FolkevennenEllevte Aargang (s. 405-409).

Oldbreve.

I Henhold til et tidligere Stykke her i Folkevennen om Diplomatarium Norvegicum eller den Samling af gamle Pergaments-Breve, som afdøde Rigsarchivar Lange begyndte at udgive i Trykken, skal jeg nu meddele nogle Prøver. Jeg har en af de nuværende Udgivere, Hr. Huitfeldt, at takke for dem; han har havt den Godhed at vælge dem ud af den store Mængde og at oversætte dem fra Gammel-Norsk. Dennegang kun et Par Prøver; senere hen flere, eftersom Rummet i vore Hefter monne tilstede det, saa længe, til vi faa et nogenlunde fyldigt Exempel paa Besfkafenheden af disse gamle Skrifter.[1]

Eilert Sundt.

1. Ridderen Eindride Simonssøns Testament.
(Dipl. Norv. I. No. 233).

Til Lov og Ære for Gud og vor Frue, den hellige Maria, og alle Guds hellige Mænd gjør jeg Eindride Simonssøn, sund af Forstand og syg af Legeme, denne Anordning og Testament, mig til Sjælehjælp. Først at jeg vælger mig Gravsted i Christkirken i Bergen, mod Nordkanten i Kirken, der som min (Hustru) Helga ligger, og giver jeg Christkirken 10 Maanedsmadbol Jord, som heder Bjorø, paa den Betingelse, at de skulle gjøre min Begravelse med 5 Pund Vox, 3 engelske Skilling og en halv Mark Penninge til Offer, ogsaa skulle de indføre mit Navn i Skraaen (Gavebogen). Men dersom jeg dør i Fjordene, da vælger jeg mig Gravsted i Eids Kirke fremme foran Stolene, der som jeg pleier at sidde, og giver jeg Eids Kirke til Opretholdelse 2 Maanedsmadbol Jord i Aradal for Gravsted i Kirken. Ligesaa giver jeg Presterne ved Eids Kirke 1 Maanedmads og 1 Skettings Leie i Hafsaas, paa den Betingelse at de skulle holde min Aartid (Mindefest) i hver 12 Maaneder engang om Aaret) og sætte mit Navn i Skraaen. Ligeledes giver jeg Bøtagaard med alle Huse, Tomter og Herligheder, som tilligge eller tilligget have fra gammel og ny Tid, til min Syster Eline og hendes Arvinger som bestandig Eiendom paa den Betingelse, at hun skal lade det yderste Glasvindue paa den nordre Side af Choret i Mariekirken forfærdige med et Mariebillede og mit Vaabenskjold under. Ogsaa skal hun underholde vor Slægtning Jorun, dersom hun lever efter mig. Hun skal og eie fornævnte Gaard, strax jeg er død. Ligeledes giver jeg min Frænde Thorstein Ragnassøn alle de Huse, som jeg eier i Mølledalen ved Søen, som er 6 Boder og lige saa mange Huse oven over og derhos Kjælder, Ildhus, Flor og Ager, og giver jeg ham alle fornævnte Huse med alle de Tomter og Herligheder, som tilligge eller tilligget have fra gammel og ny Tid, paa den Betingelse at han skal lade gjøre et Christofersbillede med Farver med mit Vaabenskjold under i Christkirken i Stenbuen, der som Hr. Ivar ligger nedenunder. Han skal ogsaa eie fornævnte Huse, strax jeg er død. Ligesaa giver jeg min Frænde Arne mit nederste Møllehus i Mølledal med Ager, Tomter og alle de Herligheder som tilligge og tilligget have fra gammel og ny Tid. Ligeledes giver jeg mine fattige Slægtninge 20 Kjørlag (d. e. Koværdier) i Korn og Kreaturer. Olaf Erikssøn og min Slægtning Thorstein skulle opkræve og udbetale dette. Og med Hensyn til de Breve, som maatte kunne fremkomme angaaende disse Gaver, da skulle disse mine Anordninger staa ved Magt, og hine Breve være magtesløse. Og til Forsikring herom satte Arnfinn Lagmand og hans Broder Gudbrand sine Segl for dette Testamente, som blev gjort den nermeste Tirsdag før Lafransmesse i vor værdige Herre Magnus’s, med Guds Naade Norges, Svea- og Gøtalands Konges, 17de Regjeringsaar (d. e. 8de Aug. 1335).


2. Indberetning til Kongen om et Drabsforhør.
(Dipl. Norv. II. No. 295.)

Sin værdige Herre Hr. Magnus, med Guds Naade Norges, Sveriges og Skaanes Konge, sender Ivar Andressøn, Sysselmand i Bergen, Hilsen med Gud og sin skyldige og ydmyge Tjeneste. Jeg kundgjør eder, min Herre, at den nærmeste Thorsdag før Lafransmesse i eders 29de Regjeringsaar (d. e. 7de August 1348) tog jeg efter eders Brev og Bud dette Prov om Drabet paa Einar Auga, som Arne Alfinssøn dræbte uforsætlig. For det første var det Ophavet til deres Uenighed, at fornævnte Arne stod i Svalen foran Gildeskaalen i Bergen og havde Øre i Hænderne og ventede paa sin Husbonde, da fornævnte Einar og Jon Drotning kom der og vilde tage Øxen fra Arne, fordi de trættede med en Prest. Derefter puffede Einar ham i Svalen ligesom de andre Svende, som der vare, fordi han vilde ikke lade ham faa Øxen. For det andet at Einar greb i Jernhatten, som Arne havde paa sit Hoved og kastede ham nedover Trappen paa samme Sted, ligesom og de andre førnævnte Svende. For det tredie at siden, da Arne stod op, da greb Einar Arne i Halsen og rev hans Hue itu og kverkede ham og sønderrev hans Kjortel og gav ham et Næveslag over Øienbrynene og nedefter Kindbenet. Da trak Arne sin Kniv og stak fornævnte Einar, og deraf fik han sin Bane. Om hele den fornævnte Trætte svore Paal Halvardssøn og Ragnhild Helgesdatter fuld Boged (d. e. paa Evangeliet) og beedigede, at Arne strax bekjendtgjorde Drabet, saa at han var Saarmand, hvis han levede, og Banemand, hvis han døde deraf. Dette Drab blev begaaet mellem Mariemesserne (1öde August og 8de September) i eders 28de Regjeringsaar (1347) udenfor ethvert fredhelligt Sted. Han har affundet sig Arvingerne efter Dommen og betalt første Gang og byder eder saadan Thegn (d. e. Bod for den dræbte Undersaat), som i vil paalægge ham. Den dødes Arvinger havde ogsaa været tilfreds med dette Prov, eftersom selve det derom gjorte Domsbrev formelder. Da jeg optog dette Vidnesbyrd, vare nærværende Gulathings-Lagmanden Paal Knutssøn, og Ingemund Jonssøn, Lagmand i Bergen, hvilke til Vitterlighed satte sit Segl tilligemed mit for dette Brev, som blev gjort i Bergen fornævnte Dag og Aar.

3. Et Legitimations-Brev.
(Dipl. Norv. III. No. 551.)

Til alle de Mænd, som see eller høre dette Brev, sende Sæbjørn Thorbjørnsøn og Halstein Halvardssøn, Lagrettemænd i Solør, Guds og sin Hilsen, kundgjørende, at Søndagen nest efter Halvardsmesse i vor værdige Herre Eriks, med Guds Naade Norges, Danmarks og Sveriges Konges, 11te Regjeringsaar (d. e. 16 Mai 1400) vare vi paa Olstad, som ligger i Gruve Sogn i Solør, hvor vi saa og hørte paa, at Thord Aslakssøn tog Kirstine Jonsdatters Haand med den Overenskomst, at fornævnte Thord fæstede sig Kirstine Jonsdatter til Ægtehustru efter Guds og den hellige Kirkes Love paa den Maade, at de tillige knæsatte sin Søn Aslak og gjorde ham til ægtefødt Mand med deres begges Ja og Samtykke. Ogsaa gav da fornævnte Thord sin Søn Aslak og sin Ægtehustru Kirstine saa stor Del, som han eiede i Gaard, som ligger i Gruve Sogn i Solør, hvadsomhelst det er enten i Jord eller Jordværdi, som ham tilkommer, og han med Rette eiede som sit eget, frit og hjemlet, paa den Maade, at samme Gave ikke skulde falde under andre Arvinger, saafremt han levede længer end dem. Til Vidnesbyrd sætte vi vore Segl for dette Brev, som blev gjort paa fornævnte Dag og Aar.





Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Her faar jeg vel rette en lidt uheldig Trykfeil i det nævnte Stykke om Diplomatariet, Side 219, Linie 10: „Finder jeg derimod de 5 k og de 7 c, saa – just fordi det i sig selv er saa skrevet – er det mig som et Ægthedens Stempel.“ Her skulde staa ikke: saa skrevet men: saa smaat.