Optegnelser om reisen til Fritsø 18–27 September 1593

Jens Nilssøn

Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574–1597

Utgitt av Yngvar Nielsen, A. W. Brøgger, 1885 (s. 77-98).

Anno 1593.

♂ Then 18 Septembris om morgenen tilig antuorde bispenn Bent Olssen it breff til Christopher Jenssenn^[1], hoss huilckit vaar indelucht i it stycke perme sex g. daler och Christophers kiste nøgel och en liden nøgel der hoss til en liden henge laass som stod for Christophers kiste, och vaar atter suøbt vden om breffuit och for^ne penninge och nøgler it stycke perme och beseiglit. Samme tid antuordet bispen Bent Christophers kiste som Ouden paa canichegaarden^[2] och bispens dreng Knud Jørgenssen bar hiem til hannem, vdj huilcken vaare nogle aff Christophers bøger, it par spegelaxe, 4 eller 5 oster, 3 beffuerskind, 1 reffskind och nogle egerne skind. Dette altsammen loffuit Bent at forskaffe til Christopher oc at flj bispen vis beskied tilbage igien. Och loffuit bispen hannem it las hö for sin wmag.

Samme dags morgen sende Oluff Galde^[3] bud til bispenn, och begierede at bispen ville tøffue hiemme til ij morgen betiligenn, da suarede bispen at hand kunde det icke giøre fordj hand achtet at besøge nogle kircker paa veyen, och at hand vaar da alt ferdig at drage aff.

Samme dag den 18 Septemb. strax dereffther, inter 6. & 7. horam drog bispen aff paa veyen ad Brunlaglæn til Peder Iffuerssen^[4] fra Oslo i suduest til baads til Hudøen^[5], der wi kom ieffnte Hudøen droge wi imellum hende och slottet i vester 1 strig til synder, oc haffde hende paa venstre haand, saa i vester 1 strig til synder om Ladegaardsøen huilcken wi haffde paa høgre haand. Saa droge wi vdj vester offuer Fornebofiorden.

Siden kom wi vd til Ost, och droge wi omkring Ost i nord huilket wi haffde paa venstre haand, och lagde wi i land paa en øe heder Grimsøe ved it sund kallis Snarøesund, da var klocken ved 11 formiddag, huor wi finge mad, och vaar paa baaden met bispenn ingen vden hans eigit folck som vaar først den fremmede studenter Peder Jørgenssen, och Mattis Portz choralis, och bispens eigen dreng Oluf Børgessen, item Ouden paa canickegaarden och bispens arbeidsdreng Knud og Peder Pederssen som rode, och haffde wi en suare suduest vind imod oss der wi waare paa fiorden, siden bleff det stille der wi kom vnder landet. Och er fra byen och til Ost en stor mijll.

Siden der bispenn och hans folk haffde faait mad, droge wi nord igiennem it sund, kaldis Snarøye sund och haffde Snarøen paa den høgre hand. Saa droge wi i vester offuer Sleben^[6] och saa i vester imellum Ostlandet liggendis paa venstrehaand och Nessøelandet paa den høgre haand och vaar det smucht stille vær, der er fiorden small 1 pilskud bred. Der wi slap Ostland, rode wi fram om en øe kallis Brunøen, 1 fiering lang och er derpaa 1 gaard kallis Brunøen i norduest paa øen. Saa rode wi i vester derfra 1 frg til Siuerdsstad stranden i Askesogn, der lagde wi i land, saa komme strax her Peder paa Aske^[7] och hans capellann met hannem met skiusheste, och bispenn lod strax sale oc lod saa sit folck drage hiem igienn medt baaden.

Siden drog bispenn, her Peder paa Aske och hans capellan, och bispens eigne karle, Mattis Pors och Peder Jørgenssen och bispens dreng paa veyen ad Lier, och droge wi i vester 2 eller 3 pilskud fraa stranden om Siuerdstad paa den venstre haand ret frem om husen, saa therfra och fram om bispens gaard Roydestad^[8], liggendis paa den venstre haand noget lidet fra veyen i vestsuduest fra Siuerdstad 1 pilskudt. Saa derfra i vester til en gaard heder Hoffstad 1 pilskud paa den høgre haand. Saa therfra i vester om 2 gaarde kaldis Høen^[9] och igiennem den ene gaard huor skiusskipperen Tosten boer, liggendis strax hos Hoffstad, saa droge wi derfra offuer slette enger til lendsmandsgaarden Aske, strax sønden for kircken liggendis och haffde den paa den høgre haand ret frem om portenn, saa droge wi strax therfra i suduest ned for en backe, och saa offuer en bro kallis Askebro, vnder huilcken rinder en elff^[10] som kommer norden thill, aff it vand kallis Sembs vand, liggendis strax der norden faare 4 eller 6 pilskud och løber sønder vd.

Saa droge wi therfra i vester oc norduest offuer Askeskougen^[11] 1 mil, oc offuer en beck kallis Stabeck, liggendis mit paa skougen, huilcken kommer norden aff fieldet och løber sønder vd. Saa droge vi lidet i sønder och saa i vester och norduest til en bro kallis Grobro^[12], saa theroffuer i norduest, der vi lidet ther omkring gaff bispen her Peder paa Aske och hans capellann forloff at drage hiem, thj bispens landbo Euind Haffskaal møtte hannem der paa skougen. Saa droge vi fra Grobro i vester och norduest til Hellebeck 1½ fiering, denne beck kommer och norden til aff fielden, och løber vd i sønder.

Saa droge vi derfra i vester 1 fiering til it varp^[13] paa den venstre haand liggendis, siden droge vi i vester och suduest vd for fieldet och om 2 gaarder kaldis Ouin paa den venstre och den høgre haand liggendis, saa komme vi siden til Haffskoll, liggendis paa den høgre haand, saa droge vi offuer Haffskaal bro en høy bro, der vnder løber Hegsaa, som kommer norden til aff 2 vand, det ene heder Klyttre ligger imellum Modenn [sic] och Lier aller øffuerst i aalmerckit i norduest 2 eller 3. mijl, det andet vand som hun kommer aff heder Sandungen, ligger i nordost, och løber samme Hexaa^[14] vd i synder och suduest ved her Nielssis gaard Lindnæss^[15] som ligger østen for elffuen.

Siden droge vi fra broen til Lier prestegaard i vester och norduest ½ fiering. Och der wi komme hart imod prestegaarden op for en backe møtte her Oluff i Lier^[16] oss, saa droge wi til Lier prestegaard ved 5. slæt om afftenen, och bleffue der om nattenn. Och er fra Aske och til Lier 2 mill.

Samme dag som vaar den 18. Septemb. der wi droge offuer Aske skoug berettet her Peder paa Asche for bispen at hand haffde faait Biørn Rolffsens^[17] breff om en brun hest at liuse effther, huilcken hest Biørn skulle haffue kiøbt ved Pindstid, och er strax bortkommen, och her Peder liuste effther den nu i Søndags. Dette breff lod her Peder bispen samme tid som de rode see och vaar det schreffuit i Oslo den 12 Septembris, som vaar 2 dage effther at Marin Biørn Rolffsens haffde taget denne brune hest hoss Niels Øckern, som bispen saa nu i Søndags afften der Niels vaar hos hannem met den. Her Peder berettet och at Biørn kiøpte hesten aff Seffrenn Haluordsen i Oslo, och her Peder forstragte Biørnn penninge dertil.

Samme dags afften fick bispenn mad neder i stuen hoss her Oluff.

Samme dag 18 Septemb. smucht klart solskienn, en stiff søduest formiddag, effthermiddag norduest.

☿ Then 19. Septembris om morgenen ved 7. slet droge wi fra her Oluff i Lier i sødoust ved en halffierding til Michel Nielssens gaard Huseby ret igiennem fægaarden och haffde it gammelt capell som der staar och kallis S. Oluffs kapell^[18], paa denn venstre haand. Saa der fra i synder och i sudoust 3 pilskud til Hexaa och er fra prestegaarden och did en ½ fiering. Der lagde wi vd met baad ved her Nielssis gaard Lindnæss, som ligger paa hin side elffuen i øst ret ved elffuen, oc her Niels kapelanen i Lier vaar met oss. Saa rode wi i synder it lidet stycke, i det samme kom her Oluff i Lier effther, och lagde wi i land och tog hannem paa baaden met. Saa rode wi 3 eller 4 pilskud i sønder aff Hexaa som och kallis der Nittiun^[19], saa kom wi vdj Drems aa, som kallis paa gammel Norske Drag eller Drummen^[20], huilcken strecker sig vdj øster och vester och er j stor fiering bred. Der droge wi tuert offuer i synder til Nordbystrand, der lagde wi i land, och waar her Pouell paa Sanden^[21], ther samme tid tilstede met hester, saa fick bispen her Oluff her Pouell och her Niels mad. Och der maaltid vaar giort, gaff bispen her Oluff och her Niels forloff, saa droge de tilbage igienn och en studenter met dem, hed Christopher Nielssønn, siden drog bispen och her Pouel och de som vaare met bispen vd til Sanden. Och droge wi fra Nordbystranden i sønder 2 eller 3 pilskud til en gaard kallis Nordby paa den venstre haand liggendis, saa therfra i sønder 3 eller 4 pilskud til 3 gaarde kallis Solem, liggendis i rad i sønder och nord fra hin anden paa den høgre haand, saa therfra til en gaard kallis Eeg 2 pilskud i sønder paa den høgre haand, saa therfra 1 pilskud i sødoust om Kniffue gaardene .2. paa den venstre haandt, saa droge vi i sønder offuer en dall kallis Lindemsdal oc saa til Lindem, och er fra Nordbystranden och did 1 fiering. Saa [droge] wi i sønder ½ fiering om en gaard kallis Backe paa den høgre haand, saa offuer en bro kallis Backe bro, vnder huilcken rinder Leeraaen. Siden droge wi offuer en skoug 1½ fiering i sønder noget till vester. Saa komme vi fram om 4 gaarde kallis Lærem de ligger noget fra hin anden i sønder och nord och de andre der sønden faare ret i hob, och haffde Wi dem noget langt fra os paa en backe paa den venstre haand, siden droge wi it lidet stycke i suduest, fram om Bollem, lendzmandsgaarden liggendis paa den høgre haand, och offuer en bro kallis Bollem bro, der nedenfaare stod en saug som de nu bygde effther at den nu nylige vaar affbrent. Saa droge wi i sønder 14 fiering til en gaard kallis Galliebierg paa den venstre haand ret fram om hussene, saa droge wi therfra 1 fiering i suduest til Sanden och komme wi ther middagstid, der bytte wi heste, och droge saa strax therfraa och hen ad Botne och Vaale. Och droge wi fraa Sanden først i sønder om 3 gaarde kallis Reffuog^[22] och haffde de tho paa den høgre haand och den østerste paa den venstre haand, ret hos veyen. Saa droge wi derfra i synder noget til øster om 2. gaarde kallis Aarsnæss den ene paa den høgre haand noget ifra veyen och den anden paa den venstre haand. Och droge wi der offuer en stor bro kallis Aarsnæss bro, saa droge wi i synder noget til øster om 2 gaarde kallis Veegaarde liggendis paa den høgre haand ret hos huer andre, siden droge wi i sønder om en gaard kallis Holm liggendis paa den høgre haand, paa en høu, siden om en gaard kallis Skieruig paa den høgre haand och er 1 fiering fra Sanden och did. Siden droge wi i sønder 2 pilskud och offuer en aa kallis Skieruigs aa, 2 gange, thj hun grener sig der och løber vdj Sandefiorden, som løber ind til Skieruigsengen och baatner der. Denne forsch^ne aa kommer vestenn af fielden.

Siden droge wi ij synder noget til øster it lidet stycke, saa komme wi til Angerskleffuen^[23], huilcken er 1 stor fiering op fore, saare ond vey, der droge vi opfaare i sødoust, och maatte gaa der op, for klipper och stenner skyld.

Siden der wi slap kleffuenn droge wi i synder 2 eller 3 pilskud, saa red bispenn, her Pouel och wj andre som vaare met lidet aff veyen i øster til it forferdeligt flog^[24], som kaldis Rambergkast aff en gaard liggendis strax synden faare kaldis Ramberg, der ginge vi vd paa och saae ned faare, och vaar der saare dybt ned, paa dette dog sette bispen sig, och her Pouel, och drack aff sin flaske, vdj huilcken hand hadde it slags vin kaldis vintint^[25], och gaff de andre met sig.

Siden droge vi derfra i sønder 2 eller 3 pilskud fram om for^ne gaard Ramberg, liggendis paa den venstre haand i Baatne sogn, huor der vaar vaan altid at komme en juttil (som de kalleren) ind til bonden om jule afftenn, for huilckenn bonden och alt hans folck maatte rømme stuenn om natten, som ther sigis.

Saa droge vi derfra i sønder noget til øster til en gaard kallis Goubaass liggendis 1 fiering fra kleffuen. Der holt her Jørgen paa Baatne och hans capellan her Pouel Christophersenn^[26] met hester oc her Bent Christophersen^[27]. Saa skifftet vi hester, och bispenn gaff her Pouel paa Sanden forloff at drage hiem. Der effther droge vi derfra i sønder och sødoust 1 fiering til Baatne kircke, saa droge vi øster ad, norden for kirken och saa sønder ad, østen for prestegaarden, der gaff bispen her Jørgen forloff, saa droge vi i sudoust och i sønder 1 fiering til en gaard kallis Quan^[28] och her Pouel fulde oss, der vi komme til Quan saae vi huorledis at mod vester derfra 2 pilskud brand der en gaard aff heder Basteskie liggendis i Vaale sognn, huor der bode en encke, som haffde en voxen søn huilcken lang tid haffuer verit i kongens tienniste, och brand ther aff 1 stue och raffn^[29] och 1 stegers.

Saa droge vi therfra 1 fiering i sønder och sudoust til Vaale ved 4 slet om afftenenn. Huor vi bleff om natten och her Pouel Christophersen fick forloff at drage hiem.

Huad ydermere er at forfare paa den vey imellum Baatne och Vaale er tilforn schreffuet. Och er imellum Lier och Sanden kircke 2 mijll, och fra Sanden och til Vaale kircke 2 mijll.

Constitutio aërea.Samme dag den 19. Septemb. smucht klart vær, suduest vind bleste stifft, men i denne forgangen nat en norduest storm, indtil dagenn.

♃ Thenn 20. Septembris droge vi fra Vaale om morgenen ved 9. slæt, och fulde her Rasmus och her Bent oss paa veyen ad Stocke, och droge vi først i synder och vndertiden i sudoust, ind til vi komme til en ødegaard som hør her Rasmus til, der offuer droge vi i suduest, saa sønder til en gaard kallis Backe liggendis 1 fiering fra prestegaarden. Men lidet førend vi kom til ødegaardenn møtte os her Christiernn paa Stoche. Saa gaff bispenn her Rasmus forloff der vi kom til for^ne Backe^[30]. Vdj dette Backe haffuer hospitalit it ½ pund.

Samme tid der vi kom til Backe vaar Lauritz Plommgaard der, huilcken vaar nylige kommen fra Sandzsuer. Hand kom vd til oss och giorde oss selschab paa veyen. Til denne gaard Backe sende bispen bud fram om nogle nøtter, saa kom quinden vd met nogle, och 1 paat øll och skienckte bispenn, och red vi fram om gaarden i sudoust liggendis paa den venstre haand. Siden droge vi therfra i synder til her Rasmussis ødegaard liggendis strax norden for Fossembro, en ½ mijll fra Vaale.

Saa droge vi til Fossembro och der offuer i sudoust och haffde den nordre Fossem gaard paa den venstre haand, och den søndre paa den andre side elffuen liggendis paa den høgre haand i suduest.

Saa droge vi derfra i synder noget til øster 1 fiering til Valler til lendsmandsgaarden ij Raffnesognn^[31]. Der skiffte wi skiusheste Samme thid antuorde en bispenn der her Lauritzis breff paa Raffnæs, vdj huilckit hand sig vndskyldit at hand icke møtte bispenn ther paa Veller. Det liudde och om her Oluff Nielssen^[32].

Samme tid gaff bispenn her Bent forloff at drage hiem igienn.

Siden droge vi ther fra i synder och sudoust til Lindestadt gaardene liggendis paa den høgre haand, der wi kom der omkring møtte vi her Oluff Nielssønn som da kom fra Tonsberg, hand giorde os sellskab til Stocke. Saa rede vi til Fadem gaardene, som ere 3. den ene paa venstre haand och de 2 paa høgre, saa droge vi ther fra i øster och i sudoust offuer myrer 4. pilskud der kom vi til raden, der skildis Lauritz Plomegaard fra oss och drog til Tonsberg och tog hen paa den venstre haand almanne veyen til Tonsberg^[33]. Saa droge vi i suduest ad raenn, och komme strax til Aassgaardene liggendis paa den venstre haand, der ere suare stenrøss, och sigis ther, at de ville der haffue bygt Sembs kircke, men huad de bygde om dagen det bleff nedbrut om natten. Der stod och 2 store lange stene opreist som som [sic] stetten skulle haffue verit. Som vi haffde paa den venstre haand.

Saa droge vi ther fra i suduest til Vglem bro, och er en ½ fiering fra veyeskillet och til broenn, saa droge vi offuer broen i vester. Der effther droge vi atter langs ad raen i suduest om en gaard kallis Vglum^[34] paa den venstre haand liggendis iche langt fra broen. Siden droge vi om itt vand, ther vi kom hen ved ½ fiering fra broen, kallis Ackers vand liggendis paa den venstre haand. Och haffuer det sit naffn aff en gaard liggendis norden for vandet ved enden. Det kommer aff en myer ligger vesten for gaarden. Løber samme vand i Melsomuig en ladstedt, i sudsuduest och er 1 fiering langt^[35].

Der vi haffde dragit 3 fieringer fra broen hen ad raen^[36] som krøgte meer och meer til vester, tog vi aff och droge i synder, 4 eller 5. pilskud, igiennem skougen, saa i vdj [sic] øster, it gaat stycke, saa atter i synder til Stocke prestegaarden och er fra raen ther vi droge vdaff 1 stor fiering.

Jmellum Vaale och Stocke ere .3. mill. och komme vi til Stocke imellum 3. och 4. effthermiddag, da vaar der før oss 2 aff slotz knectene, som vaar Hans Brand och Oluff Skaaning som droge fore och bestilte forenschab for Oluff Galde. De droge sidenn sin kaass, imod afftenen.

Men vi bleffue paa Stocke om natten der vi vaare komne til Stocke gaff bispenn her Oluff Nielssen forloff at drage hiem igien til Ramnæs.

Constit: aërea.Samme dag den 20 Septemb. klart solskienn vesten vind, storm.

♀ Thenn 21. Septemb. der bispenn haffde giort maaltid drog hand fra Stocke och til Sande der klocken vaar 11 formiddag. Och fulde her Christiernn hannem. Der vi vaare komne 1 fiering fra Stocke møtte her Hans Christophersen her Peder Væmundssens^[37] capellan oss, saa droge wi fort hen til Sande igiennem en skoug och komme vi til Sande, inter 12 & 1 horam. Vor kaass vaar i syduest och i synder. Och er 1 mil imellum Stocke och Sande.

Samme tid der vi komme til Sande kircke kom her Peder och møtte oss, och Hans Brand och Oluff Skaaning met hannem. Och bispenn gick saa ind i kirckenn met her Peder och besaae den. Siden gick hand ned i her Peders gaard. Och bleff ther om natten. Och de hoffkarle met.

Constit: aërea.Samme dag klart solskienn norduest vind storm vær.

♄ Then 22 Septembris ved middags tid der maaltid vaar giort, droge bispen och hans selschab fra Sande først i nord 2 pilskud offner en bro, saa therfra i norduest om lendtzmandsgaarden liggendis paa den høgre haand halffparten aff en ½ fiering fra her Peders gaard, saa atter i norduest ind til vi komme paa raen 1 fiering fra Sande, huor her Hans Christopherssen kom effther oss paa veyen och giorde oss selschab til Fridziø. Vaar ochsaa met oss her Peder som er capellan i Rollaug, huilcken i dag antuorLitteræ Dn. Laurentij in Heidrem acceptædet bispen her Lauritzis^[38] breff paa Heidrem hos her Peder Væmundssøn, och vaar begierendis om bispenn ville forhielpe hannem til det gield Rollaug, da suarit bispen hannem at her Anders^[39] capellan i byen haffuer beskied der paa, och loffuit bispen at hand ville forhielpe hannem til it andet stedt naar leyligheden kunde sig der til begiffue, och der vi komme noget langt vd paa raen hen ved 1 fiering drog her Peder till Heidrem. Saa droge wi alt fort hen ad raen i suduest ind til en gaard kallis Ringdall liggendis paa den høyre haand, saa hen ad raen i suduest til en gaard heder Raabøll ½ fiering och paa høgre haand liggendis noget langt fra veyen. Saa therfra i suduest ad raen alt ind til Loffuenn^[40] 1 fiering. Saa droge wi offuer Lowen i vester, siden igiennem Sundgaarden som kallis Farrit liggendis ret hos elffuen. Saa therfra saa gaat som i vester it lidit stycke til en gaard heder Tostueid paa den høyre haand, siden igiennem en liden skoug i vest suduest ind til wi komme i Peder Iffuersens gierde. Saa krøgte wi norduest och i nord til Fridsiø^[41] en fiering fraa Lowen, men 1½ mijll fra Sande och til Fridziø. Och komme vi til Fridtziø hora 3. à meridie. Strax som vi kom i gaarden kom fru Helge Marsuin och fru Karin Knud Knudssens som vaare foregangs fruer^[42] och fick bispen haand, och Hans Dresselberg^[43] kom och viste bispenn det kammer som ther vaar lauget til hannem. Saa gick bispen ther op met hannem och Hans gick strax fra hannem. En liden stund der effther kom Peder Iffuersen sielff ned paa kammeret til bispen och talede met hannem.

Siden kom Hans Dresselberg ned til bispenn och bad hannem at hand ville gaa op paa salenn och faa mad. Saa gick bispen. Da vaar der en hell hob folck baade herrefolck och andre, aff Skien och Tonsberg. Och strax bispen haffde giort maaltid gick hand neder i sit kammer igienn. Och Peder Einersen fulde hannem ned.

Constitutio aërea.Samme dag som vaar den 22. Septemb. om morgenen sky vær, och begynte at regne smaat regnn, men noget vd paa dagen, bleff klart solskien. Norduest vind.

Anno 1593.

☼ Thenn 23. Septembris antuordet Michel Funthin^[44] bispenn borgmesters Oluff Glads^[45] breff om her Oluff Nielsenn at maatte bliffue capellan i Oslo i her Anderssis sted.

Samme dag kom M. Haluord^[46] och hans høstru Anne Rasmusdaatter, her Peder Væmundsen, Erich Olssen, Jens Jacobssen och flere aff Tonsberg til Fridziø. Samme dag denn 23. Septembris ledde bispenn Peder Iffuersens frue, fru Margrete Brede i kircke efther sin barneføssell som skiede hiemme paa Fridziø i den store ny saell. Ther effther christnet hand barnet, och døbte det dog iche. Thj det vaar hiemmedøbt, fru Kirstine Proszis bar barnet. Oluff Galle och Prosz Lauritz^[47] ledde fru Margrete, Christopher Galle^[48] och Axel Vggerup ledde fru Kirstine som bar barnet, huilcket vaar kallet Jffuer, effther Peder Jffuersens fader, der effther fulte alle fruerne och jomfruerne som der vaare tilstede, ind paa salen.

Siden ther effther begynte her Lauritz paa Heidrem Messen paa forsch^ne sael, och bispenn predickit det euangelium de deo & mammone.

Och bleff alle herremenderne sat til bords paa denne ene side ad salen och neden for dem presterne, saa alle de andre, laugmanden aff Skien, och Tønsberg borgmester och de andre. Jtem Michel Funtin, Erick Olssen, Jens Jacobssøn.

Paa den andre side sad alle fruer oc jomfruerne paa forsettet och vende sig fram ad. Siden der predicken vaar vde gick fru Margrete op och offret, och saa fru Kirstin Prossis.

Siden herremenderne och saa ginge de hen och antuordet fra sig faddergaffuerne, der effther bispen och M. Haluord som och vaare fadder. Saa de aff Skien, Tonsberg, och de af Oslo. Saa fruerne. Der effther som alting vaar vde ginge de alle vd aff salen, och paa sine kammerssir, saa bleffue alle bordene duget och lagt brød der paa. Saa kaldet kiøgemesteren Hans Dresselberg allt folckit op igien til bords.

Och sad der ved det ene langbord først Peder Iffuersen, saa Pross Lauritzen, Christopher Galde; der tuert offuer paa faarsettet sad Oluff Galle och Axell Vggerup, saa Oluff Gallis sønn.

Siden sad bispenn op i bencken nest Christopher Galde, dernest M. Haluord, her Peder Væmundssøn, her Peder paa Tiødling, som kom effther de vore gangit til bords, her Lauritz paa Heidrem, her Pouel paa Fleskberg, her Niels paa Nessit, her Peder som er capellan i Rollaug, her Hanss Christopherssenn. Jtem her Matz Hanssen Lo^[49] som sad paa forsettet nest Jon Christenssen. Jtem Jørgen Lauritzen, laugmandt i Tonsberg^[50], Peder Jørgenssen i Skien^[51], Christen Jørgenssen, byfogeden i Tonsberg, Michel Funtin, Erick Olssen och Jens Jacobssønn och mange flere.

Siden sad Fruerne ved it andet langbord, som vaar først fru Margrete Breide Peder Jffuersens fru Kirstin Jffuersdatter Pross Lauritzens, fru Daarethe Mouritzdaatter^[52] Oluff Gallis, fru Margrete Pedersdaatter Anders Huidfelds^[53] fru Berte Galle Hans Dresselbergs fru Elzeby Peder Brockenhussis^[54], fru Marin Lycke capiten Normands^[55] fru Dorethe Jull^[56].

Jtem jomfru Vlffuild Jffuersdaatter, jomfru Jngier Prosdaatter, jomfru Anne Hansdaatter Hans Pedersens daatter, jomfru Margrete Brockenhuss jomfru Sophia Brockenhuss, jomfru Boël Galde, Oluff Galdis daatter, jomfru Karin Galde. Disse sadde nu i Bencken. Jtem fremmerste paa forsettet, dragefruerne, fru Helge Marsuin Axell Ugerups oc fru Karin Prossdaatter Knud Knudszens, item jomfru Marin Liustrup, jomfru Karin Frijss Peder Frisis daatter som vaar fordum laugmand i Skien och jomfru Adeluss Liustrup. Siden nogle ret smaa jomfruer^[57]. Och vdj borgestuerne vaare den gemeine mand, bordene alt vdsett, och de vaare alle lystige och glade.

Den store ny sall, som folckit vaare til giest vdj, vaar megit stor, och panelet rund omkring baade vegger och tag, och vaar megit statteligt giort och vdgraffuet Och vaar altsammen farffuit met guel farffue och somesteds suart besprengd och met oliefarffue, saa at det glimmet deraff.

Constitutio.Samme dag den 23. Septembris smucht klart solskienn vesten vind, och frost om natten thil samme dag.

☾ Then 24. Septembris om morgenen tilig gick bispenn hen vd och besaag Peder Jffuersens sauger som ere 5.

Samme tid kom til bispen en bonde aff Tonsberglenn ved naffn Peder Pouelssenn och talede met hannem om en echteskabs sag, och antuordet bispen breff och segel om it par folck som hør huer andre til vdj 3 och 4. leed, och ere begierendis tilechte, saa schreff bispen her Rasmus Hiort^[58] til, at dersom de hørde huer anden icke nermere til, daa maatte de bo sammen.

Samme dag der effther kom Peder Jffuersenn ind paa kammeret til bispen och m. Haluord, och talede met bispenn om en bonde aff Sandesogn hed Thore Melost som vaar komen i barneskade huilcken vaar der met tilstede. Och fick hand den beskied, at hand skal giffue 3. daler til hospitalet, at betale til jull. Och efftherdj at proffs breffuit vaar da iche skreffuit, skal hand sende det ind met det første.

Samme dag bleff der viet tre par brudfolck aff Peder Jffuersens tiennere, de 2 fich piger, och den tredie en quinde, och bleff de sammen giffne paa salen hiemme til Peder Jffuersens af her Peder her Lauritzis capellan paa Heidrem. Och giorde Peder Jffuersen deris brøllup, och haffde hand alle de samme giester som der vaare igaar paa salenn, vndertagendis her Peder Væmundsen som drog aff 2 dag tilige.

Samme dags afften den 24. Septemb. der bispen gick ned aff salen fulde Peder Jffuersen hannem ind paa sit kammer, och bleff der inde en stund. Strax der effther kom der ind fru Margrete Brede, met en liden ny sølffkande forgylt baade vden och inden och skienckte bispen den, huilcken bispen for ingen deel ville haffue anammet, men de vrgeret saa fast, saa hand maatte den anamme. Siden der effther en liden stund gick Peder Jffuersøn och fru Margrete vdt aff kammeret och bispen bød dem gode natt.

Siden sad bispenn, M. Haluord, Giese her Rasmus Hiortis och Anne M. Haluords och snackede met huer andre langt vd paa afftenen.

Samme dag som vaar den 24. Septemb. skienckte her Peder her Lauritzis capelan paa Heidrem bispen 1 spæge lax.

Constitu: aërea.Samme dag formiddag klart solskien effthermiddag vndertiden noget skyet, stille vær.

♂ Then 25. Septembris om morgenen imellum 5. och 6. gick bispenn fra Fridsiø noget hen paa veyen och M. Haluord fulde hannem, saa møtte bispens karl Petrus Georgij bispenn met hester och saler, saa stege wi til hest, och bispen bød M. Haluord god nat, saa gick M. Haluord tilbage til Fridsiø igienn. Och vi droge vor kaass henn til Sande til her Peder Væmundsøn lige den samme vey som wi droge til Fridsiø, vdj Lørdags. Och komme wi til Sande der klocken vaar imellum 8. och 9. formiddag, och er 1½ mijll imellum Fridsiø och Sande. Och tøffuit vi paa Sande och fick mad, samme tid talede her Peder met bispenn om en bonde ther i Sande sogn hed Oluff Rud som er kommen i skade for sit barn. Och loffuit her Peder vd, paa bondens vegne 3. daler eller 1 tønne høst makril til de fattige vdj hospitalit at betale medt det første. Och skal hand da haffue proffsbreffuit medt sig, thj det vaar icke nu schreffuit. Siden der maaltid vaar giort skienchte her Peder bispenn en firkantet hallensk ost, huilcken her Peder sagde at Peder Jffuerssen skienckte hannem.

Samme dag den 25. Septemb. der klocken vaar imellum it och 12. droge wi fra Sande, och her Peder Væmundssen giorde os selschab paa veyen. Och droge wi først i nord offuer her Peders ødegaard och haffde husen paa den venstre haand, der wi slap ødegaarden droge wi i nord en gienuey offuer en liden skoug, saa komme wi paa raen en halffierding fra Sande. Saa droge wi nordoust hen ad raen alt indtil Skiede kircke, annex til Stocke^[59], som staar mit paa raenn 1 mijl fraa Sande. Der wi komme did vaar her Christiernn paa Stocke der met hester, saa gick bispenn ind i Skiede kircke met her Peder och her Christiernn och besaae den, och vaar der giort it ny pulpitum nedre ved dørren. Siden ginge de vd och stege til deris hester, och bispenn bød saa her Peder god nat, saa drog her Peder hiem, och wi droge hen atter ad raen i nordoust først 5. eller 6. pilskud, saa kom wi til den vey som holt aff raën til Stocke som wi droge hinn anden dag, huilcken wi droge nu forbj och fram ad raen i nordoust til Vglem bro then samme vey [wi] fore i sidstis. Der vi kom offuer Vglem bro och 4 eller 5. pilskud nord omkring hender, møtte her Peder Jørgenssen som er capellan paa Semb och vdj Tonsberg, bispenn strax ved Aass gaardene och vaar hand gaaendis, saa fulde hand oss fram til Aass gaarderne huor hand haffde bestillet hester, der skiffte wi hester, och bispen gaff her Peder forloff, fordj hand beklagit sig at hand skulle predicke i morgen i Tonsberg, saa droge wi fra Aass gaardene then samme vey som wi droge i sidstis til Valler, och møtte her Lauritz paa Ramnæs oss paa veyen strax vesten for Fademgaardene. Der wi kom till Valler lendtzmands gaarden i Ramnessogn skiffte wi hester, der gaff bispenn her Christiernn paa Stocke forloff at drage hiem, men her Lauritz fulde oss til Vaale. Och droge wi fra Valler den samme vey tilbage wi droge i sidstis, til Vaale. Och vaar det soleglad wi vaar paa Valler, saa komme wi til Vaale om afftenen der klocken vaar siu.

Och der wi vaar paa Valler glemde bispens karl Peder Jørgenssøn denn store ost ther igien som her Peder skienchte bispen, och kom den icke ihu førend wi vaar 1 fiering derfra, saa sende bispen for^ne Peder och her Bent Christopherssen, som møtte oss paa Valler, tilbage igien effther samme ost. Och komme de til oss paa Vaale noget langt vd paa afftenen.

Samme dags afften den 25. Septemb. der wi vaare komne til Vaale antuorde Matz Portz bispenn it knippe fra Christopher Jenssen som bleffue Matz antuordet i dag ved Skiede kircke paa raen aff Hans Pederssens^[60] tiennere huilcken møtte bispenn och hans selskab i dag ved Skiede kircke och talede slet intet her om.

Samme afften giorde bispen maaltid met her Rasmus Ellin och her Lauritz paa Ramnæs vdj kammeret som bispenn laag. Och der maaltid vaar giort ginge de vd fra bispen.

Constitut: aërea.Samme dag som vaar den 25. Septemb. vndertiden solskienn och stundom noget skyet, stille vær. Och i denne forgangen nat hart frost, rim och ijss. ☿ Then 26. Septemb. om morgenen førend bispen drog fra Vaale skenckte hand Ellin her Rasmussis en g. daler.

Siden der effther der klocken vaar ved 8. om morgenen drog bispenn fra Vaale och fulde hannem her Bent Christopherssen, och droge wi i nord offuer her Rasmussis ødegaard liggendis strax hoss prestegaarden. Siden droge wi den samme vey som wj kom i sidstis, hen om Baatne prestegaard, och saa hen til Gubaass, der vaar her Jørgen met skiusheste, saa skiffte wi heste, och bispen gaff her Jørgen forloff at drage hiem, men wi droge fort hen til Angerskleffuen och der offuer, och saa den vey wi droge i sidstis alt hen til Sanden, men der vi komme i Sanden sogn til Skieruig, om huilcken gaard wi droge siste gang, møtte her Pouell paa Sanden oss, siden droge vi til Sanden och komme vi did imellum 11 och 12. Der tøffuede bispenn och giorde maaltid met her Pouel, Kirstin och her Bent.

Siden droge wi fra Sandenn och fulde oss her Pouell och her Bent, och droge wi den samme vey i nordoust och i nord som wi kom i sidstis, hen om lendsmandsgaardenn Bollem och saa hen ad Skouge bygdenn, och kiøpte bispen samme tid paa veyen nogle tænknapper och 2 tænskieder aff en fremmede mand som ther sad paa veyen, siden droge wi hen om Kniffue gaardene och haffde dem paa høgre haand, och droge saa 1 pilskud i norduest all engen saa i nord och nordoust ned til stranden strax norden for Kniffue, der bød bispenn her Pouell gode nat, och wi stege saa til baads och fulde oss her Bent, saa droge wi fra Kniffue stranden en ½ fiering øster mere end som i sidstis, och droge saa lige i nord 1½ fiering hen vdj Hexelffuenn der wi lagde vd sidste gang met baaden der wi droge til Sanden. Samme tid der wi komme i land vaar ther Niels capellanen i Lier tilstede met 4. hester, saa gaff bispenn her Bent Christopherssen forloff at drage hiem, och hand drog strax tilbage igienn, siden droge wi wi [sic] den samme vey til Lier som vi droge derfra i sidstis til Sanden. Der wi kom noget omkring Huseby Mikel Nielssens gaard kom her Oluff i Lider ridendis, och møtte bispenn, saa droge wi til Lier och komme der om afftenen imellum 6. och 7. i skumringen, der bleff bispenn om natten.

Samme dag der wi skulle drage fra Sanden kom her Oluff Nielssenn did och ville haffue dragit met oss, men hand haffde ingen hest, huorfor hand bleff igien paa Sanden effther oss.

Samme dags afften den 26. Septemb. giorde bispen maaltid met her Oluff her Niels och Marin her Oluffs nedre vdj stuenn. Samme thid kom de vdj snack om Jon Guloug som bode strax synden for her Nielssis gaard och døde ifior, Christopher Nielsens broder, hand stod och saag paa, at for nogle aar siden bleff 2 hans sønner paa Drammen i en baad, der de skulle drage vd til nogle fremmede skib. Och siden nogen stund der effther falt der en aff hans sønner paa en steen, och nogen tid der effter døde der aff. Item for^ne Jons gaard brand och aff paa en times rum, dog alligeuell bar hand dette saa tolmodelige^[61].

Constitutio aërea.Samme dag formiddag klart solskienn indtil middagen efftermiddag noget skyet norden vind stille vær.

♃ Thenn 27. Septembris sende bispen Matz Pors choralis i veyen faare ad Askesogn met tøyget. Och maatte her Oluff faa hannem 2. sine hester. Thi der vaar iche kommen skiusheste.

Sidenn der effther der bispenn haffde faait en biskenn mad, da kom ther hester och hans landbo Euind Haffskoll kom och til bispen paa veyen met 2 hester, och bispen lod hannem sette den ene hest ned, thj hand haffde hester nock.

Der klockenn vaar ved 9. formiddag drog bispenn fra Lier och fulde hannem Christiern klocker paa veyen 1 fiering. Thj her Niels vaar bleffuen siug i denne nat. Saa droge wi flux henn den samme vey som wi foer i sidstis indtil skiusskipperen Tostenn Høen. Der wi komme did talede bispenn til hannem om baad, da gick hand strax hen och tog sin eigen baad, saa drog bispen fram til Reyestad, der hand kom did vaar Oluff iche hiemme, och iche heller drengene, saa wi bekom der ingen som kunde roe, och Tosten kunde heller iche bekomme nogen saa snart. Thj hand viste intet aff tilforn thj bispens zeddel vaar icke kommen till Aske. Saa fik hand dog en hed Knud Høen. Der wi kom ned til stranden, kom her Peder capellanen paa Aske løbendis, och och [sic] haffde heller huercken rordskarle heller andet, saa tog bispen sin landbo Euind Halffskaal som vaar met oss, til for^ne Knud och stege til baads ved Siuerdstad der wi kom i land i sidstis. Saa droge wi den samme vey som wi fore i sidstis om Bryndøen liggendis paa den høgre haand.

J norduest fra Brynøen ½ fiering ligger Hestsund^[62], der løber ind i Slæben och ind ad Bergemsherrit.

Saa rodde wi then samme vey, wi droge i sidstis som vaar imellum Nessøen och Brynøyen, siden om Ostsund. Østen for Ostsund ligger Grimsøen som wi haffde paa høgre haand. Tuert offuer fra hende i norduest ligger Selen en bergskaare ved vandet, naar siøen gaar der offuer da er det tegn at mand kand komme igiennem Hundsund. Østen for Nessøen 2 eller 3 pilskud ligger Berøen paa den venstre haand ½ fiering lang. Saa alt hen indtil wi komme lige ved Snarøesund, dett droge wi nu forbj hen i øster och droge saa imellum Snarøen liggendis paa høgre haand och Rolffsøen en lang øe 1 fiering lang der droge wi i nordoust noget til øster, siden igiennem Hundsund^[63] som er suare smaldt, det skiller Snarøen och Rolffsøen, i sudost, siden droge wi atter i øster imellum Rolffsøen och Snarøen, saa slap wi da Snarøen, och haffde end da Rolffsøen paa den venstre haand i[t] langt stycke, huilcken Rolffsøe strecker sig ind imod Ladegaardsøen, och haffde wi it skier liggendis strax østen for Snarøen paa den høgre haand ad oss, kallis Gieden. Siden der wi slap Rolffsøen fick vi Fornebofiorden, som wi droge ind offuer, och saa til byen den samme vey wi fore i sidstis, och komme wi til byenn der klockenn vaar 4. om afftenenn. Och der bleste en tæmmelige nordenn vind imod oss der wi vaar paa fiordenn, dog kunde wi vell roe hannem op.

Samme dag den 27. Septemb. førend vi droge fra Lier, skienchte bispen Marin hr. Oluffs 1 daler.

Constit: aërea.Samme dag smucht klart solskienn nordenn vind.

1. Denne var biskopens tredie (ældste dalevende) søn, født 25 Februar 1572. Han fulgte i 1584 faderen paa dennes reise til Danmark (s. 44 flg. ovfr.) og blev der 12 Juli indskreven som student ved Kjøbenhavns universitet, hvor faderen satte ham i kost hos Dr. Anders Lauritssøn, ligesom han udvirkede ham et kongebrev (af 6 Juli 1584) paa et kannikedømme i Hamars domkirke. Norske rigsregistranter, II, s. 557. Efter noget over et aars ophold ved universitetet kom han hjem i November 1585 og blev derefter, da faderen fandt, at han i Kjøbenhavn kun havde gjort maadelige fremskridt, 8 Juli 1588 sendt til Rostock, hvor han er indtegnet mellem studenterne i August s. a. Et aar tidligere havde han (11 August 1587) erholdt kongebrev paa at maatte efterfølge sin fader i dennes kannikedømme i Oslo. Norske rigsregistr. II, 718 flg. I November 1589 kom han tilbage til Oslo og gjorde i 1590–1591 en reise til Skotland, hvorpaa han igjen var hjemme fra 20 August 1591 (s. 58 ovenfor) til 19 Marts 1598, da han fulgte en indbydelse fra Tyge Brahe til at besøge denne paa Hveen. Hos Tyge Brahe opholdt han sig over et aar og kom saa atter tilbage til Oslo. I det følgende aar blev han (19 Januar 1595) kaldet til sogneprest for Stange menighed paa Hedemarken. I kaldsbrevet, hvis original findes i rigsarkivet (Kristiania bispearkiv, 2 e, no. 17), og som er udstedt den nævnte dag af syv lagrettesmænd, heder det, at paa denne dag „udi Stange hovedkirke, overværendis provsten med nogle af de andre dannemænd i Hammers kapitel, vores foged, Morten Sigerssøn og den største part af sognemændene, som samme dag kirke søgte, kom for os hæderlig og vellærd Kristofer Jenssøn med vor kjære øvrigheds, den gode herre, Axel Gyldenstjernes, statholderens og den gode mand, bispens skrivelser, indeholdendes, at førnævnde Kristofer Jenssøn af førnævnde vor kjære øvrighed var forskikket til os at prædike og gjøre tjeniste hos os, og at vi skulde kaare og kalde hannem til vor sogneprest og sjælessørger i afgangne salige hr. Kristians sted, dersom han kunde os behage. Saa haver vi efter vor kjære øvrigheds skrivelse hørt hans prædiken og kunde hannem derudi intet andet skylde end godt, saa at han med Guds hjælp udi sin prædiken og lærdom kand blive den, vi kunde vel være hjulpne med. Haver vi derfor endrægtelige raadslagit med hverandre og udi Guds navn med de dannemænd udi Hammer kapitel, som da tilstede var, deris raad og samtykke efter vor kjære øvrigheds brev og gunstig vilje paa menige almues vegne udi Stange gjæld kaldit og nu med dette vort aabne brev kalder for^ne Kristofer Jenssøn til voris sogneprest og sjælesørger, dog med saadan vilkaar, at han efter kongelige majestæts ordinants skal prædike og holde os ved Guds rene ord og sande religion og ingen at gjøre nogen uret med nogen ny paalæg, men lade sig nøie med det, som gammelt haver været, og nu af øvrighed samtykt er, som de dannemænd, for hannem værit haver, gjort haver. Samme rettighed lever og tilsiger vi os og godvilligen udi rette tide hannem at give og fornøie. Bede vi derfor ganske ydmygelige vor gunstige og kjære øvrighed, den gode herre Axel Gyldenstjern, statholderen, at han ville dette vort kald konfirmere og stadfæste“. S. d. udstedte Hamars kapitel et brev (rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2 e, no. 18), hvorved han erholdt „den lille præbende, salig hr. Kristjern paa Stange var forlenet med, som kaldes Alms præbende“, da han nu havde „bekommet kapitels samtykke og bøndernes kald paa Stange gjæld, og er dertil skikkelig udi lærdom og omgjængelse, saa at han kan blive duglig til en medbroder udi kapitlet“. Dette fik kongelig stadfæstelse under 4 Marts 1595. Norske rigsregistr. III, 374. Ved Kristofers ansættelse som sogneprest i Stange blev formandens kapellan, hr. Daniel Jørgenssøn Svaning, som havde ægtet hr. Kristians enke, forbigaaet, hvorfor han indgav en klage over biskopen til kongen, hvilken havde til følge, at biskopen ved et kongebrev af 28 November 1596 (Norske rigsregistranter, III, s. 449) blev paalagt at afgive sin erklæring om de grunde, som havde foranlediget ham til at indsætte sennen i dette prestegjæld, medens han ikke en gang vilde lade hr. Daniel vedblive i sin tidligere stilling, som kapellan. Sagens udfald er ubekjendt. Det kan være, at biskopen har havt gode grunde til at forbigaa kapellanen, og i alle tilfælde vedblev hans søn, Kristofer Jenssøn, at være sogneprest til Stange indtil 1611, da han forflyttedes til Thoten. I dette kald blev han imidlertid ikke længe, da han allerede i samme aar afgik ved døden, kun 39 aar gammel. Han skal være begraven i hovedkirken paa (Østre) Thoten, hvor ogsaa hans portræt findes med mottoet: Media vita in morte sumus. I 1596 ægtede han Margrete, en datter af Peder Knudssen, foged paa Hadeland; af børnene blev sønnen, Jens prest paa Ringsaker (1635–1666). Smlgn. Kgl. norske videnskabers-selskabs skrifter i 19 aarh. IV, 228, noten.
2. Kannikegaarden i Oslo maa efter dette endnu i det sidste tiaar af det 16de aarhundrede have været i brug.
3. Oluf Galde boede paa sin fædrene gaard, Thom i Raade. Han var en kort tid forlenet med Mandals len og oftere under statholdernes fravær midlertidig høvedsmand paa Akershus. Statholderen var netop paa denne tid i Danmark.
4. Peder Iverssøn Jernskjæg (omtalt ovenfor, s. 49) boede paa Fritsø og eiede desuden Brunlaug med adskillig andet jordegods. Gjennem sin moder Karine, der var en datter af den ældre Oluf Galde, var han nær beslægtet med denne familie. Peder Iverssøn var selv 1586–1616 befalingsmand over Brunlaug len, hvortil den gang ogsaa Numedalen hørte. Han døde 4 Oktober 1616 i en alder af 66 aar og fulgtes faa maaneder efter af sin hnstru, Margrete Jokumsdatter Breide fra Voergaard i Slesvig, som døde 2 Januar 1617 i en alder af 53 aar. Deres eneste søn var Iver Pederssen, hvis daab var anledning til denne biskopens reise; han døde allerede 28 August 1615 i Rostock, og med ham uddøde familiens mandslinie.
5. ɔ: Hovedøen. Den her anvendte skrivemaade kan maaske antyde, at navnet allerede den gang har været udtalt af befolkningen i Osloegnen, som nu: Huøia.
6. Slæben er navnet paa den strækning af Asker prestegjæld, der ligger nærmest omkring Sandviken, tillige med de udenfor liggende øer. Her sees det ogsaa at være anvendt om den af disse dannede bugt. De reisende passerede Vendelsundet mellem Næsøen og Brønøen og kom derpaa over Holmenfiorden frem til stranden nedenfor Syverstad, som ligger ret imod dette sund.
7. Hr. Peder Jonssøn nævnes endnu 1611 som sogneprest i Asker prestegjæld.
8. Reistad, strax ovenfor Syverstad.
9. Kan ogsaa læses Hønn. Omtrent i samme retning gaar endnu en gangsti.
10. Askerelven.
11. Den skovrige, lidet beboede strækning mellem Asker og Lier. Grænsen mellem Akershus og Buskeruds amter gaar i vore dage herover og følger den heromtalte bæk, efter hvilken ogsaa gaardene Stabæk (i Asker) have faaet navn.
12. Ifølge P. A. Munch, Historisk-geografisk beskrivelse over Norge i middelalderen, s. 161, er Gró det gamle navn paa den elv, som kommer ovenfra Krokskoven, gjennemløber de smaa vande ved Dikkemarks tidligere jernverk og Gjellumvandet og derpaa gaar gjennem Røken prestegjæld ud i den indre del af Kristianiafjorden. Efter at have passeret broen over denne elv (Grobro) kom de reisende til Gjellebæk, der maa være den samme bæk, som her i texten kaldes Hellebæk. Derfra maa de paa det nærmeste have fulgt den gamle veilinje over Paradisbakkerne ned til gaardene Auvi (det gamle Auvini) og Hafskjold (Háskölt).
13. Varp eller varp efter Ivar Aasen: en sammenkastet stenhob.
14. Hægsaaen, hvorover der allerede paa denne tid var bygget en bro nedenfor Hafskjold, er den samme elv, som nu kaldes Lierelven. Den har et af sine hovedtilløb fra det store Glitrevand, der ligger langt inde paa høiderne mellem Lier og Modum; et af dens øvrige tilløb kommer fra Sandungen, et mindre vand, der ligger paa den sydligste del af Krokskoven, noget i vest for Semsvandet (s. 80) Forfatteren har saaledes her vidst nøiagtig besked. I det følgende (s. 83) giver han denne elv et andet navn, Nitiun. Nitja eller Nitjá er ellers det gamle navn paa Nitedalselven paa Romerike. Aalmærke ɔ: almenning.
15. Gaarden Linnæs omtales ogsaa s. 37. Den ene gaard af dette navn i Lier prestegjæld ligger paa østsiden af Lierelvens udløb i Dramsfjordem Hr. Nils nævnes straks nedenfor som kapellan i Lier.
16. Hr. Oluf Pederssøn nævnes ogsaa i 1595 som prest i Lier.
17. Bjørn Rolfssøn var 1589 raadmand i Oslo og g. m. Ursula, en datter af Thrond Jonssøn, borgemester i Oslo, og Kirstine Throndsdatter. Hans familie, som man har villet sætte i forbindelse med den gamle slægt Darre, lever fremdeles og fører dette navn. Bjørn Rolfssøns fader, Rolf Olufssøn, var borgemester i Oslo og g. m. Maren, en datter af Bjørn Gunnarssøn, 1544 borgemester i Oslo. Bernt Moe, Tidsskrift for den norske personalhistorie, II, 365.
18. Smlgn. hvad der er anført om dette kapel s. 3 ovenfor.
19. Smlgn. s. 81 note 3 ovenfor.
20. Paa Oldnorsk hed denne elv Drøfn; ogsaa fjorden havde det samme navn. Undertiden kaldtes den sidste Drafnarfjørðr. Ogsaa formerne Dramn og Dramnarfjörðr forekomme. Biskopen og hans følge roede for øvrigt ikke denne gang over selve Dramselven, men over fjorden fra Linnæs til stranden ved Nordby, straks udenfor Drammens nuværende bygrænse. Derfra toge de en vei, som nøiagtig svarer til den ældre veilinje, som var i brug, indtil veien gjennem dalen ved Kobbervik blev anlagt. Længere frem, hvor de reiste om Lærum, Bølum og Galleberg frem til Sande kirke, var veilinjen den samme, som endnu benyttes.
21. Hr. Povel Nilssøn nævnes i Povel Huitfeldts stiftsbog (fol. 88) som prest i Sande 16 Juni 1575.
22. Gaarden Revaa har gjennem længere tid været et bekjendt skydsskifte. Derfra fulgte de reisende et stykke den endnu benyttede vei langs Sandefjorden indtil den lille bæk, som ved Skjervik falder ud i denne. At fjorden „botner“ her, er ikke ganske nøiagtigt, da den fortsættes længere ind mod nordvest.
23. Angerskleven har sit navn efter Sande, som i vort gamle sprog hed Angr. Den laa straks søndenfor dette prestegjælds grænse, i Botne. Medens den nyere vei fra Bogen gaar rundt Engenæs og fører videre langs fjorden ned til Holmestrand, tog den oprindelige vei her lige op. Denne klev var længe meget berygtet som et overordentlig farligt veistykke. Saaledes har grev Kr. Rantzau i et brev fra 1732 udtalt sig meget stærkt om dens farlige tilstand. Danske samlinger, anden række, II, 332 flg. Den nuværende vei, hvorved man ikke længer behøver at tage over den gamle Angersklev, er af et meget nyere datum. Efter at være kommen op paa høiden naaede man Ramberg, hvor biskopen og hans ledsagere gik ud paa pynten af den bratte fjeldvæg, som her styrter lige ned i Sandefjorden.
24. Flog er efter Ivar Aasen en ubestigelig fjeldvæg.
25. ɔ: Vino tinto.
26. Hr. Jørgen Jakobssøn nævnes i Povel Huitfeldts stiftsbog (fol. 77) 12 Mai 1575 som prest til Botne. I 1602 efterfulgtes han som saadan af sin her nævnte kapellan (Paulus Christophori Asloensis).
27. Hr. Bent var paa denne tid kapellan i Vaale prestegjæld, hvorhan senere blev sogneprest efter hr. Rasmus Søfrenssøn, som nævnes straks nedenfor og allerede havde denne stilling i 1564.
28. Kvan er en af de sydligste gaarde i Botne prestegjæld.
29. Ordet raffn ikke ganske sikkert. Paa oldnorsk er ráf et skur.
30. Hr. Kristjern Mikkelssøn forekommer allerede 3 Mai 1575 som sogneprest i Stokke. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 70.
31. Veller, nu Valle, oldn. Vellir, i Ramnes prestegjæld.
32. Hr. Laurits Lauritssøn var allerede 8 Mai 1575 sogneprest i Ramnes. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 73. Hr. Oluf var hans kapellan.
33. De reisende toge ikke her om kirken, men droge i sydøstlig retning fra Valle til Linnestad og videre gjennem myrerne over til Fadumgaardene, en vei, som let kan findes paa de større karter. Derfra toge de ret op paa det store ra, den mærkelige moræne, som her strækker sig nedover i nogen afstand fra kysten, og hvis høideryg vistnok fra meget langt tilbage i tiden har været benyttet som vei. De maa være komne op paa dette ra ved det nuværende skydskifte Fyldpaa, hvor den store vei til Tønsberg fremdeles tager af. Biskopen og hans ledsagere reiste her i sydvestlig retning forbi Aasgaardene, hvor veien fremdeles gaar, og hvor man fremdeles ser den her omtalte svære stenrøs. Den ene af de i texten omtalte lange stene staar der ogsaa den dag i dag. Stet er efter Iver Aasen en liden trappe eller forhøining til at stige an paa foran en dør.
34. Ved Auli bro er det før omtalte ra afbrudt af Aulielven (Mærkedamselven), men fortsættes igjen paa dennes anden side, hvor nogle pladse have navn efter det (Ra). Her laa den gamle gaard Aulin, nu Auli, engang ladegaard for St. Olafsklostret i Tønsberg. Ved oprettelsen af grevskabet Griffenfeld, det nuværende Jarlsberg, blev Auli langt ind under dettes hovedgaard. Af de adelsmænd, der vare forlenede med det nævnte klosters gods, har Erik Ugerup, der fik det allerede i 1532, skrevet sig til denne gaard (Ullen). Paa Jens Nilssøns tid var klostergodset og dermed ogsaa Auli forlenet til Frederik Lange. Nu er gaarden delt mellem flere pladse; der sees grundmure af en større bygning.
35. Melsomvik ligger ved Tønsbernfjorden, paa det sted, hvor den fra Akersvandet kommende elv falder ud i denne. Elven løber for øvrigt i sydost, ikke i sydsydvest. Den store Akersmyr ligger i vest for gaarden Aker.
36. Raet bliver et stykke søndenfor Auli bro mere og mere udpræget. Det gaar noget vestenfor Stokke kirke. Hovedveien følger dets høide, forbi Ske kirke.
37. Smlgn. s. 59 ovenfor. Kapellanen, hr. Hans, omtales ogsaa i det følgende.
38. Hr. Laurits Nilssøn var 1589 sogneprest til Hedrum.
39. Hr. Anders Lauritssøn nævnes 1590 som prest i Oslo.
40. Laagen, hvorover der den gang ikke var bygget nogen bro.
41. Den gamle Fritsø gaard laa ved Farrisvandet og blev 1653 tagen ud ved et stort jordskred.
42. Fru Helge Marsvin var gift med Axel Ugerup til Vognø, der var født 1564 og døde 1601. Denne var en søn af den i Sæms kirke ved Jarlsberg begravne Henrik Ugerup († 1567), der var gift med Peder Iverssøns søster, Karen (f. 1538 † 1587), og var en søn af Erik Ugerup til Allerup og Auli († 12 Februar 1571). Erik Ugerup havde igjen været gift med Anne († 1557), en datter af fru Inger Ottesdatter til Østraat. Fru Karen Prosdatter, en datter af lagmanden Pros Lauritssøn Hørby og Peder Iverssøns søster Kristine, var gift med den frisiske adelsmand Knud Knudssøn, der en tid var lagmand i Skien, men i 1603 blev afsat fra denne stilling. Disse to adelige damer vare ved denne leilighed forgangsfruer eller, som det s. 92 heder, dragefruer. Ordet „forgangskone“ bruges endnu i de norske dialekter om dem, som besørge anretningen i et gjæstebud. – Om familierne Jernskjæg og Ugerup findes en del optegnelser i en lovkodex i den Arnamagnæanske samling, no. 80 qvarto.
43. Hans Dresselberg var en dansk mand, gift med en datter af Tønne Galde. Han var kjegemester i selskabet. Der forekommer ogsaa andre medlemmer af den samme familie her i landet.
44. Mikkel Funtin forekommer i aarene 1577–1602 som borger og raadmand i Oslo, hvor han havde privilegium paa at holde vinkjælder under raadstuen.
45. Oluf Glad var allerede 1580 borgemester i Oslo. Biskopen var i andet ægteskab fra 1589 gift med hans datter, Anna .
46. Mag. Halvard Gunnarssøn, den bekjendte forfatter; fra sin skolegang i Oslo var han en barndomsven af Peder Iverssen, saavelsom af Peder Vemundssøn, og havde der selv nydt biskopens undervisning, da denne var rektor ved skolen. 1572 blev han magister ved Rostocks universitetet. Han blev senere lektor i Oslo og døde i 1608. Nærmere oplysninger om ham i A. E. Eriksens udgave af hans Acrostichia (Kristiania 1870).
47. Pros Lauritssøn Hørby, fra 1559 af lagmand paa forskjellige steder (Oslo, Nordland og Finmarken og Skien), død 1595. I 1560 ægtede han Peder Iverssøns søster, Kirstine (f. 1545 † 1604).
48. Søn af Tønne Galde. Han døde ugift 1632.
49. Af de her nævnte prester omtales hr. Peder Kristenssøn allerede 17 April 1575 som sogneprest til Thjødling (Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 56, b). Hr. Povel Jenssøn nævnes ogsaa som prest i Flesberg 1596. Hr. Nils Jenssøn i Næssets prestegjæld fik kollatsbrev 17 Juli 1592. Kapellanen hr. Peder i Rollag er maaske den samme, som den Petrus Laurentii Scanius, der var prest i dette prestegjæld 1615 og 1623, men som dog under forudsætning af, at den føromtalte kapellan i Oslo, hr. Anders, i 1593 virkelig blev sogneprest til Rollag, neppe har været hans umiddelbare efterfølger. Hr. Mats Hanssøn Lo har maa- ske været en søn af den tidligere lagmand i Skien, Hans Jakobssøn Lo (Low eller Lou), der var ansat som saadan i 1567 og 1571–1573 havde samme stilling i Tønsberg.
50. Jørgen Lauritssøn var lagmand i Tønsberg 1581–1600.
51. Peder Jørgenssøn var raadmand i Skien.
52. Hun tilhørte den danske familie Ravensbjerg.
53. Fru Margrete var en datter af Peder Hanssøn Litle og gift med Anders Huitfeldt til Thronstad i Hurum.
54. Peder Brockenhus til Hovinsholm († 1608), fra 1583 forlenet med Skeberg.
55. Thomas Norman de la Navete, forlenet med Rakkestad.
56. S. 39.
57. Af de her nævnte adelige jomfruer var Ulfhild († 1614) en søster af Peder Iverssøn. Ingerd Prosdatter blev siden gift med Nils Mund og moder til admiralen Pros Mund, der faldt i 1644. Margrete og Sofia Brockenhus vare døtre af Henrik Brockenhus (s. 39), Sofia ægtede 1610 Jens Bjelke og døde 1656. Boel Galde var en datter af Oluf Galde og blev senere to gange gift. Karin Galde døde ugift. Marin og Adelus Lystrup vare rimeligvis døtre af Engelbret Lystrup og fru Adelus Teiste. Karen Frises moder tilhørte ogsaa denne familie. Hendes fader, Peder Fris, nævnes som lagmand i Tønsberg 1572, hvor han efterfulgte Jørgen Klaussøn, og i Skien 1573 og 1575.
58. Hr. Rasmus Hjort (Erasmus Cervinus) var gift med en søster af biskopens første kone og havde været hans formand som rektor i Oslo. Fra 1562–1604 var han provst i Tønsberg. Hans datter Anna var gift med Mag. Halvard Gunnarssøn.
59. Smlgn. s. 5.
60. Hans Pederssøn Basse eller Litle til Sæm paa Eker, fra 1591 Norges kansler, † 1602.
61. Jon og Kristofer Nilssønner Tordenstjerne paa gaarden Gulloug i Lier.
62. Sundet imellem Næsøen og fastlandet, der gaar ind til Slæbenden.
63. Hundsund maa være det grunde, nu helt gjenfyldte sund indenfor Snarøen, der før adskilte denne ø fra Fornebolandet, som paa den tid sees at være kaldt Rolfsøen. Der findes endnu paa dette land en tange, som kaldes Rolfstangen.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.