Om den norske Sild.

Den norske Udsending ved Fiskeriudstillingen i Amsterdam, H. Baars, har givet en Oversigt over de Anker, som hollandske, skotske og tydske Kjendere under Udstillingen have ført imod Behandlingen af den norske Sild. De bestode væsentlig i følgende:

Vaarsilden sorteres kun i stor og liden. I begge Sorter og især i den smaa findes fuld og udgydt Sild om hinanden, uagtet den sidste, som er i en sygelig Tilstand og har en meget ringere Værd, kun burde betragtes som Udskud. Ikke sjelden forekommer desuden uganet Sild iblandt den ganede, og endnu oftere foregaar en ufuldstændig Ganing først flere Uger efter Saltningen. At Lagen saa ofte indeholder Blod og Urenlighed, bidrager dog allermest til, at Silden saa hurtig bedærves. Tønderne indeholde ofte formeget Salt og forlidet Sild, Pakningen er daarlig og ujevn, Tønderne svage og ikke lige store.

For Fedsildens Vedkommende vakte det almindelig Forbauselse, at den var uganet. Man kunde ikke tænke sig noget mere forkjert end at gane den grove, i en kold Aarstid fangede Vaarsild og ikke at ville spendere den Smule Bekostning paa den fine fede Sommersild. Ogsaa her beklagede man især Bibeholdelsen af Blodet, som det, der allermest befordrer Forraadnelsen. Den smudsige Blodlage skyldtes det, at vor Sild saa ofte bliver sur. – En anden Mangel ved vor Fedsild var, at den saltede for stærkt. Anvendelsen af Furrutønder ansaa man for aldeles urimelig, – den giver al den deri indeholdte Sild Terpentinsmag. Vilde eller kunde vi ikke benytte Eg eller Bøg, saa havde vi dog den bedste Anledning til at skaffe os fortrinlige og billige Tønder af Birkestav istedetfor at udskibe denne til Skotland. Allermest utjenlige vare dog Tønder, som før havde været benyttede til Sild; ti disse stinke og meddele øjeblikkelig Stanken til den Sild, som nedlægges i dem. Den store og smaa Fedsild maatte sorteres bedre end hidtil, – nu havde man ingen Regel med Hensyn til Fedsildens Størrelse. Dens Pakning var endnu slettere end Vaarsildens; den Anskuelse, at den tabte sig ved at trykkes, forkastedes ganske; den fedeste skotske Sild pakkedes ligesaa haardt som nogen anden skotsk eller hollandsk Sild.

I det Hele ytrede Besøgerne, at den norske Samling afgav de klareste Beviser paa, hvilke umaadelige Rigdomme Forsynet har stillet til Norges Kystbefolknings Raadighed, men paa samme Tid ogsaa paa, hvor lidet denne Befolkning forstaar at gjøre sig disse Rigdomme nyttige.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.