Om Myrdyrkning/Gjødselkompost
Det er utroligt, hvormegen Frugtbarhed og Velfærd der ødes bort, formedelst den klene og ligegyldige Maade, hvorpaa man omgaaes med Gjødselen. Paa de fleste Steder er der ikke andet end en Luge paa Fjøsvæggen, hvorigjennem Møgen kastes ud paa fri Mark. Baade Land og Gjødselvand rinder bort; Dyngen bliver muggen og brænder, samt udvidskes og vadskes ud af Regn og Snevand. Dette er den sletteste Fremgangsmaade; men Mange holde paa den af gammel Vane, Ligegyldighed, Dovenskab og Ukyndighed. — Det skjønnes let, at det er ufornuftigt og uforsvarligt at øde bort Grøde, Penge og Arbeide til ingen Nytte; men der er Mange, som ikke agte stort paa, at de nødvendige Midler til at frembringe Korn og Forderplanter, samt derved igjen Kjød, Mælk og Afdraat, det er Penges Værd og Penge, — at de nødvendige Midler hertil, god og kraftig Gjødsel, vanvyrdes og udvidskes til der er lidet Hævd tilbage i den; ja det gaar endog saavidt paa enkelte Steder, som i Bergens By, at man kaster det allermeste af Gjødselen paa Vaagen eller i Fjorden, og fra enkelte især af de nordenfjeldske Kystegne, der trænge til al den Gjødsel de have og mere til, fortælles det, at der gives Gaardeiere, som aldrig ere mere fornøiede, end naar de kunne skuffe Gjødningen lige ud i Fjæren, saa de ikke have mere Bryderi af den.
Mange Steder bruger man at lægge Gjødseldyngen paa fri Mark eller i en liden Dok, men dækker Gjødselen med Jord, saasnart som den føres ud. Dette er alt et Fremskridt, hvorfra det er let at gaa over til den bedre Fremgangsmaade, som her skal tilraades.
Paa flere Steder har man mere eller mindre gode og passelige Kjældere under Fjøset, hvor Gjødselen kan blandes med Myrjord o. a. desl. samt de flydende og flygtige Dele blive opfangede. Beskrivelse over den simple Indretning af saadan en Kjælder og dens Nytte findes i Illustreret Nyhedsblad for 1856 Nr. 4, Pag. 14, samt i Morgenbladet for den 16de Marts 1856, Nr. 76.
Paa mange Steder i Landet har man særskilte Sommerfjøs, hvori kan indlægges tør Myrjord, Løv, Bar, m. m. som Kreaturerne, der gaa løse, trampe sammen med Gjødselen. Ved af og til at skuffe noget Myrjord paa, kan Gjødselen øges meget paa denne Maade. Mange bruge at blande den floviis med Jord og gjøre den til Kompost eller Blandingsgjødsel; dette er en af de bedste Maader til at forekomme Tab ved Gjødselens Brand eller Gjæring. Men naar man vil gjøre dette, bør man altid have tør jord i Beredskab hele Aaret om, — thi vaad Jord fryser naturligviis sammen om Vinteren — og helst bør man bruge Tørvjord, Myrjord, Dynd, Grøftefyld, rig Muldjord eller a. desl. Baade Jordfloerne og Gjødselfloerne maa lægges meget tyndt, omtrent et halvt Kvart Gjødsel og et Par Kvart Jord; derhos bør Dyngen holdes passe raa eller fugtig. Den maa ikke tages til Brug før den er gjennemgjæret, gjennembrændt, eller har været rigtig hed, siden bør den hakkes om samt holdes vel dækket med Jord eller Græstørv.
Paa ikke faa Steder i vort Land, hvor Jordbruget forresten i mange Henseender ikke drives rart, saasom i Thelemarken og enkelte Bygdelag i Bergens Stift bruger man Myrjorden til Nytte og Gavn paa følgende Maade: Paa et passende Sted i Nærheden af Husebygningen fyldes en Plads, som er ombygget med Steenmuur, med tør, vel raadnet Myrjord. Paa denne slaaes og kastes alle Slags Affald, Søppel, Bos og Skyllevand fra Huset, og een Gang om Aaret kjøres den Gjødsel, som dannes her, bort, hvorpaa Pladsen atter fyldes med ny Myrjord. Dette kan vel synes at være lidet at tale om; men ved mange Smaating udrettes ofte noget Betydeligt, og den som har seet, hvormeget denne Fremgangsmaade hjælper til at øge Gjødselen, samt til Orden og Reenlighed — især naar der ikke bliver sparet paa Myrjorden, — vil sikker ønske, at dette var Skik og Brug i hver Gaard.
En af de bedste og passelige Maader til at kunne drage Nytte og Vinding saavel af Gjødselen, som for at kunne opsamle alt Land, beholde alt Gjødselvand, gjøre Branden eller Gjæringen langsommere og hindre at noget tabes ved den, er, — næst en god Gjødselkjælder under Fjøset — at bygge omkring Gjødselpladsen en Steenmuur, som er 2 Alen høi, 1 Alen over og 1 Alen under Jorden. Stenenes Mellemrum i denne Mur fyldes med Blaaleer, saa at den kan blive saa vandtæt som muligt. Indenfor denne Muur tages den øverste Jordflo bort til en Alens Dybde, og istedet for denne lægges der, hvis Jordbunden ikke er vandtæt, en fast Bund af Blaaler, som er en halv Alen tyk, og denne stampes vel sammen. Bunden lages saaledes, at den kommer til at helde mod det ene Hjørne, for at Gjødselvandet kan rinde i en Grop, som graves her i den Hensigt at samle det; paa den anden Side nærmest Fjøset lægges den Grube som før er talt om, til at samle Land i. Har man større Kar, Fade eller Tønder, kan man gjøre Gjødselpladsen høiere i Midten og grave ned et saadant Kjærrel i hvert Hjørne. Paa Bunden i Gjødseldyngen lægges der en dygtig Flo med Tørvjord eller Myrjord, og siden lægges Gjødselen op til en Høide af et Par Alen, trykkes sammen og dækkes til med en Jordflo, der i det mindste er halvandet Kvart tyk; derpaa lægges der paa samme Maade op en anden Gjødselhaug ved Siden af den første indtil Dyngen er fuld. Gjødselpladsen bør være saa stor at man i det mindste kan lægge op en 3-4 forskjellige Dynger og behandle hver for sig, saa at Gjødselen kan være passelig brændt til forskjelligt Brug. Dersom Gjødseldyngen skulde blive for tør og varm, øser man over den det Gjødselvand, som har samlet sig i Gropen, og hvis dette ikke forslaar tager man andet Vand. Fjøsgulvet bør være rigtig tæt, saa at Land og Gjødselvand ikke kan komme igjennem det, og de Render som lede Landet til Opsamlingsstedet maa ligeledes være tætte. Hvor dette ikke gaar an, bør der være saaledes indrettet, at der kan lægges en passelig Flo af Jord under Fjøset, som udtages saa ofte, som det er mættet med Land og Gjødselvand. Paa denne Maade rinder Landet strax ud, og naar da Møgen skuffes og føres ud Morgen og Aften, holdes det reenligt og sundt for Dyrene i Stald og Fjøs. — Mere om Gjødselens Samling og Bevaring kan læses paa de nævnte Steder i „Illustreret Nyhedsblad“ for 1856, Nr. 3 og 4, „Om sammenbyggede Udhuse for Landmanden“, og i Morgenbladet for 1856, Nr. 76.