Ordbog over det norske Folkesprog/Fortegnelse1
Fortegnelse
over endeel Ord, som findes i ældre Ordsamlinger, og som mangle i denne Samling.
De fleste af disse Ord findes i Hallagers norske Ordsamling. Nogle faa ere tilføiede efter andre Skrifter, saasom Nordlands Beskrivelse af Peder Dass, Leem’s lappiske Nomenclator (hvori der anføres mange norske Ord), og en gammel skreven Ordsamling fra Hedemarken og Østerdalen. — De anføres her til nærmere Efterspørgsel, da mange af dem synes at være gaaede af Brug.
Aldꜳr, et frugtbart Aar. (Efter Primstaven i Jensens Glosebog, fra Sfj.).
Almꜳse, en Maage. (P. Dass).
Andheim, den anden Verden.
angvælen, utaalmodig. Fra Tell.
Anring, Jernplade paa Slæder.
auen, god, brav.
auet, beskikket af Skjæbnen. G. N. auðit. (Ordsaml. fra Hedm.).
aumleg, usel, skrøbelig. (Hos Hallager: omli). Fra Ag. Stift.
ꜳsꜳr, meget ømfindtlig. Ag.
bjuga, bøie, krumme.
blæde (blæe), hugge Løv.
Brimul (Brømꜳl), Hvalros. (Leem).
Brurli(d), Brudefølge. Ag.
Buslo, Gangsti for Kvæget.
Bustdyvel, Pindsviin. Ag. St.
Dagset, Mørkning.
Dꜳ, Art, Natur. (Jensen).
Dꜳs, Gjenskin, Glands af Solens Skin paa Vand eller Glas.
dega, did, derhen. (Leem).
Doe, Svoger. (Jensen).
Dunne, et Slags And. B. Stift.
Egd, Spætmeise (Fugl).
einvitug, eenfoldig.
einyrkjen, som arbeider alene.
Engtiting, Græshoppe.
enkjelege (ænkjele), overmaade.
fꜳtyeleg, morsom, løierlig. Ag.
fengte, samle, skrabe sammen.
fjæra, skikkeligt, passende. (Jensen).
Fjærald, Arv. (Ordsaml. Fra Hedm.). Hos Hallager: Fjeril, Formynderskab; og Fjerilsmann, Formynder.
Fjørhane, Tiur. (Leem).
Flagge, en Skovstrækning. Ag.
Forskjepne, uteerligt Menneske. B. Stift. (G. N. skepna, Skabning).
frambærleg, mandig, dristig.
Fælske, Frygt, Skræk.
Gadd, fortørrede træer (= Gjedde).
gildre, bestraale, forgylde; om Solen.
gjella (gjedle), skrige. (Leem).
Gjø, nyfalden Snee.
gjøne, narre. (Fra Gbr.). Vel egentlig gynne. G. N. ginna.
gnæse, skjende. Ag. Stift.
Goll (Godl), Skrig. (Leem).
grannehæv, skikkelig imod sine Naboer. (P. Dass).
Grꜳ, indgroet Had. — Ag. Stift.
hage, finde Behag i.
happe, skjende, knurre.
Heimkynne, Længsel efter hjemmet.
Helm, Stang til at hænge Lampen paa. Fra B. Stift.
Husbrei (Husfrøye?), Madmoder.
Ile, Løbet i Ploven.
jamka (jæmke), jævne.
Kalfare, Taget paa Fæhuse. B. Stift.
Kꜳte, Udvæxt paa Træer.
kjætall, kaad, overgiven. Ag.
Knott, Standsning i Væxten.
Kovan (Kꜳvan), Skjødehund. — Jf. G. N. kofan. (N. g. Love, I, 234).
Kvar, el. Kvꜳr, kløvede Træer.
Kvarlega (Qværleie), Sygeleie.
Kvarseta (Qværsæte), Stillesidden.
kvinsk, kvindekjær.
kviug (kvidug?), mæt.
lꜳge, samle flydende Træ. Ag.
lꜳtast (lꜳtes), døe, drukne.
Lei (for Leid?), Leilighed.
Lettre, Natteleie for Kvæg.
Lumbe, et Slags Søfugl.
Mꜳgenaut, den som har Ens Kones Søster til Ægte. Tell.
meide (meie), lemlæste, give et stort Saar. (Leem, p. 431). G. N. meiða.
Meongs (Midjungs?), middelmaadig.
Molfor, Bregner. (Gunnerus).
Muru, Sommerskud paa Træer.
Møye, en Ring omkring Solen. Ligesaa Solmøye. — Ag.
nuv, but, stump.
Ovtru, Overtro.
Rꜳpe, en Urt (= Krꜳkefro).
Re, et Par Neg eller Kornbaand.
Rekor(d), Spottegloser.
Rokjæring, Barselkone. Smaalehnene.
Rugge, Skindfæld. (Leem).
Samvit (-vet), Fornuft, Forstand. (Ordsaml. fra Hedm. Ogsaa hos Leem).
Sꜳt, et Sted hvor man fisker. — Ag.
sjale (skjala?), holde sig lystig.
Skamtid, de korte Dage ved Vintersolhverv. (P. Dass).
Skass, kivagtigt Menneske.
Skildag, en vis bestemt Dag.
Skjelg, Frygt. „Tidt skydes maa Skjelg udi Bringe“. (P. Dass). G. N. skelkr.
skjøre, aftage, om Maanen. Ag.
Skrꜳ, Alterbog.
skrime, feile, fattes noget.
Slor, Sump, Mose. — Ag.
Smæe, Smaafæ. — Tell.
spronøygd, som har udstaaende Øine.
stinke, stivne (af stinn). Ag.
Svarv, Bagstrøm.
Søll, el. Søl, et Slags Tang.
Tart, Halebeen. — Tell.
Tenung, Spirer eller Skud af Rødder i Jorden. — Ag.
Tjøn, Kammer, Gjemmested.
tverrande, aftagende Maane. (Leem).
Tvetle, Forvarsel, Anelse. Gbr.
Umake, eenlig Person.
valg, smagløs, vansaltet. (Leem).
Varne, Gods, Eiendom. Maaskee: Varning. G. N. varningr.
Verbrand, Drage, Luftsyn.
vire (virre), omsnøre, omvinde.
Ættlegg (Ætlægning), Slægtregister.
Ættriv, Familie-Feil eller Dyd.
Ør, en liden Smule. (Leem).
Ørjonur, Vaas, Sladder.