Norske Universitets- og Skole-Annaler. V. 1. 2.
Redaktionen af nærværende Hefteskrift er ved 5te Binds Begyndelse overtaget af Universitetssekretæren, der ved sin Embedsstilling bedre end nogen Anden er skikket til at redigere den Del af samme, der hidtil har været og vel fremdeles vil blive den væsentligste, den nemlig, der omfatter Universitetets Virksomhed. Universitetssekretærens Bistand har derfor ogsaa altid været en uundværlig Betingelse for Skriftets Bestaaen, og navnlig har den nuværende Universitetssekretær været en virksom og nidkjær Medarbejder i samme. Det er saaledes vistnok aldeles i sin Orden, at denne Mand har overtaget Tidsskriftets Redaktion, og det saameget mere som han ved de tidligere af ham udarbeidede statistiske Tabeller over Skolevæsenet har lagt for Dagen, at han ogsaa har omfattet med Interesse og bearbejdet den anden Gren af Gjenstande, som høre under disse Annalers Sfære.
Hovedkilden til Kundskaben om Universitetets Virksomhed og Tilstand er dets aarlige Indberetninger til Kirkedepartementet. Disse Aarsberetninger, hvoraf nærværende 5te Bind indeholder den for Aaret 1847 afgivne, ere imidlertid en temmelig tør Lekture, der i en embedsmæssig Rapportstil kun leverer et kjødløst Skelet af Universitetets Historie og Virken. Noget Indblik i Universitetets indre Liv faar man naturligvis ikke deraf. For at raade Bod paa denne Mangel har Annalernes Redaktør i et Tillæg til Aarsberetningen (V, I. Side 92) udførligere behandlet og suppleret flere Punkter af denne. Dette Tillæg bør maaskee senere endnu gives en større Fuldstændighed og Udførlighed. Særdeles hensigtsmæssig er ogsaa Meddelelsen af saadanne Aktstykker, som kunne tjene til at give Almenheden et Begreb om den Virksomhed, Universitetet i Videnskabens forskjellige Retninger udfolder. Af saadanne Aktstykker indeholder især det andet Hefte af 5te Bind flere særdeles interessante. Det indeholder saaledes Hr. H. Raschs Prøveforelæsning for Lektoratet i Zoologi over det selvvalgte Thema: „Fremstillingen af de fornemste Ejendommeligheder i de nye Kontinenters (Amerikas og Nyhollands) Dyrformer“. Da en saadan Prøveforelæsning er beregnet paa at danne en afsluttet Helhed, ikke som de almindelige akademiske Forelæsninger, kun er et Afsnit af en større Cyklus, saa egner den sig fortrinlig til at forelægges Publikum, forudsat naturligvis, at den ikke gaar saaledes ind i en før Almenheden ubekjendt Videnskabs Detaljer, at den bliver en uforstaaelig Hieroglyfskrivt for denne. – Af særdeles Interesse i mere end en Henseende ere de velskrevne Rejseberetninger af Hr. Asbjørnsen og Hr. Jørgen Moe, der ere meddelte i 2det Hefte. Begge disse af vor Folkepoesi højt fortjente Forfattere berejste – dels i 1846, dels i 1847 –, med Understøttelse af Universitetets Stipendiefond, flere af Norges paa Sagn og Digtninger rigeste Fjeldtrakter for at samle og bevare de Levninger af en naiv Folkepoesi, som Civilisationen endnu har skaanet, og de synes efter deres Beretninger at dømme at have gjort en rig Høst paa disse Vandringer. Deres Beretninger afgive saavel paa Grund af Gjenstanden som paa Grund af Fremstillingen en interessant og tiltrækkende Lekture, der danner en passende Afvexling fra de statistiske Detaljer, der efter Annalernes Plan her maa finde sin Plads. Til det Hefte, hvori de ere indførte, er føjet et Musikbilag, indeholdende en Del Melodier til de i Beretningerne omtalte eller meddelte Folkedigtninger. Medens saaledes i de to Hefter af Annalerne, der ere udkomne under den nye Redaktørs Auspicier, Universitetets Statistik og Historie er tilfredsstillende behandlet, indeholde de intet Tilsvarende hertil om Skolerne og deres Forholde. Skylden herfor er imidlertid ikke Redaktørens, da de Kilder, hvoraf han her skulde øst, nemlig Skolernes aarlige Indberetninger, ere saa ufuldstændige, at en statistisk Oversigt over Skolernes Virksomhed umuligt lader sig udbringe af dem. Dette vil imidlertid forhaabentlig snart blive anderledes, og om der ikke allerede er gjort Skridt til at bevirke tilvejebragt en større Enhed og Fuldstændighed i Skolebestyrernes Indberetninger, vil dette upaatvivleligt ske, og Annalernes Redaktør vil da ikke mangle Materialier til paa en tilfredsstillende Maade at udfylde denne anden Del af Tidsskriftets Gebet.
Istedetfor de manglende statiske Data om Skolevæsenet indeholder nærværende Bind af Annalerne en gjennem begge de udkomne Hefter fortløbende Afhandling af Hr. K. Knudsen, Adjunkt ved Kristiania lærde Skole, over forskjellige formentlige Brøst ved vort lærde Skolevæsen. Hr. Knudsens Afhandling, der slutter sig til en tidligere i samme Tidsskrift af ham leveret, behandler paa en aforistisk Maade, uden skarpt at skille Gjenstandene fra hinanden i Behandlingen, en hel Del vigtige Spørgsmaal fra det lærde Skolevæsens Gebet. I nærværende Afhandling søger Forf. fornemmelig at tilvejebringe og sammenstille en Mængde fremmede Skolemænds Udsagn til Bestyrkelse for de Anskuelser, han vil gjøre gjældende, og de Reformer, han ønsker indførte i vort lærde Skolevæsen. – Hvad man end vil dømme om Hr. Knudsens pædagogiske Anskuelser og hans Forsvar for dem, saa maa man ialtfald indrømme ham en levende Interesse for sit Fag og et omfattende Studium af den pædagogiske Literatur. Afhandlingen er – om jeg saa maa udtrykke mig – for broget og, som fornemmelig reproducerende en Masse fremmede Forfatteres løsrevne Yttringer over forskjellige Gjenstande, for løst sammenkittet til, at jeg her kan indlade mig paa nogen nøjere Analyse af dens Indhold. Uagtet det forekommer mig, at Forf. ikke har arbejdet sig frem til nogen rigtig Klarhed i sine Ideer over Skolevæsenet, og uagtet hans Fremstilling er tung og kantet, vil man dog i hans Afhandling finde mange Vink, der fortjene at paaagtes, og hans Reformforslag ville altid kunne give Anledning til Diskussioner, der kunne tjene til at klare Begreberne om vort lærde Skolevæsens Formaal og Tarv.
Af det Foranførte vil man se, at de udkomne tvende Hefter af Annalernes femte Bind give grundet Haab om, at dette Tidsskrift under sin nye Redaktør vil svare til sin Bestemmelse, saa godt som dets indskrænkede Ressourcer tillade det. Thi Skriftet virker under uheldige ydre Kaar og tiltrænger i høj Grad Almenhedens Understøttelse. Efter den trykte Fortegnelse over Subskribenterne, der er vedføjet 2det Hæfte, afhændes i Regelen kun 117 Exemplarer; Betalingen for disse, hvilken tilligemed et Bidrag af 15 Spd. for Heftet fra Videnskabernes Selskab i Trondhjem er Skriftets hele Indtægt, udgjør ikke Mere end omtrent 70 Spd., en Sum, der paa en ren Ubetydelighed nær medgaar til Tryknings- og Distributionsomkostningerne samt Honoraret for originale Bidrag, endskjønt den nærværende Redaktør udfører sit Hværv uden noget Vederlag. Det vilde i høj Grad være ønskeligt, om en forøget Subskription kunde yde Forlæggeren tilstrækkelig Opmuntring til at fortsætte et Værk, hvis Bestaaen under alle Omstændigheder maa være af Interesse, og som under heldigere Kaar og med større Virkekraft kunde udøve en betydelig Indflydelse paa vort Undervisningevæsene Udvikling.
H. J. Thue.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |