.r; Hr. Maurits Sparre 3 Sk.r; Hr. Maurits Olssøn 2 Sk.r. Hofsinder: Børge Jenssøn 1 Sk.e; Envold Krumedige 4 Sk.ter. Fyn: Hr. Peder Lykke af Ladby Gods og Gislumhered 2 Sk.r; Hr. Wulf von Uthershoff 2 Sk.ter; Fru Else [Pedersdatter Thott] 2 Sk.r; Laurits Skinkel 1 Sk.te; Dalum 1 Sk.e; Jørgen Hemmingsen 1 Sk.e; Erik Krumedige 2 Sk.ter. Smaalande: Hr. Otte Krumpen 1 Gl. og 3 Sk.er; Lage Bragde 3 Sk.ter; Abbeden af Halsted 1 Gl. – C. 71. Afskr. 460–462.
Skipper Jeppe med Hr. Johan Urnes Skib at seile til Norge med Fetalie. Udat. (efter St. Hansdag 1532). C. 91. Afskr. 462.
Hr. Trud Gregerssøn [Ulfstand] et Søbrev til hans Jagt. Et Brev til Eske Bilde om de Skotter og Tyske paa Bryggen i Bergen. Begge udat. (1532). C. 104. Afskr. 462.
Hr. Trude [ɔ: Trud Ulfstand] skal fremdeles have 6 Aars Brev paa Vardberg Slot og Len, naar de Aar ude ere, som han nu Brev paa haver, dog saa at han skal gjøre slig Afgift og Tjeneste, som hans Brev udviser. Relator Hr. Mogens Gøye. Udat. (1532). C. 109. Afskr. 463.
Hr. Claus Bilde et Brev lydendes, at Kongen er til videndes vordet, at der Konghelle blev afbrændt, da brændte og Graabrødrekloster af der sammesteds og staar nu øde. Han skal derfor nedbryde den Muur, som igjen staar af samme, og føre den til Baahuus og befæste slottet dermed. Udat. (1532). C. 112. Afsk. 463.
Eske Bilde, Høvedsmand paa Bergenhuus, vedgaar ved sin udskaarne Skrift, at have annammet paa Kong Frederiks Vegne af ærlig og velbyrdig Svend Otte Stigssøn og de Andre, som med ham vare i Throndhjem, hvad de der og andensteds udi Brandskat og Andet oppebaaret have, først regnet Guld, Sølv og pendinge for Loddet 24 Skil., er 155½ Mark lødige Sølv 2500 Voger Rotskier. Desuden paa Ottes Jagt 31 Skipp. Kobber, 172 Skippund Messing, 16½ Skippund blandet Kandegods, Tin og Bly. Bergenhuus St. Olafs Konges Dag (29 Juli) 1532. F. 54. C. 121. Afskr. 464.
Et Brev til Eske Bilde at antvorde Otte Stigssøn Brandskatten og Bytte, Sølv, Tin og Kobber, at han løber hid med det i Foraaret. Udat. (1532). C. 121. Afskr. 464.
Hr. Johan Urne [Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot] et Brev, at han flyr Otte Stigssøn en god stor Baad at segle til Bergen med; det ligger Kongen Magt paa. Udat. (1532). C. 121. Afskr. 464.
Brev til Eske Bilde, Hr. Nils Lykke og Hr. Vincentius [Lunge], om de ikke [behøve?] Folket længer, at de med det Første forlader dem, thi det kommer ellers Kongen paa stor Bekostning. Udat. (1532). C. 121. Afskr. 464.
Ligeledes sligt Brev til Hr. Truid [Ulfstand] og Hr. Claus Bilde. ib.
Hr. Gude Galde Ridder fik Brev, herefter at nyde og beholde Ide, Aabygge og Rygge [Riige] Skibreder efter det ældre Forleningsbrevs Lydelse, som han derpaa har. Cum inhib. sol. Hafniæ sabb. post fest. sti. Petri ad vincula (3 Aug.) 1532. Relator Hr. Tyge Krabbe, Marsk. F. 48. Udat. Uddrag i C. 107. Afskr. 463.
Erik Ugerup fik lige sligt et Brev [som Hr. Gaute Galde ovenfor] paa sine Forleninger i Norge efter ældre Lensbrevs Lydelse. Cum inhib. sol. Datum eod. die et loco (3 Aug.) 1532. Relat. Hr. Tyge Krabbe, Ridder, Marsk. F. 48.[36]
Erik Ugerup fik Forleningsbrev pro servitio facto et faciendo paa Kronens Kloster St. Olafs Kloster i Tunsberg med Gods, Rente, Tjenere og alt andet, at beholde sin Livstid, dog at give Prester og Brødre derinde en ærlig og bekvem Underholdning til Klæde og Føde o. s. v. cum ceteris claus. consvetis et inhib. solita. Hafniæ ut supra (3 Aug.) 1532. Relator Hr. Tyge Krabbe R. og Marsk. F. 48. C. 107. Afskr. 463.
Hans Møntemester blev pro servitio facto i den Bestolling hos Hr. Mogens Gyldenstjerne paa Agershuus, for den Tjeneste, han herefter skal gjøre Riget, og for den Skade, han i samme Bestolling har lidt, forlenet med Kronens Kloster Gimsø at nyde og beholde saalænge Kongens Naade tilsiger, og iøvrigt paa samme Vilkaar, som Erik Ugerup fik St. Olafs Kloster. Dat ut sup. (3 Aug.) 1532. Dominus rex per se, præsente domino Magno Gyllenstjern, equite aurato. F. 49. C. 107. Afskr. 463.
Anders Burmand fik Forleningsbrev ad gratiam pro servitio facto et faciendo cum claus. consv. paa St. Jørgens Hospital udenfor Tunsberg med al sin Tilligelse. Hafniæ sabb. p. Petri ad vincula. (3 Aug.) 1532. Dn. rex per se, præsente eodem. F. 49.
Peder Brockenhuus Hofsinder fik pro servitio facto et faciendo Livsbrev paa Kongens og Kronens Kloster Verne Kloster, efterdi Prioren i samme Kloster ei skikkede sig tilbørlig og ærlig mod Kongen og Norges Krone, da han var Kong Christiern II og hans Folk tilnegen med Hjælp og Bistsnd i sidste Feide; dog skal han give Brødrene derinde tilbørligt Ophold og Proviant til deres Livs Nødtørft. Cum inh. sol. et claus. consv. Kjøbenhavn Mand. eft. St. Petri ad vincula. (5 Aug.) 1532. Dom. rex per se, præsente dno Magno Gyldenstjerne. F. 51. C. 126. Afskr. 464.
Iver Jenssøn [Jernskjeg] fik Følgebrev ad gratiam til Bønder og Almue i Frølands Skibrede i sædvanlig Form. Hafniæ Tirsdag eft. Petri ad vincula (6 August) 1532. Rel. Hr. Tyge Krabbe, Marsk. F. 49.
Peder Skram Hofsinder fik Brev, at dersom Kongen ikke bliver tilsinds eller med ham saa forhandler, at Michel Blick kommer igjen i Kongens Gunst, da forlenes Skram med Kongens og Kronens By og Len Skyden og Skyden Syssel, som M. Blick i Forlening har, mod sædvanlig Afgift. Hafn. Tirsd. eft. Petri ad vinc. (6 Aug.) 1532. Rel. Hr. Tyge Krabbe Marsk. F. 49.
Kongl. Maj.s og Danmarks Riges Magtebrev for Hr. Hans Reff, Biskop i Oslo, Hr. Trude Ulfstand og Hr. Claus Bilde til Norges Riges Raad. Kongen og Danmarks Riges Raad, forsamlede til Herredag i Kjøbenhavn, give de nævnte Mænd nogle Hverv at tale og handle med Norges Riges Raad, Bisper, Prælater, Riddere og Riddermændsmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue i Norge om Forbuud, Fred og Enighed disse Riger imellem. De Udsendte faa Fuldmagt til at tage til sig hvem de ville og dem nyttige tykkes af Norges Riges Raad, for at bringe Underhandlingen til Ende, og hvad de saaledes aftale, beslutte, love, tilsige, bebreve eller forsegle, vil Kongen og det danske Rigsraad holde og stadfæste, som om de selv havde været personlig nærværende og alt selv beseglet. Under samtlige Udstederes Segl. Kjøbenhavn Tirsdag eft. Petri ad vincula (6 Aug.) 1532. F. 53–54.
Peder Størle fik Forleningsbrev i 10 samfælde Aar paa Dragsmark Kloster i Viken med al sin Tilliggelse mod slig Tjeneste, som deraf pleier at gjøres, og som Herman Skriver, som sidst havde det i Værge, deraf har gjort. Cum claus. consv. Ex cenobio Antvordskov ipso die St. Laurentii mart. (10 Aug.) 1532. Dominus rex per se. F. 49.
Iver Jenssøn [Jernskjeg] fik Brev paa Frølands skibrede med al kongelig Rente og Rettighed, al den Stund han beviser sig med Troskab og villig Tjeneste mod Kongen og Riget, og giør deraf tilbørlig Tjeneste og Afgift. C. inhib. sol. et claus. consv. Gottorp Onsdag eft. Bartholomæi (28 Aug.) 1532. Dom. rex per se. F. 49.
Otte Stigssøn fik Brev paa Guldal og Sparbo mod 40 rhinske Gyldens Afgift i Guld og hvad mere deraf pleier at gaa. Vil Kongen have disse Len igjen, skal han forsee ham med andre ligesaa gode. C. claus. consv. et inh. sol. Gottorp die decollat. Johannis bapt. (29 Aug.) 1532. Relator Wulfgang van Wthenhoff Cansler. F. 50.
Nils Klaussøn Lagmand i Lister og Midtsyssel, et Lagmandsbrev[37]. Udat. (Høsten 1532?) C. 113. Afskr. 464.
Otte Stigssøn et almindeligt Søbrev til Bergen og hid (til Danmark) igjen. Udat. (Høsten 1532) C. 121. Afskr. 464.
Hans Symmeler fik Livsbrev til sig og sine Børn, det ene efter det andet, hvilket længst lever, paa Gaarden Fors, uden al Afgift, dog saa at han og de skulle selv besidde [ɔ: bo paa] Gaarden, bygge og forbedre den. Cum inhib. sol. Gottorp St. Mikkels Dag (29 Septbr.) 1532. Dom. rex per se. F. 51.
Peder Brockenhuus fik Forleningsbrev paa Livstid pro servitio facto et faciendo paa Norges Krones Len Ingedal med al kgl. Rettighed, mod tilbørlig Tjeneste og saadan aarlig Afgift, som deraf pleier at gange o. s. v. Cum claus. consv. Gottorp Mandag eft. Dionysii mart. Dag (14 Octbr.) 1532. Dom. rex per se. F. 51. C. 126. Afskr. 464.
Mester Morten Krabbe, Provst i Oslo, fik Følgebrev til Bønderne i Fulde [Follo] Len og ane Andre, som af Arilds Tid have ligget og tjent til Provstiet i Oslo udi Mariæ Kirke, at de skulle svare ham. Cum claus. consv. Gottorp Fredag før[38] Simonis et Judæ Dag. (25 Octbr.) 1532. Dominus rex per se. F. 52. R. I. 143. Afskr. 253.
Samme Mester Morten Krabbe fik Følgebrev til Bønder og Kronens Tjenere under St. Laurentii Hospital hos Oslo, at svare ingen anden end M. Morten. C. el. consv. Gottorp Fred. f. Sim. et Jud. (25 Octbr.) 1532. D. rex per se. ibid.
Peder Skram, Kongens Hofsinder, fik ti Aars Brev pro servitio facto et faciendo paa Ski-Syssel fra Brevets Dato, mod Tjeneste og sædvanlig Afgift. Cum inhib. sol. Gottorp Søndag eft. Martini Dag (17 Novbr.) 1532. Dom. rex per se. F. 52. R. I. 143. C. 131. Afskr. 253. 464.
Hr. Mogens Gyldenstjerne, Embedsmand paa Malmøhuus, lik Livsbrev paa Tune og Skjeberg Len pro servitio facto et faciendo, og for den Skade han led i Norge, der han var paa Agershuus i næstforgangne Feide. Han skal deraf gjøre Kongen tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp Fredag efter vor Frue Dag Præsentationis[39] (22 Novbr.) 1532. Ad mand. reg. majestatis proprium. F. 53. R. I. 143. Afskr. 253.
Erik Gyldenstjerne fik Brev om Mynt, som han skal lade mynte paa Agershuus. Kongen tillader, at Gyldenstjerne mynter saamange Pendinge, som han kan lønne sine svende og Slotsfolk med, dog skal Mynten slaaes paa det samme Paviment, Korn og Skrot, som Hr. Mogens Gyldenstjerne lod slaa og mynte, den Tid han havde Agershuus i Forlening. Gottorp Løverdag eft. Præsent. Mariæ (23 Novbr.) 1532. Dom rex per se. F. 53. R. I. 143. Afskr. 254.
Breve til alle Lensmænd[40] i Norge, at Kongen giver dem tilkjende den store Skade, hans Lande baade i Riget og Fyrstendømmerne i den forgangne store Storm [har lidt], saa at alle Diger ere udbrustne og Landet derfor behøver meget Tømmer til at dæmme og færdige samme Diger med. De skulle derfor hver i sine Len overholde, at i dette Aar ingen af Kongens Undersaatter i Norge sælger til Fremmede eller selv udfører noget Tømmer uden til Kongens egne Undersaatter i Danmark og Fyrstendømmerne. Udat. (Novbr. 1532).[41] C. 149. Afskr. 466.
Hr. Amund [Olafssøn], som var Kanik i Bergen, fik Livsbrev af kgl. Høimægtighed paa Færø Bispedømme efter deres Udvælgelse, Kaar og Begjæring, som der paa Landet bo, paa det Guds Ord og det hellige Evangelium maa des ydermere fange Fremgang og kjærligen prædikes og læres udi alle Kirker paa samme Land, og skal han være Kongen og hans Efterkommere Konger i Norge huld og tro, og haandholde hans Naades og Norges Krones Rettighed i alle Maader, og afvende Landsens Skade og Fordærv saameget ham muligt er. Cum inhibit. Gottorp Nyaarsdag (1 Jan.) 1583. Dom. rex per se. F. 51–52.
Hr. Olaf Biskop i Bergen fik Brev paa Andenes Len pro servitio facto et faciendo, at beholde med al kongl. Rente sin Livstid; dog skal han besørge de gamle Klosterfolk, som der endnu tilstede ere, og de som vare indgivne udi Munkelif der sammesteds[42] og dem selv ikke behjælpe kunne, tilbørlig med Klæde og Føde, holde Tjenerne ved Lov og Ret o. s. v. Item om Nogen vil sige, at Andenes Len hører Munkelif til, da ere alle de Breve overseede, som Kongerne Christiern I, Hans og Christiern II derpaa have udgivet, og lyde de paa, at Munkelif har været undt Andenes ad gratiam. Gottorp St. Anthonii conf. Dag (17 Januar) 1533. Dominus rex per se. F. 52.
Thomis Køpping [Køppen] Borger i Hamborg fik Kvittans for 100 Mark lybsk, som var den skyldige Afgift af Færø for Aaret 1532. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp Onsdag eft. Seholastica (12 Febr.) 1533. Relator Henricus Schulte, Secretarius. F. 54–55.
Morten, som var Foged paa Bergens Slot, fik Livsbrev paa Kronens Gaard Holme [Haalm] i Mandal, mod slig aarlig Afgift til Bergenhuus Slot, som før har været givet, være Kongen og hans Efterfølgere tro, og Fogderne paa Bergenhuus hørig og lydig, holde Gaarden ved Magt o. s. v. Cum inhib. consv. Gottorp Juliane Dag (16 Februar) 1533. Ad mandat. reg. majest. propr. F. 55.
Eske Bilde, Høvedsmand paa Bergenhuus, fik Kvittans, at Kongens Hofsinder Otte Stigssøn har paa Bildes Vegne afgivet til Kongen 2 Læster skruet Bergerfisk, 22 Tønder paa Sønderborg og 2 paa Kallundborg. Gottorp Onsdag efter Juliane (19 Febr.) 1533. Dom. rex per se. F. 55. R. I. 143. Afskr. 254.
- ↑ Landsby udenfor Kjøbenhavn, nu en Deel af selve Staden.
- ↑ Oddevald har altsaa nys forud undergaaet en Ildsvaade, som ikke ellers kjendes.
- ↑ Herefter følger (fol. 3) Kong Hans’s Forleningsbrev for Hr. Henrik Krumedike og hans Hustru Fru Anna Rud med Viken og „Mandal, (skal være: Numedal), som Hr. Henriks Gaard Brunla udi ligger,“ Tune Skibrede, Robyggelag, Soløer og Skjeberg; dat. Baahus Onsdag eft. Lucie (19 Decbr.) 1498. Trykt i Diplomat. Norveg. V. Derefter Notits om, et Hr. Henr. Krumedike har Kong Hans’s Brev ad gratiam paa Lister og Midsyssel Lene uden Afgift, dog mod Rede og Regnskab for Vrag; dat. Kbhvn. Margrete Dag (20 Juli) 1505. Endelig, at Kong Hans forlenede Hr. Henrik Krumedike og Frue for deres Livstid med Numedsls Len og al dets Tilliggelse, hvilket Len de skulle annamme, naar alle de Aar ere fremgangne, som Hr. Knud Alfssøn har Brev om. De skulle heraf aarlig yde 60 rhinske Gylden i Guld og gjøre Rede og Regnskab for hvis Vrag der falder. Dat. Korsør Sønd. eft. Vor Frue Dag Visitationis (4 Febr.) 1498. Dominus rex per se.
- ↑ Jfr. Antegnelse og Anmærkn. ved 24 Novbr. s. A. nedenfor.
- ↑ Dette Inventarium trykkes i Dipl. Norv. V, hvortil henvises. – Afleveringen har rimeligviis fundet Sted i 1522, da Hans Eriksen havde Lenet af Kong Christiern II, og Frederik I Forleningsbrev til ham med samme Slot af Sept. 1523 (Dipl. Norv. II. No. 1070 er altsaa kun en Fornyelse. Inventariet er i Registranten indført ved den sidstnævnte Tid, formodentlig fordi det ved den Tid er benyttet ved Revisionen af Hans Erikssøn Regnskab. (Nedenfor).
- ↑ Jfr. Langes Norsk Tidsskrift. I. 25S–285.
- ↑ Foran denne Antegnelse ere Christiern Is Privilegier for Marstrand af 2 Juli 1455 eg Christiern IIs af 28 Juli 1514 helt indførte, og blive derefter trykte i Dipl. Norv. V.
- ↑ Jfr. Uddraget af 23 Marts ovenfor. I Lüxdorphs Afskrift af denne Registrant, som den er trykt af J. Chr. Berg i Saml. t. N. Folks Hist. VI. 13, ere begge Notitser gjengivne saaledes: „Sligt Brev gav Erik Ugerup ud paa Vardehus paa 10 Aar med Afgift som i Kong Hans’s Tid. Gottorp Onsd. næstefter Pslmessndsg.“ Begge Registrantens Optegnelser om denne Forlening ere saaledes her af Lüxdorph slaaede sammen.
- ↑ Der har først staaet: Peder van Flensborg, men det sidste Ord er atter overstrøget.
- ↑ Dette Len (Haabøl Prestegjeld) blev nemlig kort efter henlagt til Agershus Slot.. Nedenfor ved 1527.
- ↑ ɔ: St. Jørgens Hospital for Spedalske udenfor Oslo. Langes Norske Klostres Historie, 2den Udg. S. 398.
- ↑ Benkt Henningssøn var første Lagmand paa Agdesiden, idet Stavangers Lagdømme nu deeltes. (jfr. Saml. t. N. Folks Hist. VI. 17.)
- ↑ Dette er maaske en Skrivfeil for Søndenfjelds; thi Krumedike havde, saavidt vides, intet Len Nordenfjelds.
- ↑ Maaske Rødø Halvfylke paa Helgeland.
- ↑ Den følgende Kvittering til V. Lunge viser, et Aarets Begyndelse i denne Registrant er regnet fra Nytaar, ikke fra Juledag, som Tilfældet er i Christian den Tredies Registranter.
- ↑ Jens Fratt, ogsaa kaldet Jens Skriver, var uden Tvivl allerede nu, og ialfald 1529 og senere, Slotsskriver paa Agershuus. Dipl. Norv. II. No 1103 og 1127 og nedenfor ved 1529.
- ↑ Agershuus Slot, hvis Høvedsmand Hr. Mogens Gyldenstjerne nu var bleven. Det var afbrændt ved Lynild 1525. (Saml. t. Norske Folks Hist. II. 357.)
- ↑ D. e. Sørums Prestegjeld paa Romerike.
- ↑ En Broder af den i 1524 druknede Electus til Oslo Mag. Hans Mule.
- ↑ I Registr. staar: Sødrim stringen.
- ↑ Fuldmagten er heel indtagen i Registranten og trykkes i Dipl. Norv. V.
- ↑ Trykte i Paus’s Samling af Forordninger 285–287.
- ↑ Der kjendes ingen Gaard i Gloppen Prestegjeld i Nordfjord, der har varet Hovedgaard for en verdslig Forlening. Det er derfor rimeligt, at Udtrykket er indkommet i Lensbrevet ved Uagtsomhed. Jfr. iøvrigt nedenfor 20 Nov. 1530.
- ↑ Senere er her tilføiet: Siges Afgiften at være 100 Mark danske.
- ↑ Disse vidtløftige Beholdninger anføres ikke her, da den hele Kvittering vil blive trykt i Diplomatarium Norvegicum.
- ↑ Allerede 19 August 1531 lagde Kongen Topdals Laxefiske, som Severin Pederssøn hevde i Forlening, under Bergenhuus mod aarlig Afgift Læst saltet Lax. (Orig. i danske Geh. Archiv.)
- ↑ Dette Brev tilligemed de øvrige herhen hørende bliver fuldstændigt trykt i Diplom. Norveg.
- ↑ Disse udelades her, da hele Brevet trykkes i Dipl. Norv. og Beholdningen desuden andet anført i Saml. t. Norske Folks Hist. VI. 37–38.
- ↑ Saavel denne Contrakt som Kongens Stadfæstelse ere heelt indtagne i Registranten og trykkes derefter i Dipl. Norv. V, hvorfor de her kun gjengives i kort Uddrag.
- ↑ Fra Danmark, en Søster af Christiern den Andens Tilhænger Nils Pederssøn Halveg, og ikke (som J. Chr Berg har formodet i Saml. t. N. Folks Historie VI. 40) Olaf Bagges Enke Hustru Anna Pedersdatter til Hatteberg. Jfr. Allens Breve og Aktstykker til Christiern den IIs og Frederik Is Historie. I 454.
- ↑ Jfr. Saml. t. Norske Folks Sprog og Historie II. 365–378.
- ↑ I et udateret Uddrag af samme Brev i C 47. Afskr 460 tilføies som Grund, at Anders Jenssøn havde faaet Gaard og Gods opbrændt den Tid, han laa pas Kronens Slot Baahuus hos Hr. Claus Bilde.
- ↑ Brevet findes kort foran Claus Bildes næstfølgende Forleningsbrev med Baahuus Slot og Len, der ifølge F 44–45 er af 7 April 1532. Denne Ordre maa derfor antages omtrent samtidig hermed.
- ↑ I C. 44. Afskr. 460 findes udateret Uddrag af samme Brev. Heri kaldes Øen Vorøen med Tillæg, at den skylder . ....
- ↑ Denne Fuldmagt er fuldstændig protokolleret, og indtages i Diplomatarium Norvegicum.
- ↑ I Notitsbogen C. 107 (Afskr. S. 463) er denne Forlening saaledes anført: Erik Ugerup skal have Stadfæstelsesbrev, at han skal have og nyde Tønsberg Slot og Len efter det Brevs Lydelse, han derpaa har. Relator Hr. Tyge.
- ↑ Denne Notits er indført i Kladdebogen (C) efter Breve af Midsommer 1532, og derfor her henført til Høsten samme Aar, efterat Kampen mod Christiern II var endt. Imidlertid havde Eske Bilde allerede i Brev af 18 Juni 1529 meldt Kongen, at han nylig havde ansat „en fattig Riddersmand af de „Koszer“ (Slægten Kaas?), født i Danmark, til Lagmand i Stavanger, da den forrige Lagmand var i Holland i Vincents Lunges Tjeneste, og Almuen maatte have en Lagmand til Lagthinget. Erik Ormssøn, en ung Mand og Bispens Frænde i Stavanger, havde bedet om Lagstolen, men Bilde torde ei betro ham den, da Lagmanden har stor Magt over Almuen. (Kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. Nye Manuskr. Saml. No. 1058. d. fol.) Jfr. ovenfor S. 26. Dipl.Norv. II. No. 1093 viser iøvrigt, at Nils Claussen i Norge kaldtes Abt, ikke Kaas, og at Biskop Hoskold af Stavanger allerede i Juni 1529 anbefalede ham til ogsaa at blive Lagmand paa Agdesiden.
- ↑ I R. I. staar her „efter;“ Brevet bliver da af 1ste Novbr.; men da det følgende, vistnok samtidige, ialfald neppe ældre Brev, ligesom den originale Registrant har „før,“ er der paa første Sted vistnok en Skrivfeil.
- ↑ Dette og følgende Brev ere i R. I. 143 daterede Lørdag efter Purificatio Mariæ, altsaa 9 Febr. Men dette er aabenbar urigtigt, da Feiden mod Christiern II ikke dengang var forbi.
- ↑ Ved Brevets Slutning staar: Til Hr. Holger Ulfstand, Hr. Truid Ulfstand, Hr. Claus Bilde, Hr. Erik Gyldenstjerne, Peder Skram, Peder Hansen, Eske Bilde, Hr. Vincents Lunge, Hr. Nils Lykke, Hr. Otte Stigssøn Ridder, Kongen af Sveriges Nabo, Erik Ugerup.
- ↑ Dette Digebrud i Marsklandene indtraf ifølge Huitfeld S. 1394 8 Dage før Martini 1532, og dette Brev maa altsaa være udfærdiget nogen Tid derefter.
- ↑ Dette Uddrag i Registranten er aabenbar feilagtigt, og Meningen er neppe anden, end at Biskoppen ved at forlenes med Andenes Len paalagdes at sørge for Birgittinerne i Munkeliv i Bergen, som før havde havt Lenet. Paa Andenes kan der ei have været Klosterfolk.
